Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Turister og Forurening i København

Solskin og gæster betyder mere affald. Kritik fra Hotel- og resturationsbranchen. Der er fokus på forurening om miljø fra turisterne. Københavnerne rammer ved siden af skraldespanden. Krydstogtsskibe forurener voldsom. Var det ikke noget med et landstrømsanlæg? Det føles overrendt i Indre København. Fordel turisterne noget bedre. Send flere til Nørrebro. Sidste år var der 8 millioner overnatninger. Hver fjerde er til tider træt af turister. Se også turisternes Top 10.

Solskin og gæster betyder mere affald
Måske hører disse to begreber ikke umiddelbart sammen. Og dog. Turister rammer vel hverken skraldespanden bedre eller dårligere end københavnere. Men når solen skinner, så stiger turismen og forureningen. Har du set Dronning Louises Bro en mandag morgen inden kl. 9?

Solskin og gæster er nemlig også ensbetydende med affald i store mængder i parker og gaderne. Så skal vi også lige huske på, at en analyse viser, at grunden til at turister vælger Danmark er at miljø og renligheden er blandt de tre største årsager til at turisterne vælger Danmark.

Kritik fra hotel- og restaurationsbranchen
Flere hoteller og restauranter klager dog over, at skraldespande i perioder ikke bliver tømt hurtigt og ofte nok, at skraldespande ikke er indrettet til stedernes behov og at byen ikke bliver ryddet hurtigt nok efter weekendens fester.

Ja og vi ved at affald genererer endnu mere affald. Københavnere og turister kommer mere på gaden, hvor de medbringer mad og drikke. Men det ser ikke ud til, at Københavns Kommune altid opdager det.

Der er fokus på forurening og miljø
Turisterne har lagt mærke til, at københavnerne værner om deres havnevand. Her kan man bare hoppe i og bruge det som badevand. Danmark er kendt med grønne arealer, energivenlige løsninger. Der er fokus på forurening og miljø. Og sådan skal det helst fortsætte, for ellers bliver turisterne væk.

Henover de sidste ti år er der sket en stigning i mængden af henkastet affald på næsten 50 pct. Det betyder flere hænder der skal samle skrald, hvilket koster penge. De kunne i stedet være blevet brugt til at gøre Københavns grønne områder pænere.

Københavnerne rammer mere ved siden af
Københavns Kommune har også regnet ud, at der er sket et fald i mængden af det affald, der bliver smidt i skraldespandene. Når man spørger københavnere, ja så svarer de, at de skam aldrig smider skrald på gaden. Og hvis de gør det, ja så er det fordi, at skraldespanden var fuld.

Den gamle Redaktør her har nævnt Dronning Louises bro. Men se engang Islands Brygge efter en weekend eller også Fælledparken.

Krydstogtsskibe forurener
Og bilerne får skyld for alverdens ulykker i København. Men hvad med alle de krydstogtsskibe, der anløber København?

Ifølge Copenhagen Cruise Network vil Danmark i år få 1,1 millioner turister fra i alt 539 krydstogtskibe på besøg. De 875.000 turister vil lægge til kaj i København. I 2016 har man regnet ud, at 866.000 turister brugte 1,35 mia. kr. i Danmark.

Men se den rapport fortalte ikke noget om følgevirkningerne. Men det har Det Økologiske Råd. Forureningen ved Langelinie og Nordhavn er ofte meget større end på byens mest trafikerede vej, H.C. Andersens Boulevard.

Der er vedtaget et landstrømsanlæg
I 2013 vedtog Københavns Kommune et såkaldt ”Landstrømsanlæg”. Det betyder, at skibene kan hente strøm fra land i stedet for at være små kraftværker, der fyrer bunker af olie af for at kunne levere vand og elektricitet til passagererne.

Sådan et anlæg koster 74 millioner kroner. Ja sådan mente kommunen. Men den koster ikke engang det halve. PowerCon oplyser at meget af debatten er præget af forkerte data. Det synes jo at være et lille beløb i forhold til de penge, som disse turister angivelig ligge i nogle af Københavns forretninger.

Men modargumentet er, at mange krydstogtsskibe ikke har teknikken til at slutte sig til et landstrømsanlæg. Og man er bange for at hvis disse skibe bliver pålagt ekstra miljøafgifter, så vil de holde sig væk fra København.

Nej til et anlæg – kvit og frit
Efterfølgende er det så kommet frem at et sådant anlæg kunne man få kvit og frit af virksomheden PowerCon, der ønskede at bruge den danske hovedstad som udstillingsvindue. Men København sagde nej. Og det har nu vakt forundring på Københavns Rådhus.

Der findes åbenbart en rapport fra 2015, der konkluderer at landstrømsanlæg ikke er rentabelt. I mellemtiden er man glade i Kristiansand i Norge, som i stedet har fået anlægget.

Det Økologiske Råd har påvist at forureningsgraden på Langelinie er på niveau med den trafikerede H.C. Andersens Boulevard midt i myldretidstrafikken.

I Hamborg er anvendelsen af landstrømsanlægget mere end fordoblet fra sidste år til i år.

Hvad er mest rigtigt?
Nu er det som om, at borgmestrene overbyder hinanden i tilbud. Teknik – og miljøborgmesteren vil have anlægget med til budgetforhandlingerne. Men overborgmesteren vil have lavet en undersøgelse, der skal vise, hvor der er bedst at investere. Hvor det mest effektivt at bekæmpe forureningen fra krydstogtskibene.

Det føles som overrendt
Man kan jo godt føle, at København i øjeblikket er overrendt. Overalt er der dobbeltdækker-turistbusser, slingrende udlejningscykler og kinesere i den forkerte side af cykelstien. Der er konstant knipsende kamaraer og selfies.

