Det er ikke et spørgsmål om at være venstre- eller højreorienteret. Mange liberalister har været i tvivl. For hvad nu med de liberale grundværdier. Forbuddet gælder cirka 250 kvinder. Der er jo masser af andre undertrykte kvinder. Er det ikke bare symbolpolitik? Hvorfor er det man indfører forbuddet? Vi har jo allerede maskeringsforbud. Men bliver det tilstrækkelig håndhævet? Allerede nu skal man vise sit ansigt. Danskerne mener, at der foregår en systematisk undertrykkelse af kvinder foretaget af mørkemænd. Nu vil politikerne slå ”hårdt over for dem, der ikke vil Danmark”. De vil parallelsamfundet til livs. Er det ikke gerningsmændene, der skal straffes og ikke ofrene! Ja egentlig er Koranen på politikernes side. Læs her hvorfor!
Ikke et spørgsmål om højre- eller venstreorienteret
Dette problem har i den grad skabt debat. Kun max. 250 kvinder bærer burka eller niquab. Vi kan måske opleve en del af disse på Nørrebro. Ja i dette tal er også danske konvertitter, som har tilvalgt en ny religion.
Debattører har forsøgt, ar skildre problemet som en sag mellem venstre- og højreorienterede. Men det er der nu ikke just. Vi skal lige huske på, at folk inden for Venstre og Liberal Alliance og vel også Socialdemokratiet blev banket på plads. Og bare for et år siden ville det have været utænkeligt, at indføre forbuddet.
Men efter at Dansk Folkeparti havde revideret deres forslag, kunne man åbenbart bedre sluge forslaget, for nu ville man forbyde ”Maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum”. Så havde forbuddet ikke udelukkende religiøst aspekt. Men nu lugtede det også lidt af et ”sikkerhedsmæssigt” aspekt.
Andre undertrykte kvinder
Man skulle tro, at det var vigtigere ting i verden. Flere hundrede afrikanske kvinder lever nærmest i slavelignende forhold på Vesterbro, hvor de er underlagt alfonser m.m. Alt imens bliver der skåret i tilskud til krisecentre og Kvinfo m.m.
I Danmark er det skønsmæssigt 33.000 kvinder, der bor i voldeligt parforhold, som er kvindeundertrykkende. Det ville være mere relevant at undersøge, hvem der bliver undertrykt og hvordan. Og så gøre noget ved det.
Er det symbolpolitik?
Men er dette forbud ikke en slags symbolpolitik, der skal illustrere handlekraft? Det er rigtigt, at vi har problemer med radikalisering, ekstremisme, høj og hårdkogt kriminalitet, og social kontrol eksisterer stadig. Netto går det jo i den rigtige retning. Men vi fremhæver de negative historier frem for de positive.
Vi har med lovgivningen vist, at vi er herre i egen hus og ikke lader os diktere af udefrakommende, formørkede menneskesyn. Vil man integrere sig i det danske samfund eller vil man ikke, ja sådan opfatter de fleste danskere det med burka ja eller nej. I en kommende artikel vil vi se på, andre ting som måske var mere relevant at starte med.
Hvorfor indfører man forbud?
Men hvorfor indfører man forbud?
- Der kvindeundertrykkende
- Det er udansk og hører ikke hjemme i Danmark
- Det er en risiko for sikkerheden
- Fordi vi skal kunne se hinanden i øjnene
- Det er et religiøst muslimsk symbol, som strider mod vores værdier
- En beklædning skal ikke udvikle en identitet
- Man skal tage tøj på, der passer til det land, man bor i.
Ja dette er udtalelser fra diverse politikere. Hvem der har sagt hvad, kan ”Den Gamle Redaktør” ikke huske.
Vi har allerede maskeringsforbud
Nu er det sådan, at det står i straffeloven, at man kan tvinge andre til at iføre sig en bestemt klædedragt. Vi skal kunne se hinanden i øjnene. Men hvad så med solbriller, styrthjelm, tonet visir, fastelavnsmasker, Halloweenkostumer og elefanthuer.
