Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Overturisme i København

Dem, der klager behøver ikke at være kværulanter
Der er masser af turister i København. Og det skal vi være glade for. Det giver penge til byen og beskæftigelse. Politikerne reagerer meget forskellig, sikkert efter politisk overbevisning. Men skal man bare betragte de lokale borgere i Indre By, der klager som kværulanter?

Vi har ”Overturisme”
Selv Lonely Planet advarer mod at besøge København. I 2018 lå København som nummer et, som man skal besøge. Guiden betragter stadig København som et attraktivt turistmål med historisk charme, fremragende gastronomi og banebrydende arkitektur samt et up to date natteliv.

En EU – rapport peger på 105 områder i EU, som er overramt af overturisme. København er et af disse steder.

Politikerne skal huske på, at de selv har været med til at indføre lokaludvalgene, som en slags repræsentanter for borgerne. Og dem skal man ikke bare ignorere. Det er bl.a. nogle af dem, der har ment, at vi har ”0verturisme”

Københavns Kommune må reagere
Københavns Kommune beskyldes for ikke at gøre nok ved problemet. Det er som om, at man løber fra problemet. De har privilegier, midler og forpligtelser til at skride ind overfor ”overturisme”. Det er dem, der kan skrue op og ned for dampen. Og det er dem, der har hovedansvaret.

De har en værktøjskasse til at udvikle en turisme, som både turister, beboere og erhvervsliv kan leve med. Det handler om både at reparere fejltagelser og forebygge konflikter. Man kan bruge planloven. Skal man udbygge forlystelsesanlæg eller skal man holde igen?

Det er kommunen, der forvalter gader og pladser. Det gør de ofte sammen med andre myndigheder så som politi og miljømyndigheder. Udeservering, festivaller, antallet af løvehjul, skiltning, kaffescootere og meget andet.

Masseturisme fører problemer med sig
Balancen er tippet. Der er kaos i byen, når turisterne er her. Planlægning og organisation mangler. Det skyldes, at hverken Wonderful Copenhagen eller Københavns Kommune tager problemet alvorligt.

Turismen bliver lovprist. Det er som om man ikke rigtig har fattet de problemer som masseturismen fører med sig.

Fakta er, at i 2018 havde København 8,8 mio. overnattende gæster. Dette tal ventes fordoblet i 2030. 87 pct. af turisterne besøger Indre By herunder Nyhavn.

Det betyder turismen
Et analyseprojekt fra Wonderful Copenhagen viste at 

  • 38 pct. besøgte henholdsvis Vesterbro og Nørrebro 
  • 67 pct. af københavnerne siger, at de ikke har problemer med turister 
  • 73 pct. mener at turisme har en positiv virkning på den lokale økonomi 
  • 66 pct. giver udtryk, at turisme har en positiv effekt på byens stemning og underholdningsmuligheder 
  • I perioden 2008 – 2017 steg turismen med 74 pct. 
  • 1,9 mio. overnattede via Airbnb 
  • Turismen i hovedstadsregionen bidrager årligt med en omsætning på 51 mia. kr. 
  • Turismen bidrager i hovedstaden med 60.000 jobs. 
  • I 2018 stod amerikanerne, briter og svenskere for de fleste overnatninger 
  • De mest besøgte turistattraktioner i København var Tivoli, Dyrehavsbakken og Zoologisk Have.

Nu vil Wonderful Copenhagen stoppe markedsføringen af Nyhavn. Man vil også forsøge at lokke turister væk fra Indre By. Men er det ikke for sent?

Hvorfor kommer turisterne?
Vi skal da være glade for, at København er blevet så attraktiv at alle vil besøge byen. De vil se rent vand i havnen, nye byrum og relativ stor tryghed i byen, selv om den amerikanske ambassade advarer mod nogle bydele. Alt det der er dansk er populært. Dansk arkitektur og design og demokrati samt den grønne omstilling er populært.

Turisterne er nysgerrige på de værdier, vi har indrettet et effektivt samfund med, og hvordan vi har gjort det.

