Dette er en meget lang serie og denne gang en lang artikel. Pas nu på derude. Du har altså rettigheder. Enhver dansker burde have en profil, sagt af vores justitsminister! Vi skal ikke undertrykkes af nogen som helst. Man fjerner systemets direkte adgang til borgerne. Politikerne må da kende til persondataloven. Politiet vil gerne vide, når du flyver til Aalborg. Hver tredje offentlige ansat har ikke styr på de regler, der skal forhindre andre i at få adgang til vores data. Computertyveri fra rådhus. Nu skal det være slut at spore syge, men forsikrings- og pensionsselskaber finder nye metoder. Boligfond udleverer borgers data. Kunstig intelligens kan spotte sygdomme. Staten vil overvåge virksomheders data. Og Politiet vil tiltvinge sig virksomheders videooptagelser. Danmarks Statistik er ligeglade med, hvem de sælger til. Kina er en større trussel end Rusland. Hvad er det lige med Huaway? Dårligt år for Facebook. 1.452 svindelsager i december.
En meget lang serie
Her er vores nyeste udgave, at den efterhånden lange serie. Og det bliver nok en lang artikel. Og hvorfor nu det. Jo der sker meget på området og ligeledes sker der også en masse m.h.t. vores retsstilling. Og det er bestemt ikke alt, som er lige behageligt.
Du har altså rettigheder!
Er du klar over, at du har nogle rettigheder. Dem har du fået i forbindelse med EU’ s forordning om databeskyttelse og beskyttelse af dine private data.
Oplysninger, som kan identificerer dig som person hører under databeskyttelsesloven. Det kan være oplysninger som dit navn, adresse, postnummer eller helbredsoplysninger. Databeskyttelsesloven gælder, når dine oplysninger indsamles, bruges eller opbevares af virksomheder eller organisationer – hvad enten det sker digitalt eller i papirform.
Virksomheder må kun indhente og opbevare relevant information, og de må ikke opbevare dem længere end nødvendigt. I de fleste tilfælde er det, når formålet, de bliver indhentet til, er opfyldt.
Virksomheder skal give dig klar besked, om hvad de bruger dine oplysninger til, og hvem der har adgang til dem. De skal også kunne svare dig på, hvor længe dine data bliver opbevaret. Ligeledes skal de fortæller sig, hvordan du trækker din tilladelse, det som kaldes samtykke – tilbage.
Informationerne skal præsenteres for dig i et tydeligt og letforståeligt sprog uden brug af tekniske eller juridiske begreber. Det skal være nemt for dig, at fortryde.
Men du kan ikke bede dit forsikringsselskab slette alle dine data, hvis du fortsat ønsker at være kunde hos dem. Skat og politi er også eksempler på myndigheder, hos hvem du ikke kan få slettet dine data.
Du har også pligt til at få at vide om en beslutning vedrørende dig er truffet af et menneske eller en maskine. Er sidstnævnte tilfældet, har du ret til at få afgørelsen gennemgået af en person.
Virksomheder, der har indsamlet fejlagtige oplysninger om dig, har du ret til at kontakte og bede dem opdatere dine data. Virksomheder har pligt til at rette i fuldstændige og forkerte oplysninger uden unødig forsinkelse.
Pas nu på
De politiske vinde peger i retning af øget overvågning, fordi ny teknologi gør det til et billigt og effektivt redskab til at forebygge og opklare kriminalitet og terror, opdage snyd og gøre hverdagen lidt lettere.
Men pas på for vores ret til privatliv bliver gang på gang underminiret. Vi har set skræmmende eksempler på lækager. Pludselig lå fem millioner personnumre hos kineserne. Ja så var der ulovligt indsamlet ulovlige trivselsmålinger. Fejlinformationer og dårlig sikkerhed er også fremhævende.
Enhver danskere skulle have en profil?
Vi har haft forbud mod registersammenkørsel. Men det bliver lempet mere og mere. Vi har i dag en justitsminister, der har foreslået, at vi skal lave en profil for hver dansker for at kunne identificere mulig kommende uønsket adfærd.
Samling af data på et sted er simpelthen for farlig. Men skal vi følge justitsministerens tankegang, så siger forsikringsselskaber pludselig nej til dig. Du kan ikke få lån til en bil. Du kan ikke blive medlem af en forening.
I den alvorlige ende så tvangsfjerner myndighederne dine børn, fordi du ikke har eller får en acceptabel adfærd. Men det starter nok med, at du bliver beskattet ud fra din adfærd.
