Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Måske Tour og nul Formel 1

Ikke alle er lige begejstret for Formel 1 i København. Og rent politisk er byen nok også bilfjendsk. Nogle mener, at Formel 1 burde betale for at låne København. Egentlig havde overborgmesteren bebudet, at fem krav skulle være opfyldt. Den ene af disse var, at København ikke skulle betale en rød øre. For i forvejen får man en del udgifter med dette arrangement. Så åbenbart var Formel 1 ikke lagt i graven. Men nu har overborgmesteren meddelt, at det er stoppet. Mon ikke politikerne i Borgerrepræsentationen er mere positiv over for cykler end biler? Men har København ikke snart fået reklame nok? Vi er med på den ene og den anden hitliste. Og mange mener, at vi snart har nået grænsen for, hvad vi kan tage af turister. Men hvad med fremtidens arrangementer? Kommunens embedsmænd skal fremover selv planlægge disse for at spare penge.

Virksomhedsnetværk kritiserer kommunens politikere
Et stort virksomhedsnetværk har rettet en stor kritik af Københavns kulturpolitikkere, der vil hjemtage turismeopgave og halvere budgettet for indsatsen. Det er ikke meningsgivende at ødelægge en succes har intet mindre end 46 aktører inden for turisme – og eventindustrien i hovedstaden skrevet til Borgerrepræsentationen.

I dag er det en opgave, der ligger hos Wonderful Copenhagen. Men fremover vil kommunen selv påtage sig opgaven. Hidtil har det kostet 4,8 millioner kroner. Fremover må det kun koste 2,4 millioner kroner. Og de 46 aktører i gruppen Meetingplace mener, at det betyder, at København i fremtiden kommer til at gå glip af større arrangementer.

Dermed mener man også, at det bliver en markant nedgang i forretningen og i beskæftigelsen. Det kræver et stort netværk og tilstedeværelse internationalt, hvor man bygger kontakter over længere tid. Og det har Wonderful Copenhagen skabt. Men det mener Københavns politikere, at embedsmænd kan klare for det halve beløb.
Også hos Dansk Erhverv er man bekymret for udviklingen. Hotelbranchen er klar med 8.000 nye hotelværelser. De er også bekymret. Man er bange for en fattigere og kedeligere by. Besparelserne vil ikke få konsekvenser for hverken antallet af events, virksomhedernes økonomi eller give mere bureaukrati.

Spareforslaget er en del af de kommende budgetforhandlinger. Bliver de til virkelighed vil Københavns Kommune oprette et nyt eventråd bestående af region Hovedstaden, Sport

Event Danmark og Wonderful Copenhagen. De skal levere anbefalinger til kommunen, der så tager stilling til, hvilke sports- og kulturbegivenheder, man ønsker at satse på.

Afsat næsten 60 millioner kr.
Men nu har Borgerrepræsentanten allerede fra 2019 afsat 12.500.000 til ”puljen til megaevents”. Beløbet stiger herefter til 15 millioner kr. i 2020, 2021 og 2022. Har man tænkt på Formel 1. Ja Venstre ville gerne have haft Formel 1 på dagsorden, men det fik man ikke lov til. Nu er dette arrangement lagt helt i graven.

Man taler om et budget på 300 millioner kroner
Finansministeren mente, at Københavns Kommune skulle bidrage økonomisk. Det var dog et helt centralt krav, at Københavns kommune ikke ville.

Helge Sander og Lars Seier Christensen var i gang med at samle både private og offentlige midler til projektet. Man har talt om et budget på 300 millioner kroner, men holder det? Det har vi så senere fået svar på. Det holder slet ikke

Mon det offentlige tjener 300 – 400 millioner kr.?
Tilhængere af arrangementet taler om, at man får investeringen igen. Man kan få en meget fordelagtig aftale med Formel 1, fordi man gerne vil til København. Og det forlyder også at Formel E stadig er interesseret i at komme til København.

Formel E – fans rejser vel ikke verden rundt lige som Formel 1 fans? Ja man barsler med billetindtægter på 300 millioner kroner til Formel 1 løb. Men hvem skal så have disse? For det er stort set også udgifterne. Flere gange er projektet blevet spået til at ende i grøften.

Det er helt klart at løb i byen bliver en god eksponering af København. Det bliver også noget af en oplevelse for københavnerne. Og det urealistisk at tro, at sådan et arrangement kan afvikles uden offentlig støtte. Lars Seier Christensen mener, at det offentlige vil tjene 300 – 400 millioner kroner.