Fotos af cykelkøen på Dronning Louises Bro er også populært. De har sikkert også læst i en guidebog, at næsten elle i København, cykler. De sætter sig måske også selv på en cykel. Tydeligvis har mange turister ikke prøvet dette før.

Men vi skal nu ikke glemme, at turismen forurener og belaster klimaet. Den skaber ubalance i byen. Dagliglivet bliver presset og hele kvarterer bliver omdannet til en kulisse og festplads.

I kan bare flytte på landet
Utilfredse borgere peger på øget støj, øget trafik og affald. I sommers tog ”Den Gamle Redaktør” sin cykel ind til byen for ved selvsyn at opleve situationen. Det gjorde vi et par gange. Og det var nu ikke helt ufarligt. Turister brugte cykelstien som fortov. De cyklede også i den forkerte side.

Der var cyklende turister på fortove, på pladserne, i gågaderne og i parkerne. I Nyropsgade var der op til flere klynger af turister med hver deres skrigende guide. Man skulle tro, at de forsøgte at overdøve hinanden. På Højbro Plads og Ved Stranden var der endnu flere grupper.

Wonderful Copenhagen reklamerer også med Københavns natteliv. Her er der også mange klager fra beboere i Indre By. ”I kan bare flytte på landet”, bliver det svaret. København skal være en levende by – også om natten.

Der bor stadig 8.000 mennesker i Middelalderbyen og 22.000 i Indre By. Skal man bare ignorere deres klager? Her bliver der bygget stadig flere hoteller. Og Airbnb- lejre er stigende.

Det kan godt være at nogle af de initiativer man bliver nødt til at tage modvirker turismeindsatsen. Men man bliver vel nødt til at finde en eller anden form for balance?
Vi kan høre, at mange steder vil lokale beboere ikke mere hjælpe turisterne. De har fået nok. Turistbusser gør, at de kommer for sent hjem fra arbejde. Herinde er Airbnb – turisme ikke så populær. Der er eksempler på, at folk har mistet deres bolig grundet Airbnb. Det er en god pengemaskine for boligudlejere. For beboerne i opgangen skaber de utryghed. Her mener man ikke, at kontrollen bliver overholdt.

En cykeltur ind til byen
Havnerundfarten var i den grad aktiv, Og de er vel endnu ikke på el? Her kan man lytte til guiderne, der både på engelsk, fransk og kinesisk fortæller om Københavns herligheder.

”Den Gamle Redaktør” forsøgte at finde en plads. Men det var umuligt. Tjenerne talte engelsk til de få dansksprogede gæster på restauranterne.

Her i Nyhavn blev der slentret, poseret, fotograferet og studeret kort, smartphones og guidebøger. Ellers er det mobiltelefoner, store rygsække og store hatte, man ser på/med turisterne. Der blev lavet masser af selfies. Men det var svært for man kan næsten ikke se de flotte huse for folk. Men Honk Kong, Havfruen, Nyhavn 17 og Nyhavns Færgekro ligger her stadig.

Man står her som sild i en tønde. Man står i kø for at få at spise et stjerneskud og få en fadøl.

Andre steder høres rullekufferthjul over brostene. Turistbusser er også kørt ind i alt for smalle stræder.

Men det ser ud til, at det er allerværst i Toldbodgade. Her i gaden har man flere hundrede turistbusser daglig. De parkerer og sætter turister af. Flere gange i timen bryder trafikken sammen til gene for både borgere, turister og andre gæster i København. Der er dagligt lange køer i Toldbodgade.

Turistbusserne er for det meste udenlandske
Og busserne, ja dem skulle man i den grad vogte sig for på cykel. Motoren gik ofte i tomgang. Inden for en halv time talte jeg 24 busser fra Højbro Plads til Slotholmsgade. Der kørte stadig flere rundt for at lede efter en plads.

En vognmand får kun to år til at handle
Borgmestrene fra Enhedslisten og Alternativet vil have turistbusserne ud af Indre By. De skal ikke mere kunne transporteres rundt i dieselbusser. Her vil man finde grønne alternativer. Man har givet de busejerne to år til at få el – busser.

