Inga på 81 år vil sultestrejke. Kommunen vil bestemme, hvor hun skal købe ind. Den historie kender vi i Nørrebro handelsforening. 29 private ”oplevelses-organisationer” i København mener, at lyden skal skrues op. Københavns beboerforeninger advarer mod suspekte Cafeer. København har mange førstepladser. Aldi har pumpet en masse penge i danske butikker. Stark er førende i Norden. Opsvinget rammer ikke de ældre. Hvad betyder Nets salg? Over grænsen efter dåsebajer. Gammel mad – atter engang. Inflationen giver danskerne 2.000 ekstra om året.
Inga vil sultestrejke
Inga Kjeldsen på 81 år vil sultestrejke. Hjemmehjælperen må ikke mere handle i Rema 1000 for hende. Holstebro Kommune er godt klar over, at de ældre har krav på hjælp. Men Holstebro Kommune kan spare 750.000 kr., hvis de ældre pr. computer eller via telefon selv bestiller hos Super Spar.
Sådan var det også på Nørrebro engang. Så oprettede vi i Nørrebro Handelsforening – NH Distribution. Det blev senere til handelsstandens Indkøbsordning. Det blev en kæmpe succes med 65 ansatte. Varerne blev kørt ud på Christiania Cykler og miljøvenlige biler. Borgmestre og ministre besøgte foretagenet og vi fik en erhvervspris.
Men så mente Københavns Kommune, at det skulle være billigere. Og de brød den indgåede kontrakt. De vandt mærkværdigvis i retten. Og ikke nok med det. Hele bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening blev truet med bestyrelsesansvar, hvis vi ikke betalte hurtig nok.
Vi måtte derfor sælge foretagenet med et stort tab. Og det blev til det, der senere kom til at hedde nemlig.com.
Du kan læse meget mere om vores firma fra dengang på vores hjemmeside.
Lyden skal op
København skal op i en ny liga af ”pulserende, vibrerende storbyer”. En by der ”er levende” og ”har kant”. Det fremgår af Københavns Kommunes strategiplaner. Der skal være bedre dialog mellem kommunens forvaltninger og de private oplevelsesproducenter.
Det mener i hvert fald 29 private organisationer, der nu har oprettet ”brancheforening for Oplevelsesproducenter (BAO). De håber, at det bliver nemmere at skabe kultur i København.
De mener, at der er for meget unødigt bureaukrati, og det er ødelæggende for kommunens visioner. BAO savner bedre dialog og synergi mellem de forskellige enheder og eventproducenterne.
Man mener for eksempel at lyden igen skal skrues op for - for eksempel Distortion.
Københavnske Beboerforeninger advarer mod suspekte cafeer
Beboerforeningerne i Indre By har længe opfordret Bevillingsnævnet til at føre en langt mere striks linje over for cafeer, barer og værtshuse med kritisable forhold. Barer og cafeer kan tilsyneladende ikke miste deres bevilling, når de groft overtræder lovgivningen. Brodne kar går langt ud over det tilladte.
Boligforeningerne mener at Bevillingsnævnet har berøringsangst. Men hvem styrer byen? Er det suspekte personkredse for hvem ejerforhold, ansættelsesvilkår for personalet og økonomiske forhold er en by i Rusland, spørger Beboerforeningerne i et læserbrev i Berlingske.
De ser i hverdagen, hvordan stederne forvalter deres bevillinger. Man siger, at der frustrerende at se på og desuden er det konkurrenceforvridende over for dem, der overholder lovgivningen.
Boligforeningerne opfordrer til et kritiske eftersyn af mistænkelige barer og cafeer. Turister tryller intetanende u-banderolerede spiritus i sig. Københavnerne har fundet ud af deres blakkede ry.
Markedskræfterne er ikke nok til at forhindre ulovligheder. Boligforeningerne opfordrer derfor Bevillingsnævnet til at træde i karakter og udfylde den rolle, de er sat i verden for at forvalte.
Myndighederne har været en hyppig gæst hos Cafe Dan Turell. Fire kontrolbesøg har resulteret i tre sure smileys. 123 flaske Faxe Kondi har man ikke kunne finde dokumentation for. Ja så var det lige 720 Jubilæums Akvavit uden sporbarhed og banderoler.
Desuden var der mistænkelige ejerforhold. Ja problemer har det også været med Cafe Sommersko og Sari Cafe. Ja flere navne har på det seneste været nævnt.
København – med masser af førstepladser
Mange af Københavns politikere er ofte fremme i medierne, når København er nået til tops i diverse medier. Nu har Deutsche Bank udsendt den årlige rapport ”Mapping the World’ s Prices. Gennem en lang række målinger og gennemsnitsberegninger gives der et praj om, hvor dyrt eller billigt det er at bo i 55 af de største byer og hovedstæder i verden.
På den seneste liste, der netop er udkommet, render København med flere dyre førstepladser.
