Vi har omdøbt vores artikelserie til Overvågning. Men serien vil stadig omfatte Overvågning, Aflytning og Hacking. Men også ordet ”Retsfølelse”vil indgå. For med den stigende overvågning er det netop manglende retsfølelse, som vi oplever. Udbetaling Danmark må mange ting. Spørgsmålet er, om det ikke er at gå over stregen. Bruger Politiet i grunden ansigtsgenkendelse? Skal vi frygte teledata i Rumænien? Efterretningstjenesterne kører efter deres egen lovgivning. NSA lytter stadig med. Hvis du skal ud at flyve, så holder myndighederne øje med dig. Nordkoreas hackere har hacket sig til over 13 mia. kr. Og så vil en regering opsnappe al internettrafik.
Ny titel
Gennem flere år hav vi nu på vores hjemmeside kørt serien Overvågning, Aflytning og Hacking. Vi nåede op på 68 artikler. Men vi forstsætter i samme stil. Der er kommet et nyt stikord nemlig retssikkerhed.
Det er som om, at den almindelige befolkning er blevet lige glade med, hvad der sker. Og endnu mere utryg er det, at politikerne blot trækker på skuldrene. Hackerne er blevet endnu mere dygtige. Og du skal være endnu mere forsigtig, når du begår dig på nettet.
Politiet har bebudet, at de vil bruge endnu mere tid på at opklare forbrydelser på nettet. Men de er til stadighed underlagt prioriteringer. Efterretningsvæsnerne kører helt deres eget løb. Og det har de gjort i årevis. Velkommen til vores serie, som bare har fået et nyt navn.
Problemet er voksende
Vores 68 artikler om Overvågning, Aflytning og Hacking kan du finde i arkivet på vores hjemmeside. Vores manglende protester skyldes sikkert, at man med overvågningen har et mål. Man glemmer, at informationerne vil man også bruge til andre formål.
EU-domstolen fastslog for efterhånden mange år siden, at den måde, der bliver indsamlet data om os, er ulovlig. Der er tale om masseovervågning. Du bliver registreret, hvem du ringer til, hvem du sender e-mails til , og hvilke hjemmesider, du besøger.
Det er også muligt, at de ting, der bliver overvåget, bliver glemt. Politiet har i syv år brugt fejlbehæftede tele-data, som kan have ført til forkerte domme. Uskyldige mennesker kan være blevet dømt på grund af en it – fejl.
Det lyder måske lidt barks, men det er friheden til at have hemmeligheder, der står på spil. Og det gælder både i det virkelige liv og på internettet.
FN kunne berette om, at Danmark ligger i top, når det gælder det land, der er bedst til offentlig digitalisering. Dette betyder øget effektivitet i form af mere offentlig service for færre midler. (Her glemmer vi lige Serviceplatformen, den skriver vi en artikel om for sig selv). Ja man taler om, at ”kontorrobotter” skal overtage eller supplere en del af sagsbehandlingsarbejdet.
Man glemmer, at alt dette går ud over social retfærdighed i vores samfund. Det virker ekskluderende i forhold til grupper, der ikke har den fornødne IT – færdighed. Det kan være ældre eller specielt udsatte grupper. Den digitale kløft ser ikke ud til, at den bliver udlignet.
Man kan jo godt forestille sig var kunstig intelligens fremover kan gøre af ulykker med vores data. Har vi den fornødne tillid til, at vores data behandles fortroligt, lovmæssigt og sikkert.
Et flertal af danskere er tilfredse med den digitale udvikling i offentlig service. Men hvis afgørelser fremover skal foretages af automatiske systemer så takker de fleste nej. Det gælder også udsigten til, at de digitale kanaler fremover bliver den eneste tilgang til offentlig service.
Udbetaling Danmark må meget
I 2018 sammenkørte Udbetaling Danmark oplysninger om i alt 2,7 millioner ikke unikke ydelsesmodtagere. Alligevel førte dette kun til 705 sager i 2017. Og kun 1.094 sager i 2018 førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser. Men det var ikke nødvendigvis ulovligheder.
Ministeren fastholder, at kontrol er et vigtigt redskab, når vi har at gøre med skatteborgernes penge:
- Vi ønsker ikke at nogen skal snyde, for det betyder hver eneste gang, at tilliden til systemet vakler.
Men det handler vel også om retten til privatliv, når det offentlige på denne måde stikker næsen i private sager.
Hvis man for eksempel er kontanthjælpsmodtager, så bliver ens oplysninger sammenkørt hele tiden. Det er derfor at det får en overvågningskarakter.
Udbetaling Danmark behandler oplysninger om rigtig mange borgere uden at de har givet samtykke til det og uden nogen konkret anledning. Når man gør det kommer man hurtigt i konflikt med borgernes ret til privatliv og dets ret til beskyttelse af personoplysninger.