En bus koster cirka 1,5 millioner kr. En el – bus i øjeblikket oppe på seks millioner kr. Når eksempelvis Movia skal investere i el-busser så får de en ramme på 10 – 12 år. Men denne ramme vil man ikke give til private vognmænd.

Når turister køres rundt til Den Lille Havfrue og Amalienborg, så er bussen og chaufføren ofte fra Polen eller Litauen. Ifølge Dansk Person Transport, så sidder østeuropæiske busselskaber på ca. 75 pct. af kørslen med turister.

Flere lovbrud
Der sker i stort omfang overtrædelser af særligt momsloven. Brancheforeningen og 3F forlanger meget mere effektiv kontrol fra de danske myndigheder. Så sent som i august viste en kontrol foretaget af Skattestyrelsen at 47 pct. af de udenlandske busser, som man nåede at undersøge, ikke var momsregistrerede.

Mange af de østeuropæiske chauffører er heller ikke registreret i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), som ellers er et lovkrav, når man udfører midlertidigt arbejde i Danmark.

Dette register skal sikre, at de danske myndigheder, herunder Skat og Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte.

Det er gængs praksis, at når en udenlandsk bus kører med gæster, skal chaufføren også have et rum at sove i. Men hører vi om store samlingspladser rundt omkring i udkanten af København om indkvartering af mange chauffører i små lejligheder og lignende.

Chauffører får 16 pct. af danske chaufførers løn
Omkring 1.200 udenlandske busser er i fast arbejde i Københavns – området. Og de udenlandske busselskaber kan underbyde deres danske konkurrenter med 40 – 50 pct. Det skyldes bl.a. at en litauisk chauffør i gennemsnit kun får 16 pct. af lønnen for en dansk chauffør.

Det som de udenlandske busser praktisere, kaldes cabotagekørsel. Fænomenet er lovligt, dog kun i begrænset omfang, inden køretøjet igen skal forlade landet. Inden for lastbiler må man maksimalt udføre tre cabotageture inden for syv dage, hvorefter de skal vende hjem igen. For busserne er reglerne dog mere lempelige og uklare. Her siger reglerne blot, at der skal være tale om midlertidigt arbejde.

Men der ikke stor fokus på dette fra de danske myndigheders side.

Hvad sker der med krydstogtskibene?
Hvad med krydstogtturisterne? København ønsker at endnu flere af disse skibe anløber havnen. Man har endnu ikke fået landstrøm. Det har man i Norge og i Hamborg og mange andre steder.

Men det er som, at disse turister er blevet en form for parasit. Giver de nok igen i form af omsætning, beskæftigelse og skatteindtægter?

Krydstogtskibes forurening skal selvfølgelig stoppes. Der skal sættes dato på, hvornår de skal bruge landstrøm. Og kommunen må sætte tempoet op i landstrøms – anlæg. Tyskerne og nordmændene har overhalet os på dette område.

Kan københavnerne gå glip af turister, fordi krydstogtsturister ikke vil betale for landstrøm?

Efter mange års debat blev der i Københavns Kommune afsat midler til planlægningen af et landstrøms - anlæg på Oceankaj, derudover blev der også besluttet at komme i gang med nordisk samarbejde, der skal skabe landstrøm på Langelinie.

868.000 krydstogtsgæster lagde til i København. Men selvfølgelig kan vi ikke vide, om de alle gik i land.

Turister fra lufthavnen
Vi kan også forvente flere turister idet vi er i gang med at udvide lufthavnen fra 25 til 40 mio. passagerer årligt.

Det giver jo jobs!
Jobs er som oftest hovedargumentet for at acceptere turismen og for den sags skyld også at holde hånd over dem, se gennem fingrene og så i stedet at rette angrebene mod lokalbefolkningen for at være intolerante m.m.

Nu ved vi, at turismen ofte indtager topplacering, når det gælder forretningsdisciplinen, sort arbejde, social dumping, skatteunddragelse, konkursrytteri og overtrædelse af arbejdsmiljøregler. Vi viste et eksempel fra busserne, men kunne sikkert også finde andre områder.

Også her må kommunen være på stikkerne sammen med andre myndigheder. Indirekte er dette et middel mod galopperende overturisme.

