I samarbejde med www.dengang.dk er her månedens artikel fra besættelsestiden. Vi går fra KZ – lejrens pigtråd. De første lejre er fra 1929. Vi kigger på, hvem der blev anbragt i disse lejre. Tyskerne havde blind tillid til systemet. Werner Best sørgede for at domstolene ikke blandede sig. Masser af forskellige mærker blev sat på tøjet. 10 fangere blev i 1937 kvalt i Buchenwalds latringruber. Aftenappellerne var frygtet. 70 mand frøs ihjel under en 19 – timers appel. Også døde måtte møde op til appel. Så nogle måtte slæbe dem derhen. Der var mange groteske afstraffelsesmetoder. Nye fanger tabte sig hurtig 20 – 25 kg. Der var mange menneskelige forsøg. SS-toppen tog for sig af retterne. Pludselig var der 47.000 fangere i Buchenwald. Vidste tyskerne egentlig, hvad der foregik?
Tyskerne havde blind lydighed til systemet
Borgerne var vænnet til en omfattende uorden. Undertrykkelsen af rettigheder kom lige så langsom snigende. Terroren var trådt i rettighedernes sted. Men tyskerne havde blind lydighede til systemet. Og systemet oprettede privilegier. Hemmelige politisystemer fik særlige beføjelser.
Efterhånden voksede nazisternes masseforbrydelse. Det skete samtidig med, at der kom en uafladelig strøm af propaganda.
De første lejre fra 1929
I begyndelsen kunne man godt skjule eksistensen af KZ – lejre. Og de første var vel også en form for arbejdslejre. De første var grundlagt allerede i 1929.
Over for den tyske befolkning kaldte man dem for opdragelsesanstalter.
Werner Best var med til at hindre domstolenes kontrol
I begyndelsen var Heinrich Himmler underlagt Ernst Römm fra SA, Sturmabteillung. Men det fik han hurtigt gjort en ende på. I 1931 var der allerede 10.000 SS’ er. Og dette skyldtes også Heydrichs SD, at Himmler fik fodfæste.
I 1933 var Geheime Statspolizei (Gestapo) også en realitet. Og allerede i 1934 var det lykkedes for SS at overtage Politische Landespolizei.
Werner Best var med til, at forhindre domstolenes kontrol af dem, som systemet arresterede. Waffen SS blev Himmlers specialkampstyrker til at erobre Europa. Og fra starten var SS – Totenkopf en slags ”benbrækker – garde”.
50 første KZ – lejre allerede i 1933
De ledende hjerne i SS dengang var Heydrich og Best. De begyndte at udvikle metoder til at komme af med modstandere og dem, der ikke passede ind i den nazistiske ideologi. Jo mere drastisk det skete, des bedre. Det skulle gerne efterlade et afskrækkende eksempel. Den tilsigtede virkning udeblev heller ikke.
De første 50 KZ – lejre eksisterede allerede i 1933. Buchenwald opstod i 1937. Hele Tyskland blev efterhånden spække med terrorinstitutioner. I 1939 var der allerede inklusive Aussenlager ca. 100 stykker.
Hvem blev anbragt i KZ – lejre?
Hvem var det, der kom i disse lejre i begyndelsen?
- Politiske modstandere
- Mindreværdige racer
- Kriminelle
- Asociale
Sigøjnere ville nationalsocialisterne egentlig gøre bofaste. Men man vidste ikke rigtig, hvor man skulle gøre af dem. Himmler havde også forbudt deres fri bevægelighed. Men det endte med, at de også endte i KZ – lejre.
De såkaldte Nürnberger Beskyttelseslove skulle beskytte mod jøderne. Halv- og kvartjøder blev også efterhånden indfanget. I begyndelsen blev de placeret i de fire hovedkategorier.
Mærker blev syet på tøjet
De kriminelle i lejrene blev i slutningen af krigen indlemmet i SS og ikke-tyskere blev også i begyndelsen betragtet som politiske fangere.
