363 københavnske virksomheder var med i undersøgelsen om erhvervstemperaturen i Danmark. Ambitionerne i København har været høje. Man har gennem tiden brugt mange undskyldninger for en dårlig placering. Man har nedsat en Task Force med anbefalinger. Det kniber med service-kulturen hos Københavns Kommune, der kun bliver nr. 89 af 93 deltagende kommuner. Erhvervslivet vil have mobilitet, infrastruktur og mobilitet. Færre i København anbefaler, at man skal nedsætte sig her. Kun 35 pct. af virksomhederne i København er meget tilfredse. På landsplan er det 60 pct. Meget bedre dialog med erhvervslivet og større interesse fra politikerne er ønsket. Vi gennemgår undersøgelsen og viser, hvor det kniber.
363 københavner virksomheder var med
Der er sikkert mange af politikerne i Borgerrepræsentationen, der er total ligeglade med den undersøgelse som DI har lavet. Det er en undersøgelse, der kommer hvert år, og fortæller om, hvad der bliver gjort for erhvervslivet i området.
Og det er erhvervslivet selv, der svarer på spørgsmålene. I København er der således 363 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen. De repræsenterer 33.997 arbejdspladser inden for produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service.
Ambitionerne har været høje
Hos nogle københavnske politikere har ambitionerne dog været høje, bl.a. hos overborgmesteren. Det har den været i en del år. Men det har så ikke kunnet række længere end en plads som nr. 89 blandt 93 deltagere. Men det er dog en forbedring på en enkelt plads i forhold til sidste år. Langeland, Samsø og Ærø er ikke med mere.
Man har brugt en dårlig undskyldning
Tidligere har københavnske politikere sagt, at sådan en undersøgelse ikke egner sig for større byer. Men kigger vi på de større byer så ligger Aalborg som nr. 45, Frederiksberg som nr. 49, Aarhus som nr. 69 og Odense som nr. 72.
Men det at drive en virksomhed i København burde jo ikke være anderledes end andre steder i landet. Det er lige fra byggesager til kommunale skatter.
Task Force med mange anbefalinger
Og København har endda en task force, der skulle hjælpe med at komme op af hitlisten. Den startede i 2011, og da kom man med 77 anbefalinger. Men måske synes man i København, at det er sjovere at diskutere legalisering af hash end tale med erhvervslivet om ret basale ting. I maj 2018 kom denne task force med 37 nye anbefalinger.
Det kniber med service-kultur
De mest pæne karakterer får man inden for adgangen til uddannelse og infrastruktur. København har dog forbedret sit image i erhvervslivet inden for de senere år. Kommunen har også gennemført en væsentlig lettelse af byrderne for erhvervslivet. Man har således ophævet byggesags-gebyrer. Det skete så efter en pinlig sag.
Men igen engang kniber det med begrebet servicekultur over for virksomhederne. De skal ikke behandles som en belastning for kommunen, men som kunder. Igen engang kniber det med kulturen internt.
Erhvervslivet vil have mobilitet, bedre infrastruktur og transport
Spørger man virksomhederne i København, hvad man skal prioritere mest i fremtiden, ja så er svaret ”Infrastruktur og transport” Mange virksomheder oplever, at de har store vanskeligheder med at komme frem til deres kunder i København.
Færre i København anbefaler, at man etablere sig her
Trods alt er det dog ca. 57 pct. af virksomhederne, der vil anbefale andre til at etablere sig i København. Men på landsplan ligger dette dog helt oppe på 68 pct.
Overordnet tager undersøgelsen udgangspunkt i 9 forskellige kategorier. Under disse bliver det så stillet nærmere spørgsmål. Nogle spørgsmål og svar har så en større procentmæssig værdi.
Kun 35 pct. af virksomhederne er meget tilfreds i København
Det hele handler om virksomhederne generelt er tilfredse med den kommunale indsats for erhvervslivet. Og det kan hurtig besvares. For et indledende spørgsmål lyder:
- Hvor tilfredse er virksomhederne i kommunen?
I søjlen Meget tilfreds er landsgennemsnittet 60 pct. For København er tallet kun 35 pct.
I søjlen Hverken/eller er landsgennemsnittet 28 pct. For København er tallet 41 pct.
