Skal vi vende nethandlen? Beslutningstagere sidder bare og afventer. Andre steder er udviklingen begyndt at vende. Kan vi hjælpe med til det? Hvorfor skal jeg betale for 0,06 elev? Alle skal være med til at betale for at få flere faglærte, inden det er for sent. Harrys Place fik sur Smiley. Fakta lukker 47 butikker – også på Nørrebro og Østerbro. Der var to, der vandt valget hos Coop. Coop Bank har mistet en kvart million kroner. McDonalds udvider med 20 nye restauranter herhjemme. Dansk Supermarked er blevet de største. De varsler flere Føtex Food butikker i København. 16 butikker lukker dagligt i England. Bliver hovedsagelig erstattet af cafeer og restauranter. Er det samme tendens herhjemme? Trump er gået i krig mod Amazon. Og Amazon overhaler Google, og er nu den næst mest værdifulde virksomhed i USA
Skal vi vende nethandlen?
Danskerne køber nu for 123 milliarder kr. på nettet. Og det er jo ikke, fordi forbruget er steget væsentlig. Nej, handlen på nettet tages af de fysiske butikker. Lokalpolitikerne kan allerede nu begynde at forberede sig, at dele af erhvervslivet måske ikke byder ind til lokalkulturen mere. Eller i hvert fald så bliver butikkerne omdannet til andet, måske restauranter og cafeer.
Byerne vil miste deres lokalavis. De bliver færre til at betale annoncerne. Juleudsmykningen har i mange byer haft det svært. Politikerne har ment erhvervslivet skal betale af den, derfor har de ikke været så rundhåndet. Men det bliver færre til at betale for den dyre juleudsmykning.
Opbakningen til den lokale fodboldklub fra erhvervslivet forsvinder.
Bruno Christensen, som er detailhandelskonsulent påpeger, at der er fire grunde til, at man handler på nettet – Vi handler på nettet, fordi:
- Vi har adgang til et større vareudvalg
- Vi kan købe de ønskede varer til lavere priser
- Vi kan hjemme læse os til de ønskede informationer om produktet
- Vi får varerne leveret ved bopælen
De fysiske butikker er vel i stand til hurtigt at hjemtage varer. Måske kan man ikke i første omgang matche priserne. Og så burde de fysiske butikker vel kunne informere om varerne, hvis de har gode faglige medarbejdere. Ja her skulle man tro, at de fysiske butikker havde en fordel, hvor også kunderne kan føle på varen.
Normalt plejer det heller ikke at være problemer med at betale med kort i de fysiske butikker. Nethandelskunder oplever misbrug og bedrageri.
Ja og moderne forbrugere taler i dag om en shopping – oplevelse. Det må den fysiske butik kunne give kunden.
I Singapore er man nu kommet så vidt, hvor de yngre og bedre stillede, betragter handel via nettet som gammeldags. Her er det ”in” at bruge fritiden på shopping-oplevelser i de fysiske butikker.
I USA og Europa er samme udvikling undervejs. 85 pct. af forbrugerne foretrækker, at gå i den fysiske butik. Her kan de ved selvsyn se produktet.
Måske burde man i Danmark påvirke beslutningstagerne til at de skal tale godt for de fysiske butikker. Måske burde disse også tage de fysiske butikkers problemer mere alvorlig i stedet for, at de bare sidder med hænderne i skødet og lader Amazon og andre overtage markedet.
Fremtiden tilhører de fysiske butikker. Men hvis man bare lader som ingenting, så kommer Nørrebro efterhånden kun til at bestå af restauranter og cafeer.
For et par måneder siden deltog Nørrebro Handelsforening i en konference, hvor en del embedsmænd, projektmagere, byplanlæggere og arkitekter deltog. Her forklarede vi om fremtiden for de fysiske butikker. Og man må sige, at fremtidens udvikling inden for detailhandlen kom nærmest som en overraskelse for dem. Dette kunne tyde på, at der skal en bedre kommunikationen i gang mellem handels – og erhvervsorganisationer og beslutningstagere.
Hvorfor skal jeg betale for 0,06 elev?
Ja sådan spørger en forretningsdrivende. Hvorledes skal man ansætte en 0,06 slev? Er det et øre eller et ben man skal have ansat. I den pågældende forretning blev der endvidere meddelt, at hvis vedkommende sendte 1437,90 kr. til AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) og ansatte en lærling i en måned var problemet løst. Men hvis man nu ikke har brug for nogen lærling? Og hvad nu hvis man skulle fyre en fastansat for at tage en lærling?