Mellem 4.000 og 5.000 protestantiske og katolske gejstlige kom også i KZ – lejre. De blev betragtet som modstandere af regimet. En stor gruppe var homoseksuelle. Deres levemåde var ikke forenelig med nazismen.
Alle fik påsyet et mærke efter hvilken kategori, som man tilhørte. Nationalitetsbetegnelsen blev også påsyet F for franskmænd, N for Nederlandene osv. Dem, der var mistænkt for at ville flygte fik påsyet en rød-hvid skydeskive.
Ja selv ”idioter” fik deres egen mærkat. Krigsforbrydere fik påtrykt et K og kom straks i straffekompagnierne.
Hver lejr skulle rumme 10.000 – 20.000 fanger
”Dødningehoved-folk” udgjorde vagtmandskabet. De udnyttede enhver mulighed for at spille de forskellige grupper ud mod hinanden.
Når der skulle placeres nye KZ – lejre var skov – og moseområder at foretrække. Større byer i nærheden var også en fordel. Vandmangel var i mange tilfælde med til at forværre situationen i KZ – lejrene.
Normalt skulle en lejr kunne rumme mellem 10.000 og 20.000 fanger. Kvartererne til SS – personalet blev opført først. Fangerne blev som regel anbragt i nødbarakker.
SS-boligerne blev opført af fangerne. Det var ikke unormalt, at det var med pragthaver, drivhuse, parker, ridebane og kasinoer. I Buchenwald var der også med zoologisk have. Og kommandant Koch nød, at sætte fangere ind til bjørnene.
Et flere meter højt pigtrådshegn som var elektrisk ladet, blev etableret. For hver 75 meter blev der rejst et vagttårn. Vigtigt var også et højtaleranlæg.
De sanitære forhold var under al kritik.
En indsat måtte i 1938 ikke koste mere end 55 pf. pr. dag
Den samlede sum til ernæring måtte ikke beløbe sig til mere end 55 pf. pr. fange i 1938. Men gennem årene så var det næsten bedrageri med denne husholdning i alle KZ- lejrene, hvor SS – toppen tog sig af retterne i rigelig grad. Det gik så ud over fangerne.
I 1937 blev 10 fangere kvalt i Buchenwalds latringruber
Store problemer var det med spildevandet. Til at begynde med var der kun latringrubber. I oktober 1937 blev 10 fangere kvalt i Buchenwalds ekskrementer.
Gestapo repræsenterede den politiske afdeling og kunne uafhængig af ledelsen operere i lejrene. Dette skabte ofte konflikter.
På vej i KZ – Lejr
Man blev arresteret derhjemme som regel om natten så kunne man i dage- eller månedsvis i en arrest, indtil det passede en Gestapo – mand, at forhøre vedkommende. Hvis man var heldig, blev man ikke slået med det samme.
Så en dag måtte man underskrive en seddel. Og så blev man ellers transporteret til en eller anden KZ – lejr. Sådan oplevede mange tyske borgere det. Man blev stuvet sammen i godsvogne uden nogen form for proviant eller drikkevand. Hvad man var anklaget for, anede man ikke.
Skulle man passere åbne pladser på vej til toget, var man bundet sammen i lænker i lange rækker.
I bunkeceller
Man blev låst inde i bunkeceller i starten på 1.20 x 2 meter i grupper af 10 – 12 mand. Dørene blev lukket og låst. Centralvarmen kørte på fuld blus. Efter to timer faldt de fleste sammen. Først efter morgen-apellen blev dørene åbnet. ”Velkommen i Politisk Afdeling”.
Ved første forhør startede man som regel med 25 stokkeslag. Og først derefter førtes man ind i den egentlige lejr. Nu var der løb til badet. Derefter overtog barberen opgaven med at fjerne alt håret fra øverst til nederst. Nu kunne det så hænde, at man alt efter SS-folkenes humør blev ført nøgen til appelpladsen. Man kunne også blive tvunget til at hoppe i en store kedel med desinfektionsmiddel.
Alt blev taget fra en og placeret i en stor sæk. Hvis der var noget af værdi tog SS-folkene sig af disse ting til egen berigelse.
