Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Skat, hvordan går det?

Som skatteydere er vi jagtet vildt. Hvornår mon Skat får styr på det? Og hvorfor er det lig, at jeg skal være ærlig? Det er et vanvittigt system. Kommuner mangler skattepenge. Er det nyt IT-system bedre? 75 pct. af ejendomsbesiddere betaler forkert skat. Det er rystende lemfældig kontrol. Så er det sagen om udbytteskat og momsafvigelser. Dette ville ikke kunne forekomme i en privat virksomhed. Befolkningen vil have meget mere kontrol i Skat og sikkert også med Skat. Kun tre procent af små og mellemstore virksomheder bliver kontrolleret. I 1999 var det 38 pct. Udlændinge skylder 8 milliarder. Kun 15 pct. af de ansatte følger med ved flytning. Alt for mange regler, cirkulære, domme og nye love. Syv nye logoer kommer måske til at koste 100 millioner kroner. I 2016 blev der brugt konsulenter for 3,7 milliarder. Og så skal vi vente 6 år på politisk ansvar, men hvad med det juridiske ansvar?

Vi er jagtet vildt
Skatteyderne er jagtet vildt. Både de erhvervsdrivende og lønmodtagerne er ikke beskyttet af noget jagtsæson. Nu skal du betale mere i rente, hvis du ikke har helt styr på tallene i forskudsopgørelsen. Nej, man må ikke spekulere i billige lån fra Skat.

I årenes løb har Skat i den grad udvist nidkærhed i ”Den Gamle Redaktørs” pensionsordninger, som følger lovens retningslinjer, men hvert år skulle man dengang forklare sig igen og igen. Man blev stillet op om fra Aalborg til Ringkøbing og København. Man skulle tro, at det i dette teknologiske samfund, kunne være lidt nemmere.

Hvornår får de styr på det?
Hvorfor skal de gang tvivle på mine indberetninger? Man skulle tro, at der var andre steder, hvor der var meget mere at hente. Egentlig burde man have tiltro til offentlige instanser. Og nu tænker man: 

  • Hvornår får de styr på det?

Hvorfor er det lige, at jeg skal være ærlig?
Man betaler vel sin skat ud fra devisen om, at skyldnere ikke går fri. Der må eksistere en form for retfærdighed. Men der findes åbenbart så mange smuthuller, at den almindelige lovlydige skattebetaler føler sig til grin. 

  • Hvorfor er det lige, at jeg skal være ærlig, når alle mulige svindlere kan trylle millioner ud af statskassen?

Og nu er det kø ved håndvasken. Men et er sikkert. Nogle burde have trukket i håndbremsen langt før. Disse skandaler i Skat minder om en bananrepublik. Det er noget som kun kunne forekomme i en eller anden stat i Afrika. Det er gigantisk problem, og det har i den grad undermineret tilliden til Skat og den offentlige forvaltning i Danmark.

Et vanvittigt system
Hvis du er en dag forsinket i at betale B-skat, så sender Skattevæsnet dig pengene retur, for nu står du i deres inddrivelse. Nu står det også anført som restgæld, så faktisk kan du trække det fra. Og det er svært at finde ud af, hvor meget du egentlig skylder. Selv en restgæld på en krone udløser en ny årsopgørelse.

Der står i dag skyldnere i Skat, som ikke ved, at de står der. Systemet har ikke smidt beløbet over i Skats inddrivelsessystem. Det er et vanvittigt system.

Og så siger man hos Skat, at man skal ringe til dem i stedet for at maile, chatte eller skrive. Og gennemsnitsventetiden pr. samtale er 20 minutter.

Kommuner mangler skattepenge
Skat har nedprioriteret kontrollen med små og mellemstore virksomheder. De går efter små syndere, hvor kommunen har penge til gode. Folk med en gæld på 7-8.000 kr. kan risikere at ende på gaden. Ja det handler om prioritering.

Mange kommuner mangler penge fra Skat. Således mangler Holbæk Kommune 80 millioner kroner som Skat burde have inddrevet hos borgere og virksomheder i denne kommune. De kommunale restancer beløber sig på 3,9 milliarder kroner. Og de penge mangler de stadig ude i kommunerne. Forsyningsselskaber m.m. ude i kommunerne må også bøde for de fejl, der bliver begået i Skat.

Er det nye IT-system bedre?
Skat har formøblet hen ved 100 milliarder kroner uden at nogen er stillet til ansvar. Hvor mange gange har man ikke sagt, at nu ville man rydde op. Moderne er også at give diverse IT-systemer æren for, at pengene bare er forsvundet.

Det gamle system kaldte man for EFI, og det kostede 700 millioner kroner. Det skrottede man. Men det nye system til 1,1 milliard kan rent teknisk ikke mere. Det viser en gennemgang foretaget af bladet ”Ingeniøren”. Uofficiel bruges halvdelen af det gamle system stadig.