I søjlen Utilfreds/meget utilfreds er landsgennemsnittet 12 pct. For København er tallet 24 pct.
Kategori 1: Infrastruktur og Transport
Det er den kategori, som de københavnske erhvervsvirksomheder synes, at her er det vigtigst at arbejde for en forbedring. Og det er i denne kategori, at Københavns Kommune får den bedste placering nemlig som nr. 52.
Hvis virksomhederne skal fastholde deres konkurrenceevne, er det afgørende, at varer, kunder og medarbejdere kan komme fra A til B. Derfor er virksomhederne afhængige af et godt lokalt vejnet og en velfungerende kommunal kollektiv trafik.
Dette handler også om mobilitet. Mon ikke det skader, hvis man bare indfører billøs Indre By uden at beregne konsekvenserne. Dette undlod Københavns Kommune også, da man begyndte at regulere færdslen på Nørrebro.
Kategori 2: Arbejdskraft
Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes muligheder for vækst og udvikling. Det handler om kommunen og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. Her er der også mangler. Københavns Kommune har placeret på plads 85. I underrubrikken spørges der til Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. Her man nede på plads nr. 88. Her er det vel plads til forbedring.
Kategori 3: Uddannelse
Det er vigtig, at lokale medarbejdere får de rette uddannelsesmæssige kompetencer som virksomheden efterspørger. Har de fremtidige medarbejdere de fornødne grundlæggende færdigheder som at kunne læse og skrive. I hvor høj grad har den fremtidige arbejdsstyrke en god uddannelsesmæssig baglast.
Her placerer Københavns kommune sig på en plads som nr. 63. Der er en forbedring på fire pladser.
Der spørges også ind til folkeskolernes samarbejde med virksomhederne om uddannelse og virksomhedsbesøg. Her placerer Københavns Kommune sig som nr. 73.
Kategori 4: Kommunal Sagsbehandling
Når virksomheden henvender sig til kommunen og skal have behandlet en sag, er det vigtigt med en hurtig, effektiv og kompetent sagsbehandling. Man har spurgt ind med tres spørgsmål om tilfredsheden. Her placerer Københavns Kommune sig på plads 81.
Man har også spurgt om, hvor kompetent og hurtig sagsbehandlingen af virksomhedens miljøforhold var. Her får kommunen plads 89.
Den samme placering er det i spørgsmålet om, hvor kompetent og hurtig sagsbehandlingen i forbindelse med byggesager.
Kategori 5: Skatter, Afgifter og Gebyrer
Lokale skatter, afgifter og gebyrer er vigtige parametre for virksomhedens konkurrenceevne og kan være med til at afgøre, hvor de ønsker at placere sig. Er man tilfreds med størrelsesordenen. Københavns Kommune placerer sig på plads 89.
I et del spørgsmål, spørger man ind til den kommunale indkomstskat i forhold til serviceniveauet og kommunens økonomiske situation. Her placerer kommunen sig på plads 88.
Kategori 6: Fysiske rammer
Kan man udvide produktionen og er det en god digital infrastruktur. Det handler om tilgængelighed af erhvervsgrunde, den lokale planlægning og kommunens indsats for at sikre en god digital infrastruktur. Og hvad gør kommunen for at sikre gode fysiske rammer.
Københavns Kommune placerer sig på plads 72, en forbedring på seks pladser.
På spørgsmålet om der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling bliver placeringen til 88.
Den lokale planlægning tager den tilstrækkelig hensyn til erhvervslivet, ja her er placeringen 88.
Kommunens indsats for at sikre bredbånd og mobildækning, ja her er vi oppe på en placering som nr. 60.
Erhvervsbygning i pct. af samlet bygningsmasse, ja da er vi oppe på plads 91. Der skal bygges mange boliger for hele tiden at kunne huse tilflytterne.
Kategori 7: Brug af private leverandører
En attraktiv erhvervskommune er åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver, hvilken kan være med til at sikre større effektivitet og højne kvaliteten. Når private virksomheder udfører opgaver for kommunen, er det vigtigt med en god udbudsproces, og at betalingsfristerne er rimelige.