Man kunne tænke sig et system med op- og nedjusteringer af borgernes adfærd. Man kunne lige som i Kina lave en automatisk op – og nedjustering af borgernes rettigheder. Dette skulle give mulighed for at benytte sig af landets infrastruktur, hoteller, kollektiv trafik, offentlige tjenester m.m.
OBS: du har lige mistet 200 point. Du skrev noget kritisk om partiet.
Vi skal ikke undertrykkes af nogen som helst
Det mest sikre er borgerne selv passer på deres date, og nej staten skal ikke have et kopi af dem. Vi skal skabe en ramme, hvor borgernes frihedsrettigheder bliver beskyttet af privatlivets fred. Vi skal ikke undertrykkes af nogen som helst.
Desværre er det en tendens til, at vi bliver mere og mere ufri. Statsmagten og folketinget tvinger os ved lov ind i teknikkens vold. Vi har pligt til at være på nettet. Alle skal have en computer. Det er intet lovkrav om, at du skal have en telefon, fjernsyn eller radio. Det er ikke lovkrav om, at du skal have en avis.
Man fjerner systemets direkte adgang til borgeren
Man fjerner systematisk adgangen for den direkte kontakt mellem system og borger. Man bruger systemet til at afskærme sig fra borgeren så man kan arbejde i fred. Borgeren er blevet et vedhæng til det offentlige system – i stedet for at systemet er et vedhæng til borgeren. Svaret er altid: ”Send en mail”.
Man bruger et personnummer, som man ved lov kobler alle personlige informationer op på. Det er jo fantastisk let og praktisk lyder forklaringen fra statsmagten.
Politikerne må da kende persondataloven?
Hvor stor er din private el - regning. Det rager vel ikke nogen. Alligevel foreslog regeringen det i sommer, at give Udbetaling Danmark beføjelser til at sammenkøre oplysninger om el – forbrug sammen med oplysninger om din bolig. Formålet var at finde frem til borgere, der snyder med sociale ydelser.
Forslaget mødte massiv kritik, så beskæftigelsesministeren tog forslaget af bordet. Men nu er boligminister Ole Birk Olesen så klar med en undtagelse af persondataloven. Der skal være mulighed for at indhente oplysninger fra forsyningsselskaberne og så sammenkøre oplysninger fra CPR – registret. Formålet er at opdage overtrædelser af bopælspligten.
Man skulle tro, at politikerne kendte til gældende lovgivning. De har svært ved at trække grænsen for, hvornår det hele bliver for meget.
Politiet skal også vide, når du flyver til Aalborg
Politiet skal have øgede beføjelser til at få adgang til oplysninger om flypassagerer. Dit rejsemønster bliver fremover registret, gemt i adskillige år og analyseret af politiet, hvis du ofte tager til Colombia eller et andet eksotisk sted. Man tjekker også lige, hvad du spiste om bord og med hvilket kontokort, du betalte med.
Man vil indsamle oplysninger om samtlige flypassagerer, gemme dem i en database og lave analyser. Det er masseovervågning og det er helt urimeligt at helt almindelige og uskyldige danskere underlægges sådan en kontrol. Det er et såkaldt PNR – register.
Risikoen øges for, at politiet og efterretningstjenesterne overvåger borgerne endnu mere, uden at det er en berettiget mistanke. Politiet og efterretningsvæsnerne behøver ikke mere at have en begrundet mistanke eller en dommerkendelse. Nu har min udvidet mulighed for at kortlægge en persons færden.
Ja selv når man flyver indenrigs skal myndighederne have oplysningerne.
Det handler om, at give politiet de bedst mulige efterforskningsværktøjer i kampen mod for eksempel grov narkokriminalitet og menneskehandel, lyder det fra justitsministeren.
Utroligt, at de fleste mennesker i Danmark accepterer overvågning i en grad, som ville gøre enhver Stasi-agent misundelig.
Hver tredje offentlige ansatte har ikke styr på reglerne
Vores politikere vil i den grad have mere overvågning og samkøring af diverse registre. Men dem, der skal styre dette, har ikke styr på sikkerheden. Digitalstyrelsen, der kortlægger danskernes informationssikkerhed har lige lavet en ny undersøgelse. Den viser, at hver tredje offentlige ansatte ikke kendte arbejdspladsens regler for it-sikkerhed.
Viden om reglerne burde ellers være altovergørende. Det manglende kendskab gør sig gældende i de offentligt ansattes adfærd bag tasterne og hvordan de behandle de dybt fortrolige persondata.