Det er den juridiske tænketank Justitia, der i en ny rapport udpeger Udbetaling Danmark som den største overvågningsmaskine i Danmark. Man indhenter og videregiver oplysninger om økonomiske forhold, ferieforhold, boligforhold m.m. Og det er ikke kun dem, der får ydelser, som man overvåger. Også deres familie, formodede samlevere og hustandsmedlemmer bliver overvåget.
Hvis bare noget ser lidt mistænkelig ud, må man hente endnu flere oplysninger. Det gælder fra uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, øvrige autoriserede sundhedspersoner, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere samt private, der udfører arbejde fra det offentlige.
Det er kun ganske få sager, der ender med politianmeldelse.
De oplysninger, som du giver det offentlige i en sammenhæng, bliver brugt imod dig i en anden sammenhæng. Borgerne har ingen indsigt i hvilke oplysninger, der bruges og i hvilket omfang. Sådan som det er nu, trækkes alle borgere igennem en form for overvågning.
Bruger Politiet ansigtsgenkendelse?
Politiet bruger ikke ansigtsgenkendelse, siger de. Men de ville gerne, og de har testet det. Dokumenter viser, at Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center(NC3) i 2016 eksperimenterede med ansigtsgenkendelse. Politiet ønskede ydermere at få adgang til en kopi af det digitale fotoregister, for at kunne teste teknologien i større skala. Registret indeholder billeder af mange tusinde danskere.
Vidste du overhovedet, at der fandtes et sådant register. Mon ikke Facebook har hjulpet med til dette register.
En sensor lægger et mere eller mindre fintmasket net af punkter ud over ansigtet. Hver punkt tildeles talstørrelse. De vigtigste målepunkter er afstanden mellem øjne, mellem pande og hage og den skiftende lysstyrke hen over ansigtslandskabet som følge af mere eller mindre skygge. Herefter benyttes forskellige metoder.
Rigspolitiet benægter, at man bruger ansigtsgenkendelse i dansk politi, men at de hele tiden afsøger nye metoder til at afdække kriminalitet.
I juni 2018 skrev Ekstra Bladet ellers:
- Dansk politi har taget omstridt teknologi i brug.
Dette blev skrevet på baggrund af et interview med en operativ chef i NC3, der sagde at afdelingen ”både kender og bruger teknologien”.
Det var en historie både Rigspolitiet og justitsminister Søren Pape Poulsen afviste. Men åbenbart var dansk politi alligevel i besiddelse af fungerende teknologi til ansigtsgenkendelse. Det er åbenbart blevet testet i en ”større skala”.
Med Datatilsynets godkendelse har Fodboldklubben Brøndby taget teknologien i brug. Men i San Fransisco har politiet forbudt politiet at bruge teknologien fordi den er så indgribende. Man vil ikke være med til masseovervågning.
I Hongkong forsøger demonstranter, at bruge farvestrålende laserlys mod politiet. Strålerne er ufarlige, men de er effektive til at blænde de højopløselige kameraer som myndighederne har taget i brug for at koble demonstranterne til deres store billeddatabase.
Men det er ikke kun i Kina og Rusland ansigtsgenkendelse bliver brugt. Også politistyrker i Storbritannien, USA, Italien, Holland og Frankrig bruger den.
En test fra de amerikanske myndigheder siger, at systemet er blevet forbedret 20 gange siden det blev indført. Teknologien giver i høj grad myndighederne mulighed for at overvåge borgerne. Den muliggør også overvågning af folk, der overhovedet ikke er mistænkt.
Der er stig for stor risiko for fejl og læk. Både i USA og Storbritannien er der adskillige eksempler på alvorlige problemer med teknologien. Sidste år viste en undersøgelse, at Amazons ansigtsgenkendelse fejlagtigt matchede 28 amerikanske kongresmedlemmer med billeder af tidligere dømte.
En ung studerende i USA blev pludselig hovedmistænkt for en terror aktion i Sri Lanka. Det viste sig, at de lokale myndigheder havde brugt systemet helt forkert. Oplevelsen var som et chok for den unge pige.
Brugen af betjentenes egne kamaraer kan føre til ret voldsomme anholdelser, som kan vise sig at være forkert.
Her hjemme eksperimenterer butikskæder også med ansigtsgenkendelse, så de kan indsamle data om kunderne og deres interesser. Ja du kender sikkert også sangeren Taylor Swift. Under koncerterne bruger hun ansigtsgenkendelse for at spotte kendte stalkere.
Skal vi slet ikke frygte noget med Teledate i Rumænien?
Chef for Danmarks Cybersikkerhed siger, at der overhovedet ikke er grund til bekymring. Der er ikke adgang til indholdet af sms’er, telefonsamtaler og websider.
Man vil kunne se, at en telefon er forbundet til en radiomast, men ikke hvem brugeren af telefonen er. Der er en meget stærk adgangskontrol.
