3,4 milliarder kroner til forbedring af cyklisternes forhold af. 70 pct. af københavnerne skal være tilfreds med cykelparkeringen. Der er stadig huller på cykelstien. Utilfredshed med, at politiet kan nedlægge veto på cykelforbedringer. Turbo-cyklen er på vej. Hvad gør man i Holland. Hollænderne bruger teknologi. Flere dræbt op cykelstierne i Holland. Hvorfor får turisterne en guide med færdselsregler? Delecykler nu med på Rejsepladsen. To tredjedel af cykelulykker i vejkryds. Brug to sekunder mere i vejkryds. Bycykler udsat for hackerangreb og hackerangreb. Og så kigger vi lige på den københavnske cykelkultur eller mangel på samme. Jo, vi kan godt lide at cykle, men der mangler noget. Det er som om, at organisationerne ikke vil erkende dette.
3,4 milliarder kroner til forbedring af cyklisternes forholde
Velkommen til vores nyeste artikel omkring nyheder på og omkring cykelstien. Siden sidst kan ”Den Gamle redaktør” meddele, at der stadig er adskillige cyklende cyklister på fortove, fodgængerovergange og andre steder, hvor de ikke må befinde sig.
En læser på vores FB foreslår, at de unge allerede tidlig i skolen får undervisning i cykel-etik. En god ide, men deres forældre cykler også der, hvor de ikke må.
Inden 2025 skal der investeres 3,4 milliarder kroner for at forbedre cyklisternes vilkår i København. Cykelindsatsen skal øges markant for at nå kommunens klimamål. Alene investeringer til cykelparkering kommer til at udgøre 1,7 milliarder kroner. Og her kan det da godt chokere at høre, at en cykelparkeringsplads koster 100.000 kr.
70 pct. skal være tilfredse med cykelparkering
Københavns Kommune har den ambition, at 70 pct. skal være tilfredse med cykelparkeringen. I 2016 var kun 37 pct. tilfredse. Der vil være relevant at placere cykelparkering under jorden. Men det er nok noget undertegnede ikke bryder sig om.
Den skal da rulles ind, hvor der er service, overvågning, lyst og venligt. Min cykel skal sandelig ikke stjæles.
Et af klimamålene er, at 75 pct. af alle ture i København foregår i gang, på cykel eller med kollektiv transport. 50 pct. af alle ture til og fra arbejde skal også foregå på cykel. Men på den anden side, er der ikke nogen, der skal være på vagt for, at det er sikkert for alle i trafikken?
Der er stadig huller på cykelstien
Og når vi nu er ved cykelstier, så burde politikerne tage en tur rundt i mørke og mærke, hvordan det er. Man skal bestemt ikke pille næse, når man cykler. Begge hænder skal være på styret, for ind imellem kan bliver overrasket af huller, som man ikke kan se grundet dårlig belysning.
Men Teknik og Miljøforvaltningen oplyser, at der er et ufinansierede genopretningsbehov på cykelstier på 110 millioner kr. frem mod 2022. Kan vi så ikke lige få udskudt et par cykel p-pladser og få de huller dækket?
Utilfredshed med politiets rolle
Flere supercykelstier bliver oprettet, måske skal man gøre mere ud af, at fortælle hvor de er? Meningsmålinger tyder på, at en tredjedel af københavnere ville bruge cyklen langt mere, hvis forholdene for cyklister blev bedre, blandt andet ved udvidelser af cykelstiernes bredde
For fem år siden vedtog et flertal i Københavns Borgerrepræsentation, at Holbergsgade og Toldbodsgade skulle gøres sikker for cyklister på strækningen. Men nu har man fået afslag fra Københavns politi, der ikke vil tillade de løsninger, der er lagt op til.
Det har fået Enhedslisten til kraftig at protestere over for, at politiet har hånd – og haldsret over politisk besluttede projekter til gavn for cyklisterne.
I Sverige har man fundet et fælles mål
På statens område kniber det med at findes fælles mål for cyklismen. Politikerne kan ikke blive enige. I Sverige gives der nu tilskud til anskaffelse af el – cykler. Men det vil man ikke høre på herhjemme. Man mener ikke, at skatteydere skal være med til det.
Der er afsat for få midler til cyklismen. Man skal have overbevist bilisterne til at vælge en el-cykel. Vi andre foretrækker en almindelig cykel. Der er mere sport i dette. Og så er det jo også sjovt at køre fra en el-cykel.
Men egentlig kunne el-cyklen jo godt være et alternativ til bilen i byen. Vores smertegrænse på cykel ligger på 5 – 6 km. Men med en el – cykel vil det fungere endda i modvind og op ad Valby Bakke.