For at teste sikkerheden forsøgte TV 2 og en gruppe hackere at trænge ind i to kommuners systemer. Dette kunne sagtens lade sig gøre.
Hver tiende offentlige ansatte indrømmer, at man indimellem ikke følger sikkerhedsreglerne
- Fordi de gør det besværligt at udføre arbejdet.
Når hackerne så først er inde, ja så er det bare et spørgsmål om tid, hvornår man får fat i oplysninger, som kan opsættes for penge på det sorte net.
Computertyveri
Hvorfor befinder der sig en database med 20.000 borgers private oplysninger på en computer, som en indbrudstyv let kan få fat i. Burde sådan en ikke være forsvarlig gemt væk, når man ikke bruger den. Eller burde oplysningerne ikke være krypteret. Også på Gladsakse Rådhus må man da være forberedt på indbrud. Det kan ske alle steder.
Næsten hver tredje Gladsaxeborgers CPR-nummer, navn og adresse befinder sig i øjeblikket i hænderne på en kriminel person, der har begået indbrud her på rådhuset. Tyven stjal fire bærebare computere fra et kontor i bygningen. Det er på en af dem, at der befinder sig et regneark med oplysninger om alle disse borgere.
Der var tale om personnummer, alder, køn, adresse, familiære forhold og i nogle tilfælde kommunale ydelser, om eksempelvis handikappede borgeres botilbud og medlem af folkekirken.
Nu regner man ikke med, at der er risiko for misbrug. Man håber i Gladsaxe, at tyven sletter alle disse oplysninger med henblik på videresalg. Åbenbart har man ikke de nødvendige sikkerhedsregler, og hvis man har, er de ikke blevet fulgt.
Og så har man i kommunen valgt at føre en åben dialog med borgerne på Facebook. Her kan enhver it-kriminel så følge med. Dermed bidrager kommunen til at udsætte de berørte borgere for yderligere risiko. Ja man kan på den måde øge mulighederne for identitetstyveri.
Man burde nok bruge egne og fortrolige kommunikationskanaler.
Ja ikke nok med det. Kommunen vil fortsætte med kommunikationen på Facebook. Mon ikke de burde have besøg af en IT-sikkerhedsekspert eller kigge deres sikkerhedsprocedure igennem en gang til.
Man kan da godt forstå at kommunens borgere er bekymrede
Slut med at spore syge. Eller?
Forsikrings- og pensionsselskaber må ikke længere sætte gps-udstyr på biler tilhørende arbejdsskadede og andre syge. Det har Folketinget vedtaget lige før jul.
Selskaberne har tidligere sporet syge kunder for at finde ud af, om deres helbred måske er bedre end de siger. Det medførte kritik fra Finanstilsynet.
Men mon ikke de finder andre metoder, for at undgå straf. Åbenbart er overvågning meget udbredt. Således videofilmer man hemmeligt og klipper filmene sammen, så det passer i selskabernes lod.
Detektiver følger efter biler, og de filmer i det skjulte, mens folk handler ind. Brugen af skjult overvågning er eksploderet. Der er ingen tal om, hvor meget overvågning, der foregår. Selskaberne skal ikke indberette deres efterforskning nogen steder. Ja det foregår nærmest rutinemæssigt. Indberetningerne fra pensions- og forsikringsselskaberne er farvede og ikke særlig objektive.
Arbejdsskadede og andre får at vide af deres læge, at de skal holde sig i gang. Men hvis de begynder at træne, mener pensionsselskaberne ofte, at de har snydt.
Boligfond udleverer beboeres CPR – numre
Frederiksberg Boligfond, som står bag salg af tre ejendomme på Frederiksberg til amerikanske Blackstone er løbet ind i en politianmeldelse. USB-stik med meget private oplysninger er delt ud til alle beboere. Det drejer sig om CPR-numre, kopi af sygesikringsbeviser, kopi af bilregistreringsattester, Vielsesattester m.m.
Hvad med borgernes retssikkerhed?
PET har et begreb de kalder for ”logisk sletning”. Slettefrister er sat ud af kraft hos PET. Dermed undermineres borgernes ret til beskyttelse mod livslang registrering hos efterretningstjenesten.
Der er ikke noget overordnet myndighed, der kontrollerer om det som PET gør er rigtig eller forkert. Datatilsynets rolle er i denne forbindelse også tvivlsom. Evaluering af PET – loven er blevet udskudt flere gange.
