Straffelovens paragraf 108 skal skærpes betydelig og det er ingen bagatelgrænse. Lovforslaget er ganske enkelt et makværk. Nu følger politiet alle danskers flyrejser. Politiet har hele tiden myndighedernes accept. Forsvaret er også involveret i Tibet-sagen. Og de ansvarlige kan som sædvanlig intet huske. Børn på 10 år er skyldige, når politiet mistænker dem. En ny ordning i strid med børnekonventionen skal indføres. Politikere mener, at Danmark også skal hacke i forbindelse med cyber-forsvar. Forsikrings – og pensionsselskaber overvåger kunder. Pernille Bluhme hacket af russere. Kineserne udspionerer CIA. Er NemID sikker? Moral og etik hos Facebook eller mange på samme. Det handler efterhånden også om retssikkerhed og ytringsfrihed.
Straffelovens paragraf 108 skærpes
Borgere skal kunne straffes med op til 12 års fængsel, såfremt de hjælper fremmede efterretningstjenester med at påvirke meningsdannelsen i Danmark. En person, som eksempelvis udlægger Ruslands hensigter i det baltiske område anderledes, end regeringen og Nato gør, risikerer straf, fordi det tolkes som hjælp til en fremmed efterretningstjeneste.
Det er straffelovens paragraf 108, der skal skærpes
Man skulle ikke tro, at sådanne ting kunne fremlægges i en retsstat. Det er jo tale om en markant indskrænkning af borgernes helt legitime demokratiske ytringer og udveksling af informationer.
Når du også deler en sådan kritisk holdning på de sociale medier, kan du straffes. Ja her i rummet blander vi os således på en anden blok ofte i Den Kolde Krig. Men det skal jo nok begrænses, når vi ukritisk viderebringer en artikel eller en mening. Vi har jo også en del arkiver liggende, som måske ikke er ”stuerene”.
Det drejer sig ikke kun om hemmelig og systematisk påvirkning, men kan også omfatte enkeltstående informationer.
Både journalister, bloggere og almindelige borgere kan komme under pres. Ytringsfriheden skal sikre, at enhver kan komme frem med oplysninger og meninger.
Lovforslaget indebærer både et helt uacceptabelt indgreb i grundlæggende frihedsrettigheder (ytringsfriheden). Det er dårligt afgrænset og diffust i sit sigte. Det vil være umuligt at håndhæve.
Lovforslaget er et makværk
Lovforslaget omfatter ikke alene meningstilkendegivelser i avisernes debatspalter og samtlige politiske blogs, men også hovedparten af den kommunikation, der finder sted på de sociale medier. Det vil potentielt kriminalisere enhver, der har eller promoverer holdninger, der kunne tænkes at være sammenfaldene med ”fremmede efterretningstjenester”.
Med lovforslaget kriminaliserer man fuldstændige lovlige holdninger og ytringer. Det er helt legalt både at tænke og ytre sig negativt om FN, om Nato, EU, FN, Folketinget og alle andre offentlige nationale og internationale myndigheder og organisationer. Det er i den sammenhæng fuldstændig underordnet om kritikken oprindelig er grundet i fake news plantet af en fremmed efterretningstjeneste. En lovlig ytring er en lovlig ytring, uanset hvem der fremsætter den.
Det er helt lovligt at påvirke andre med meninger, hvor besynderlig de end kan forekomme, og uanset hvilken lusket bagtanke, man kan have. Det er en grundlæggende premis for, at vi kan fastholde et frit og åbent demokrati, og det er samtidig med at skærpe den enkelte borgers kritiske sans. Hvilket er en uvurderlig kvalitet i et komplekst demokratisk samfund.
Lovforslaget er i den grad et indgreb i ytringsfriheden. Det vil være fuldstændig uigennemskueligt for borgeren, hvornår en ellers helt legal meningstilkendegivelse bliver omdannet til et forsøg at hjælpe russerne med at sprede løgne.
Lovforslaget er ganske enkelt et makværk.
Ingen bagatelgrænse
Der oprettes ikke nogen bagatelgrænse, for hvad der forsøges påvirket. Et efterretningsvæsen defineres, så man også kan omfatte virksomheder og organisationer, der ikke formelt er efterretningsvæsner. Formuleringerne vil dermed gøre det muligt at rejse mistanke mod alle mulige ytringer, som understøtter fremmed (russisk) spiontjenestes synspunkter.