Allerede nu har vi et maskeringsforbud, som gang på gang bliver overtrådt. Det så vi, da Ungdomshuset aktionerede for 10-året for nedbrydningen af Huset på Jagtvej 69.
Hvis man ikke vil vise ansigt, vil man ikke vise andre, hvem man er. Men man viser til gengæld, at man ikke er og heller ikke vil være en del af det almindelige levende liv i Danmark. Men se det har lovgivningen jo for længst taget hensyn til.
Allerede nu skal man vise ansigt
Unge kriminelle, der render rundt med hættetrøjer og elefanthuer, hashhandlere og fodboldbøller, der har tildækket deres ansigt er også omfattet af maskeringsforbuddet.
Niqab der dækker ansigtet er pr definition allerede nu forbudt. Vil man lovgive skulle man have præcisret, at maskeforbuddet også gælder for religiøst betingede klædedragter.
Skal man vise sit transportbevis ved kontrol, er det jo også med billede, og af og til skal man også vise anden billeddokumentation. I begge tilfælde kræver det et utildækket ansigt, for at det kan godkendes.
En buschauffør kan kræve at ”hætten” tages af, hvis rejsekortet skal kontrolleres. Ingen burka- eller niqab-klædte har således ret til at påberåbe sig krænkelse i sammenhænge, hvor billed-id er relevant-pas, kørekort eller studiekort.
På arbejdspladsen er det arbejdsgiveren, der leder og fordeler arbejdet. Han kan frit forbyde nåde tørklæde og anden beklædning. I princippet er kvinder, der går i burka og niqab ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Og som sådan kan de vel ikke få kontanthjælp.
En lærer skal kunne identificere eleverne og have en naturlig interaktion i undervisningen, hvoraf det syner, om undervisningen siver ind hos den enkelte elev.
Systematisk undertrykkelse af kvinder?
For mange repræsenterer burka eller niqab parallelsamfundets middelagtige kvindeundertrykkende natur. Og dog, der også kvinder, der har valgt denne klædning også for at vise foragt for det danske samfund. Men er det ikke deres eget valg?
For de fleste danskere er burkaen først og fremmest et symbol på en så systematisk undertrykkelse af kvinder, at dragten betragtes som andet og mere end et stykke beklædning, som man selv kunne bestemme, om man vil bære eller ej.
De fleste danskere mener, at det er er religiøse mørkemænd, der altid har brugt tildækningen af kvinder som et magtmiddel til at opretholde deres patriarkalske, kvindeundertrykkende samfundsorden. De mener, at kvinden bliver gjort usynlig og dermed anonym, frarøvet alle individuelle træk. Hun bliver gjort afhængig af ægtefællen eller mandelige familiemedlemmer og frataget en række rettigheder.
Må ikke friste andre mænd
Men spørger du nogle af de islamske kvinder, der bærer tørklæde, burka eller niqab, aå siger, at de bærer det for at skabe deres egen identitet.
Mange danskere tror også, at kvinderne er tildækket for ikke at friste andre mænd over evne, og at de skal leve i pagt med deres gud.
Tiltagende radikalisering i Mellemøsten
Kigger vi ned i de muslimske lande, så er der sket en tiltagende radikalisering siden den iranske revolution i 1979. Det er grunden til, at man kan se billeder fra gamle dage, hvor unge kvinder i muslimske lande går rundt i afslappet vestligt tøj. Dette passer så ikke i argumentationen, at niqab skulle være religiøst betinget.
Et betydeligt mindretal er imod et forbud. Nogle mener, at forbuddet indskrænker den enkeltes ret til at gå klædt som man vil. Og derfor er det ikke liberal politik, at dekretere et forbud.
Vil parallelsamfundet til livs
Der har været tanker fremme om at dette forbud er første skridt til, at kommer parallelsamfundet til livs. Men mon ikke dette forbud igen bruges mod det danske samfund af fanatikere og andre inden for det muslimske samfund. En yderligere radikalisering kan sagtens forekomme.
Ja dette har politikerne også taget stilling til. Islamister hader os i forvejen, siger de bare.