Selv om politikerne er gjort opmærksom på, at noget er galt med registreringen hos PET, så har politikerne ikke særlig travlt. Det er tankevækkende, at det at sikre borgernes retssikkerhed ikke har højere prioritet.
Når det gælder efterretningstjenester, lader det til, at myndighederne aldrig har gået særlig meget op i dataretlige principper og de retssikkerhedsmæssige hensyn som følger med.
Der har været en lang strid mellem Rigsarkivet og PET, hvor forstnævnte mener, at det kun er med Datatilsynets samtykke, de må have adgang. Men Datatilsynet mener ikke, at de har lovhjemmel til at være kontrolorgan for PET. Denne uenighed underminerer også borgernes rettigheder.
Den tilsigtede retsgaranti i Pet-loven virker ikke i praksis. Åbenbart er det også uenighed mellem Kulturministeriet og Justitsministeriet i, hvordan man forholder sig til problematikken.
Fagforening vil beskytte mod giganter
Ja her troede man så, at det var de statslige myndigheder, der skulle beskytte os mod techgiganterne. Men Djøf mener, at de i dag har så stor magt, at det skader borgernes retssikkerhed.
Salget af borgernes persondata, spredning af falske nyheder og myndighedernes ringe kontrolmuligheder udgør et demokratisk problem. Politikerne kan heller ikke følge med.
Djøf vil derfor nedsætte en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan EU, Folketinget og kommunen kan inddæmme techgiganternes magt og styrke borgernes retssikkerhed.
Techgiganterne har fået en kæmpe indflydelse på din og min hverdag. Teknologien, som former sig i dag, koncentreres om stadig færre aktører.
Det er tale om voldsomme koncentrationer og er et helt andet magtforhold, end vi har kendt tidligere.
Kunstig Intelligens kan spotte sygdomme
Et enkelt billede af dit ansigt. Det er alt, hvad DeepGestalt skal bruge for at stille en diagnose. Kunstig Intelligens kan nemlig genkende sjældne genetiske sygdomme ved at scanne billedet og analysere patientens ansigtstræk.
Omkring 8 pct. af jordens befolkning har genetiske sygdomme. Indtil nu, har de været svære at få øje på. Softwaren klarede sig bedre end lægerne og havde det rigtige svar i 91 pct. af tilfældene.
Nu er problemet så, at denne viden og dette program kan misbruges. Hvis du nu søger et job, og arbejdsgiveren scanner et billede af dig og du er en af de 8 pct. ?
Staten vil overvåge virksomheders data
Private firmaer og myndigheder skal i fremtiden kunne tvinges til at lade Center for Cybervirksomhed under Forsvarets Efterretningsvæsen opstille overvågningsudstyr og sikkerhedssoftware helt inde i de mest følsomme it-systemer.
Overvågningen skal sikre samfundet mod cyberangreb og kan gå så langt til at give efterretningstjenesten adgang til eksempelvis hospitalspatienters journaler og virksomhedens børsfølsomme oplysninger.
Forslaget vækker udbredt bekymring. Det gælder især muligheden for at bruge tvang og den manglende definition af, hvem lovforslaget omfatter, samt manglen på afgrænsninger af efterretningstjenestens adgang til informationer. Problemet er, at Efterretningsvæsnet er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og databeskyttelseslovene.
Det kan virke lidt underligt, når forsvarsministeren afviser kritikken med at ”indvendingerne er for automatkritiske”.
Misinformation
I avisen Danmark kræver Socialdemokratiets politiske retsordfører, Trine Bramsen, at der sættes flere nummerpladescannere op. Man kan køre helt fra Storebælt til København uden at blive scannet. Men på strækningen er der mindst seks scannere.
Men ifølge hjemmesiden www.anpg.dk er der 99 pct. chance for at din bil bliver scannet. Det er it-sikkerhedskonsulenten Christian Panton, der har lavet hjemmesiden. Myndighederne fortæller ikke, hvor de har opsat scannerne. Og åbenbart ved vores politikkere det heller ikke. De ved åbenbart heller ikke, hvor mange der er sat op.
Man har sikkert også glemt at fortælle landets gæster, at nede ved grænsen er der et hav af disse scannere.
Intelligente kamaraer
I London har man dem allerede. Overvågningskameraer, der kan genkende og gemme billeder af ansigter. De scanner ansigtet og krydstjekker med deres arkiv. Muligvis har man allerede denne teknologi i Danmark.
