En stor boghandel i Herlev lukker efter 75 år. Bogen fremkom for 500 år. Bogen giver viden og udvikler hjernen. Bogen er som en økse, Hvordan bliver de nye generationer til stærke læsere. Branchen er trængt. Gode strategier og ideer er nødvendige. Pludselig kunne man læse i Politikken, at flere læser en bog. Men sandheden er flere fravælger en bog. Gyldendals overskud blev halveret. Lindhardt og Ringhof havde stor fremgang. Kan bøger blive for tykke? Det var stort, da Gyldendals Tranebøger udkom. Der skal være råd til at udgive mindre sælgende bøger. Amazon stiller krav. De store forlag burde gå imod Amazon. Hvad nu med bibliotekerne? Stor fremgang på det digitale område. Men det halter i den grad med faglærte bibliotekarer.
En boghandel lukker
En stor boghandel i Herlev lukker. For en boghandler er dette altid trist at høre, når en boghandel lukker. Heldigvis sker det ikke så ofte, som det en overgang gjorde. I Herlev Bladet kan man læse:
- Fordybelsens og overraskelsens lokale åndehul
Boghandelen i Herlev blev 75 år.
Bogen kom for 500 år siden
Men hvordan har den fysiske bog det i dag?
Den trykte bog revolutionerede verden for mere end 500 år siden. Og den kan stadig revolutionere og fortrylle vores verden, når vi går om bord i den.
I modsætning til den kunstige e-bog, der læses på skærmen, føles papirbogen tung af viden, når man holder den i hånden. Den er smuk at se på. Det knitrer, når man blader i den. Den dufter af papir og tryksværte.
Nogle bøger smager man på og sluger i et væk. Andre skal tygges og fordøjes langsomt, men mætte med visdom.
Bogen giver viden og udvikler hjernen
Bøger giver viden, udvikler hjernen, modvirker stress og styrker hukommelsen.
Bøger er bare federe end film, fordi man skaber dem i sit eget hoved, frem for at være offer for en tarvelig filminstruktørs fede billeddannelse.
Ja så er læsning er en af de billigste og mindst miljøbelastende aktiviteter, man kan forestille sig.
Bogen er en økse
Talrige forskere har fastslået, at man opnår langt større grad af koncentration og fordybelse, når man læser på papir frem for på skærm. Man bruger mere tid på at læse en bog på papir. Læsningen er grundigere, bl.a. fordi man ikke forstyrres af de sociale medier.
Man bliver klogere på sig selv og møder ukendte verdener. At læse er at få efterretninger fra Månens bagside. Almendannelse er også er også vigtig i en tid, hvor skolesystemet handler mere om kompetencer.
Læsning giver ro i en stresset tid. Læsning kultiverer vores kritiske sans, skærper vores evne til at være opmærksom, befordrer et rigere indre liv og styrker vores empati.
Kafka skrev:
- Bogen er en økse, der kan slå hul på den frosne sø inde i os selv.
Hvordan bliver de nye generationer til stærke læsere?
Det er vigtigt, at kunne læse. I aftalen om folkeskolen slås der fast:
- Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i alle fag og der er en sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det.
Det centrale spørgsmål er derfor, hvordan de nye generationer bliver til stærke læsere, men også hvordan de ældre genrationer fortsætter med at læse, for begge dele er i den grad truet.
Branchen er trængt – Gode strategier og ideer er nødvendige
For at boghandlerne skal klare sig fremover, må de blive endnu dygtigere. Nå du i dag går ind på en skærm og bestiller en bog. Så bliver man gjort opmærksom på, at når folk kigger på den, ja så kigger de også på disse to – og op kommer så to titler i samme kategori. Og måske kender jeg og andre kunder slet ikke de to bøger.
Branchen er trængt. Gode strategier og ideer er nødvendige.
Stadig flere danskere læser en bog?
Meget overraskende var det pludselig at læse i Politiken, at stadig flere danskere læser en bog. Jeg havde lige læst en anden undersøgelse, der viser, at danskere læser stadig færre bøger.
Politiken fortsætter så med at fortælle, at undersøgelsen ville vække glæde i bogbranchen. Men hvad er fup og hvad er fakta?
Netbutikken Saxo havde spurgt deres kunder, altså folk, der køber bøger på nettet – om de gerne vil læse flere bøger. Og butikken havde Politikken store andele i. Ja nu har JP/Politikkens Hus købt hele Saxo.
Man kan ikke lave en undersøgelse, hvis man gerne vil vide noget om danskernes læsevaner på denne måde. Det er vigtigt i den her sammenhæng, at undersøgelsen er repræsentativ. Når Saxo sælger bøger, må deres brugere være boglæsere. Det er ikke noget odiøst i, at en boghandels kunder gerne vil læse flere bøger.