Nye initiativer
Wonderful Copenhagen har skabt nye tiltag som Day Trips, hvor man trækker de københavner-fikserede turister ud for at se dele af Sjælland bl.a. Roskilde og Nordsjælland. Der er historiefortælling undervejs. Kommunen har lavet et samarbejde med tjenesten ”Know Your Bro, der med et kort guider turister gennem Vesterbro og Nørrebro, hvor man kan låse op for informationer om lokalområdet og det rigtige københavnerliv.

Fra Nørrebro Handelsforening foreslog vi allerede for fem år siden et samarbejde med Wonderful Copenhagen om at krydstogtsturister til Nørrebro. Vi pegede på en række temaer. Ground 69, Arbejdere på Nørrebro, Jægersborggade og lignende. Men vi hørte aldrig fra dem.

Et par forslag
Med held kunne man også henvise til Kalvebod Brygge, Christiania og Havneringen på cykel, som er en 13 km lang uforglemmelig cykeltur.

Skal turisterne møde sure danskere?
Hvert år bliver der lagt 50 milliarder kroner i skatteindtægt til Danmark fra turismen og skabt over 160.000 jobs. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan vi udvikler turismen. Lokalbefolkningen kan modarbejde udviklingen. Men skal turisterne møde sure danskere, der ikke gider at hjælpe dem. Eller skal turisterne møde glade danskere, hvor lokalbefolkningens klager er blevet hørt, og hvor de ikke er blevet ignoreret.

Wonderful Copenhagen: Vi har ikke overturisme, der er plads til flere
Wonderful Copenhagen mener ikke, at der er tale om Overturisme. De mener ikke, at der er for mange mennesker i byen. De anerkender dog, at der nogle steder er udfordringer. Atter engang henviser de til at 81 pct. af københavnerne bakker op om markedsføringen af København.

Hvor mange, der er plads til, kan der heller ikke svares på, siger de. Det kommer an på, hvor dygtige man er til at fordele turisterne. De skal ikke se de samme ting på samme tidspunkt. Så der er plads til flere.

Man anerkende, at der problemer med støj, trafik og affald. Men man har ikke en rigtig løsning for hele København. Men egentlig er det vel også politikerne, der skal stilling og ikke en organisation?

Airbnb – turister har givet 5,3 milliarder kr. i omsætning
Det er en trecifret millionforretning at udleje københavnske boliger ud via Airbnb. Man kan sagtens udleje sin lejlighed i 14 dage, og så selv tage på ferie. Lejeindtægten kan sagtens finansiere den ferie.

75 pct. af alle udlejninger sker uden for Indre By. Alene udlejere i Bispebjerg og Nørrebro har tjent 105 millioner kroner fra august sidste år til august i år. I alt overnattede i alt 520.000 Airbnb – gæster i København. Dette kan måske bidrage til den lokale økonomi.

Visit Denmark mener, at de har bidraget med en omsætning på 5,3 milliarder kroner. I 2012 blev København besøgt af 22.500 Airbnb – gæster.

Cityringen vil sprede turisterne
Den ny Cityring vil bidrage til, at turisterne vil søge mod Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro og Nørrebro. Omkring 80 pct. af turisterne ønsker at se en bredere del af København.

På københavnernes premisser
Nu vil man så se på, om man kan sejle krydstogtsturister fra Nordhavn til Indre By. Måske kan shuttlebusser kører turister fra Ydre Nordhavn til Orientkaj, når Nordhavnsmolen åbner i 2020. Flere turister skal på gåben og op på en cykel. Man vil i København gerne lave bæredygtig turisme. Måske burde man huske på, at det måske også skal ske på københavnernes premisser.

Gademusikker og cykler med høj musik har været et dagligt problem. Der gang i den fra kl. 9 om morgenen til langt stykke over sengetid. Det er både med mikrofon og højtalere. Egentlig eksisterer der regler for gademusikanter. Men i turistsæsonen bliver disse ikke overholdt.

Andre beboere mener, at der er kommet alt for mange turister. De gider ikke at hjælpe dem mere. De mener, at politikerne ikke tager generne alvorlige. Problemerne undervurderes. Man tager det hele for givet.

Kilde: 


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16