Ja her kan EU ikke blande sig. Politiet afgør stort set selv, hvad de kan bruge og hvordan. Det vil sige, at det er vores politikere, der bestemmer, om vi skal have disse. Og man må jo sige, at vores politikere har svært ved at sætte grænser for overvågning.
Ejeren skal ikke orienteres først
Politiet skal fremover overtage tv-overvågning, uden at ejeren orienteres først, lyder et nyt forslag. Hvis det er afgørende grunde til at forebygge bør politiet overtage privat overvågning. Politiet skal også have lov til at indtage de lokaler, hvorfra tv – overvågning styres.
I selve lovforslaget står det, at politiet skal kunne koble sig på tv-overvågning. Dette åbner også muligheden for at bruge dette skridt, såfremt det ikke er eksempelvis en terrorist på flugt. Det kan for eksempel være ved et udenlandsk statsbesøg. Ja politiet kan gå til den systemleverandører, der har leveret tv-overvågningssystemet.
Man kan også lave interfaces, så det bliver nemt for politiet at koble sig på.
Danmarks Statistik sælger data for millioner
Danmarks Statestik har de seneste 15 år fordoblet salget af data til private virksomheder. Ja den statslige virksomhed omsætter for næsten 100 millioner kroner. Man råder over enorme mængder af personlige og fortrolige data.
Man garanterer, at borgernes data ”kun anvendes til statistiske- eller videnskabelige formål”. Men nærmere undersøgelser viser, at data også sælges til tvivlsomme formål.
De fleste danskere kender institutionen som en, der kommer med arbejdsløshedsstatistikker og tal for bilsalget. Men deres data har også betydning for din kreditvurdering.
Flere virksomheder har på baggrund af data fra Danmarks Statistik bygget en forretning op og beriget den med egne tal og så sælger de disse videre til detailvirksomheder, banker, forsikringsselskaber og politiske partier.
Danmarks Statistik mener ikke, at det er dem, der skal afgøre, hvad borgernes data bruges til. De mener bare, at de skal sørge for, at enkeltindividet i statistikkerne ikke kan identificeres.
Men Forbrugerrådet Tænk siger til Politiken, at Danmarks Statistik har et klart etisk ansvar, fordi de har en slags datamonopol og en særlig samfundsmæssig opgave i at indsamle og opbevare vores mest følsomme data. Derfor kan man ikke lukke øjnene for, hvad de bruges til.
Måske skal man overveje næste gang om man vil medvirke, når et analyseinstitut ringer. Der mangler åbenbart etik og moral. Og det ser ikke ud til at statens politikere vil gøre noget ved det.
Trump nægter at deltage
Efter at have svaret skriftligt på en række spørgsmål fra specialanklageren i november har Trumps kontor nu meddelt Mueller, at præsidenten ikke længere vil samarbejde. Det hele handler om rusisk indblanding i præsidentvalget.
Siden maj 2017 har der været en undersøgelse i gang. Der er blevet afsløret, at Paul Manafort, der var Trumps kampagnechef delte valgdata med en russer, som har forbindelse til den russiske efterretningstjeneste.
Det er også kommet frem, at Manufort sammen med Donald Trump Jr. Og Jared Krushner mødtes med en russisk advokat for at få smuds om Hillary Clinton under valgkampen i 2016. Advokaten har tætte forbindelser til Kreml.
Både Efterretningsvæsnet og Senatet har konkluderet, at Rusland forsøgte at påvirke valget, bl.a. ved at oprette falske profiler og sprede falske nyheder og propaganda på de sociale medier.
En rapport har dog afsløret, at den russiske kampagne for at påvirke det amerikanske præsidentvalg var meget mere omfattende end hidtil troet.
”Troldefarmen” sigtede især mod sorte amerikanere. Gennem misinformation på de sociale medier forsøgte de russiske agenter dem fra at afgive deres stemme.
Kina er en større trussel end Rusland
Forsvarets Efterretningstjeneste advarer hele tiden om russerne. Men er det nu den største fare? Russerne er bøller, der forsøger at forvirre og skræmme os. Et godt eksempel er angrebet mod Mærsk, der kostede virksomheden et beløb på 2 milliarder kroner.
Kineserne har en helt anden tilgang. De er ikke på krigsstien. De vil ikke ødelægge. De vil udkonkurrere os. Deres mål er, at være århundredets eneste supermagt. Deres strategi minder lidt om japanernes.
Kineserne bruger deres store offentlige apparat og deres enorme efterretningstjeneste til at lænse os for vore hemmeligheder, forskningsresultater, viden erfaring m.m. Den såkaldte 2025 – plan skal gøre Kina førende på ti afgørende teknologiske områder såsom bioteknologi, kunstig intelligens, robotter, landbrugsteknologi og computerchips.