Morgenappel
Mellem 4 og 5 om morgenen blev man vækket. I Buchenwald var det en overgang sådan, at man inden dagens arbejde skulle udføre en halv times gymnastik i hurtig tempo.
Morgenappellen varede som regel en time. De frygtede opkald fulgte. Dette angik hver morgen 10 – 12 stykker. Og så fulgte ellers alvorlige overgreb.
Endelig fulgte så kommandoen:
- Arbejdskommandoer træd an
Alt imens spillede lejrens musikkorps. Uden for lejrporten måtte huerne så igen tages på. Så gik der ellers til arbejdsstederne i løb, mens man sang.
En lang arbejdsdag
Der blev arbejdet til sent om eftermiddagen med en halv times middagspause i det fri. I lang tid var det forbudt at bære brød. Det kunne også hænde, at man rykkede ind i lejren en halv times tid for at nedsvælge middagsmaden. Dette bestod af en mere eller mindre indholdsrig sammenkogt ret på cirka en liter.
Aftenappellen var frygtet
Efter fyraften om vinteren ved femtiden, om sommeren ved ottetiden skete indmarchen i rækker af fem stykker til aftenappellen. Igen var det til musik fra lejr-orkestret.
Disse aftenappeller var også frygtet af fangerne. Efter hårdt arbejde kunne man risikere, at skulle stå i timevis i stormvejr, regnvejr eller isnende kulde, indtil SS havde talt alle.
70 mand frosset ihjel
Engang stod man i 19 timer. Det var den 13. december 1938. Man stod i minus 15 grader. Årsgane var, at der manglede to mand. Endnu i løbet af natten frøs 15 mand ihjel. Følgende middag var 70 mand frosset ihjel. Hundredevis fik varige skader og døde senere af følgener.
Kommandørens kone ønskede at se nøgne fanger
En søndag i februar 1939 skulle alle fanger i Buchenwald ligge nøgne på appelpladsen i tre timer. Daværende kommandant Kochs kone, Ilse, havde ønsket at se fangerne nøgne.
Også de døde skulle møde til aftenappel
Når der var appel skulle alle møde både levende og døde. Dem, der var døde i løbet dagen, i blokken eller hos en arbejdskommando blev slæbt på appelpladsen. Først efter appellen måtte de døende slæbes på sygehuset.
Når aftenappellen var slut fulgte offentlige afstraffelser. Maden blev udleveret i løbet af aftenen. Det var et lille stykke margarine, nogle gange lidt pølse og en skefuld kvark. I løbet af aftenen forekom der igen diverse afstraffelser og chikane.
Noget arbejde var mere attraktivt end andet
Fagarbejdere var så heldige, at de kunne komme på værksted. Det var ens livsforsikring i første omgang. Uden hensyn til alder eller fysik kunne alle blive udtaget til stenbruds- og skaktkommandoer.
Jøderne blev kommanderet til at stable mure op, for så næste dag at bryde dem ned igen.
For at komme i betragtning til udendørsarbejde med et ildsted blev der betalt penge under bordet til Kapoer og arbejdsformænd. Også arbejde inde på lejrens område var attraktive.
Kampen om værktøj var også grotesk. Der var nemlig ikke værktøj til alle. Dem, der så ikke fik fat i et stykke værktøj, blev beskyldt for arbejdsvægring. Og det kunne få alvorlige følger.
Mange groteske afstraffelser
Det er et hav af groteske afstraffelsesmetoder. SS-folkene vædede i fuldskab om, hvem der kunne myrde flest under de mest groteske omstændigheder. Og det blev aldrig stille spørgsmål, bare man sørgede for at skrive ”Dræbt under flugtforsøg”.
Straffetrusler ved appellerne hang over fangerne. Det regnede med øretæver, spark, pisk m.m. Nys eller hoste under appellen var nok til dette. Flugtforsøg havde konsekvenser for hele lejren.
I julen 1938 havde SS i Buchenwald forberedt en særlig overraskelse for fangerne. Man havde på den snedækkede appelplads rejst en galge. Efter apellen blev et par politiske fanger hængt under overværelser af alle fangere. Galgen fik lov til at blive der som skræk og advarsel et stykke tid.
