Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Forskelsbehandler Kommunen syge borgere?

Man skal udstyres med en handleplan. 1,3 millioner handleplaner plus endnu flere er der i Danmark. Op til 30 sagsbehandlere pr. borger. Og så er der flere handleplaner pr. borger. Dengang i 2017, færrest førtidspensioner i København. Følger man loven? I København har man ikke generelt foretaget sig noget ulovligt. Man har lovet, at der ikke sker flere unødvendige ressourceforløb. Sagerne er ofte overdokumenterede. Men pas på. Du risikerer en lav indtægt i fem år, hvis du bliver syg, selv om du er forsikret. 8 ud af 11 pensionsselskaber gør det ikke mere. Du bliver modregnet i offentlige ydelser. Det går ud over lav- og mellemindkomster. Målet er, at beholde folk på arbejdsmarkedet. Men pludselig er der flere, der får førtidspension i København.

Man skal udstyres med en handleplan
Vi har tidligere berettet om en syg borger, der flere gange har henvendt sig til Københavns Kommune om hjælp. Flere gange blev hun henvist til andre afdelinger. Og sidste gang blev hun omstillet hele 11 gange. Da hun endelig forrige engang kom i forbindelse med den rigtige, skulle sagsbehandleren ringe retur, men det gjorde hun aldrig. Og det er ikke første. Hver gang havde sagsbehandleren sagt op, og så skulle sagen startes forfra. Nu holder borgeren en pause, fordi hun simpelthen føler afmagt.

Men egentlig er hendes sag ikke specielt, når man se hvad der foregår i ”systemet”?

Kan man ikke arbejde, har man ondt i ryggen, drikker for meget eller er børnene anbragt uden for hjemmet, så skal man udstyres med en handleplan.

1,3 millioner handleplaner
Alene inden for social -, beskæftigelses- og integrationsområderne samt genoptræning modtager borgerne hvert år 1,3 millioner handleplaner. Mellem 900.000 og 950.000 handleplaner udarbejdes af kommunerne, mens cirka 400.000 udarbejdes i regionerne. Dette viser en undersøgelse udarbejdet af Deloitte og Finansministeriet.

Ja regner man handleplaner inden psykiatri samt uddannelses- og sundhedsområdet, ja så bliver antallet af handlingsplaner mange gange større. Der er masse af bureaukrati i den offentlige service.

Op til 30 sagsbehandlere pr. borgere
Men er det ikke godt, at folk modsat vores syge borger får hjælp? Men bliver borgerne bragt i arbejde? Sikrer vi, at utilpassede børn til en bedre skolegang? Det er vel det, som betyder noget. Og ikke som politikerne forlanger et nyt hak, der betyder, at man atter engang har lavet en handlingsplan.

Men alle disse handleplaner sander til. Socialrådgiverforeningen fortæller, at en borger sagtens kan have op til 30 sagsbehandlere og fagpersoner, uden at de taler sammen eller koordinere indsatsen. Man måler ikke kvalitet, men kvantitet. Dette er ikke en garanti for at borgerne får den rigtige hjælp.

Flere handleplaner pr. borger
Mange borgere har flere handleplaner. Og de overlappede handleplaner ender med at forkludre sammenhængen for den enkelte. Der er også eksempler på at man ikke når at handle på en handleplan, inden der bliver lavet en ny.

Hvor handleplaner skulle skabe overskuelighed og sætte den enkeltes sag i system, ender de ofte med at have den modsatte virkning, fordi hver enkelt borger kan have flere handleplaner fra flere afdelinger i kommunen. Og nogle gange modarbejder handleplaner så hinanden. Handleplaner udarbejdes i de enkelte afdelinger, som dog ikke taler sammen.

Hvert område har deres opgaver og en særskilt lov at forholde sig til. Ofte er det fokus på at overholde sine forpligtelser over for lovgivningen og over for sin leder. På den måde kan man hurtig miste overblikket.

Dengang i 2017 – færrest antal førtidspensioner i København
Beskæftigelses – og Integrationsudvalget nedsatte i oktober 2017 en taskforce til at se på Københavns kommunes praksis for tildelinger af førtidspension og fleksjob. Det skete på baggrund af en politisk aftale om en særlig indsats for førtidspension og fleksjob, der blev indgået i august 2017.

Udvalget ønskede at se nærmere på, hvorfor København var blandt de kommuner i landet, der tildelte færrest førtidspensioner.

Følger man loven?
Juridiske eksperter mener, at man skal se om kommunens behandling af førtidspension følger loven. Men beskæftigelsesministeren ser ikke grund til at genoptage gamle sager.

En rapport er netop landet på borgmesterens bord. Og den siger, at kommunen har tolket reglerne udsædvanlig streng. En advokat mener, at nu er de klar over, at noget er galt, men undersøgelsen bør udvides med, om de har overtrådt lovgivningen.

Mange kan have været udsat for ulovlig sagsbehandling. Kommunen kan fejlagtigt have bagatelliseret eller tilsidesat lægelige udsagn.

Ikke generelt foretaget noget ulovligt
Rapporten konkluderer ikke, at kommunen har foretaget sig noget generelt ulovligt. Man kan heller ikke direkte se, at praksis har været ulovlig. For Ankestyrelsen har gang på gang blåstemplet den restriktive fortolkning af loven.

Egentlig burde man i hver enkelt tilfælde have undersøgt, om man handlede rigtig i hvert tilfælde, men det er der slet ikke ressourcer til. Nu vil man koncentrere systemet til at virke fremadrettet.