Det er rigtigt, at en digital troldefabrik kan sprede desinformationer hurtigere end sovjetiske propagandister kunne drømme om, men der for skal vi ikke give os hen til blind forskrækkelse.
Det ser ud til at politikkerne helt har undervurderet demokratiets naturlige modstandskraft. Når et demokrati som det danske vil gribe til så illiberal lovgivning, vil den russiske præsident få lettere ved at afvise dansk kritik af pres på ytringsfriheden i Rusland.
Og hvad med kritiske ytringer om Putins families hvidvaskning af penge?
Justitsministeren mener, at lovændringerne er nødvendig for at varetage hensynet til statens sikkerhed. Derfor er den ikke i strid med informations – og ytringsfriheden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10.
I demokratiske samfund er statens sikkerhed ikke truet af meninger. Demokratiet er truet, hvis staten griber ind over visse meninger men freder andre.
Justitsministeriet definerer ikke begrebet ”statens sikkerhed”. Man kender åbenbart heller ikke til Tschwane-principperne, der handler om balancen mellem statens sikkerhed og offentlighed. Europarådets parlamentariske forsamling vedtog i 2013 medlemslandene at tage hensyn til disse principper.
Politiet følger din flyrejse
EU vedtog i 2006 et direktiv, der pålagde medlemslandene at indsamle passagerliste-oplysninger for at forebygge, opdrage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, men Danmark er forpligtet til det.
Rigspolitiet vil med et nyt lovforslag få adgang til dato for reservation, rejsedatoer, navne, adresser, e - mail, telefonnummer, rejseplan, passagerliste, oplysninger om betalingsformer, rejsebureau, navne på medrejsende samt bagageoplysninger.
Man siger, at oplysninger kun vil gemt i et halvt år, hvorefter de automatisk anonymiseres. Efter fem år vil oplysningerne vil det hele blive slettet. Men man åbner muligheden for at ophæve anonymiseringen. PET havde lignende regler, men det er ikke overholdt, og det har ikke fået konsekvenser.
Politikerne tager myndighedernes parti
Det er en helt ny politienhed, der skal overveje danskernes rejseaktiviteter med fly. Overordnet må det betragtes som et nyt indgreb i retten til privatliv. Man tager atter engang myndighedernes parti over for den enkeltes rettigheder. Men gentlig er det efterhånden ganske få i Folketinget, der tager hensynet til den individuelle borger alvorlig. Det bliver svære og svære at opretholde illusionen om privatliv.
Hvorfor skal politiet automatisk have adgang til de oplysninger, som vi afgiver, når vi booker en flybillet. I et liberalt demokrati som det danske bør borgerne ikke være til for staten, i stedet burde staten være til for borgerne.
Jamen er det hele så slemt. Privatlivets fred er vel ikke så vigtigt, når det gælder kriminalitet og terror. Problemet er, at den danske stat kan bruge dine oplysninger til at retsforfølge dig
Men når politiet som udgangspunkt og uden begrundet mistanke har adgang til systematisk at overvåge det store antal af danskere, der vælger en flyrejse, så strider det mod grundlæggende principper om privatlivets fred samt en stærk beskyttelse af borgeren mod staten.
Forsvaret var også involveret i Tibet – sagen
Vi har tidligere beskæftiget os med Tibet – sagen i artiklen ”Hvem har egentlig magten herhjemme”. Men nu er det så kommet yderligere oplysninger frem. Værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde hjalp med at forhindre demonstranter at demonstrere i forbindelse med det kinesiske statsbesøg i juni 2012. Således blev man nægtet adgang til Kastellet uden begrundelse. Der var ikke planlagt afspærring af Kastellet. Derfor forekommer det underligt, at soldater holdt demonstranter væk fra området.
Det er et populært sted for løbere og turister. Men der var ingen at se på stedet i det tidsrum, der var VIP – gæster på Kastellet. Politiken har forsøgt at få dokumenter vedr. en sådan afspærring. Men disse eksisterer åbenbart ikke.
Den vagthavende major kan intet huske, og menter at vagtrapporter ikke gemmes tilbage fra 2012. Kunne soldater på egen hånd have afvist folk?