Mange selvmord
Mange begik selvmord i lejren. De kunne ikke mere udholde diverse pinsler. En østriger anmeldte, at hans far var blevet myrdet i lejren. Han blev lovet ikke at blive forfulgt, hvis han sagde sandheden. Inden sagen var slut var han og 30 andre blevet myrdet i arresten.
Nye fanger tabte 20 -25 kg
De første år fik fangerne hvalkød. Senere blev det så hestekød. Man brugte Sakarin og tyske kunststoffer. Skummet mælk fik kun særlig udvalgte. Kaffeerstatningen havde ingen næringsværdi. Det havde en ubeskrivelig lugt og farve.
Kartoflen blev givet som pillekartoffel. Blodpølse var kun for de ganske få. Leverpølsen havde aldrig set lever. Der var formalet fiskemel i den. Begrebet ”Friske grøntsager” virkede som satire. Det var kålaffald, der kogt utilstrækkeligt.
En speciel sygemad var meget efterspurgt. Det blev givet til den blokældste, Kapoer og andre høje herrer. I enhver KZ – lejr fandtes sådanne privilegerede. Æg kunne man få ved bestikkelse af lejrlægen.
Nye fanger gik ofte 20-25 kg ned i vægt i de første to-tre måneder. Mange vejede mindre end 50 kg. Vitamanglen var stor. 70 pct. af fangerne var dårlig eller meget dårlig ernærede.
1.900 danske politifolk var interneret her. Det var for det meste yngre mænd i god ernæringstilstand. De fik også Røde Kors-pakker hjemmefra. Og så var der kun i særlige tilfælde, at de var tvunget til at arbejde. Alligevel døde 60 af dem.
SS-vagterne havde luksushunde, der fik rigelig med foder. Mange sultne fangere benyttede lejligheden til at få fat i hundefoderet.
Fodbold og boksning
SS-toppen havde også beriget sig på Røde Kors pakker. Og tænk fangerne havde overskud til at spille fodbold. Hele 12 mandskaber havde man i Buchenwald. I begyndelsen var der også et jødisk mandskab, men de blev nægtet at spille.
Ja man havde også boksning på programmet. Ja og som tidligere nævnt havde man et lejrorkester, der spillede ved enhver lejlighed som for eksempel piskning. Frafaldet var dog stort grundet ”lungesvaghed”, tuberkulose m.m.
Lang ventetid hos lægen
Hvis man blev syg, måtte man først vente i flere timer foran lægen. Her blev den første frasortering foretaget ved hjælp af slag. Når man så var så heldig at komme indendørs, skulle man først stille sine sko. Men var disse af en lidt bedre kvalitet kunne man ikke være sikker, at de stod der, når man kom tilbage. Det kunne også være at de var blevet ombyttet til nogle af en dårligere kvalitet.
Man skulle nu tage tøjet af og vente i flere timer, inden lægen havde tid. Og det var ikke opvarmet.
Hvis man havde tandpine, ja så blev den tand, som man havde ondt i, trukket. Men ofte var det en sund tand, det gik ud over. Sygeplejerne var ofte fangere, der ikke havde meget begreb om sygdom og sundhed.
Mange steder trak man guldtænder ud uden patientens gode vilje.
Barak 7 blev tømt for lig – flere gange om ugen
Også i Buchenwald blev der foretaget mange lægeforsøg eller mere eller mindre seriøse videnskabelige forsøg. Vilkårlige operationer og amputeringer af diverse lemmer. Det var helt almindelig, at der blev begået drab på patienterne. Også blandt de arbejdsdygtige, blev der udtaget dødsofre. Barak nr. 7 blev flere gange om ugen tømt for ofre i Buchenwald.
Man skulle have forbindelserne i orden, hvis man ville sikre sig for ikke at være i risikozonen.
Bjerger af lig
Himmler befalede at alle døde skulle brændes. Indtil 1940 blev fanger fra Buchenwald brændt i krematorier i Weimar og Jena. I 1940/1941 blev der anskaffet kørende krematorier. Men tilgangen af lig var alt for stor. Lig blev ofte tabt på appelpladsen. Andre lejre havde langt større krematorier.
