Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Lattergas – det nye rusmiddel

Journalistisk bedømmelse? Masser af patroner på Nørrebro. Hvad er fakta med lattergas? Ikke samme lattergas som ved tandlægen. Det er temmelig udbredt. Almindeligt i nattelivet. Bestemt ikke ufarligt. Når du bruger en ballon. Nogle tog 500 patroner med til Roskilde. Hvad siger folk om rusen? En ny indtægtskilde for kioskerne.

Journalistisk bedømmelse?
Forleden delte en artikel fra medierne omkring Lattergas. En læser mente, at vi alt for ukritisk delte artikler. Vi burde rent journalistisk være mere kritisk. Nu mener vi ikke, at det er et generelt problem. Og det er vel også begrænsninger på det tidsmæssige forbrug.

Men nu tog vi henvendelsen som en udfordring. Vi sneg os en tur gennem Nørrebro, kontaktede nogle unge mennesker, nogle kiosker. Ja og så ringede vi til nogle, der befandt sig på Roskilde-Festivallen. Desuden kiggede vi på nettet, for at finde forhandlere. Ja så var det lige Giftlinjen.

Masser af patroner på Nørrebro
Går du en tur rundt på Nørrebro opdager du hurtigt, at disse sølvpatroner er det absolut store hit. De unge mennesker lægger da heller ikke skjul på, at de ”sniffer” det. Ja selv i kioskerne har de pakkerne liggende fremme.

Vores indtryk er, at mange kiosker ”skovler” dem ud.

Hvad er fakta med lattergas?
Men lad os kigge på fakta. 

  • Lattergas: Det kemiske navn for lattergas er kvælstofforilte. Gassen fungerer fx som drivhus til flødeskumsschiffoner. Gaspatronerne indeholder den rene gas, der IKKE er opblandet med ilt. – i modsætning til den lattergas, der bruges på hospitaler og fx hos tandlægen. Indånding af gas direkte fra gaspatroner kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.
  • Indtagelsesform: Lattergas indhaleres typisk direkte fra gaspatroner eller via en ballon. 
  • Lattergas virker sløvende. Rusen er ret kort, ofte 1-2 minutter. Det kan få nogle til at sniffe flere gange i træk for at gøre rusen længere. 
  • Snifning af lattergas giver en rus, der kan minde om at blive fuld af alkohol. Det virker hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlende. 
  • Gas fra gaspatroner påvirker balancen, hvilket giver risiko for svimmelhed og fald. Et stort og langvarigt brug af lattergas kan i sjældne tilfælde give permanente nerveskader. 
  • Da patronerne indeholder gas, der ikke er blandet op med ilt, kan der ved vedvarende inhalation opstå iltmangel og bevidstløshed. I yderste konsekvens kan man blive kvalt. 
  • Hvis indtagelsen af gas fra gaspatroner sker samtidig med indtagelse af alkohol eller andre sløvende rusmidler kan dette resulterer i forøget risiko for iltmangel og kvælning

Ikke den samme lattergas som ved tandlægen
Nu er det ikke den samme lattergas vi får ved tandlægen, for den er blandet op med ilt. Men trods disse advarsler er politikerne ikke blevet enige om, hvad der skal gøres.

Det er temmelig udbredt
Beretningerne fra Roskilde viser, at der indtages et temmelig stort antal også hos den enkelte. Det er indtrykket også på vores tur på Nørrebro og i samtale med en gruppe unge. Til gengæld er der ingen af de tre kioskejere, vi besøgte, der vil ud med, hvor mange de sælger.

Prisen for sådan en lattergaspatron er helt ned til tre kroner stykket. En ud af syv i alderen 18-25 år har prøvet at bruge lattergaspatroner til beruselse. Fra 12 – 18 år er tallet en ud af 20. Det viser tal fra Københavns Universitet i en ”Ungeprofilundersøgelse”. Hele 70.000 har medvirket i denne.

Almindeligt i nattelivet
Gennem de senere år er lattergas blevet mere og mere almindeligt i det danske natteliv. Men sideløbende søger flere og flere hjælp til deres misbrug hos Giftlinjen. Mange af disse har et massivt misbrug. Der er en tendens til, at folk begynder at få nerveskader af det, oplyser man fra Giftlinjen.