Den pågældende har ikke behov for en lærling. Vedkommende kunne få lov til at støvsuge og vaske lidt op. Men det er vel ikke meningen med et elevjob?
Der er blevet udsendt breve fra AUB til 63.000 virksomheder. Og for hele 43.500 eller mere end en tredjedel er det med budskabet om, at der skal ansættes flere eller betale ved kasse et. Fra DI understreger man, at det at man skal betale ikke er en bod, men at man bidrager til, at flere bliver uddannet. Men mange butiksindehaver forstår ikke, at de ikke er blevet spurgt om de vil have en ny lærling.
Det hele går ud på, at dem der bidrager mindst til uddannelsesindsatsen skal bidrage mest. Virksomheder bliver opfordret til at sætte sig ind i, hvad de skal gøre for at leve op til måltallet.
Og det hele skyldes en del af trepartsaftalerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets partier. Danske virksomheder er pr. 1. januar 2018 forpligtet til at betale en større del af udgiften til at uddanne elever og lærlinge.
Det bestemte antal afhænger af, hvor mange erhvervsuddannede, der arbejder i virksomheden – og en vurdering af, om virksomheden arbejder på et område med større eller mindre behov for faglært arbejdskraft.
Hvis virksomheden ikke lever op til minimumsniveauet for at uddanne elever, skal den betale et merbidrag på 27.000 kr. pr. manglende elev. Der er så et fradrag på 295 kr. pr. ansat i virksomheden, som har en erhvervsuddannelsesmæssig baggrund.
I 2018 er der krav om, at der skal være oprettet 2.100 flere praktikpladser end i 2016. Men der kan også være virksomheder, der forgæves har søgt elever. Kan de dokumentere dette, så skal de ikke betale et merbidrag. Og så skal man fremover opslå ledige pladser på www.praktikpladsen.dk Og på www.di.dk kan du finde mere information om den nye ordning.
Harry’s Place fik en sur Smiley
Det er ikke den berømte på Nordre Fasanvej, der fik denne. Nej det er filialen ude i Hellerup. Det er her vi får ”den ægte Børge” med saucen ”krudt” til. Men se pølsevognen ude i Hellerup har fået en sur Smiley og en bøde på 10.000 kr. Det var ikke, fordi der var noget galt pølsen. Næh, man havde på hjemmesiden skrevet at ”Børge” var helt uden tilsætningsstoffer. Men Børge indeholder faktisk konserveringsmiddel E250 og en stabilisator E451. men det kan du nu ikke smage. Men må ikke skrive dette, at Børge er uden disse, ja så koster det 10.000 kr.
Fakta lukker 47 butikker
Fakta – kæden lukker 47 butikker og 900 medarbejdere afskediges. Kæden vil fremover bestå af 359 butikker. Lukningen sker, selv om driftsresultatet er blevet forbedret. Også medarbejdertilfredsheden er steget i kæden. Og nye produkter inden for økologi, frugt og grønt samt fersk kød har skabt fremgang. Det er os lykkes for kæden at reducere madspild med 20 millioner kroner.
Driften blev i 2017 forbedret med 126 millioner kroner, men alligevel endte man med et underskud på 18 millioner kroner.
Der var to, der vandt valget i Coop
Man kan sige at Coop – topchef Peter Høgsted vandt krigen om formandsposten i Coop. For egentlig var det jo egentlig Coop – formand Lars Bolander, der genvandt sin post. Men nu kan topchefen igen sove roligt om natten.
Men er Peter Høgsted i stand til at genvinde freden? Men det er jo en flere årig krig. Kan man sammen skabe en fælles måde at sparke alle interesser i samme retning? Der er stadig mange kanter, der skal slebes af. Men er det ikke på tide, at man finder fælles fodslag for i mellemtiden løber konkurrenterne fra Coop.
Bolander bliver nødt til at give de selvstændige brugsforeninger nogle indrømmelser. Hvis han vil skabe fred bliver han nødt til at ofre nogle af de ledende personer. Organisationen skal slankes, og der skal flyttes kompetencer ud i butikkerne. Ja og så skal økonomien også forbedres. En af de største opgaver er at forbedre økonomien.