Vi må her sige, at Københavns Kommune her skraber bunden med en placering som nr. 93. Fra medlemmer ved vi også, at de ikke tager nok hensyn til interne overenskomster som pensioner til medarbejdere m.m.
I et spørgsmål, bliver der spurgt til udbudsprocessen, materiale, tidsfrister og dialog. Her Placerer kommenen sig på plads 86.
Og kommunens betalingsfrister, rettidig betalingsfrister. Ja så overholder Københavns Kommune langt fra aftalte frister. Det placerer også Københavns Kommune nede på en plads som nummer 91.
Man må sige, at denne kategori er der plads til forbedring.
Kategori 8: Kommunens image
Et godt image for kommunens evne til at fastholde og tiltrække succesfulde virksomheder og kvalificerede medarbejdere.
Er man tilfreds med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere og nye virksomheder. Ja man må sige, at her opnår kommunen sin bedste placering i undersøgelsen. Man går hele 11 pladser frem og placerer sig på plads nr. 51.
Kategori 9: Information og dialog med kommunen
En god dialog mellem erhvervslivet og kommunen kan være med til at skabe forståelse for hinandens udfordringer og synspunkter. Hermed kan man så bidrage til at finde løsninger. Det er vigtigt, at væsentlig information fra kommunen formidles hurtig og klart, så virksomhederne får relevante oplysninger om alt lige fra snerydning og vejarbejde til lokalplaner.
Hvordan er kommunens information til virksomhederne. Københavns Kommune placerer sig på plads 88.
Dialog mellem politikere og erhvervsliv meget dårlig
Går vi så i detaljer, så er dialogen mellem erhvervslivet og de kommunale politikere meget dårlig. Københavns Kommune placerer sig på næstsidste- pladsen på nr. 92. Det mærker vi også. Hvis vi skriver noget på vores side som politikerne er utilfredse med, så afmelder de, at få vores nyhedsbrev. Hellere det end at lade sig inspirere af nytænkning.
Vi kan også mærke det i form af manglende dialog med politikerne. Før i tiden fik vi ofte henvendelser om diverse spørgsmål fra politikerne. Det gør vi heller ikke i samme grad.
Det er i grunden mærkelig, at politikerne ikke vil høre om erfaringer og om, hvad der sker i erhvervslivet.
Dialogen mellem erhvervslivet og embedsmænd er blevet forbedret med 8 pladser til en placering som nr. 84. Men som vi allerede har skrevet så må der ske en forbedring af servicekulturen hos Københavns Kommune. Når erhvervslivet henvender sig, må dette ikke betragtes som en belastning for kommunen, men embedsmænd/Københavns Kommune må betragte dette som en kunde.
Bedre dialog og servicekultur er vejen frem
I undersøgelsen bliver det også spurgt til kommunens formidling af væsentlig information til den enkelte virksomhed. Og her er vi helt nede på en placering som nr. 89.
Man kan sige, at under denne kategori er det i høj grad plads til forbedring. Men indtrykket er at lige dette punkt har det altid været problemer med. En gang var en gruppe embedsmænd til informationsmøde omkring servicekultur i Nørrebro Handelsforening.
Man kan vel også sige, at dette viser, at det er de færreste politikkere i København, der vitterlig interesserer sig for erhvervslivet.
Vi ved, at der er initiativer i gang
Der er stadig lange svartider. Du bliver stadig sendt igennem mange forskellige enheder i Københavns Kommune. Jo vi ved godt, at der stadig er initiativer i gang for at gøre en reel forskel for erhvervslivet i København.
Og vi ved godt, at der er sat initiativer i gang for at skabe en strategi for, hvordan virksomheder med konkrete mål skal behandles.
Og det er kun skønt, at Københavns vækst er højere end de byer, som vi sammenligner os med. Men det skal de små og mellemstore virksomheder også mærke.
Kilde:
- DI (Dansk Industri) Lokalt Erhvervsklima
- Berlingske Tidende
- www.norrebro.dk – ældre artikler
Hvis du vil vide mere om Nørrebro Handelsforenings dialog kan du gå ind og læse nogle af de over 3.000 artikler, der ligger frit tilgængelig i vores dataregister. Brug vores søgefunktion. Husk, at vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt. |