Universiteter var meget interesseret i obduktionsrapporter. De blev forfalskede for at dække over likvideringer. Studerende brugte Buchenwald som undervisningssted. Og ting blev fremstillet af menneskehud. Der var bjerger af lig.
En gang var den sparsomme vandforsyning til gartneriet blevet tilstoppet. Årsagen var, at en mængde menneskeknogler til dels med forbrændte kødrester på, var blevet smidt i kloakkerne fra krematoriet.
Når pårørende bad om aske fra deres pårørende greb man bare en håndfuld fra den store dynge, smed det i en æske, skrev en falsk dødsårsag og sendte det hele i en æske.
Efterhånden opstod der mangel på kul. Rotterne begyndte at fortære ligene. Himmler befalede, at der skulle graves massegrave.
Eksekutioner direkte i krematoriet
Af rationaliseringsgrunde blev der foretaget eksekutioner anordnet af Himmler direkte eller indirekte i selve krematoriet. I reglen blev fangen kvalt eller slået ihjel. Dertil var der faste kroge i væggen på krematoriet. Man behøvede nu kun at transportere ligene få meter hen til ovnene. Bøddelarbejdet blev foretaget af Sharführer med bistand fra det tjenestegørende krematorie-korps.
I Auschwitz var man eksperter i aflivning
De færreste KZ – lejre havde egen gasningsanlæg. I Auschwitz var SS specialister i så henseende. Som nødhjælp havde man kørende gaskamre. Det var biler, der lignede en lukket politivogn. Der var fire krematorier i Auschwitz-Birkenau. Man havde gasbunkere, som var bygget ned i jorden.
I gennemsnit kunne de rumme 1.200 – 1.500 mennesker. Det femte krematorium havde ingen ovne, men kun en eneste glødgrube. Ofrene blev opstillet nøgne foran dem og så skudt ned ad SS-folk, således at kadaverne eller de sårede faldt direkte ned i gløden.
Og så er det varm kaffe bag efter
Indretningen så ud som et bad, og blev også beskrevet som sådan for fangerne. I afklædningsrummene stod der skrevet på de europæiske hovedsprog, at man skulle lægge tøjet pænt ned. Skoene skulle bindes sammen, så de ikke gik tabt. Efter badet ville der blive serveret varm kaffe.
Fra afklædningsrummet førte vejen direkte ”i badet”, hvor blåsyregassen strømmede ud af bruserne og ventilationspillerne, så snart dørene var lukket. Ikke sjældent blev småbørn kastet ind gennem vinduerne, når kamrene var stopfulde.
Alt efter hvor meget gas, der var i anlægget varede kvælningen indtil fire-fem minutter. I disse minutter hørtes forfærdelige skrig, mens folks lunger langsomt blev revet i stykker.
Hvis en eller anden krop endnu viste livstegn, når dørene blev åbnet, blev den sidste ret af liv udslukt med knipler.
Ligene blev kastet i ovnene
Nå trådte Fangekommandoet i gang. Man trak ligene ud. Og så tog man ringene af deres fingre og skar hårene af dem. Dette blev samlet i sække og sendt til forarbejdelse på fabrikker.
Ligene blev stablet i bunker a 10 stk. Så blev ligene kastet i ovnene eller i brændingsgruben.
Kommando 99 i hvide kitler
Ved siden af ridehallen holdt Kommando 99 til. Her var der næsten udelukkende russiske krigsfangere, der blev skudt med automatpistoler. Her troede russerne, at de skulle i bad og desinficeres. SS-folk gik rundt med hvide kitler.
6 mand ad gangen blev skudt og læsset op på en lastbil med zinkplader. På denne måde kunne man klare at skyde 500 om sagen.
De menneskelige forsøgsdyr
De fleste og mest forfærdelige eksperimenter foregik i lejrene Dachau, Buchenwald, Sachsenhausen, Natzweiler, Ravensbrück og Auschwitz. De menneskelig forsøgsdyr var ikke dømt til døden i forvejen.