Ikke flere unødvendige ressourceforløb
Men en ting har man lovet i Københavns Kommune, og det er, at syge københavnere ikke skal i unødvendige ressourceforløb.

Men det har været sådan, at de ansatte ofte ikke har forholdt sig til konkrete helbredsoplysninger. De har sendt de syge ud i nyttesløse arbejdsprøvninger.

Københavns Kommune bruger alt for lang tid til at behandle syge menneskers ansøgning om førtidspension og fleksjob. Sagsbehandlerne er overbebyrdede med for mange sager, og det er ofte for mange skift til nye sagsbehandlere undervejs, og så går sagen i stå.

Sagerne er overdokumenterede
Ofte er sagerne overdokumenteret. Man følger paragraffer mere end sagernes indhold. Sagerne er ofte overdokumenterede med unødig dobbeltkontrol, og at der er mange aktører inde over hver sag.

Du risikerer en lav indtægt i fem år
Du skal måske også lige undersøge, hvad der sker med dig, hvis du bliver syg. For selv om du har en forsikring mod tab af erhvervsevne, risikerer omkring en million danskere på grund af modregning i offentlige ydelser med en meget lav indtægt i op til fem år.

Invalideforsikringer er er blevet kraftigt indskrænket på grund af førtidsreformen, der trådte i kraft i 2013. Men risikerer at ende op til fem år med en indtægt, der svarer til kontanthjælp, hvis de havner i et såkaldt ressourceforløb. Det skyldes, at udbetalingerne fra forsikringerne i deres pensionsordningerne bliver modregnet i de offentlige ydelser krone for krone, hvilket har fået de fleste pensionskasserne til helt at stoppe med at at udbetale en løbende ydelse.

8 ud af 11 pensionsselskaber udbetaler ikke løbende ydelser
Man kan hvis godt kalde dette et uheldigt samspil mellem ens indbetalinger til pension og de offentlige ydelser. Berlingske Tidende har undersøgt forholdene. De har fundet ud af 8 ud af 11 ikke længere udbetaler løbende ydelser, hvis deres medlemmer kommer i ressourceforløb.

Det går ud over mellem – og lavindkomster
Det er personer med mellem- og lavindkomster, der bliver ramt af disse samspilsproblemer. Deres løn og pensionsindbetalinger er ikke så store, så de bliver typisk modregnet i folkepensionens tillæg og boligydelse.

Målet er, at beholde folk på arbejdsmarkedet
Reformen i 2013 har betydet, at det er blevet betydelig sværere, at få tildelt førtidspension. Målet er at beholde folk på arbejdsmarkedet i stedet. For unge under 40 år er det i dag næsten umuligt at få førtidspension. Desuden er det indført, at hvis man bliver syg, skal man i ressourceforløb for at se, hvor meget man kan arbejde. Det forløb kan vare op til fem år.

Ressourceforløb skal sikre, at personer, som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen: 

  • Målet er, at forløbet kan hjælpe den enkelte i gang med en uddannelse.

Ja sådan hedder det sig ifølge Beskæftigelsesministeriet.

Sagsbehandlere skal kontrollere endnu mere
Landets sagsbehandlere kan efter nytår regne med at skulle bruge endnu mere tid på kontrol, når de som noget nyt skal undersøge nogle kontanthjælpsmodtagers lønsedler 10 år tilbage i tiden. Fra 1. januar 2019 skal nye ansøgere om kontanthjælp, der er kommet til Danmark efter den 1. januar 2008 have arbejdet to et halvt år, inden for de seneste 10 år for at kunne modtage hjælp.

Ja det er konsekvensen af en ny lov, der skal vedtages i foråret af regeringen og Dansk Folkeparti. Godt nok kan meget af søgearbejdet forgå digitalt, men mange af sagerne skal også foretages manuelt. Borgere vil blive bedt om, at aflevere 10 års lønsedler. Men hvem har alle disse liggende.

Såfremt man ikke kan dokumentere beskæftigelse risikere man at komme ned på integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Med andre ord, så bliver ydelsessystemet endnu mere kompliceret.

Et ægtepar har fået en regning på 90.000 kr. på grund af kommunens fejlberegning i kontanthjælpen.

Pludselig får flere i København førtidspension
Men noget er det dog sket i Københavns Kommune. Hver måned får nu et halvt hundrede københavnere tildelt førtidspension. Det er næsten dobbelt så mange som et år siden.

Politikere har afsat 16 millioner kroner til en øget indsats for at afklare flere sager hurtigere og bedre.

Det er vigtigt, at man behandlere borgere med de samme udfordringer og samme helbredsproblemer ens. Uanset hvilken kommune man bor i, burde man have samme chance for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet eller få den hjælp, der skal til. Sådan er det ikke i dag.

I Sverige har man centraliseret tildelingen af førtidspension til en statsinstans. Sådan burde det også være i Danmark.

Et flertal mener, at bunken skal vendes
Flere medlemmer af Beskæftigelsesudvalget i Københavns Kommune mener modsat Borgmesteren, at sagsbunken skal vendes.

Ikke alle mener, at kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Mange hænger og har hængt i systemet i årevis. Mange af politikerne mener, at kommunen har pligt til at kigge på de gamle sager.

Måske er der ikke afsat nok ressourcer i administrationen. Og dette må tages op til de kommende økonomiforhandlinger. Beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning – Skovgaard vil ikke love de københavnere, der i øjeblikket venter på en afgørelse, at deres sager genbehandles. 

  • Vi har tidligere beskæftiget os med det sociale i København. Gå ind i vores søgefunktion, og derefter i vores elektroniske arkiv. Vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2018 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16