Og så kan man da for en gang skyld være helt enig med Klaus Bondam, når han opfordrer politikerne til at tænke el-cyklen ind i transport – og klimaarbejdet. Den er er jo fint alternativ til bilen til de lidt længere distancer.
Ifølge Transportministeriet så var en tredjedel af samtlige bilture i 2014 på højst fem kilometer og over halvdelen af alle bilture var ti kilometer eller kortere. Måske kunne vi lære af svenskerne i hvert fald på dette punkt.
Således refundere staten 25 pct. af el - cyklens værdi, hver gang en borger køber sådan en el – cykel. Og hvorfor ikke ændre gængse vaner.
Turbo – cyklen på vej
Åbenbart er der endnu hverken ja eller nej til den nye turbo el – cykel med en hastighed på 45 km/t på cykelstien. Endnu er der ikke afklaret om den egner sig i bytrafikken.
Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti mener, at de meninger, der har været fremme i cyklen har været fremsat af folk, som ikke selv har prøvet den. Han har endnu ikke fået den op på 45 km/t siger han. Og desuden påpeger han:
- Når jeg ser, hvordan grønne bude og racercykler kører rundt i København allerede, så bliver jeg ikke nervøs for speed pedelecs. Der er allerede masser, der kører som idioter, der kører over for rødt og på fortovet.
Ja, hvis det skal være argumentet for at indføre den, så må nok lige få alle folk til at tage deres styrthjelm på.
Uden at lytte til de masser af indvendinger tvinger Færdselsstyrelsen en forsøgsordning i gang, og det selv om der var et 87 siders høringssvar. Det er så blevet kogt ned til 18 sider, hvor det meste bliver affejet med at det ikke er relevant.
Færdselsstyrelsen mener, at 15 – årige har nok erfaring i trafikken, så det behøver man ikke at indføre noget særligt. Heller ikke Cyklistforbundet mener, at man har lyttet. Her mener man at Færdselsstyrelsen har en relativ arrogant tilgang til sagen. Ja man mener, at det hele er besluttet på forhånd.
Så her i allersidste time, ja så skal de 15 – 17 årige alligevel have et kørerkort til det nye køretøj. Og det er selvfølgelig altid berusende, at komme hurtigst af sted på cykelstien. Mon ikke her man har lagt den røde løber ud for de fartglade. Og det er farligt for alle de andre der færdes på cykelstierne. Familier, børn, turister. Det bliver spændene at følge dræber-misilet.
Men desværre er det den fare ved det, at de andre cyklister vælger cyklen fra, fordi de mener, at situationen på cykelstien bliver for kaotisk. Når turbo – modellen kommer farende midt i myldretiden, kan det godt opstå problemer. Og når man skal til at inddele cykelstien i forskellige hastighedszoner eller inddele cykelstien med hastighedsskilte, ja så kan du efterhånden blive lige lovlig kompliceret.
Mon ikke andre trafikanter vil undervurdere det nye køretøj.
Og de unge mennesker skal nok hurtig finde ud af, at man kan tune cyklen, så den opnår en fart af 55- 60 km/t. Men det har motoren hvis ikke så godt af. Ja allerede nu kører der mange tunede el-cykler rundt på de københavnske cykelstier. Politikerne fortalte ellers, at de kun kunne få den op på 30 km/t. men det kan vi jo på vores egen nede i cykelskuret.
Men den nye turbo-cykel koster 25 – 28.000 kr. Det er jo ikke småpenge. Jo cyklen er et chok for ens medtrafikanter. Denne cyklismens Ferrari er vanedannende. Med få kræfter kan man få den op i en anseelig hastighed. Og man bruger klokken mange gange. Hos ens medtrafikanter får man en ærefuld respekt.
Cyklen er oplagt til pendling ude på landet. Slut med at holde i bilkø eller stå på en perron og vente på toget.
Men den hører ikke hjemme på cykelstierne inde i byen. Så må den ud på vejbanen og her skal hastigheden hos alle trafikanter så ned i fart. De nuværende cykelstier er ikke brede nok til denne. I forvejen kører Københavns cyklister ikke efter forholdene, så hvorfor skulle førere af denne turbo – cykel så gøre det. Gad så godt nok vide, om bremserne er stabile nok i 45 km’ s hastighed?
Hvad gør man i Holland?
I Holland har man konstrueret en speciel hjelm til denne cykel. Men det mener man heller ikke er nødvendig i Danmark.
Den nuværende hollandske cykellov dikterer, at du skal køre på vejbanen, hvis du er i byen. Men der hører cykler jo slet ikke hjemme. Og speed pedelces er ikke velkomne hos andre cyklister. Mange ser dem på som et problem. Og dem, der kører speed pedelces ser de andre cyklister som problemet.