I Buchenwald var der forsøg med plettyfus. Den der overlevede blev skadet for livstid. Den videnskabelig værdi var enten lig nul eller kun af meget ringe værdi på alle disse forsøg.
I Dachau foregik der forsøg med malaria. Taberne var især polske gejstlige. Ravensbrück stod for med Sulfonamid. Kvinder fik indsprøjtet bakteriekulturer i sårene. Mange døde under store smerter.
I Dachau foretog man også højtryks – og undervandsforsøg. Også her havde man regnet med, at samtlige forsøgspersoner ville omkomme. Fanger blev lagt nøgne i vinterkulde på minus 20 til minus 25 grader og så blev de hver time overhældt med vand.
300 kvinder eksperimenteret til døde
I Auschwitz blev der udført sterilisationsforsøg. Sigøjnerbørn blev steriliseret uden narkose. Men ikke nok med det. 300 kvinder fra Ravensbrûck blev transporteret til Auschwitz og eksperimenteret til døde.
I Buchenwald og Neuengamme var det den danske læge, Værnet, der eksperimenterede med homoseksuelle. I Buchenwald blev der også leveret dansk vaccine til de farlige eksperimenter.
Ja, der har også været eksperimenteret med Gul Feber, knogletransplantation og meget mere.
2.000 i barakker, der var beregnet til 500
2.000 franskmænd måtte et stykke tid sove i telte uden vand eller noget som helst. Heller ikke toiletter m.m. Det varede meget længe, inden de fik ordnede forhold. Man placerede 1.500 – 2.000 mennesker i barakker, der var bygget til 500.
Mange kom ikke ude til latrinerne, men gjorde det i deres madfade. Man var også bange for at forlade ens ejendele, da tyverier var meget omfattende.
Bordeller i lejrene
I sommeren 1943 beordrede Himmler, at der skulle indrettes bordeller i KZ – lejrene. Lejr-bordellerne blev døbt under det kyske navn ”Særbygning”. Til Buchenwald kom der i hold 18 – 24 kvinder fra Ravensbrück. Disse havde meldt sig frivillig under lovning om at blive løsladt efter seks måneders tjeneste.
Besøgstiden var på 20 minutter. Men mange betalte sig til ekstra tid.
Biografen blev også brugt som rettersted. Det var grufuldt at sidde her om aftenen velvidende, at der få timer forinden var blevet tortureret kammerater.
Straffe-kommandoerne
Straffe-kommandoerne var underlagt skærpende omstændigheder. De arbejdede hovedsagelig i stenbrud. Livet i disse kommandoerne var et sandt helvede. Nogle var her i kort tid. Andre var her næsten hele tiden. I begyndelsen af 1944 blev disse kommandoer officielt opløst.
Den sorte bunker
Og så var det ”Den Sorte Bunker” i Buchenwald. Maden hertil var begrænset til et absolut minimum. Den sidste levende kom ud som et levende lig herfra. Det var bælgragende mørkt og en kvalmende utålelig lugt. Og så var der ingen varme.
Døde og halvdøde blev efterhånden smidt ud. Der var ingen fast tidsramme, hvor længe man skulle sidde her.
Den almindelige bunker
I Dachau havde man hundeceller. I Sachsenhausen havde man ståceller. Der var lige plads nok til at kunne stå i oprejst stilling.
Man havde også almindelige bunker i Buchenwald. Mellem 1940 og 1941 sad her 100 jøder. Ikke en eneste overlevede. Man gav fangerne afføringsmiddel i maden. De skulle kun en lille forseelse eller tilfældighed til for at komme i bunkeren.
Man måtte ikke kigge op
Når Ilse Koch, kommandørens kone kom ridende forbi og en KZ – fange så op, så blev vedkommende indberettet med nummer. Og det var ikke altid at fangen slap levende fra dette.
Dødssprøjten
I oktober 1942 begyndte man en generel borttransport af jøder til dødslejrene. Ja så var det alle dem, der fik tuberkulose. De fik en dødssprøjte.
