Vi går data-amok. Socialpædagoger har styr på det. Du har ingen indsigt i, hvad staten gemmer om dig. Al viden kan i fremtiden trækkes frem. Skal diskussionen overlades til nørder og embedsmænd? Advokater må ikke få informationer om telekunder. Hvornår holder justitsministeren op med at overvåge? 68 pct. af virksomhederne har været udsat for hackerangreb. Studerende i Danmark har været hacket. 635 medarbejdere kunne se 13.000 ansattes konto. 40.000 hos KL har været hacket. Du kan forlange dit videobillede tilbage. Rigshospitalet vil høre hjertet ved grænsen. For en kvinde var det et særdeles dyrt besøg på Facebook. Pas nu på din router.
Vi går data-amok
Velfærdsstaten er ved at gå data-amok. Vores folkevalgte viser ikke den fornødne respekt for basale demokratiske værdier og almindelige retssikkerhedsgarantier.
En trivselsundersøgelser blandt børn i skolen skulle have været anonym, men var det ikke. Og så skulle man tro, at man uden videre kunne denne slet, men nej.
Nu kan undersøgelsen køres på kryds og tværs alt imens man kalder det forskning. Man har i forvejen alle data, så man kan identificere hele familien. Og så kan man lige så godt tage risikofamilierne med det samme. Man gør det jo kun for børnenes og helbredets egen skyld. Og hvad var det lige familiechefen ude i Gladsaxe Kommune sagde:
- Folk har altid været vant til, at deres persondata, er fortrolige, og har selv bestemt, hvad de skal bruges til. Men nu bevæger vi os over i en ny tidsalder, hvor borgerne skal vænne sig til, at deres data anvendes til flere ting.
Socialpædagogerne har styr på det
Og det er netop Gladsaxe og deres filosofi, som børne- og socialministeren er så begejstret for. Ministeren har dog sin mening om sammenkøringer af så mane data
Socialpædagogerne har fortalt, hvor disse familier er henne. De opdages nogenlunde tidligt. Problemet er bare, at de gribes ind alt for sent.
Du har ikke indsigt i, hvad staten gemmer
Den manglende anonymitet som manglede i trivselsundersøgelsen skal borgerne selv sikre sig, at den bliver opretholdt. Det sker kun, hvis de enkelte forældre gør en indsats og skriver til et ministerium og kræver sin ret.
Men gør man det, så bliver det henvist til folkeskoleloven og persondataloven. Som borger har man ikkeret til indsigt i egne data, der er indsamlet i registre til statistik og eventuel andre formål.
Du har ikke indsigt i, hvilke data statsmagten har om dig, hvad de vil bruge dem til, og hvem der har adgang til dem. Måske er dine børn forhindret næste gang, der skal foretages en såkaldt ”anonym trivselsundersøgelse”.
Al viden kan trækkes frem
Forleden så ”Den Gamle Redaktør” her en rapport om teknologiens perspektiver for kommunerne. Det er skræmmende læsning og vækker mindelser om George Orwell.
Rapporten beskriver også en fremtid, hvor mange der slet ikke behøver en uddannelse. Al viden kan bare trækkes frem, når det skal bruges. Hvor den kommunale ældrepleje varetages af robotter. Kunstig intelligens kommer til at reducere socialrådgivere til et gummistempel. Ja og hele beskæftigelsesindsats er overtaget af algoritmer, som parrer job med onlineprofiller.
Skal diskussionen overlades til nørder og embedsmænd?
Al beslutningskraft baseres på grund af ”big data” og kunstig intelligens. Og dermed følger overvågning, kontrol og informationssamling. Kommer kunstig intelligens til at erstatte individuel dømmekraft og menneskelig visdom.
Hvad skal disse enorme datamængder egentlig bruges til? Hvad sker der med skolens frie liv og ånd, når den skal mætte systemmonstre med information? Hvad skal den enkelte person bruge det til? Hvad med sundhedsområdet? Ældreområdet? Og beskæftigelsessamfundet? Hvad vil vi med vores data og vores samfund?