Og når vi nu er i Holland. Hvordan gør de det attraktivt for cyklister? I forvejen er det særdeles attraktivt at være cyklist der. De hollandske myndigheder har valgt at betale for, at folk cykler. For hver kilometer betaler man cykler i myldretiden får man 1,50 kr.
Hollænderne bruger moderne teknologi
For at holde styr på, hvor meget folk cykler, kan man aflevere app-data til myndighederne, som trafikforskere så kan bruge til at optimere transportmulighederne i fremtiden. Data kan fortælle, hvor og hvor langt du kører, hvor du holder stille, og hvor der er trafikpropper. Samtidig vil appen kunne tale sammen med systemet, der styrer dele af infrastrukturen, eksempelvis lysreguleringen.
Når supercykelstier etableres, kan de kombineres med det intelligente trafikstyringssystem til at gøre cyklen endnu mere attraktiv. Hver tredje cykel, der sælges i Holland er en el-cykel. Selv børn får en el-cykel.
Flere dræbte på cykelstierne i Holland
Antallet af cyklister, der bliver dræbt i trafikken overstiger nu antallet af bilister i Holland. Det er især ældre over 65 år, der bliver dræbt på el-cykel. I 2017 mistede i alt 206 cyklister livet i landet. I Danmark er hver 10. cykel, der er solgt en el-cykel.
Er el – cykler nu så sundt?
Folk bliver opfordret til at købe el – cykler. Især os ældre. Nej tak, jeg holder mig ved min flotte Kildemose, der sagtens kan komme over de 25 km, som el – cykler kan køre.
93 pct. af dem, der cykler i København, cykler højst 7 km pr. tur. Så skal de da ikke have en el – cykel. Normal-hastigheden på cykelstien er 16 km/t. Ja og denne hastighed øges nu med alm. El – cykler og speed pedelecs. Så er Cyklistforbundets ide med tilskud en god ide? Vi vil da i hvert fald se flere ulykker på cykelstierne.
Hvorfor får turisterne ikke en guide?
Og så har vi fået at vide, at vi skal smile, når vi møder en turist på cykelstien, der kører på en mere eller mindre livsfarlig måde. De har en undskyldning. De kender ikke vores cykelregler. De giver ikke tegn, og de kører forkerte side.
De kører med hovedet under armen, har ikke respekt for kørselsretning, skiltning og busstoppesteder. Men måske skulle vi benytte lejligheden til at kigge på vores egen cykelkultur. Tour de France aspiranter på 30.000 kr. cykler i ultimativ cykeldress og i en ultimativ fart. Er de mindre farlige? Måske skal vi give et ring og et smil næste gang, man er lige ved at blive kørt ned af en kineser.
Hvorfor har turistforeningerne og cykeludlejningsfirmaerne ikke en guide i cykelregler. Man kan lave en på dansk til alle os danskere, der heller ikke kender dem. Når man færdes på cykelstierne, så ved man at behovet for disse, er stort.
Ja vi har nu fundet ud af, at Teknik – og Miljøforvaltningen de sidste tre år har udgivet en cykelguide. Den skal få turister til at komme sikkert rundt i Københavns gader og dermed også os.
Åbenbart bliver guiden udleveret fra cykeludlejningsfirmaer, hoteller, turistinformationer, krydstogtsterminaler m.m. ligesom på uddannelsessteder. Måske kan københavnske cyklister også få glæde af den?
Er Danmark et godt cykel-turist-land?
Meterbrede huller, smalle stier og manglende skilte. Det kan være en udfordring for cykel – turister at cykle rundt i Danmark. Når mange har gjort det en gang, gider de ikke igen.
Når man kører rundt på en almindelig cykel med cykeltasker eller cykeltrailer, så skal man køre på et ordentligt underlag.
Fartbegrænsning på Amager Fælled?
Og når vi nu snakker om fyrrige jernheste, så er Amager Fælled et ideelt sted at spurte. Her er lange lige strækninger. Det er et godt sted til at teste ens formåen. Men nu skal det bump på Kalvebod Fælled og andre steder så vi kan få gearet ned. Det er et ønske fra lokalbefolkningen, for på disse stier som nogle cyklister tror er deres enemærke gåt der også børn og andre på travetur.
Men nu vil man have cykelhastigheden helt ned på 10 km/t. Men noget skal der ske herude. Der skal være plads til alle, ikke kun fartdjævle.
Delecykler på Rejseplanen
Nu kan du finde bycykler på Rejseplanen, hvis du bor i København, Frederiksberg, Høje-Taastrup og snart Rødovre. De kommer dog ikke til at optræde som en mulighed, når du søger på en rejse – ligesom bus og tog gø. Men du kan finde det under funktionen ”live map” i appen.