42 kr. skal du ifølge rapporten i gennemsnit have op af lommen, hvis du vil nyde en cappuccino i København. Det gør København til den dyreste by på hele kloden at købe kaffe i – dyrere end både Dubai og Oslo. Bor du i Milano, får du den i gennemsnit for 11 kroner.
Når det gælder øl, kommer København ind på en tredjeplads med en gennemsnitspris for en stor øl på 56 kr., kun overhalet af Oslo hvor prisen ifølge rapporten er 66 kr. og Dubai, hvor en fadbamse koster 76 kr. Nu fås en fadøl altså væsentlig billigere på Cafe Runddelen.
Endnu en tredjeplads opnår byen, hvis du skal på en date. Ved en date forstås taxatur, frokost eller middag, drikkevarer, biografbilletter efterfulgt af et par øl. I København 1.050 kr. I Egyptens hovedstad, Cairo kan du gå på hele fem dates for denne pris.
Er du en man og skal klippes hos frisøren må du i gennemsnit af med 318 kr. Dette er ifølge rapporten den dyreste klipning blandt alle lande. ”Den Gamle Redaktør” her bliver klippet for 169 kr. Nu er det heller ikke så meget tilbage.
To liter Coca-Cola koster 20 kr. I Istanbul koster det 5 kr.
Til gengæld placerer København sig på en 25. plads med cigaretpriser. I Melbourne koster en pakke Malboro for eksempel hele 154 kr. I Nigerias største by Lagos koster de 9 kr.
De cirka 250 kr., som man må slippe hver måned for at kunne okse af sted i et fitnesscenter i København placerer os på en 45. plads.
Men vi bliver dog placeret på en 3. plads som byen med højest livskvalitet. Og så er vi på en 10. plads over største rådighedsbeløb, når huslejen er betalt.
Aldi har pumpet en masse penge i danske butikker
Det har længe været problemer med at få kassen til at stemme i Danmark. Inden for de sidste ti år, har der ikke været særlig vækst i butikkerne, og der er røde tal. Aldi Nord har smidt 300 mio. kr. ind i sin skuffende danske forretning.
Det er tredje gang inden for blot et enkelt år, at Aldi Nord sender et trecifret millionbeløb mod Danmark. Inden for de sidste tre år har moderselskabet sammenlagt pumpet 700 mio. kr. ind i Aldi Danmark.
Pengene skal bruges til butiksindretning, butiksudvidelser og moderniseringer samt nye butikker. Der er også iværksat en markedsføringskampagne.
Stark er førende i Norden
Den danske byggemarkedskæde Stark placerer sig solidt som en førende forhandler i Nordeuropa efter et nyt opkøb. Fra en årlig omsætning på 16,5 mia. kr. til 32 mia. kr. og fra 5.000 til 10.000 medarbejdere i seks lande vokser danske Star Group til dobbeltstørrelse.
Stark driver nu 400 byggecentre i Nordeuropa. Firmaet har lige købt et stort tyske selskab. Man har fokus på håndværkere, byggefirmaer og andre professionelle aktører i byggebranchen.
Opsvinget rammer ikke de ældre
Andelen af danskere, der er registreret som dårlige betalere i RKI falder, men andelen af ældre i samme registre har været uændret siden 2014.
De unge og danske familier bliver hjulpet af øget beskæftigelse og faldene ledighed. Derved falder risikoen for, at de lander i RKI betydelig.
Mange af de ældre er trukket ud af arbejdsmarkedet og lever af deres pension. De ældre gør brug af kreditfaciliteter. Det kan være kontoordninger eller kviklån. Måske har de fået problemer med tilbagebetaling.
I en analyse fra Finans Danmark kan man se, at der i 2017 var en fjerdedel af den danske befolkning, som havde anden form for gæld. Det vil sige gæld uden om pengeinstitutter, realkredit og pantebreve.
Det vil typisk dreje sig om gæld til kviklånsselskaber, forbrugerkredit og gæld på kontantkort og lignende.
Blandt personer mellem 60 og 64 år er der 32 pct., som har anden form for gæld. Og for denne gruppe har der været en stigning af gæld i de senere år. Når ældre spørger om lån i banken får de som oftest et nej.
Hvad betyder Nets salg?
Man kan som selvstændig detailhandler ikke bare smide regningen i papirkurven og opgive samarbejdet med Nets og bede kunderne om at betale med kontanter. Nej nets har fået monopollignende status. Der betales store bonusser, og det er de handlende, der skal være med til at betale dette.
Mastercard har betalt en markant sum for at overtage betalingsservice. Kan man bare uanet forhøje gebyret. Det bør i lighed med Dankortet komme loft over gebyret. For hver transaktion, der foretages via Betalingsservice betaler forbrugerne 4,32 kr, som deles af Nets eller inden længe af Mastercard. Og bankerne. Gebyret har været uændret i 12 år til trods for at volumen er steget.
Nej, her virker konkurrencen ikke. Risikoen er, at Mastercard skal have penge ind for de 21 milliarder, som de har betalt. Og det kan de få i form af højere gebyrer. For her er der heller ingen konkurrence. Her monopolet også gældende.