Gamle og handicappede blev også likvideret. Det samme skete for handicappede.
SS-toppen tog for sig af retterne
En reparation af kommandørens hus i Buchenwald afslørede 30 hele skinker, mere end 50 røgede pølser, hundreder af frugtkonserves og 600 flasker franske specialvine.
Gauleiter Sauckel i Weimar opbevarede hele 50.000 falske cognac af mærket Hennesy for Hermann Görring. Næsten alle SS – administrationskontorer over hele Tyskland begik underslæb. Penge blev taget fra fangernes underhold.
SS-toppen flygtede i bil og jernbane
Da de allierede nærmede sig de forskellige KZ – lejre rejste SS – toppen hurtig væk enten pr. bane eller i bil. Tusindvis af KZ – fangere skulle sættes i march af det tilbageværende mandskab. Dem, der ikke kunne klare strabadserne blev skudt.
Pludselig var 47.000 fanger i Buchenwald
I Buchenwald nåede man at gemme alle våben. Mange af dem, blev gravet ned. Men hævntørsten blandt fangerne var stor. Men hvad ville Himmler egentlig beordre? En kommunistisk og en ikke-kommunistisk gruppe dannede sig. Planerne om at overtage magten i lejren var taget.
Endelig fik man fat i Himmler. Han beordrede, at man skulle komme af med de farligste fanger. Og der måtte ikke ske jøderne noget.
Dødsmarchen fra Ohrdruf til Buchenwald havde kostet tusinder livet. Men ca. 12.000 ankom. Pludselig var der stuvet 47.000. Ernæringen var truet. Efter bombningen af lejren i august måned havde man ikke rigtig tjek på fangerne mere.
21.000 tilbage, da man overgav sig
Nu var der den 5. april 1945 kommet ordre om, at 46 navngivne politiske fanger skulle likvideres. Rygterne spredtes hurtig og man fik gemt en del af disse. Grundet forvirring blev disse planer aldrig gennemført.
Den 6. april havde flere end 6.000 jøder forladt Buchenwald til fods. Men den11. april befandt sig endnu 21.000 fanger i lejren. Heldigvis kom der ikke til nogen kamphandlinger ved overgivelse.
Vidste tyskerne ikke, hvad der foregik?
Alle tyskere blev gjort ansvarlige af omverdenen. De blev forført af Hitler. Tyskerne udtalte, at de ikke vidste, hvad der foregik. Systemet holdt forbrydelserne hemmeligt. Men udlandet vidste tidligt, hvad der foregik. Mange tyskere havde dog også gennem udenlandsk radio fået at vide, hvad der foregik.
Adskillige tyskere var vel også klar over, hvad der foregik i forbindelse med de talrige aussenlager, som blev oprettet.
Tyskerne vidste, at fængslerne var overfyldte og at der fandt henrettelser sted. Talrige værnemagtsofficerer og læger var klar over, hvad der var gang i. På diverse hjem og hospitaler fandt der også henrettelser sted på personer, der var uønskede i den nazistiske verden.
Kilder:
Hvis du vil vide mere:
På www.dengang.dk findes der 265 artikler fra Besættelsestiden (Før/Nu/Efter), herunder:
- KZ – Udelejr Husum – Schwesing (Svesing)
- Slemme folk fra Sønderjylland
- Da krigsforbryderne flygtede
- Ikke alle krigsforbrydere skulle straffes
- Dansk vaccine i Buchenwald
- Værnet – lægen, der måtte flygte
- Josef Mengele – Dødens engel
- Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
- Død over Babi-Jar
- Waffen SS – engang en elitehær
- De svensker forbindelser under 2. verdenskrig
- Dansk cementfabrik med tvangsarbejde
- Hvad skete der i Bobruisk
- Buchenwald – Rædsler og lidelser
- I ondskabens øjne af Holocaust
- SS – absurte grusomheder
- Tvangsarbejde i det tredje rige
- Mirjams flugt
- Holocaust – aldrig igen
- Himmler og hans datter
- KZ – Lejr – Ladelund og mange flere.
|