Men det halter gevaldig med retssikkerheden og tilsynet med landets seks efterretningstjenester. Telenors og Telias fællesmobilnet overvåges i forvejen fra et center i Rumænien.
Det er muligt at overvåge, hvor en mobiltelefon befinder sig geografisk. Med loven i hånden kan de rumænske efterretningsvæsner få adgang til de oplysninger, som de har brug for. Således aflyttede rumænske efterretningsvæsner masser af telefonsamtaler i forbindelse med korruptionssager.
Der er ingen juridiske begrænsninger for, hvad der indsamles i Rumænien. Og den demokratiske kontrol er meget svag. Der er sikkert mange, der vil betale sig fra oplysninger.
Efterretningstjenesten kører efter deres egen lovgivning
Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretninstjeneste (FE) havde i mindst fire år et ulovligt samarbejde med udveksling af overvågningsoplysninger om danske statsborgere.
Det fremgår af årsrapporterne Fra Tilsynet for Efterretningstjenesterne om de to tjenesters arbejde i 2018. Konkret handlede samarbejdet om, at PET uden retskendelse kunne få adgang til oplysninger om personer bosiddende i Danmark. FE havde indhentet oplysningerne som rådata i forbindelse med tjenestens efterretningsvæsen rettet mod forhold i udlandet. Mår PET selv indhenter oplysninger af den slags så kræver det en retskendelse.
PET har ikke villet oplyse noget om dette. Der kører efterhånden også en hel del danskere gennem FE’ s maskineri.
NSA lytter stadig med
En tidligere teknisk chef i NSA tager nu bladet fra munden og kommer med en nådeløs kritik af et inkompetent og korrupt system.
Tjenesten overtrådte systematisk deres beføjelser. Man lavede omfattende overvågning af private telefoner og mails på hele kloden. Systemet var både dybt krænkende og håbløst ineffektivt, lyder den hårde kritik fra Binney. Han arbejdede for NSA i mere end 30 år.
”NSA burde følge dem, der reelt er en trussel, i stedet for at masseovervåge”
NSA har næsten adgang til alt også I Danmark selv om myndighederne har benægtet det. Nu skal der snart bygges et nyt gigantisk computeranlæg til NSA i Utah. Mængden af data der indsamles er eksploderet.
Binney har udtalt at 11. september er blevet ”en gave til NSA, for de har fået alle de penge, som de har ønsket.
Hvis du skal ud at flyve
322 gange har politi – og toldmyndigheder søgt data i et nyt personregister, der beskyldes for masseovervågning. Med den såkaldte PNR – lov, der trådte i kraft ved årsskiftet, blev luftfartsselskaber forpligtet til at overdrage data om passagerer til Rigspolitiet.
Herfra kan informationer ryge videre til myndigheder i udlandet. Dette PNR – register oplyser bl.a. om passagerens navn, destinationer, betalingsoplysninger og medrejsende. Den nye lov blev vedtaget med et stort flertal i Folketinget.
Nordkoreas hackere har stjålet 13 mia. kr.
Nordkorea har siden 2006 været underlagt strenge internationale sanktioner. De har dog fundet en effektiv måde at rejse udenlandsk kapital på.
Ifølge en FN – Rapport, der ikke er offentliggjort har Nordkorea hacket banker i stor stil de senere år. De har de samlet fået 13,3 mia. kr. ud af. Hackerangreb og cybertyverier kan være sværere at spore. Der er mindst 35 eksempler på, hvordan hackere har fået fat i værdier.
Der er stjålet penge fra banker, betalingstjenester og markedspladser for kryptovalutaer. Især det sidste er snedigt, fordi det efterlader færre spor og kræver mindre arbejde med hvidvask af byttet.
De mange milliarder er gået til blandt at finansiere Nordkoreas udvikling af nye våben, ikke mindst atomvåben og misiler, som er grundstenen i Nordkoreas ønske om at kunne holde militære fjender fra døren.
Regering vil opsnappe al internettrafik
Regeringen i Kasakhstan vil have adgang til alle landets indbyggere. Derfor skal alle indbyggere installere et statsligt sikkerhedscertifikat for at kunne bruge internettet. Det øger angiveligt risikoen for, at internettrafikken kan opsnappes og analyseres.
Borgerne har oplevet, at de er blevet omdirigeret til websider, der beder dem, at installere det nye certifikat på alle deres enheder. Fra statslig side siger man, at grunden til dette er, at beskyttemod hackere og onlinesvindlere.
- Dette var, hvad vi havde til dig i denne omgang. Alle de gamle artikler fra den lange serie ”Overvågning, Aflytning og Hacking” kan du finde inde i vores elektroniske database. Brug søgefunktionen. Hold også øje med vores Facebook, der bliver tanket op flere gange om dagen. Vi er snart tilbage med Overvågning 2.
|
