Offentlige beskyldninger. At levere til det offentlige. Kommuner skal kun samarbejde med dem, der viser samfundsansvar. Der er brug for attraktive uddannelser. Hvorfor skal unge kun bruges til at dække huller? Ungdomsårgange og bevillinger er dalende. Op til hver tredje virksomhed mangler arbejdskraft, siges der. Flere og flere får en kort praktikuddannelse. Erhvervsskolerne får også tilskud til korte praktikuddannelser. Det går den forkerte vej. Dansk Byggeri er rystet over ministeren. Ministeren vil undersøge fordele og ulemper ved Hans Toftes forslag. Masser af unge får aldrig en ungdomsuddannelse.
Offentlige beskyldninger
Vi har skrevet om dette tema så mange gange. Der er indgået diverse aftaler og regler, og så skulle man tro, at alt var i orden. Men ak nej. Over 14.000 unge søger en praktikplads. Samtidig bliver der skreget efter faglig arbejdskraft og erhvervsskolerne mangle elever. Det kniber også i den grad at få uddannet nok unge.
Store arbejdsgiverorganisationer, fagbevægelsen og minister beskylder hinanden for diverse ting, om fup og manipulation. Man spørger sig selv, hvad er det galt med uddannelsessystemet i Danmark?
Handler det om at tage et medansvar?
- Er det for dyrt og kompliceret at tage en lærling?
- Er det lettere at tage en vikar eller udenlandsk arbejdskraft?
At levere til det offentlige
For at levere til det offentlige skal du allerede nu opfylde en række kriterier. Du skal bl.a. opfylde nogle miljøkrav samt overenskomstmæssige krav. Sammenlagt kan man sige, at disse krav favoriserer de større virksomheder. Nu kommer så åbenbart et nyt krav. Man skal også have et vist antal lærlinge.
Det er Gentoftes konservative borgmester Hans Toft og 3F’s forbundsformand Per Christensen, der kommer med det forslag, at kommunerne skal have ret til at udvælge de virksomheder, der har et bestemt antal lærlinge til at kunne levere til kommunerne. Dette kræver en ændring af udbudsloven.
Kommunen skal samarbejde med dem, der viser samfundsansvar
Konkret vil den konservative borgmester have lov til at udelukkende at indgå kommunale kontrakter om for eksempel bygge- og moderniseringsopgaver med firmaer eller firmaalliancer, der de seneste år har haft mindst en lærling per ti faglærte medarbejdere ansat.
Dem, der har bevist, at de viser samfundsansvar – dem vil han gerne handle med.
Problemet er, at mange virksomheder af praktiske grunde ikke kan modtage lærlinge.
Man rakker gymnasierne ned og taler om uddannelsessnobberi.
Der er brug for attraktive uddannelser
Uanset hvor rigtigt og vigtigt det er, at vi uddanner gode håndværkere, og vi som samfund har stærkt brug for attraktive erhvervsuddannelser, så er det ulykkeligt, når formålet med uddannelse reduceres til et spørgsmål om at levere den rette arbejdskraft på det rette tidspunkt og at denne arbejdskraft bidrager til vækst, betaler skat og sparer op til egen pension.
Hvorfor skal de unge kun uddannes til at dække huller?
Den underliggende dagsorden er, at uddannelse først og fremmest skal kunne betale sig samfundsøkonomisk. Vi har brug for ægte uddannelsespolitiske visioner, hvilke kompetencer de unge skal have, når vi sender dem ud i voksenlivet, hvad enten det er som faglært eller som student.
Der er kollektiv bekymring om vi fremover har tilstrækkelige vvs’ ere, sosu’ er og butiksassistenter. Den frembrusende it-industri skal kunne rekruttere de rette specialister med de rigtige kompetencer.
Hvorfor skal de unge udelukkende uddannes til at dække huller på et eksisterende og fremskreven arbejdsmarked? De unge skal da være med til at forme fremtidens arbejdsmarked og erhvervsliv. Ungdomsuddannelserne skal være med til at klæde dem på. Det er derfor, vi har noget, der hedder skole.
Ungdomsårgange og bevillinger er dalende
Vi lever en tid, hvor både er ungdomsårgangene og bevillingerne er dalende. Problemet som følge af dette er desværre, at kvaliteten udhules. Problemet er, at vi både har reformeret grundskolen og hele paletten af ungdomsuddannelser inden for en kort årrække.
Med digitalisering, globalisering og automatisering som grundvilkår er de menneskelige ressourcer vel også noget, vi skal regne med. Lad os starte med et stop for besparelser, som i disse år udhuler kvaliteten rundt omkring på gymnasier og erhvervsskoler.
De unge skal også have den uddannelse, som erhvervslivet efterspørger. Men de skal også selv kunne tilbyde de unge en kvalitetsuddannelse.