Bestemt ikke ufarligt
Nerveskaderne viser sig som snurren i fingre, hænder, ben og fødder. Når man indtager gassen sammen med alkohol forværres skaderne.

En 23-årig mand blev fundet livløs under en fest i Køge for ikke lang tid siden. Efter at have fundet lattergaspatroner i det lokale, hvor festen foregik, var en af politiets teorier, at lattergas kan være dødsårsagen. Men dette er dog ikke helt klarlagt endnu.

Sidste år oplyser Sundhedsstyrelsen, at der er registreret to dødsfald, hvor lattergas var mistænkt for at have været en medvirkende årsag.

Når lattergassen inhaleres, fortrænger den ilten i lungerne og giver derfor en svimlende følelse i omkring 15 sekunder. Efter 15 sekunder er rusen væk.

Når du bruger en ballon
Nogle tager også en ballon frem fra bæltetasken og placerer den på spidsen af en sort genstand, der kaldes ”cracker”. Det er en substitut for sifonen, men fungerer på samme måde ved at pumpe lattergassen ind i ballonen.

Da ballonen er fyldt med gastages åbningen op til munden og gassen suges ind og ud uden at fjerne ballonen fra munden. Sådan kan man gøre fem gange. Efter at have inhaleret den sidste gas, fjerner man ballonen.

Nogle tog 500 patroner med til Roskilde
Man oplever en meget afslappet følelse, som er svær at beskrive.

På Roskilde Festivallen er det ”sindssygt” hvor stor efterspørgsel, der er. Nogle har taget 500 patroner med. De bliver så delt ud i den lokale lejr. Nogle bliver også solgt videre til overpris.

Hvad siger folk om rusen?
Hvad siger folk om det? 

  • Det er så let tilgængelig, og man får en dejlig rus. 
  • Jeg er mere bange for mit alkoholindtag. 
  • Man bliver høj i to sekunder og kan ikke huske, hvad der sker. 
  • Man vil gerne have det rigtig sjovt i 30 sekunder, og så er det måske også nemt 
  • Det er nok rus i den milde ende 
  • Man får en rus, som man ikke får ved alkohol 
  • Man griner, man er høj, og man er lige et andet sted i 30 sekunder 
  • Det er selvfølgelig stoffer, men det er bare så mildt, at jeg ikke kan se, hvorfor man ikke skulle gøre det. 
  • Det er totalt sjovt 
  • Det fede er, at effekten er overstået efter 15 sekunder. Det er ikke ligesom at tage stoffer, hvor man kan mærke det i lang tid. Det her er meget bedre at styre.

Vi spurgte de unge på Nørrebro, hvor mange de tager hver dag. Der blev svaret 30 og efterfølgende: 

  • Det er bare en fed følelse at være på den rus.

Kan det være, at nogle dropper stofferne og tager dette i stedet?

En ny indtægtskilde for kioskerne og slikbutikkerne
Hos Giftlinien synes man, at de unge løber en risiko både på den korte – og lange bane. Vedvarende nerveskader er en høj pris at betale for to minutters rus.

Åbenbart ved forskerne endnu for lidt og politikerne ved ikke, hvordan de skal gribe ind. Men kioskerne har fundet en vigtig indtægtskilde.

Man gør noget ved det i Ballerup
I Ballerup har man valgt at fokusere på problemet. Man vil lave en særlig indsats for at få patronerne væk fra gadebilledet. Brugen af de populære og berygtede gaspatroner er steget voldsomt.

Ungeindsatsen vil nu lige som politiet gå i dialog med de unge. SSP-indsatsen vil også fokusere på problemet.

Det er alt for tilgængeligt. Man kan gå ind i en næsten hvilken som helst slikbutik og købe hundredvis af patroner. Så kan du gå ud og misbruge en gasart, som er så farlig.

Men det bliver ved dialogen for det er ikke ulovligt at have gaspatroner på sig. Og måske var det på tide, at man politisk fandt ud af noget.

Hvad med forældrene?
Der skal gøres en indsats i hjemmet. I bund og grund er det forældrene, der har et ansvar for at få talt med deres børn 

Kilde:
www.altomstoffer.dk


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16