Åbenbart er det ikke kun politiet, der er skredet ind over for borgerne men også forsvaret. Politiken er desuden i besiddelse af en aktindsigt, der viser, at også Frømandskorpset var indblandet. De var klar til at anholde folk til søs, hvis det var nødvendigt.
De ansvarlige kan intet huske
Elitesoldater fra Frømandskorpset stod i al hemmelighed klar til at anholde borgere til søs sammen med politiet, hvis dette skulle være nødvendigt. Oplysningerne fremgår i en befaling fra Søværnets Operative Kommando til Frømandskorpset.
Politiken fik aktindsigt i befalingen men siden har Værnfælles Forsvarskommando forsøgt at trække aktindsigten tilbage. Befalingen beskriver, hvordan elitesoldater 15. juni 2012 skulle stå klar ved Marinestation Holmen, mens dronningen og den kinesiske delegation sejlede forbi Den Lille Havfrue.
Fordi særlig hjælp kan betyde, at soldater skal anvende magt over for civile, forudsætter den justitsministerens og forsvarsministerens godkendelse. Ingen af de daværende ministre har nogen erindring om dette.
Forsvarsministeren ønskede ikke at udtale sig i respekt for kommissionens arbejde.
Var det udenrigsministeriet?
En tidligere hundefører og politikommissær har fortalt, at beskeden kom fra Udenrigsministeriet. Der stod, at "vi skal sikre, at kortegen ikke kom forbi nogen negative demonstranter”.
Men dette har kommissionen ikke kunnet finde. Men kommissæren svarede, at befalingen blev ændret så mange gange, at betjentene lavede sjov med, at der burde angives klokkeslæt, så de kunne få styr på ændringerne.
Dengang i 2017 kom kommissionen frem til, at man ikke kunne drage hverken politiets øverste ledelse eller ministre og embedsmænd fra Hoffet eller ministerierne heriblandt Udenrigsministeriet til ansvar.
Den pågældende kommissær fortalte også, at de skulle køre hans hundesektion ”grisebilerne” – der var hundebiler på størrelse med politiets hollændervogne op på siden for at blokere udsynet til eventuelle demonstranter. Men dette blev ikke aktuelt i 2002.
Politiet foregav, at kortegen ville ankomme til hotellet fra Langebro. Men den kom ad bagvejen. Her stod en mere venlig stemt demonstrantgruppe. Det var dem, der var bestilt, sagde den ene betjent. De andre stod omme ved Amager Boulevard. De to grupper kunne ikke se hinanden.
Det var en uskrevet regel i politiet at kineserne ikke måtte se bannere eller kritiske demonstranter.
Der var et klart ønske om, at kinesiske gæster skulle undgå, at blive konfronteret med Falun Gong og Frit Tibet – demonstranter.
En anden betjent han endvidere forklaret, at det foregik sådan, at repræsentanter fra andre lande henvendte sig til Udenrigsministeriet, hvorefter deres ”bodyguards og lignende” blev sat i forbindelse med PET, der viderebragte beskeden til det almindelige politi.
PET kom sivende ind i KSN (Politiets Kommando Central). De fortalte, hvad man skulle være opmærksomme på, og ”at kineserne ønskede ikke at se noget, for så blev de utilpas og dårlig”.
Utroligt er det, at Udenrigsministeriet ikke påtager sig ansvaret for krænkelse af ytringsfriheden og grundloven.
Børn på 10 år skyldige, når politiet mistænker dem
Fremover skal børn helt ned til 10 år betragtes som skyldige bare politiet mistænker dem. Det siger et lovforslag på 242 sider. Den nye lov om ungdomskriminalitet skal føre til konsekvenser for børn helt ned til ti år. Et Ungdomskriminalitetsnævn skal fremover tage stilling. Nævnet kan iværksætte straks-reaktioner og forbedringsforløb på op mod fire år.
I strid med børnekonventionen
Man må ikke dømme og kan ikke tage stilling til skyld, da barnet er under den kriminelle lavalder. Men reaktionen skal være mærkbar og konsekvent. Det er i strid med børnekonventionen og ordningen i de andre nordiske lande.