Det er brug for en statslig regulering på området ellers løber det løbsk og endnu flere kan opnå kæmpe bonusser.
Nets var tidligere bankejet. I dag bliver det ejet af kapitalfonden Hellman & Friedman. I 2018 omsatte selskabet for 7,6 milliarder kroner.
Nets er blandt andet kendt for at stå bag NemId og Dankortet samt Betalingsservice. Firmaets betalingsløsninger bliver brugt af 400.000 købmænd, heriblandt 35.000 webbutikker og flere end 240.000 virksomheder og 240 banker i Norden og resten af Europa.
I et nyt aktieprogram tjente direktøren 600 millioner kroner. Også ledende medarbejder har tjent store summer med bonusser.
Over grænsen – efter dåsebajer
Skat påstår, at danskernes indkøb syd på falder. Fleggaard er af en anden mening. Og flere og flere danskere kører syd på efter serviceydelser. Efterhånden har 7-8 danske tandlæger bosat sig i Flensborg. Det kan også betale sig, at få bilen repareret herover. Men pas på, du bliver i den grad fotograferet ved grænsen.
Seks rammer Pepsi og ni rammer dåsebajere. Big-Ben karameller, BonBon er selvskrevet. Så er der Kinder-mælkesnitte på køl.
Fleggaards overdimensionerede kiosk i Harrislee syd for Padborg har 4.000 – 5.000 betalende kunder om dagen. I 2017 brugte danskerne 3, 5 milliarder kroner på nydelsesmidler via grænsehandel – sodavand, øl, spiritus, søde sager, tobak.
Fleggaard imperiet ekspanderer hele tiden. Og der er masser af varer og tjenesteydelser at satse på. Der kridhvidt lys i 24 timer i døgnet. Fleggaard holder døgnåbent i sommerperioden. Der er 20 meter lange køer og 21 kasseapparater.
Her køber alle det samme. Det kan betale sig. Lav moms og beskedne afgifter samt omgåelse af det danske pantsystem, betyder, at der gøres en god forretning.
Ja sønderjyder har fundet ud af at tyske pålæg og kød er lige så godt som det danske. Er man på besøg hos familien i det sønderjyske, ja så er det tysk pålæg og kød på bordet.
Hvis nu cigaretpriserne stiger, som har bebudet, ja så bliver der ekstra travlhed.
Hvis man besøger Flensborgs restauranter, ja så hører man næsten kun dansk. Det er ikke så sært, at en by som Padborg næsten ligner en spøgelsesby, når man ser udbuddet af butikker.
Gammel mad
BT og Ekstra Bladet har tidligere kritiseret Netto for, at de ikke smider gammelt mad ud. Dengang lød det fra netto, at det var dybt beklageligt og de lovede bod og bedring. Men åbenbart er det ikke sket noget.
En distriktschef erklærede, at han var vildt skuffet, men at det ikke var Ekstra Bladet, der skulle bestemme ”vores” dagsorden igen. ”Den Gamle Redaktør” møder kun venlighed og god service i den Netto – butik, som han handler i. Er det fordi, at lavpriskæden, der har milliard – overskud presser personalet til endnu mere overskud?
Det kan ikke være manglende økonomi, der er skyld i, at man ikke har tid til at tjekke butikken for gammel mad. Måske bør bøder for madsvineri sættes op. Det kan måske tilskynde til, at alle butikker overholder lovgivningen.
BT har lavet en stikprøve i 11 tilfældig udvalgte supermarkeder. I de 10 af dem fandt man rådden frugt og grønt på hylderne. Det er forskel på, hvor farligt det er. Et indtag af toksiner kan udløse en lang række skavanker. Og så burde man vide at skimmel hurtig breder sig.
Man kan ikke altid nøjes med at skære det dårlige fra. Og det er faktisk heller ikke altid, at man kan se de skadelige stoffer.
Og vi skal hilse at sige, at det ikke kun er Netto, der har problemer med gammel mad og dårlige frugt og grønt.
Inflation giver danskerne 2.000 kr. ekstra om året.
Den danske inflation er den tredje laveste i EU her i år. Kun Grækenland og Cypern har prisstigninger, der er lavere end Danmark.
Inflationspressen herhjemme er lavt. Og det er lidt paradoksalt. Beskæftigelsen vokser stødt. Og ledigheden er klart til den lave side, når vi sammenligner med andre lande.
Tøjpriserne i Danmark er faldet mere her i landet end i de øvrige EU – lande. Det hænger sammen med at danskerne handler på nettet i stor stil.
- Det var, hvad vi havde i denne rubrik i denne måned. Husk også, at vi også for nylig igen engang har bragt en artikel om butiksdød. Hvis du vil læse mere om detailhandel, så har vi en masse på hjemmesiden. Brug vores søgefunktion og kig i vores database. Her ligger over 3.000 artikler og venter på dig. Husk også, at vi opdatere vores Facebook flere gange om dagen.
|