Skal denne diskussion bare overlades til nørder og embedsmænd?
Advokater må ikke få info om telekunder
Navne og adresser på telekunder skal ikke udleveres til advokatfirmaer i jagten mod piratkopiering. Men hele grundlaget for logingen er stadig uafklaret.
Dommeren har omstødt en afgørelse fra byretten. Landsretten slår fast, at kundeoplysningerne
- ”alene fortsat er i teleudbydernes besiddelse, fordi teleudbyderne ifølge logningsbekendtgørelsen udstedt efter reglerne i strafferetsplejer er forpligtet til at opbevare dem med det formål, at efter retskendelse skal kunne udleveres til politiet som led i en efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold”
Derfor mener landsretten at
- Der tungtvejende grunde til hemmeligholdelse af de teledata, der ønskes udleveret,
Hvornår holder justitsministeren op med at overvåge?
Men hvad sker der i grunden på vores logiginens- område?
Fem af vores største erhvervsorganisationer krævede i marts 2018, at justitsministeren stopper misbrug af ulovligt indsamlede overvågningsdata om danskernes brug af telefoner og internettet,
Telebranchen kræver også et stop, fordi de data bliver brugt til noget andet end det de er indsamlet til. EU-Domstolen afgjorde kort før jul i 2016 en principiel svensk sag, som kan bruges i den danske sag.
Justitsministeren erkendte i marts 2017, at den eneorme indsamling var ulovlig. Han ville dog først ophæve indsamlingen, når nu lovgivning er på plads. Og det er bare fordi at både politi og efterretningsvæsen har brug for oplysningerne. Men det er ulovligt og vi bor i et retssamfund.
Nu er det så atter engang blevet udsat til 2018 – 2019. Men snart vil Foreningen mod Ulovlig Logning indleverer en stævning mod justitsministeren for at få logningen standset.
Er det rimligt, at staten har adgang til detaljerede oplysninger om danskernes færden ud fra hensynet om at kunne forebygge terror og opklare alvorlige forbrydelser?
To gange har EU-Domstolen erklæret, at overvågningen er ulovlig. Trods dette, så kræver regeringen, at teleselskaberne skal opbevare bemeldte logningsfiler om danskerne. Nu har man så i alt samlet 360.000 kr. ind og så kunne retssagen vel begynde?
68 pct. af virksomhederne har været udsat for hackerangreb
En ny undersøgelse viser, at mange danske virksomheder har været udsat for cyberangreb. Undersøgelsen er lavet af Rambøll for Ingeniørforeningen IDA og Danske Revisorer, og den viser, at 68 pct. af de virkomheder, der har deltaget, har været udsat for hacking eller andre former for it-angreb i løbet af det seneste år.
En af metoderne er ransomware, hvor man låser virksomhedens computere og forlanger løsepenge. Der kommer flere og flere angreb. Det er jo guldet, der ligger bag ved.
Undersøgelsens resultater viser samtidig, at hver femte virksomhed ikke har en plan for, hvad de skal, hvis et it-angreb sker. Også DSB’s billetsystem blev lagt ned i hele ni timer.
Studerende i Danmark har været hacket
Center for Cybersikkerhed kører med en høj trusselsvurdering.Der er trusler fra cyberkriminelle. Og så er der angreb, der har til formål at skade virksomheden. Snart har vi vores næste folketingsvalg. Mon ikke russerne aflægger et visit.
I årene 2014 – 2016 har ansatte været udsat for succesfulde angreb på deres e-mailkonto. De statslige aktører kommer ifølge USA fra Iran. Ifølge de amerikanske myndigheder har formålet være at stjæle akademiske data. Danmark er af 21 lande, der er hacket.
Og det er specifikke danske universiteter, der er blevet angrebet inden for økonomi, sundhed, kemi, fysik, geologi, miljø og transport.
