Vi kigger på politikernes trafikformel. Ved indvielsen af Nordhavnstunnellen udtalte Bondam, at her var for 10 års cykelinvestering. Bilejere med dieselbiler: Fy skamme jer, miljøsvin! Nye råvarer bliver efterspurgt. Der er forskellige udlægninger af bilforureninger. Hvor mange p-pladser er forsvundet de sidste 10 år? Ja det kan man ikke blive enige om. Tårnhøje p-afgifter i Ørestaden og Nordhavn. Velkommen til København – Pas på du ikke bliver jordet. Ny busterminal koster 54 millioner plus det løse. Masser af delebiler, men er det økonomisk holdbart.
Politikernes trafikformel
Forleden kunne man på www.b.dk læse Morten Kabells svar på et indlæg af Uffe Paludan. Denne havde undret sig over Københavns prioritering af byens cyklister. Til dette svarer den snart afgående Teknik- og Miljøborgmester:
- 62 pct. af københavnerne tager deres cykel til og fra arbejde i byen, mens 21 pct. tager den kollektive trafik, 8 pct. tager den kollektive trafik.
Ja se på den måde finder Københavns Kommune så frem til, at kun 9 pct. tager bilen og de fylder 66 pct. af byens gadearealer. Ja kommunen har så fundet ud af, at bilister er ”et meget pladskrævende mindretal”.
Det er derfor, at kommunen har alle mulige grunde til at sætte bilerne bagerst i udviklingen af fremtidens København. Ja sådan ser altså flertal af politikerne på infrastrukturen og erhvervsudviklingen i København. Vi skal måske slet ikke vente så længe på, at udviklingen lever op til overskriften.
Men det ser ud til, at der er en stærk stigning i cyklismen for ifølge det sidste cykelregnskab var der tilbagegang for cyklismen i København, og vi nåede slet ikke op på disse procenter.
Klaus Bondam: 10 års investeringer i cykelstier
Nu er Nordhavnvejen åbnet. Forventningerne er, at 30.000 bilister daglig vil bruge denne vej. En masse pendlere vil nu få det lettere, og en masse af Østerbros veje vil blive skånet for trafik. Trafikministeren ser Nordhavnsvej som første etape af en egentlig havnetunnel, som skal gå hele vejen på tværs af København til Amager. Han sagde også ved indvielsen, at der skal være en østlig ringvej til Helsingørmotorvejen til Amagermotorvejen.
Men mange politikere i Københavns Kommune mener, at havnetunnellen fremmer privatbilismen. Og ved indvielsen af Nordhavnsvej kunne Klaus Bondam konstatere, at Nordhavnsvej kostede ti gange så meget som 10 års investeringer i cykelstier.
Bilejere med diesel: Fy-miljøsvin!
Bilejer med diesel i tanke bliver i dag opfattet som noget Fanden havde skabt. Som bilejer med diesel i tanken er man klimasynder. De sviner og smadrer i den grad miljøet. Så var det jo også lige dieselskandalen med de tyske biler. Ja diesel-bilejere må i den grad gå med bøjede hoveder.
Men holdningen skifter hurtig. I 2012/13 var der enighed om, at dieselbiler var både billigere og bedre i drift end benzinbiler. Og man købte helt vild ind af dieselbiler. Ja, 40,6 pct. af bilparken i København er dieselbiler. Ja og snart er det forbudt at køre i København! Man må for at blive klimabevidst købe en el-bil med de begrænsede antal kilometer pr. optankning. Måske burde man købe en hybridbil med en måske ringe teknisk kvalitet!
Nye råvarer bliver efterspurgt
Når vi taler om el-biler, ja så er der pludselig blevet efterspørgsel på aluminium, kobber, litium, nikkel og kobolt. Ja det er det, som man skal bruge for at lave en el-bil. En enkelt el-bil kan indeholde seks kilometer kobbertråd, som bruges i ledninger, motor og batteri. Prisen på kobolt er steget med 190 pct. inden for de sidste 18 måneder.
Og i Kina har man i den grad hamstret råstoffer. Landet har planlagt at producere rigtig mange el-biler selv for at komme den omfattende forurening til livs. De japanske og de vestlige bilproducenter er derfor også allerede nu tvunget på banen.
I midten af dette århundrede vil 90 pct. af alle biler være el-biler. Men hvad så med olieindustrien? Andre råvarer bliver nu efterspurgt.
Forskellig tolkning af forurening
Og så er overborgmesteren og FDM åbenbart uenige om, hvordan man skal tolke de forskellige forurenings-undersøgelser.
Hvor mange p – pladser er forsvundet?
For at få familielivet til at fungere, er det nødvendigt med parkeringspladser. Og mange af disse er ikke til at opdrive efter klokken 17. I forvejen er der masser af p-pladser, der mangler i brokvartererne. Man sælger rask væk flere parkeringslicenser end parkeringspladser. Og man slipper godt fra det.