Men egentlig er det noget, der tyder på, at mange lurerpasser i håb om, at slippe så billig som muligt.

Cirkus skal til byen
Man kan sige at Frank Jensen nu har strakt sig lidt længere. For nu skulle projektet have været behandlet til efterårets budgetforhandlinger. Men egentlig var det stadig ikke klarhed over projektet. Det handler vel også om handlekraft.

Nu er København jo ikke den mest bilglade by, og det kan vi også se i de politiske beslutninger, der tages. Erhvervslivet skriger jo efter tilgængelighed.

Skal Formel 1 ikke betale for at låne vores by?
En dag starter Tour de France også i København. Det er jo Verdens førende cykelby. Så det skal jo brandes. Men kan København i grunden tåles at blive brandet endnu mere. Vi er jo ved at være trætte af at blive overrendt af turister. Og snart har vi ikke mere byggepladser, når vi også skal bevare naturen.

Men konstant er byen på verdens top – 10 lister, lykkeligste, mest cool, mest attraktive. Ja så er det lige det med, at vi er verdens fjerde dyreste by. Det pynter nok ikke.

Men hvem skal betale? Burde det ikke være Formel 1 som lån for vores by?

Kvalificeret ansøgning er afgivet
Helge Sander havde nu afleveret ”en kvalificeret ansøgning” om afholdelse af Formel 1. . Men det forlød fra løbsledelsen, at såfremt der kunne opnås politisk opbakning, så kunne Danmark få en plads i Formel 1 – kalenderen om mindre end to år.

Københavns Kommune skulle nu se nærmere på den kvalificerede ansøgning, inden Borgerrepræsentationen i oktober skulle tage politisk stilling til planerne.

”Lidt” dyrere end beregnet
De første vurderinger i, hvad det kostede kom op på 550 mio. kr. Men rent faktisk var vi nu oppe i en pris af 1.45 mia. kr. ifølge Finans. For et år siden kaldte Helge Sander det ellers ”helt usandsynligt”, at et løb kunne blive dyrere end 500 mio. kr.

Og nu koster det rundt regnet 1,5 mia. kr. over en tre – årig periode, hvoraf det skulle bruges mest i det første år.

Det hele stod og faldt med støtte fra det offentlige. Hvor meget de private investorer skulle give fik man ikke at vide. Og om Københavns Kommune vil give flere penge til projektet vidste man heller ikke. Man gik så ud fra, at det blev behandlet under budgetforhandlingerne

Ja det viste sig nu, at Danmark havde ansøgt om hele tre løb 2020, 2021 og 2022. Det var nok derfor, at beløbet nu virkede så astronomisk.

Roser til København
Og Tour de France til København, ja det er stadig lang tid til 2021. Og man er fra Tour de France begejstret for den danske iver. Således har Frank Jensen været ude at køre på en etape. Og Lars Løkke sendte en hilsen, da Danmark og Frankrig spillede 0-0. Prudhomme er imponeret over den danske cykelkultur. Men han siger samtidig, at han har ansøgninger liggende fra omkring 10 byer.

Kan man bryde traditioner?
Men det er lige de logiske udfordringer i at flytte hele Tour-Cirkusset fra Sønderjylland til Frankrig på en nat. Ja egentlig er det en løsning på det, for man kan starte en fredag. Og så allerede holde hviledag om mandagen. Ja så havde man løst det problem. Men man kan ikke uden videre bryde traditioner i Tour de France, så mon det ville kunne ske?

Men Frank Jensen oplyser, at han har talt med Prudhomme, at der måske kan komme på tale at holde to hviledage i træk.

Selv om det er hemmeligt, så ved vi at fire andre byer også har søgt om arrangementet. Ingen ved, hvornår det bliver offentliggjort. Men de danske arrangører håber, at det sker hurtigst muligt. Vi ved kun så meget, at Tour de France indledes i Bruxelles næste år og i 2020 bliver det i Nice.

Ansøgning er afleveret
En detaljeret ansøgning på 45 sider blev afleveret til Københavns Kommune. Og ansøgningen gjaldt tre formel 1 – løb. Den var udarbejdet i samarbejde med den internationale motorsportsunion FIA. En tysk baneinstruktør har tegnet banen, der går forbi Børsen, Den Sorte Diamant og Christiansborg.

Der stod i ansøgningen, hvilke gader, der skulle afspærres. Ja sandelig om det ikke også stod, hvordan de ældre fik leveret mad og hvordan man komme på hospital, mens Formel 1 rasede. Man betragtede denne ansøgning som en vigtig milepæl i drømmen om at få Formel 1 til København.