Det nye system eKapital er indtil videre blevet 71,3 millioner kroner dyrere end beregnet. Og det bliver også leveret langt senere end beregnet. Nu ser det ud til, at det bliver leveret i april 2018.

Og EFI blev indført som erstatning for de mange fyrede. I en budgetanalyse fra McKinsey i 2012 blev der ellers advaret mod, at fyringer ikke skulle ske, før det nye system virkede. Men dette overhørte politikerne. Man påstod at dette system var køreklar.

75 pct. af ejendomsejere betaler forkert skat
Gælden til Skat er steget til 100 milliarder kroner. Der forventes et tab på 14 milliarder kroner på denne konto. Ja det har endda været udtalelser fremme om, at 80 milliarder af denne gæld skal afskrives.

Ja og så har 75 pct. af de danske ejendomsbesiddere enten betalt for lidt eller for meget i Skat. Et nyt system er først oppe at stå i 2018.

Medarbejderne kastes rundt i landet til endnu en ny struktur. Gentagelser på skandaler kan ikke forhindres og de ansvarlige for gentagende mysterier i skat kan ikke findes. Og man lærer ikke rigtig fortiden.

Rystende lemfældigt
Befolkningens tillid er for længst væk, for man bliver selv slæbt gennem manegen, hvis man er under mistanke. Jo en håndfuld mellemledere blev i forsommeren 2015 sendt hjem. Men de er skam vendt tilbage til andre stillinger i skat.

Ansvaret for inddrivelse af milliarder af skattekroner er forvaltet rystende lemfældigt.

Sagen om udbytteskat
Der var lige svindlen med udbytteskat, der foreløbig er endt med tab for den danske statskasse for 12,3 mia. kroner. En dyr advokatundersøgelse siger, at der ikke kan placeres ”disciplinært eller ansættelsesrestligt ansvar” med nogen.

I svindelsagen er der brugt 212 fiktive pensionsfonde. Man spørger sig selv. Bliver sådan noget ikke undersøgt?

Allerede i 2011 rettede Bagmandspolitiet og Skat opmærksomheden på den dømte skattemedarbejder Sven. I mange år sad han med udbetalingerne af udbytteskat. Men der var kommet en række mistænkelige pengeoverførsler til sin private konto. I 2013 udviklede det sig til at han havde glemt at betale skat af disse beløb. Han fik Skatteankenævnets dom for, at have behandlet sin selvangivelse ”groft uagtsom” Samme resultat kom Landsretten frem til i 2015. Alligevel fik han lov til at bevare sit job i Skat.

Sven havde 40 års anciennitet i Skat og havde glemt at selvangive en indtægt på 2 millioner kroner. Men alligevel blev han ikke fjernet fra sit job.

Ja det var først i august 2015, at man fandt ud af, at der var svindlet med udbytteskat. Da havde det stået på i en del år. Først fandt man ud af, at der var svindlet for 6,2 milliarder kroner. Og siden fandt man så ud af, at det var 12,3 milliarder kr.

Sagen om momsafvigelser
Og så havde man behandlet 4.000 positive momsafvigelser forkert. Uretmæssig udbetalte Skat så omkring 722 millioner kroner uden lovhjemmel.
Statsrevisorerne kritiserede Skat for, at de ikke kunne forklare, hvorfor udbetalingerne af negativ moms steg med omkring 68 pct. fra 2009 til 2015. Fra 192 milliarder i 2010 til 257 milliarder kroner sidste år.

Dette ville ikke kunnet forekomme i en privat virksomhed
Men det er dine og mine penge, det drejer sig om? Det er oprørende. I årene frem til svindlen er det næsten systematisk svækkede Skat via omlægninger og besparelser blevet yderligere svækket. Hvor er ledelsen? Og hvordan kan der foretages en juridisk undersøgelse uden at der kan placeres et ansvar?

Dette har vel ikke kunnet lade sig gøre i en privat virksomhed? Her ville der have rullet hoveder. Enhver handling eller mangel på samme ville have ført til konsekvenser.

Befolkningen vil have mere kontrol i Skat
Et stort flertal i befolkningen ønsker en langt kraftigere styrkelse af skattekontrollen, end regeringen har lagt på bordet i finansloven. 72 pct. af danskerne mener, at der skal skabes plads til yderligere 1.000 medarbejdere til skattekontrol. Det svarer til 10 gange så mange som regeringen selv har lagt op til.

Kun 3 pct. af små- og mellemstore virksomheder kontrolleres
Det kan gå op til 30 år uden at en virksomhed ser en kontrolmedarbejder. Skat selv vurderer, at 70.000 eller ti pct. af virksomhederne bevidst snyder i skat. I 2009 havde kontrolindsatsen cirka 3.000 ansatte. Men siden er dette antal barberet ned til 2.000.