Cyberangreb: 48 pct. fra kina – 3,4 pct. fra Rusland
Data fra medicinalfabrikker er vigtige for dem. Der er 7,5 millioner cyberangreb i verden i døgnet. De 48 pct. kommer fra Kina, 23 pct. fra ”Dark Net/TOR og kun 3,4 pct. fra Rusland.
Alle virksomheder i Kina er forpligtet til at hjælpe den kinesiske stat med alt, hvad de beder om. Man kan hverken klage eller nægte. Kineserne stjæler systematisk den viden og forskning, som vi lever af.
Autoritære regimer som Kina bruger digital overvågning til forfølgelse af mindretal. I kina er markedet for videoovervågning ifølge amerikanske Quartz, på svilmende 42 milliarder kroner årligt med en soldid vækst på 12 pct. om året. Det er svært at gemme sig. I øjeblikket befinder der sig 176 millioner overvågningskameraer i landet.
I FE rapporten fra 2017 er det så rammende beskrevet:
- Russerne vil hacke vore forvaltning, mens kineserne vil hacke vore virksomheder.
Vi bruger en masse kinesiske ting i vores hverdag i dag, laptops, mobiltelefoner, internetroutere, servere i datacentre m.m. De kan, uden at vi aner det omdirigere data til de kinesiske modtagere. De kan hacke knudepunkter på selve internettet.
Hvad er det lige med Huawei ?
Routere fra Huawei anvendes overalt i Danmark, også af Rigspolitiet og vigtige institutioner. I forbindelse med 5G-teknologi er de helt fremme både med kvalitet og pris. Men mange lande har valgt fra, fordi de kan se og måle, at der siver data til Kina, når kineserne har lyst til det.
Kvaliteten er i top og prisen er rigtig. Medlemmer af Folketingets Forsvarsudvalg har fået et brev fra selskabet, at de er til at stole på. Som vi har hørt er virksomheder i Kina forpligtet til at hjælpe med at spionere.
Trods advarsler fra FE fik Huawei i 2013 adgang til at drive dele af TDC’ s mobilnet og for udbygning af selskabets 4G – netværk. Dermed er Danmarks største mobilnet i hænderne på en virksomhed, der skal agere loyalt over for verdens største overvågningsdiktaturer.
I 2015 afslørede DR at Huawei – medarbejdere havde fået adgang til TDC’ s IT og Telecentral, selv om de ikke havde den godkendte sikkerhedsgodkendelse fra FE. Næste år skal TDC udrulle 5G – netværket i samarbejde med Hawei. USA, Australien og New Zealand har sagt nej til samarbejde.
British Telecom vil pille udstyr ud af sit 4G – mobilnet us for at holde den kinesiske mobilgigant væk.
Dårligt år for Facebook
Det har været et dårligt år for Facebook. Skandale på skandale er rullet ind over virksomheden, der gennem året er blevet stærkt kritiseret for at sælge private data, uden brugernes samtykke.
Pludselig havde man givet adgang til data fra 50 millioner til en akademiker, som solgte dem videre til analysefirmaet Cambridge Analytica, uden at give brugerne besked. Disse data blev bragt til at lave 30 millioner personlighedsprofiler som amerikanske politiker, herunder Trump brugte i sin valgkamp.
Facebook giver også data væk til andre virksomheder som eksempelvis Microsoft, Amazon, Spotify og Netflix – uden brugerne er klar over det.
Også det russiske svar på Google – Yandex, som arbejder tæt sammen med styret i Kreml, har tæt samarbejde med Facebook.
Yandex blev sidste år beskyldt for at have videregivet data til Kreml.
1.451 svindelsager i december
På Gammel Køge Landevej i København er 41 politifolk, 2 anklagere og 26 civilt ansatte samlet i et nyt center med det formål at jagte svindlere på nettet. LCIK hedder centret og alene i december indløb der 1.451 anmeldelser.
Alle anmeldelser samles her også fra andre politikredse i landet. Fremover skal centret stå for den indledende sagsbehandling og efterforskning i alle sager med it-relateret økonomisk kriminalitet.
- Ja egentlig ville vi også have skrevet meget mere om retssikkerhed eller mangel på samme. Men det må I have til gode. Alle andre artikler i denne serie kan du læse i vores elektroniske arkiv. Brug søgefunktionen. Du kan også følge med på vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt.
|