Projektet har vækket både begejstring og frustrationer blandt borgere og politikere. Man så gerne fra arrangørernes side, at løbet afvikles omkring 1. august 2020.

Brian Mikkelsen: Scoop for dansk erhvervsliv 

  • Det er en ”fremragende ide” for dansk erhvervsliv at realisere planerne om at stable en dansk Formel 1 Grand Prix i København på benene

Ja sådan siger adm. Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen til Børsen. 

  • Det vil være et unikt scoop for Danmarks erhvervsliv. Det at holde store events, som kan tiltrække turister og brande Danmark, er lige det, vi har brug for. Store sportsbegivenheder giver omsætning, og Formel 1 er en af verdens største begivenheder.

En Analyse af omsætningen er udarbejdet af Rambøll, som er bestilt og betalt af Foreningen til Fremme af Formel 1 i København.

Her regner man med 150.000 udenlandske Formel 1 – turister, der i løbet af tre år vil skabe en ekstra omsætning på 1.279 mio. kr. Et billetsalg på 300 millioner årligt forventes der også. Og som Brian Mikkelsen slutter: 

  • Vi får ikke en bedre mulighed for at brande danske erhvervsvirksomheder end Formel 1.

Mangelfuld ansøgning
Den foreløbige ansøgning som Foreningen for Fremme af Formel i København også kaldet Floph havde udarbejdet var mangelfuld. Det viste et notat fra Teknik – og Miljøforvaltningen.

Ansøgningen manglede blandt andet informationer om støj, luftforurening og trafikale udfordringer for borgerne. Det var informationer, som var afgørende for om løbet blev en realitet. 

  • Hvordan kommer hjemmeplejen ud til de ældre? Hvad gør man med affaldet fra løbet?

Det var ikke støj – og luftgener, der var det vigtigste. Bilerne larmer ikke særlig meget længere på grund af deres hybridmotorer. Hos arrangørerne var man dog ikke bekymret. Det skal man nok kunne finde ud af, mente man.

Overborgmesteren lukker ned
Pludselig meddeler overborgmester Frank Jensen til Politiken, at det samlede Formel 1 – projekt må opgives. Dette er meddelt til initiativtager Helge Sander og kollegaerne i det lille flertal, der var i Borgerrepræsentationen for løbet. De har alle taget til efterretning.

Overborgmesteren mente, at der var brug for at trække en streg for så stort et projekt med så mange risici.

VLAK – regeringen havde officielt støttet projektet, men på årets finanslovsforslag er der ikke sat penge af til Formel 1.

Det viste sig, at det var en forventning om, at det offentlige skulle bidrage med et kæmpe beløb. Der var enighed blandt et snævert flertal i Borgerrepræsentationen, at det ikke måtte koste kommunen penge.

Overborgmesteren påpeger, at der hverken i Københavns Borgerrepræsentation eller i Folketinget at projektet nød en bred politisk opbakning. Det samme var tilfældet i den brede befolkning.

Overborgmesteren konstaterede, at projektet delte vandene både på rådhuset og i idrættens verden.

I et brev dateret den 5. september har finansminister Kristian Jensen oplistet en række betingelser for, at regeringen vil gå videre med sagen. Blandt disse betingelser er bred politisk tilslutning på rådhuset, som ikke mere eksisterer.

Regeringen vil således ikke være medarrangør for et flerårigt Formel 1 løbsprogram for et flerårigt Formel 1 løbsprogram med væsentlige konsekvenser for kommunens borgere, hvis Københavns Kommunes engagement alene er sikret med et snævert politisk flertal.

På finansloven
Statsminister Lars Løkke Rasmussen fortæller, at regeringen har afsat 17 millioner kroner på Finansloven til et cykelløb. Så skulle finansieringen være på plads for København som startby i 2021. Men det er dog ikke udmeldt officielt fra løbets ledelse.

Det danske forslag går består af tre etaper i Danmark. Selve prologen skal køres i København. Herefter skal der køres en sprinteretape fra Roskilde til Odense over Storebæltsbroen. Den sidste etape skal køres fra vejle til Sønderborg, hvorfra ryttere og officials skal flyves videre mod syd. Men andre modeller kan også komme på tale.

Men det bliver formentlig først meldt ud i 2019, om København er på plakaten. 

  • Følg med på Facebook, der opdateres flere gange dagligt.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16