625 medarbejdere kiggede ind i 13.600 medarbejders konto
Ja og så havde hundredevis af medarbejdere ved Københavns Universitet uberettiget haft adgang til følsomme data om cpr-numre, løn og eksamenskarakterer. 625 medarbejdere havde adgang til 13.600 medarbejders oplysninger.
40.000 hos KL blev hacket
Kommunernes Landsforening blev også hacket. 40.000 brugere gik det ud over. Rigspolitiet fik orienteret KL, der nu har ændret brugernes password. Åbenbart har disse oplysninger ligget ukrypteret i systemet.
Det kan blive dyrt for en videoovervåger!
Borgerindsigt er blevet en bombe under dansk videoovervågning. Ejerne af 1,5 millioner overvågningskameraer risikerer overarbejde, hvis de skal leve op til regler med indsigt og undgå millionbøder.
Jo med de nye regler kan overvågningsmodstandere sende supermarkeder, storcentre m.m. på et dyrt og besværligt arbejde. Et foto eller en overvågningsvideo af en person er nemlig ”personhenførende data”. Derfor har enhver ret til at få dette slettet, hvis man selv figurerer på eller få et billede af sig selv udleveret.
Og husk, at økonomi og besvær ikke er grund til at afvise en borgers anmodning, hvilket blev understreget af en afgørelse fra tilsynet sidste år. Her afgjorde tilsynet, at Dansk
Supermarked (Salling Group) skulle udlevere optagelser til en kunde trods flere indvendinger fra virksomheden.
Rigspolitiet vil høre hjertet ved grænsen
Og så har Rigspolitiet anskaffet sig hele fire hjerteslagsdetektorer til operationel brug til at detektere mennesker (hjerteslag) i kørertøjer eller containere, som har til formål at krydse grænsen til Danmark.
I forvejen har man nummerpladegenkendelse mange steder nede ved grænsen, der er scanning af pas og registerkontrol. Nede ved grænsen er der i løbet af to år rejst 4.000 sigtelser, og i perioden har der været rejst 321 sigtelser for menneskesmugling.
Et dyrt besøg på Facebook
Pas på du ikke bliver overvåget af dit pensionsselskab. Nu mister en kvinde halvdelen af det forsikringsbeløb, hun blev tilkendt for tabt erhvervsevne efter piskesmæld. Fagbladet 3F skriver, at selskabet blandt andet tjekkede kvindens Facebook-profil og fandt frem til, at hun havde deltaget i et motionsløb. Det fandt AP Pension frem til på løbe-app’en Endomondo.
AP Pension mente, at kvinden kunne løbe i et pænt tempo, og derfor var hun slet ikke berettiget til samme erstatning. Derfor mistede kvinden sin udbetaling for tabt arbejdsevne. Men efter en klage til Ankenævnet for Forsikring får hun lov til at beholde halvdelen.
Kvinden har siden 2008 fået lidt over 200.000 kr. årlig fra sin arbejdsmarkedspension. AP Pension vil ikke oplyse om, hvordan de fandt frem til kvindens profil, men man har skam overholdt loven, siger man.
Pas på din Router
Hackere med forbindelse til Rusland har tilsyneladende udviklet en mailware kaldet VPNfilter, der i dag viser sig at være langt mere potent end først frygtet. Ifølge de amerikanske myndigheder så har den ramt en halv million wi-fi-routere i mere and 50 lande. Og et af de ramte lande er Danmark.
Ifølge advarslen, er den ondsindede kode i stand til at aflytte trafikken på de ramte routere, afbryde routeren, samt udføre yderligere angreb på enheder som er koblet til routeren.
Det er uvist, hvor udbredte de sårbare enheder er i Danmark. Man anbefaler, at enheden nulstilles til fabriksindstillingerne samt at firmwaren opdateres. Muligheden for fjernadministration af routeren skal fjernes. Det indbyggede administrator-password ændres til et stærkt password, som ejeren selv vælger.
- Vi har meget mere til dig i næste måned. Du kan gå ind i vores elektroniske database og finde de ældre artikler om samme emne. Se også vores daglige opdateringer, der sker flere gange dagligt.
|