Vi har set tal på, at kun 3 pct. af de små og mellemstore virksomheder bliver undersøgt af Skat. Man skulle tro, at det så var det store "Tag selv bord i snyd”. 

  • Det koster mange penge for staten. Det er der ingen tvivl om. Vi taler ikke om millioner, vi taler om milliarder.

Ja det er ikke noget ”Den Gamle Redaktør” her har fundet på. Det er formanden for Dansk Told og Skatteforbund Jørn Rise, der udtaler dette.

TV 2 har sammen med Fagbladet 3F undersøgt Skats kontrolindsats. I 1999 blev 38 pct. af de små og mellemstore virksomheders skatteoplysninger dobbelttjekket af Skat, og det er som skrevet nu styrtdykket til kun tre pct.

Udlændinge skylder 8 milliarder kroner
Ja så er det jo også kommet de såkaldte Paradise Papers og ifølge skatteministeren står Danmark godt rustet til fange de danske skattefuskere, der står på denne liste. Men samtidig påpeger ministeren, at selv om man står på listen, er det ikke sikkert, at man foretager sig noget ulovligt. Og som det hedder i politikker-sprog, så står Skattevæsnet over for nogle udfordringer. Det må man sige de efterhånden har været udsat for ikke så få gange.

Omkring 100.000 skatteskyldnere bor i udlandet. De har en samlet gæld på 8 milliarder kroner. Og disse penge bliver det meget svært at få inddrevet. Først engang skal man i gang med at finde ud af, hvor alle disse mennesker er flyttet hen.

Kun 15 pct. af de ansatte følger med
Vi talte om udfordringer for skatteministeren vil opdele Skat i syv styrelser. Men de ansatte advarer og siger at en sådan opsplitning kan føre til nye skandaler. Regeringen vil til dette formål anvende 10,5 mia. kr. til investeringer frem til 2021. Og der skal ansættes 1.800 ekstra medarbejdere. Men man glemmer lige at nævne, at frem til 2021 skal 2.000 ansatte i Skat på pension.

I 2021 vil Skattevæsnet være placeret i 26 forskellige byer. De hidtidige erfaringer med statslige institutioner har vist, at kun hver femte medarbejder følger med. Dette mønster kan betyde at hel masse kompetencer går tabt. Og det er ikke alle chefer inden for Skat, der er lige talentfulde, så det at finde nye kvalificerede medarbejdere kan godt volde problemer.

Alt for mange regler, love, domme, cirkulærer m.m.
Et komplekst regelgrundlag gør det ikke kun vanskeligt for borgere og virksomheder at gennemskue den gældende lovgivning. Det gør det også vanskeligt for Skats medarbejdere at administrere retsmæssigt herefter. Hyppigheden af mængden af lov- og praksisændringer øges konstant og skifter efter politiske vinde.

Retsinformation viser, at der p.t. er 186 love, 361 bekendtgørelser og 148 cirkulærer og vejledninger inden for Skatteministeriets område.

Skatteministeriet tegner sig årligt for mellem 20 og 30 pct. af samtlige lovforslag i Folketinget. Og så skal man lige forholde sig til et meget stort antal bindene svar og domme, som hvert år bliver afsagt af Skat, Skatterådet, Landsretten, ankenævnene og domstolene.

Ja og så er det den tilbageværende Zig-Zag kurs, der volder problemer. Se alt dette ændrer de syv nye styrelser ikke på

Nye logoer kan koste 100 millioner kroner
Ja og syv nye logoer til disse styrelser kommer til at koste 113 årsværk. Heraf skal 40 årsværk, der ikke arbejder i Skat bruges. Ifølge BT kan prisen på disse logoer ende op i en sum af 100 millioner kroner. Ja det virker helt absurd.

Konsulentbistand for 3,7 milliarder kroner
Tæk engang, Skat brugte 3,7 mia. kr. på konsulenter i 2016, en stigning på 20 pct. på et år.

Vi skal vente 6 år på at placere politisk ansvar
Man har da godt nok nedsat en skattekommission, der skal undersøge skat. Men den undersøgelse bliver alt for syr og omfattende. Den vil heller ikke komme med fyldestgørende svar. Den kommer til at bedømme politisk og ikke juridisk. Og så skal vi vente hele seks år på en afgørelse.

Ja selv om vi betaler verdens højeste skat, så er vi kun nummer 14 i Europa, når det gælder kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen.

Nu må ”Den Gamle Redaktør” hellere finde ud af, om hans pensionsbidrag er rigtig fratrukket på forskudsopgørelsen i år. 

  • Vi har tidligere skrevet om Skat og administration. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16