Sandheden er, at flere fravælger bogen
Andelen af kvinder, der læser skønlitteratur ugentlig eller hyppigere fra 2010 – 2016 er faldet fra 50 pct. til 46 pct.
Der i samme periode sket fald i andelen af 30 – 39 årige, der læser skønlitteratur ugentlig eller hyppigere er faldet med 9,3 pct. Det er markant. Læsehyppigheden af skønlitteratur for 40-59 årige går tilsvarende mærkbart tilbage.
Det største udsving ses blandt personer med lange videregående uddannelser. Her er andelen af dem, der læser skønlitteratur ugentlig eller hyppigere, faldet med 13,3 procent over de sidste syv år.
Næsten en femtedel af alle danskere læser aldrig hverken skøn- eller faglitteratur. Samlet set er det et fald på børns læsning fra 2010-2017. Forældrene skal inddrages i børns læsning.
Hvorfor læser færre og færre, når medieforbruget stiger? Tallene viser, at folk-altså dem, der burde læse – i stedet vælger digital underholdning.
Forlagene i Norge mistede 8 pct.
De frie priser blev indført i 00’erne. Det førte til en hidsig debat. En frygt var, at bogbranchen som helhed ville lide under afskaffelsen af sit nogenlunde sikre indtægtsgrundlag. En masse boghandlere lukkede da også dengang.
Men kigger vi på antallet af bogudgivelser, så har det aldrig været flere. Nye aktører er kommet på banen. I Norge har man fastpris på en bog indtil 1. maj efter udgivelsen. Den faste bogpris er gældende i gennemsnit i ni måneder.
Medlemsforlagene i norsk forlæggerforening oplevede en nedgang på 8 pct. Så galt er det dog endnu ikke gået i Danmark.
Gyldendals overskud halveret
Men kigger vi på Gyldendals forlag så er resultatet i 2018 halveret i forhold til året før. Årets resultat er 16,1 mio. kr. efter skat. Der har været et mindre salg end forventet af bestsellere, færre bogklubmedlemmer og så er der blevet investeret for at gøre forlaget mere digitalt. Salget af bøger levede ikke op til forventningerne.
Lindhardt og Ringhof havde stor fremgang
Lindhardt og Ringhofs resultat er på 13,3 mio. efter skat. En stor fremgang fra sidste år, hvor det lå på 2,1 mio. kr. Man omsatte for hele 36 mio. kr. mere end i 2017. Gyldendal omsatte for 9,5 mio. kr. mindre end i 2017.
Lindhardt og Ringhofs bestsellere har leveret det forventede salg. Forlaget har i de senere år investeret massivt i digitale medier. Den investering bærer nu frugt.
Kan bøger blive for tykke?
Læserne kører trætte, når de kommer halvejs i historien. Bøgerne er for lange. Hvem gider investere i en fortælling, som de ved, at de sandsynligvis ikke kommer til at kende enden på?
Da Gyldendals Tranebøger kom
I 1959 blev landets bogreoler invaderet af Gyldendals tranebøger. Der udkom både klassikere og nyere litteratur til en overkommelig pris. Og de fleste var også korte målt i sideantal. På flere måder var de overkommelige. Det var en vigtig begivenhed i boghandlens historie.
Der skal være råd til de mindre sælgende bøger
Vi hører pludselig, at Gyldendal vil udgive ”væsentligt” færre bøger. Vil de fralægge sig sit ansvar i at udgive den gode litteratur. Her tænkes på dem, der ikke sælger sig selv. De store udgivelser skal tjene overskuddet ind hos forlagene, så det bliver råd til de mindre sælgende bøger.
Den anden læserundersøgelse
Saxos undersøgelse som vi tidligere omtalte, siger ikke noget som helst om danskernes læseadfærd eller om danskerne gerne ville læse mere. Undersøgelsen kan kun sige noget om de godt 8.000 Saxo-kunder.
En anden undersøgelse, der har navnet Bogen og litteraturens vilkår 2018, som analyseinstituttet Gallup har stået for og lavet for Bog og Litteraturpanelet for Slots- og Kulturstyrelsen siger det stik modsatte som Saxo.
Vi griber sjældnere ud efter en bog, end vi har gjort før. Vi læser sjældnere end vi plejer, og det gælder over hele linjen. Og de flittige læsere bliver færre.
Undersøgelsen, som Gallup har foretaget har nemlig spurgt et udsnit af befolkningen, der repræsenterer alle danskere og ikke kun de boginteresserede af slagsen, som Saxos undersøgelse bygger på.
Gallup har foretaget en repræsentativ undersøgelse. Det har Saxo ikke.
Bogsalget er faldet med 5,4 pct.