Op til hver tredje virksomhed mangler arbejdskraft
Vi har tidligere i artikler påpeget, at virksomheder mangler arbejdskraft. Ja det påstås at op til hver tredje virksomhed mangler arbejdskraft. Skulle man så ikke kunne forvente, at virksomhederne ville være med til at uddanne flere.
Flere og flere får en kort praktikuddannelse
Mange virksomheder har tidligere taget lærlinge på lange praktikaftaler, men det er som om, at der bliver flere med korte praktikaftaler. 4 ud af 10 aftaler inden for byggeri er ifølge 3F i i dag korte uddannelse. For en halv snes år siden var dette tal 4 ud af 100.
Ifølge en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut er frafaldet blandt lærlinge med mindst en kort aftale 18 pct. højere i forhold til lærlinge med en ordinær aftale hos en enkelt arbejdsgiver.
Erhvervsskolerne får også tilskud for en kort praktikplads
Det er ikke smart at de unge skal skifte arbejdsgiver under deres uddannelse. De korte uddannelser udspringer fra Finanskrisen. Det er uforståeligt, at arbejdsgivere og erhvervsskoler anbefaler korte uddannelser. Ja Undervisningsministeriet belønner også erhvervsskolerne med 7.500 kr. hver gang man har skaffet en kort uddannelser.
Dette er med til at gøre erhvervsuddannelserne mindre attraktive.
Det går den forkerte vej
Arbejdsmarkedets parter og regeringen med daværende beskæftigelsesminister Jørgen Neegaard Larsen indgik i 2016 trepartsaftaler med et mål om at øge antallet af praktikpladser med op til 10.000 for at skaffe nogle af de 70.000 faglærte, Danmark vil mangle i 2025.
Men det går den forkerte vej. Der er mange, der har kritiseret denne aftale. Hvorfor sætter arbejdsmarkedets parter sig ikke ned og diskuterer manglerne i denne aftale og får rettet de værste fejl?
Dansk Byggeri er rystet over ministeren
Dansk Byggeri er rystet over undervisningsministerens udmelding med, at erhvervslivet ikke tager deres uddannelsesansvar alvorligt. Hun har således kritiseret de store virksomheder især i byggebranchen for ikke at tage nok lærlinge.
Dansk Byggeri mener, at de gør det fremragende. Den mening har undervisningsministeren ikke. Dansk Byggeri finder det rystende, at toneangivende virksomheder bliver beskyldt for at snyde på vægten og bruger kreative regnemetoder.
Virksomheder er ifølge aftaler forpligtet til at tage et vist antal lærlinge og det er alt efter branche og antallet af faglærte medarbejdere.
Ministeren mener, at antallet af korte aftaler bliver sminket. Flere hoved betyder ikke flere afsluttede praktikforløb. Det er de korte aftaler, der et problem, siger hun. Men hvorfor belønner hendes eget ministerium så de korte aftaler.
Det er lidt besynderlig at vi har denne diskussion. Man burde vel kunne finde en ansvarlig vej til at kunne finde en vej frem til flere lærlinge – og uddannelsespladser.
Ministeren vil undersøge fordele og ulemper ved Hans Toftes forslag
Ministeren, ja hun vil nu få foretaget en undersøgelse om fordele og ulemper ved borgmester Hans Tofts forslag.
3F påstår efter tal fra PensionDanmark, at entreprenørerne kun har ansat 6 pct. lærlinge mod aftalt 10 pct. Men dansk Byggeri hævder, at dette tal er forkert.
Masser af unge får ikke en ungdomsuddannelse
Og mens arbejdsmarkedets parter diskuterer og skændes i al offentlighed er der masser elever, som ikke kan få en praktikplads. Burde alle ikke udvise et større ansvar. Det handler ikke kun om kvantitet, men også om de rigtige rammer og en god uddannelse.
Det gælder om at uddanne den næste generation på arbejdsmarkedet og at tilbyde lærlingene nogle lærerige opgaver. Vi har på vores hjemmeside en masse artikler om uddannelse, om jagten på faglig arbejdskraft, behovet for udenlandsk arbejdskraft samt ungdomsuddannelse. Brug vores søgefunktion og gå ind i vores elektroniske database. Se også vores Facebook, der bliver opdateret flere gange dagligt. Vi har en ny artikel om temaet i støbeskeen. 42.000 virksomheder får bøder, for ikke at tage nok lærlinge. Det kan ikke skyldes manglende vilje. Hele problematikken må igen op at vende. For de manglende praktikpladser er også skyld i mindre søgning til erhvervsskolerne.
Her er nogle af de artikler, som du kan finde i vores arkiv:
- Hvad sker der med de unge (2015)
- Der mangler lever på erhvervsskolerne (2017)
- Hvorfor spares der på erhvervsuddannelserne? (2017)
- Få nu gang i erhvervsuddannelserne (2019)
- Hvorfor skal erhvervsuddannelserne spare? (2018)
- Hvor bliver de faglærte af? (2019)
- Er det behov for mere udenlandsk arbejdskraft (2019) og mange flere.
|