Nogle af de selvstændige brugser, der tjener penge. De er sikkert på udkig efter noget, der er bedre.
En anden ting er også om Coop er en forretning eller en forening? Ja landsrådsmedlemmerne valgte i sidste ende at stemme på det sikre. Man burde jo nu stå sammen og få skabet en fælles identitet.
Coop Bank har mistet en kvart milliard
Fem år efter lanceringen af Coops egen bank har den mistet cirka en kvart milliard kroner. Sidste år var underskuddet på 33,4 mio. kr. Ved udgangen af 2017 havde banken 104.500 kunder. Det er cirka 40.000 under det, som man havde forventet.
McDonalds udvider med 20 nye restauranter herhjemme
20 nye restauranter vil McDonalds oprette herhjemme for at få en større del af markedet. Det vil give beskæftigelse til 1.000 flere medarbejdere. Lige nu ligger der 88 restauranter i Danmark. 170.000 ligger i dag vejen forbi, men dette tal skal højere op. Fremover vil burgeren være fremstillet individuel.
Dansk Supermarked varsler flere Føtex – butikker
Markedet er – måske lidt frækt sagt – mættet med Fakta og Brugsen – butikker. Men jeg tror ikke, det er mættet med Netto og Føtex, for vi kan konkurrere ved at åbne flere butikker. Når der kommer en stærk Netto – butik, er der andre, der må lukke. Ja sådan siger Per Bank fra Dansk Supermarked til Berlingske Tidende.
Han mener, at der er plads til flere Føtex og Netto – butikker i København. Man har ambitioner om at fordoble de 11 Føtex-Food butikker i København.
Den samlede omsætning steg i 2017 med 906 millioner kroner til i alt 58,8 milliarder kroner. Denne vækst vælter ærkerivalen Coop af tronen. De ligger nu to pct. bagefter.
Overskudsgraden er på 4,2 pct. Det er i den bedste tredjedel inden for europæisk detail. Men som man selv siger, at et driftsresultat på 2,472 mia. kr. og en budlinje på 1,698 mia kr. ikke er et prangende resultat for en virksomhed, der omsætter for ca. 60 milliarder kroner.
Er dette noget, vi kan forvente herhjemme?
Hovedgaderne i Storbritannien mistede i 2017 knap 6.000 traditionelle butikker, typisk tøj – og skobutikker. Det er det højeste antal siden 2010. Det skyldes den stigende handel på nettet, skrev The Guardian.
Det er dog ikke butiks-elendighed det hele. I gennemsnit lukkede 16 butikker om dagen, mens 11 nye åbnede. Og det var typisk cafeer, beauty – shops og lignende.
Trump går i krig mod Amazon
På sin Twitter – konto er Trump gået i krig med Amazon. Ifølge Trump så handler opgøret om, at små butikker må dreje nøglen om, at små butikker må dreje nøglen om i konkurrencen med internetgiganten.
Præsidenten mener, at Amazons aftale med det statslige amerikanske postvæsen, der leverer 40 pct. af virksomhedens pakker, er alt for lukrativ, og at Amazon unddrager sig skattebetaling.
Og nu spekulerer præsidenten, hvordan han kan ramme Amazon via konkurrenceloven. Amazon bruger vores postvæsen som stikirenddreng.
Amazon overhaler Google
Ja det kostede lige Amazon 16 milliarder dollars i værdi, da Trump angreb selskabet. Men det tager man hvis meget roligt. Amazon overhalede Google som Amerikas næst mest værdifulde selskab. På førstepladsen ligger Apple.
I dag laver Amazon sine egne produkter og producerer sine egne TV – serier og film. Markedsværdien er på 768 milliarder dollar. Aktierne steg med 81 pct. sidste år.
Det forlyder, at firmaet er interesseret i at overtage de konkursramte Toys R Us – legetøjsbutikker i USA. Man er specielt interesseret i at overtage de fysiske butikker. Og dem er der mere end 700 stykker af.
For ikke lang tid siden overtog man fødevarekæden Whole Foods med 450 butikker.
- Det var, hvad vi havde valgt til dig i denne måned. Du kan finde alle vores andre besøg i detailhandlen inde i vores elektroniske arkiv. Her ligger du blandt 3.400 artikler. Brug vores søgefunktion. Hold også øje med vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.
|