Og mon ikke snart, at vi ser en debat om, hvornår tørklædet, som mange muslimske kvinder vælger, eller presses til, hvis vi nu følger i undertrykkelsens fodspor, presses til, skal forbydes.
Hårdere over for ”dem, der ikke vil Danmark”
Lars Løkke Rasmussen ligger ikke skjul på, at dette forbud skal ses som et signal om en tydeligere strategi over for udlændinge. Denne strategi rummer, at Danmark skal være bedre til at tage imod udenlandsk arbejdskraft, men omvendt, at vi skal hårdere over for dem ”der ikke gider Danmark”.
Er det ikke gerningsmændene, der skal straffes?
Måske kommer de kvinder, der er tvunget til at gå i disse klædedragter i fremtiden slet ikke ud for hjemmets fire vægge i fremtiden. Med andre ord, burkaforbuddet vil virke endnu mere kvindeundertrykkende.
Og hvis de nu bevæger sig ud, hjælper det så at staten kriminaliserer dem, straffer dem med bøder og eventuelt smider dem i fængsel? Det burde ikke være ofrene, der skulle straffes. Social kontrol skal bekæmpes ved at straffe gerningsmændene.
Ikke alle muslimer forkaster de danske frihedsrettigheder
Mange mener, at hvis det ikke stopper nu, vil de brede sig. Mange frygter en radikalisering herhjemme. Ja mange udtrykker det nu som, at kvinder der bærer disse klæder er slaver i vores gader. De betragter det som en protest mod vores frihedsrettigheder. Og de siger, at stort set alle, der er imod vores frihedsrettigheder er muslimer. Men nu skal politikerne lige huske på, at det langt fra er alle muslimer, der er imod vores frihedsrettigheder.
Andre igen påpeger, at religiøse love er vigtigere inden for islamske kredse end de love, der vedtages i Folketinget.
Koranen er på politikernes side
Men ifølge Kristeligt Dagblad afviser en lærd inden for Marokkanske retslærdes Råd i Europa, at ansigtsdækning for kvinder er et krav i islam. Vedkommende mener ikke, at niqab hverken hører hjemme i Marokko eller i Europa.
Intet i Koranen eller de hellige skrifter kræver, at kvinder dækker deres ansigt til. Det er på ingen måde obligatorisk. Niqab er en klædedragt, som stammer fra Mellemøsten og som aldrig har været kendt i Marokko. Det er ikke noget i Koranen, der siger at niqaben er obligatorisk. Det er i dag forbudt for kvindelige pilgrimme at bære ansigtsslør i Mekka.
Ja dukker vi ned i Koranens vers 33 i sure 59, hvor Allah siger til profeten:
- Sig til dine hustruer, dine døtre og de troende kvinder, at de skal dække sig med deres slør, sådan at de kan genkendes og ikke blive antastet.
Og i Sura 24, vers 31 siges det,
- At de troende kvinder skal sænke blikket, være ærbare, kun vise det af deres pryd, der er synligt, og trække sløret sammen på deres bryst.
Hvad nu med de liberale grundværdier
Vi fjerner nok ikke problemet med denne lov. Snart begynder man at tænke på andre forbud. Men det kan være, at det er sådanne, at regeringen har i tankerne. Vi kommer ikke problemerne til livs ved at forbyde en beklædningsgenstand for nogle få hundrede islamske kvinder.
”Den gamle redaktør” er enige i, at der skal ske tiltag, og at pengene ikke mere bare fosser ud af statskassen. Men hvad nu med de liberale grundværdier?
Vi har i tidens løb beskæftiget os meget med de problemer, der findes også på Nørrebro. Vi vil også fortsat komme med vores bud på, hvordan vi løser problemerne.
Vi følger udviklingen på Nørrebro. Vi har også i tidligere artikler kigget på de ting, der kan forbedres i bydelen. Og det vil vi os gøre fremover. Se vores elektroniske arkiv, brug søgefunktion. Følg med på Facebook. Vi har daglig flere opdateringer. |