Ordet forbedringsforløb, hvad skal forbedres? Genoprettelse, det kan vel kun være i forhold den strafbare handling, som barnet er mistænkt for! Som strafferetsaktion nævnes vask af brandbiler, men er det genoprettende?
Barnet skal opleve at bidrage til et trygt og ordentligt samfund. Men kan en ti – årig forstå det? Man har fremover ikke tid til at vente på en børnefaglig undersøgelse.
Politiet må ikke møde op i uniform. Baggrunden herfor er, at Ungdomskriminalitetsnævnet skal være og fremstå neutralt!
Vi må håbe, at dommerne nægter at medvirke til en retstilstand, hvor det forudsættes, at små børn er skyldige, hvis politiet har en mistanke herom. Dette er igen et udspil, der kan krænke ens retsbevidsthed.
Politikere mener at Danmark også skal hacke
Danmark bør overveje ikke bare at forsvare os i cyberspace, men for fremtiden skal vi også angribe dem, siger politikere. Derved kan vi afskrække fjendtlige stater og kriminelle ved at sige til dem, at vi også kan lamme dem.
Hvis Folketinget giver Forsvaret mandat til det kan cybervåben bruges til at ødelægge fjendtlige mål ligesom Forsvarets skibe, fly og soldater.
Nu er det sådan, at det ofte er vanskeligt at identificere, hvor et angreb reelt kommer fra, og det kan gå lang tid før, det lykkes. Og sæt modangrebet rammer en uskyldig, så er Danmark både til grin og erstatningspligtig. Og hvad skal Danmark i grunden angribe for at opnå den ønskede afskrækkelse?
Cybervåben er principielt til engangsforbrug, for fjenden opdaterer populært sagt sit antivirusprogram, når han erkender angrebet. Derfor vil en eskalering konstant kræve cybervåben. Modstandernes våben er ofte billige, fordi de ikke overholder krigens love om kun at ramme bestemte mål. Vores cybervåben må ikke ramme i flæng og de kan være dyre og tage tid at udvikle.
Større sikkerhed, bedre uddannelse og information
Når politikerne nu overvejer at kaste med ”cybersten”, må vi også overveje, hvem der bor i det største ”cyberglashus”.
Statsstøttede hackere krypterede filer på computere verden over og krævede løssummer for at dekryptere filerne igen. Skulle Danmark i denne situation overveje cybermodangreb, skal det med i analysen, at Nordkorea kun har ganske få computere og en ældgammel analog infrastruktur. Meget af vores infrastruktur er digitaliseret – og derfor mere sårbar end Nordkorea.
En løsning kunne være, at gøre det mere omkostningsfuldt for fjendtlige stater at angribe Danmark og danskere. Danmark kunne gøre opmærksom på, hvem angriberen er. Og at det kommer til at koste. Det kan gøres åbent eller diskret, alene eller i alliancer som EU eller Nato. Repressalierne kan f.eks. være diplomatiske eller økonomiske sanktioner.
Danmark kan også gøres mere modstandsdygtigt. Det kan blandt andet ske ved større sikkerhed, gennem lovgivning, uddannelse og information af/til borgerne.
Forsikrings- og Pensionsselskaber overvåger
Skandia Link Livsforsikring har overvåget en hjertetransplanteret’ s motionsløb. Man overvåget bl.a. på nettet. Og nu har man så frataget den hjerteopererede en løbende udbetaling. Åbenbart bruger man ikke mere de lægelige oplysninger. Man roder rundt efter alt mulig andet.
Det ender med, at vi ikke mere tør dele oplysninger på nettet, fordi det bliver misbrugt.
Man har indtryk af at der sker en mere eller mindre systematisk indsamling af oplysninger af kunder og medlemmer elektronisk på dem, der for udbetalt løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Og det er helt i strid med EU’ s dataforordning. Men forsikrings- og pensionsselskaber er åbenbart ligeglade.
Fagbladet 3F kunne fortælle, at AP Pension havde anvendt oplysninger på en kundes løbeapp til at stoppe udbetaling af en ydelse for tab af erhvervsevne. De brugte informationerne til at antyde, at kunden svindlede.
Åbenbart skal man til at deltage anonymt i motionsløb, såfremt man modtager ydelser af enhver art.