Men et flertal af politikere i København mener, at oprettelse af flere parkeringspladser i byen vil være trafikal selvmord. For så skaber man bedre forhold for bilister og så vil flere tage bilen ind til byen. Men politikerne har jo gennem de sidste 20 år fjernet en masse p-pladser. Man har så ikke lige styr på om det er 14.500 eller 20.000. I mellemtiden er der så kommet flere københavnere til. Og mere af kørerbanen er brugt til cyklerne. Problemet er at politikerne i København bruger den formel vi allerede har nævnt.
Tårnhøje P-afgifter i Ørestaden og Nordhavn
I Ørestaden vil beboerne sagsøge København, fordi de skal betalefor en parkering, ser koster 11.724 kr. Men i Nordhavn er det faktisk endnu dyrere. Her betales 13.692 kr. årligt. I resten af København betales mellem 100 kr. og 1,15o kr. årligt for at parkere sin bil.
Fire kvinder har af Civilstyrelsens ord for, at føre fri proces mod, at der ikke må gøres denne forskelsbehandling.
Forskellen på priserne beror på, at der både i Nordhavn og Ørestaden er bygget p-huse. Og derfor skal beboere med bil her betale af på byggegæld og drift af disse p-huse. Alternativet var, at der skulle bygges parkeringskælder til hver ejendom. Det ville betyde højere husleje.
Der er samtidig besluttet, at der ikke må være gadeparkering i Ørestaden og Nordhavn.
Skal Bispeengbuen fjernes?
Efter planen skal Bispeengbuen livstidsforlænges i 55 år i 2020. Det har fået vejbroens kritikkere på banen. De mener ikke, at staten skal bruge penge på dette. I stedet burde Frederiksberg og Københavns Kommune gå sammen for at få trafikken ned i en tunnel, mener de.
Tidligere har man lavet en beregning, der siger, at det vil koste 2,1 milliarder kroner. Men ny Rambøll-rapport har beregnet, at dette kun vil koste 1,3 milliarder kroner. Tager man så salg af byggegrunde med, ja så pludselig koster det hele så kun 565 mio. kr.
Men det koster vel også at få fjernet alt cement herunder selve Bispeengbuen?
Har man i grunden regnet ud, hvad det vil koste, at lede de mange biler ind og ud af København, som nu kører på Bispeengbuen? Ja tænk engang hver dag svæver 46.000 biler i tredjesals højde ind og ud af København.
Ja i 1972 hang en masse ud af altanerne med deres sorte protestflag. Det var dengang, man også havde planer om en 12-sporet motorvej langs søerne. Urban Hansen ville have Danmarks svar på Chicago. Men det ville københavnerne ikke. Men de fik Bispeengbuen.
Ja den tunnel, som man taler om, skal faktisk kun være 800 meter.
Måske er tiden inde til, at staten, kommunerne og private aktører i fællesskab opretter et udviklingsselskab, der skal stå for planlægning, udførelse og drift af et samlet tunnelsystem, hvor alle finansieringsmuligheder og indtægtskilder endevendes?
Velkommen til København – Pas på!
For passagerer der kommer med bus til København kan det være lidt af en kaotisk oplevelse. Her skal de navigere med deres pakker sammen med byens andre trafikanter særlig cyklister. Der er dog også masser af farlige situationer. Her er ingen informationstavler og venteværelser.
I weekender er her total kaos. De besøgende bliver losset direkte ud på cykelstien.
Busser bakker, laver u - vendinger og meget mere.
For København har endnu ikke fået en busterminal trods en kæmpe interesse for tage bussen. Intet tyder på at der kommer færre passagerer i de kommende år.
Rundt om i byen er der holdepladser til busserne, Hovedbanegården, Valby Station og DGI-byen.
Og når vi nu er ved busserne. Hvorfor skal busserne absolut stoppe på bilernes vejbane? Det har kostet 150 millioner kr. Busserne kommer til at spærre for hinanden. S-busserne, der har stoppested for hver halvanden kilometer må pænt holde for de almindelig busser for hver 250 meter. Dette har så kostet 150 millioner kroner. Og så kan politikerne ikke forstå, at busserne ikke kommer hurtigere frem.
Ny busterminal – 54 millioner kr.
Trafikstyrelsen er nået frem til, at en fjernbusterminal ved Dybbølsbro Station ville være det bedste. Prisen bliver 54 millioner kroner, dertil kommer så nye veje til 8 millioner kroner.
Førerløse busser løser ikke situationen. Nu er dem vi har set heller ikke særlig store og kører ikke ret hurtig.
Masser af delebiler
Der er masser af delebiler i København. Og der kommer flere og flere. Den skærpende konkurrence presser priserne. Og det er da heller ikke overskud i alle selskaber. Der skal køres mange ture for at hente et overskud hjem. Store summer hæles i disse selskaber, og endnu har København ikke fundet ud af, hvor mange delebiler, der egentlig er plads til.
Det er oppe i tiden ikke at eje en bil men at abonnere på den. Vi har talt op til seks selskaber, men det er sikkert flere.
- I vores elektroniske database kan du finde en masse om trafik og infrastruktur, eller mangel på samme. Du kan også læse de forrige artikler i denne serie. Se også vores Facebook. Den bliver opdateret flere gange om dagen.
|