Ifølge en presseinfo fra Bog & Ide så er bogsalget faldet med 5,4 pct. i Danmark. Dette vidner om at branchen er trængt. Selv er Bog & ide’ s egen omsætning steget med en procent. Men det fremgår ikke, at det er bogen s skyld. Det kan også være andre varer.
Indeks Retail er kædekontor for Danmarks største boghandel Bog & ide med 125 butikker samt den lidt mindre BOGhandleren med 14 butikker på landsplan.
Man fortæller, at der har været en vækst i nethandelen på 130 pct. Et nyt tiltag blev foretaget sidste år, hvor man kan få tidens mest populære bøger og brætspil som express-gave lige til døren – akkurat som med en buket blomster. Dette har været et ret populært tiltag.
Netsalget og de fysiske butikker er tæt knyttet. Hele 56 pct. af de handlende på Bog & ide’ s website ”klik og hent – løsningen, hvor de selv henter varerne i deres lokale Bog 6 ide og har dialogen med kendte mennesker i forretningen.
Amazon stiller krav
Giganten Amazon er på vej. Mange boghandlere frygter dødsstødet, når de kommer. Det vil sikkert føre til en markant nedbringelse af boghandlerens sortiment. Det vil så atter gå ud over de bøger, der har svært ved at nå ud til deres læsere.
Et forlag som Gyldendal vil kunne få gevinst ud af dette. Det vil give en ny og effektiv salgskanal. Det viser erfaringer fra England. Men hos Gyldendal frygter man at blive presset på prisen.
Og det bliver færre fysiske boghandlere, så antallet af ”udstillingsvinduer” til forlagets bøger bliver færre. Forlagene bliver afhængige af, hvad Amazon vil have stående på deres hylder.
Og Amazon stiller krav til, hvad de vil have i deres digitale hylder. Det viser erfaringer fra England også. De kan for eksempel forlange flere krimier eller golf-bøger.
Det vil gå ud over læserne i den sidste ende. Godt nok får man billigere bøger, men det bliver et væsentligt fattigere udvalg. Det bliver udelukkende styret af algoritmestyrede vinduer.
De store forlag burde gå sammen mod Amazon
Man mener hos Gyldendal, at de store forlag burde gå sammen som modsvar mod Amazon. Men det er kun, hvis man får lov af konkurrencemyndighederne. Spørgsmålet er så om forlagene vil stå sammen, eller bare få det bedste ud af det.
Hos Saxo har man fået flere penge til rådighed. Man har skabt abonnement – univers, som man kalder Saxo Premium, der bl.a. kombinerer rabatter på fysiske bøger med adgang til et stort katalog af e- og lydbøger.
Vi har også herhjemme to stærke streamings-tjenester, Mofibo og Storytel.
Kunderne nu om stunder er ikke særlig loyale. Kan de spare 25 kr. hos Amazon, ja så skifter man bare.
Hvad nu med bibliotekerne?
Hvordan ser det ud på bibliotekerne? Udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale, som stadig er bibliotekernes hovedaktivitet falder i rask tempo, mens udlånet af e-bøger og lydbøger via E-reolen stiger.
Besøgstallet er steget siden 2010 og er i 2017 det hidtil højeste. I alt 38,3 millioner gange fik bibliotekerne besøg i løbet af 2017.
Det er 60 pct. af den danske befolkning, der jævnligt besøger bibliotekerne. Cepos har foreslået, at man laver brugerbetaling på bibliotekerne. Men det er en dårlig dag. Selv en ganske ringe brugerbetaling giver væsentlig færre brugere. Det viser erfaringer fra Holland.
Fremgang på det digitale område
Antallet af e-bogs-visninger blev fordoblet fra omkring 1,6 millioner i 2014 til næsten tre i 2017.
eReolen, der udlåner digitale bøger til borgerne viser, at e-bøger og lydbøger til både børn og voksne blev udlånt 3,6 millioner gange i 2018. Det er en fremgang på 26 pct. sammenlignet med året før og mere end en fordobling siden 2014.
Fremgangen skyldes at flere af de store forlag er gået med i samarbejdet. Dette giver et stigende antal titler. Lydbøger alene blev udlånt 2,2 millioner gange i 2018.
Det halter med faglærte bibliotekarer
Der er indført begrebet ”Ubetjente biblioteker”. Det betyder, at stedet i perioder af dagen eller året vil være åbent dog uden at være betjent af et fagligt personale. Der er stadig færre fagligt personale til at betjene brugerne. I 2010 var der 4.490 årsværk på bibliotekerne. Dette tal var i 2015 faldet til 3.867.
Smertegrænsen for biblioteker uden bibliotekarer er for længst nået. Det er ikke godt for litteraturformidlingen.
- Vi har tidligere her på siden flere gange skrevet om bøger og bogbranchen. Brug søgefunktionen og gå ind i vores arkiv. Se også vores Facebook. Vi opdaterer flere gange dagligt.
|