Stofa er blevet angrebet
For et par uger siden oplevede TV – giganten Stofa, at der har været ukendte gerningsmænd inde på kundernes ”Mine sider”. Stofa opdagede de utilsigtede login-forsøg, og stoppede adgangen.
Stofa har nu bedt deres 250.000 kunder om at skifte password. De mange hackerangreb skyldes tidligere datalæk hos eksempelvis Linkedln. Måske er årsagen, at folk er ude efter en billig streaming – metode eller at sælge oplysninger på det sorte net.
Er NemID sikkert?
Der er lavet en løsning, der gør det svært, ikke at blive snydt. Det er meget svært som almindelig bruger at gennemskue, hvilke hjemmesider, der bruger NemID lovligt. Phising er en betegnelse for snyd på nettet. Man narres til at taste følsomme oplysninger ind på internettet ved at få fx en hjemmeside til at se officielt ud – men i virkeligheden er et elektronisk skalkeskjul.
Man kan ikke se, hvor man sikkert kan bruge NemID og hvor det er kriminelle på spil.
NemID var nok originalt tænkt til det offentlige og bankerne og her fungerer det også fint. Men brugen har flyttet sig, og det udfordrer systemet. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen bruger over 400 private tjenester NemID. Derudover bruger bankerne og en række offentlige tjenester også login-systemet.
Men hvis de 400 bliver til 800, vil vores parader falde yderligere og problemet kan blive endnu større.
Vær opmærksom på de links, du får tilsendt. Og vær generel opmærksom. Sikkerheden er et konstant kapløb mod hackerne.
Det minder om Tysklands sorte fortid
I Tyskland skal det nu være mulighed for at anmelde venstreorienterede lærer og kritikere af AfD – partiet Alternative für Deutschland. Informationerne går videre til AfD – politikere, der så vil tage sagerne op politisk. Formålet med platformen er at gennemtvinge at lærerne overholder ”neutralitetspåbuddet”.
Man kan sige, at sådan en omfattende stikkermentalitet er noget som diktaturer anvender. Og egentlig burde alarmklokkerne bimle i Tyskland. Det giver mindelser om de mørkeste kapitler i Tysklands historie.
I New Zealand skal du aflevere smartphone – kode
Den populære feriedestination New Zealand har i den grad skabt ramaskrig blandt turister verden over. Det skyldes, at de newzealandske myndigheder i denne uge som det første land i verden har indført en ny og iøjnefaldende regel i landets lufthavne. Det betyder, at man fremover kan risikere at skulle fortælle betjentene sin pin - adgangskode eller sit ”mønster”, når man lander i en lufthavn i New Zealand, så betjentene kan udføre en såkaldt ”digital kropsvisitering”
Hvis man nægter, vil man få en bøde på 5.000 newzealandske dollars (ca. 21.000 danske kroner). Man risikere desuden at blive restforfulgt og få konfiskeret sin telefon.
Det er en stor indtrængen i privatlivets fred af både personen, der ejer telefonen, samt for de folk, som personen har kommunikeret med. Moderne smartphones indeholder en stor mængde følsom og privat information, deriblandt e-mails, breve, lægejournaler og billeder.
Pernille Bluhme blev hacket af russere
Det var det russiske efterretningsvæsen, der i 2016 stod bag hackingen af den danske elitesvømmer, Pernille Bluhme. Man var inde i antidoping-agenturet WADA og stjæle følsomme oplysninger fra 250 sportsfolk.
Således fik folk vide, at Pernille tog astmamedicinen Terbutalin. Det står på forbudt – listen. Men det som russerne ikke nævnte var at Pernille havde fået tilladelse til at bruge det. Russerne startede en sand smædekampagne.
Måske var det en slags hævnkampagne, fordi russerne var ramt af en ydmygende dopingskandale og frataget 51 olympiske medaljer.
Nogle af de syv mistænkte forsøgte fornylig at bryde ind i OPCW, organisationen for forbud mod kemiske våben. I den hollandske by Haag. Ja de kørte faktisk rundt i Haag med hackerudstyr. Den ene af dem havde gemt en taxabon fra en tur fra GRU’ s hovedkvarter i Moskva til lufthavnen i Moskva.
Det hollandske politi eskorterede de fire til lufthavnen og udviste dem fra Holland.