Men sandheden er, at vi slet ikke er så overrendt som Barcelona, Venedig, Paris og Amsterdam. Men vi kan snart blive det. Vi skal da også huske på, at nogle tjener på disse turister. De efterlader en omsætning på 41 milliarder kr. Ja det gjorde de i 2016. Ja i alt lægger turisterne 94,7 milliarder kr. i landet.

Der er masser af turister inde i Indre By. Her er der snart blevet for mange. Spørg engang beboerne her. De er ved at have nok. Det er som man tivoliserer de lokale.

Mon ikke mætningsgraden er nået nogle steder i Indre By. Skal det ikke reguleres, inden mætningsgraden opnås?

Fordel turisterne noget mere
Men man kunne måske gøre lidt mere for at sprede disse turister. For nogle år siden forsøgte vi fra Nørrebro Handelsforening at få dem til Nørrebro. Vi kunne da fortælle mange interessante historier. Men det var Wonderful Copenhagen ikke så interesseret i. Måske skal man lave noget, der hedder klog turisme.

Her var der en masser arbejderhistorie at fortælle, kampen på Fællededen og Kampen om Ungdomshuset. Men sådan noget må turisterne måske ikke høre.

Hvad læser man så lige i dagens avis. Wonderfull Copenhagen har indledt samarbejde med Københavns Kommune om reklamefremstød for Frederiksberg og brokvartererne Nørrebro og Vesterbro. Var det så ikke en ide at involvere de lokale?

Overturisme kender man på Mallorca og Costa Brava. Men der får konsekvenser med den stigende turisme. Det ser da heller ikke ud til at turister til København vil undgå byen fremover. Der bygges hoteller i byen som aldrig før.

Sidste år: 8 millioner overnatninger
Se bare de mange tusinder krydstogtsturister der vælter ind i Københavns Havn. De er der kun i få timer, og så er de af sted igen. De lægger ikke så mange penge som turister, der bliver i flere dage. Der har været vækst i antallet af overnatninger på 74 procent på ti år siden 2008. Tænk engang sidste år var der 8 millioner overnatninger.

Hotelkapaciteten udvides hele tiden. Frem til 2021 forventes der 8.000 flere hotelpladser i region Hovedstaden.

Men selv om vi kan glæde os over mange turister, så er vores nabolande langt bedre til at tiltrække turister. Men er de nu også det? Det kommer nok i sidste ende ud på, hvordan man tolker tallene.

København tjente sidste år ca. 24 milliarder kroner på turismen.

Turister kræver bedre service
Erhvervsministeriet fandt i 2016 ud af, at vi halter bagefter, når det gælder serviceniveauet. Målt på det generelle prisniveau for forbrugsvarer og serviceydelser er Danmark det næstdyreste land i det Nordeuropæiske konkurrencefelt kun overgået af Norge.

Danmark scorer lavt på tilfredsheden med den overordnede værdi for pengene, viser analysen. Når turisterne skal grave dybt i lommerne, forventer de simpelthen mere af danskerne.

Til oktober inviteres danske virksomheder således til NICE Live The Festival i København. Her skal man diskutere, hvad man kan gøre. I forvejen er der forskellige partnere, der har underskrevet en oplevelsesmanifest. Dette skal forbedre kundeoplevelsen.

Ja diverse myndigheder har været fremme med at sige, at vi ikke er nok veluddannede på turistområdet, vi er ikke særlige høflige og serviceminded. Vi er intollerant, så er det smykkeloven, burkaloven, afsindige skatter, høj moms, begrænsning af Airbnp m.m.

Russiske visumregler forhindrer at rige russere kan bruge en masse penge i København. Så det behøver nu ikke altid, at være den enkelte dansker, der er skyld i dette.

Såfremt det varme vejr om sommeren bliver en tilbagevendende begivenhed var det måske lige en ide, at finde ud af at få ventilation i Metroen og Københavns Lufthavn.

Varmen giver flere turister
Når man skal undersøge tal omkring turisme, så får man sandelig mange, at vælge imellem. Men ifølge Dansk Industri, så er antallet af udenlandske turister i Danmark det første halve år steget med 4,5 pct.

Men som vi hvis nok har skrevet. Der er især to lande, der er bedre til markedsføring af turisme end vi er, og det er Holland og Sverige.

Hver fjerde er træt af turister
Når beboere i Indre by klager over turisme kan man godt forstå dem. På udvalgte kan de næsten ikke komme til købmand. Og om natten døjer de med støj. Hver fjerde københavner er til tider træt af stadig flere turister. Syv ud af ti oplever dog ikke nævneværdige problemer med de mange kinesere, amerikanere, tyskere og svenskere i gaderne.

Ja dette viser en foreløbig undersøgelse som Wonderful Copenhagen først offentliggør efter sommerferien.

Turisternes Top 10
Ja storbyturismen er vokset med 69 pct. mellem 2008 og 2015. Skal vi lige lave en Turist – Hitliste: 

  1. Tivoli 4,63 millioner 
  2. Dyrehavsbakken 2,0 millioner 
  3. Legoland 1,7 millioner 
  4. Zoologisk Have København 1,4 millioner 
  5. Aros 835.606 
  6. Djurs Sommerland 744.565 
  7. Louisiana 705.565 
  8. Lalandia-Billund 692.000 
  9. Rundetårn 653.774 
  10. Faarup Sommerland 600.928

Først på 12. pladsen kommer Den Blå Planet med 592.000 og helt nede på 45. pladsen kommer Tycho Brahe Planetariet med 143.683. Og Experimentarium med 77.326 ligger på plads 72. Men den var også lukket i store delle af 2016.

Man kan så undre at Christiania og Givskud ikke er med i Top10


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16