Cyklerne optræder også på kortet, der viser din rejse i bus og tog. På sigt skal bycyklerne være en del af de transportmuligheder som Rejseplanen foreslår dig.
Bycykler ramt af hackerangreb og hærværk
Ja de stakkel bycykler har efterhånden været udsat for mange ting. Halvdelen er på værksted grundet hærværk. Og økonomien ser hvis heller ikke så godt ud. Driftsunderskuddet udgør 88 millioner kroner på 8 år bycyklen har eksisteret.
Man har valgt at lukke ned med cykler i Tingbjerg og Sydhavnen, hvor hærværket er meget omfattende. Mere end en håndfuld personer er taget for at ødelægge de hvide cykler. Og det er en dyr omgang, og kommer til at stå i straffeattesten.
Ja bycyklen har endda været udsat for hackerangreb. Man mener, at det var et målrettet angreb, bare for at få lagt bycyklerne ned.
Private delecykler holdes uden for, ja det beskyldes Københavns Kommune for at gøre.
Cykel-sammenstød på fortov
En gang – besværet med rollator undveg i sidste øjeblik en cyklist på fortovet. Denne kørte rask væk videre. Men ud fra bageren satte en anden cyklist sig på cyklet for over fortovet, at køre ud til cykelstien. Han så sig ikke for, og så havde vi sammenstødet. Efterfølgende havde de to en kæmpe diskussion, men de ”slikkede” deres sår.
Hvornår får vi de ”sunde” cykelkultur tilbage i København? Der er alt for mange skrigende og uopdragene cyklister på cykelstien, fortove, fodgængerfelter m.m.
- Idiot, du spærrer, flyt dig bedstefar
Ja dette er helt normale udtryk fra dem, der træner til næste års Tour de France på de københavnske cykelstier.
Racercykler med ringklokke og reflekser
På cykelstien er der efterhånden mange forskellige trafikanter. Der er trehjulede cykler med gods eller børn. Og så er der cykler med og uden anhænger. Der er el- cykler med 25 km/t og 45 km/t. Der er rulleskøjter og diverse skilignende kørertøjer.
Ja så er det de toptunede, der øver til Tour de France. De kører uden ringklokker, reflekser og katteøjer. Som en cykelhandler siger til et medie:
- Du ser heller ikke nogen i Tour de France køre rundt med ringklokke.
Det hersker en skæv opfattelse af færdselsloven. Mange på cykelstien har helt deres egen fortolkning af den. Man mener, at have krav på at tale i mobiltelefon, sende sms’ er m.m. og lytte på Keld og Hilda på samme tid, samtidig med, at man mener, at alle cyklister automatisk skal flytte sig for en.
Vi skal vel ikke til at have bump for hver 200 – 300 meter på cykelstierne.
Sådan er det også når man møder cyklister på racercykler på landevejen. Her kan man ikke rigtig finde ud af, hvornår man må køre et og et, to og to og tre og tre.
To tredjedel af cykelulykker i vejkryds
Antallet af alvorlige ulykker for cyklister ligger på samme niveau gennem en årrække. Og to tredjedel af ulykkerne sker i kryds. Her er 81 cyklister i perioden 2012 – 2016 har mistet livet, mens 1.744 er kommet alvorlig til skade.
Brug 2 sekunder mere i kryds.
De fleste ulykker kunne være undgået, hvis cyklisten og bilisten havde set sig bedre for. Derfor har Rådet for Sikker Trafik kørt en kampagne, der hedder ”Brug 2 sek. Mere på at orientere dig i krydset”
Som cyklist skal du være særligt opmærksom på, om svingende bilister har set, at du kommer kørende ligeud, men bilister skal være ekstra opmærksomme på cyklister, når bilisterne selv skal svinge til højre.
Cykelbokse beskytter ikke
Nye cykelbokse skal bekæmpe højresvingsulykker. Sådan lød budskabet, da Vejdirektoratet sammen med 13 kommuner i 2016 gik i gang med at optegne 57 cykelbokse over hele landet, som tillader cyklisterne at køre gennem lyskryds før biltrafikken.
Forskerne har gennemgået flere end 3.600 timers videooptagelser. Man har konstateret, at cykelboks ikke påvirker risikoen for højresvingsulykker og venstresvingsulykker mellem ligeudkørende cyklister og svingende biler i signalreguleret kryds. En medvirkende årsag kan være, at den ikke bliver brugt. Og cyklisterne bruger den heller ikke efter hensigten.
Åbenbart tager det tid for cyklisterne at vænne sig til denne boks.
- Vi har masser af artikler på vores hjemmeside om cykler. Brug søgefunktionen og gå ind i vores elektroniske arkiv. Se også vores Facebook med flere opdateringer dagligt.
|