Kineserne udspionerer CIA
Kinesiske efterretningstjenester har haft held med at plante spionageudstyr i 7.000 computere i Apple og Amazons datacentre. Ikke nok med det. Bloomberg mener også, at det er stor sandsynlighed for, at overvågningschippen findes i IT – udstyr, som de amerikanske efterretningstjenester bruger.
Spionageudstyret er ifølge Bloomberg en lille computerchip på størrelse med et riskorn, som giver efterretningstjenester direkte adgang til at snage i de data, computeren arbejder med. Chippen giver altså kineserne mulighed for at følge med i, hvad der sker hos Apple, Amazon og CIA.
Moral og etik hos Facebook – eller mangel på samme
500 Facebook – profiler blev styret af såkaldte troldefarme under den amerikanske valgkamp. De russiske aktører købte over 3.500 Facebook – annoncer, hvoraf nogle åbenlyst forsøgte at bedrage og manipulere med fejlinformation.
Facebook reagerede selv ved at slette russiske konti, men intet tyder på, at Facebook og selskabets topchef Mark Zuckerberg er modne nok til selv at regulere den gigantiske medieplatform. Facebook er en medieplatform, med hvad dertil hører af ansvar for at bringe korrekt information. Det anerkender Zuckerberg bare ikke – han mener blot, at han er en ingeniør, der stiller en teknologisk platform til rådighed.
Denne platform bruges til at sælge uverhæftige produkter. Bagmændene udnytter specialdesignet software til at snyde Facebooks annonceringssystem for et levere falske nyheder på dansk til danske Facebook – brugere. Ofrene lokkes ind på svindlersider, hvor slagstaler på dansk lokker dem til at betale flere tusinde kroner, f.eks. for en bot, der angivelig kan købe - valutaer, når de er billige, og sælge dem, når de er dyre. Men det er det rene fup og fidus.
Op til 98 datapunkter om hver enkelt person anvender it – giganten Facebook til at målrette annoncer til os. En dataindsamling, som vi ikke har givet tilstrækkelig samtykke til. Zuckerberg stiller ikke bare en teknologisk platform til rådighed – han går ikke af vejen for at manipulere os, så vi står til rådighed for ham.
Google er ikke bedre
En anden amerikansk it – gigant Google er absolut ikke bedre. En omfattende undersøgelse foretaget af selskabet Cliqz viser, at trackere fra Google kigger med på seks ud af ti hjemmesider, når du surfer online. Og Google gemmer samtlige dine søgninger. Hvad kan de ikke sige om dig?
Nærmest endnu mere skræmmende er den grotesk fintmaskede profilering af brugernes færden, hvor locations - data sendes fra mobiltelefonen til Google mere end 14 gange i timen. I snit, hvis den har browseren Chrome kørende. Og selv hvis man har forsøgt at deaktivere indsamlingen af location, kan det sagtens foregå alligevel, har nylige afsløringer vist.
Mark Zuckerberg er optaget af Facebook som forretning. Og – selv om han ikke indrømmer det – af profit. Det er åbenlyst, at vi er ude på et skråplan, når vi tillader despoter og svindler at manipulere med vores samfundsindretning, hvor den enkelte skal have størst mulig indflydelse på sit eget liv.
Staten må på banen
Staten mister sin egen eksistensberettigelse, hvis den ikke længere kan beskytte borgerne mod kriminalitet, løgn og frihedsberøvelse. Hvis de folkevalgte ikke indser dette i tide jamen så mister de også styringen. Staten giver sorteper videre til borgerne, og hvis de ikke er opmærksomme risikere de op til 12 års fængsel, for at videregive falske nyheder, der ikke er i Natos og statens egen ånd. Vi har tidligere skrevet om det.
Selvfølgelig skal store sociale medier og internetservices ikke forbydes – som f.eks. i Kina. Men hverken it – giganter eller politikere må glemme, at der slet og net kan slukkes for giganternes virke på dansk eller europæisk jord, hvis de ikke tager basalt samfundsansvar. Kontakten sidder hos teleselskaberne, som snildt kan blokere bestemte hjemmesider
(Kilde: version2)
- Dette var månedens udgave i denne serie. Du kan se alle de andre i serien på vores hjemmeside. Kig også på vores Facebook. Dagligt opdaterer vi flere gange.
|
