Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En efterårstur på Cykelstien

Der er sandelig mange oplevelser på cykelstien. 32.000 efterladte cykler er der i København. Det er juridisk ikke så let at flytte dem. Mange er ikke mentalt til stede på cykelstien. 75 pct. af de hvide bycykler er ukampdygtige. Fra cykel til El – løbehjul. Som et Wild West show. Føler sig hævet over færdselsloven. I Sverige har man gjort noget ved problemet. I Berlin er der erklæret krig mod el – transportmidler. El – Løbehjulet er nok ikke så grøn som lovet. Kan man holde balancen og hvad med at overholde færdselsreglerne? Der sælges en masse el – løbehjul. En turist på el – løbehjul! Få nu vedtaget nye regler. Flere ulykker både med løbehjul og cykler og flere fodgængere bliver dræbt i trafikken. Der skal være plads til mange flere på cykelstien. Og i det hele har man glemt fodgængerne og de handicappede.

Mange oplevelser på cykelstien
I København er der mange på cykelstien, der har en ret liberal holdning til færdselsloven til stor frustration for deres medtrafikanter. Cyklister er forskellige. Nogle overholder faktisk færdselsloven. Det er lige fra cykelbude, til el – cyklende flerbørnsmødre og turister med sadlen helt i bund. Ja så er det også dem, der har accelerationsbesvær.

Ja efterhånden møder vi også en masse andre spændende transportmidler på cykelstien. Ofte presser de smalle cyklestier, særlig fra Nørrebro mod Frederiksberg os tæt sammen.

Mange synes, at det er fjollet og holde for rødt lys, når man skal til højre. Man passerer gerne diverse linjer for at have bedre udsyn og holder til venstre for busser og biler.

Mange på cykelstien har en meget kort lunte. Her kan man hvis ikke tale om bløde trafikanter.

32.000 efterladte cykler rundt i byen
Har du lagt mærke til, at alle steder ved stationerne er cykelstativerne fyldt til randen. Det er svært at få plads til sin egen cykel. Men alle de cykler bliver ikke brugt. I alt er der 32.000 efterladte cykler rundt omkring i byen, viser den nye ”Cykelredegørelse 2019” for København.

Sidste år fik Københavns Kommune fjernet 15.000 cykler. Men man slet ikke kommet problemet til livs for alvor. Hvert år kommer 10.000 cykler til. Man ville gerne have to medarbejdere mere på. Det ville så betyde fjernelse af 5.000 cykler ekstra. Men det forslag er ikke prioriteret i kommunens budget for 2019.

Mange af de cykler, folk efterlader kan sagtens komme ud og køre flere år igen, hvis de bare får skiftet et dæk og får nye reflekser eller en ny kæde.

Måske har man bare stillet sit gamle vrag her i cykelstativet, fordi det ikke mere kunne betale sig at få repareret det.

Det er en årsag til, at kun halvdelen er tilfredse med cykelparkeringen i København.

Det er ikke så let at fjerne cykler
Men åbenbart er det meget jura i at fjerne en cykel. Først skal de mærkes med et gult klistermærke og stå i en periode. Så skal politiet vurdere, om de er over eller under 500 kr. værd og opbevare dem i en periode før de sendes videre på auktion og så videre og så videre. Så egentlig drejer det sig vel også om, at kommunerne får langt nemmere ved at fjerne de her efterladte cykler.

Ikke mentalt til stede
Har du lagt mærke til, hvor mange, der sidder koncentreret med deres mobil, når de cykler. En undersøgelse blandt de 13 – 16 årige viste, at seks ud af ti bruger mobilen i trafikken. Men når deres forældre også gør det, så er det svært at lade være.

Man kan bare tage en helt tilfældig gade I København og iagttage, hvor mange trafikanter, der er opslugt af deres smartphone i stedet for at være mentalt til stede i trafikken. Når man ser der på jernhesten, ser man nemlig kun sig selv og den smarte iPhone. Og det er ikke kun, fordi vi er stressede eller ubehøvlede. Måske ved man slet ikke, hvad man laver?

Det er moderen, der skubber barnevognen ud i fodgængerfeltet med blikket rettet stift mod skærmen, bilisten, der tager krydset på lyserødt med en hånd på rattet og telefonen mod øret.

Det er cyklisten, der bare skal tekste, mens han overhaler uden at sanse, at han er faretruende tæt på sidemanden. Bytrafik kræver gensidigt hensyn og udelt opmærksomhed for ikke at blive til fare for sig selv og andre. Lad nu telefonen blive i lommen også på cykelstien.

75 pct. af de hvide bycykler er ukampdygtige
En hærværksbølge har ramt de hvide bycykler i København. 75 pct. af de 1.600 bycykler, der skulle have været på gaden, er på værksted.

Det store problem er også, at gerningsmænd smadrer bycyklernes tablets, som er de skærme, der sidder på styret. Man kan ikke mere skaffe reservedele til disse. For at minimere tabet har man så nu fjernet muligheden for at benytte tabletten på alle cyklerne.

Men det er ikke kun disse, der ødelægges. Flere ladestationer, som cyklerne placeres i efter brug, bliver også ødelagt.

Over en otte års periode har bycyklerne samlet modtaget 95,8 millioner kroner i støtte. Gennem de seneste år har disse bycykler fået konkurrence fra de orange Donkey

Republic – cykler samt el – løbehjulene. Men det er hærværket, der presser bycyklerne mest.

Fra cykel til El – løbehjul
De københavnere, der bruger el – løbehjul hopper i nogle tilfælde også af deres cykel først. Dermed skifter de fra en grøn og sund transportform til en transport, hvor de ikke skal bevæge sig. 5.000 af Vois brugere i Europa er blevet spurgt. Her foretrækker 65 pct. et el – løbehjul, når distancen er fra 1,5 til fem kilometer.

Skattekronerne er blevet brugt på et kommunalt cykeleventyr, der har gjort livet sværere for private cykel-initiativer.

Som et Wild West Show
På Odense Universitetshospital har de fundet ud af, at risikoen for at komme til skade på et el – løbehjul er otte gange større end på en cykel.

En ting er sikkert, og det er, at der endnu ikke er kommet styr på disse el – løbehjul i København. De ligger og flyder alle vegne. Og brugerne kører både på fortov og fodgængerovergange.

Det var ganske overilet at indføre dette køretøj, inden man havde sikkerheden og lovgrundlaget i orden. I København ligner det et Wild West – show. Disse løbehjul er efterladt alle mulige og umulige steder.

Føler sig hævet over færdselsloven
Går du en tur ned at Strøget, så oplever du, hvor disse el – løbehjul med zig - zag- kørsel gennem folkemængden. Om det er Vejloven, der er skyld i, at der ikke rigtig sker nogen forbedring på området vides ikke. En anden ting er, at brugerne på el – løbehjul ofte føler sig hævet over færdselsloven.

El-løbehjulene volder problemer for de blinde. De snubler over dem alle mulige steder. Men også folk i rullestol og ældre med rollator.

I Sverige har de gjort noget ved problemet
I Sverige gør de gjort noget ved problemet. Og det er med konfiskering og forbud mod uønskede køretøjer. Når et køretøj ligger til gene for fodgængere, så fjernes det af kommunen. Samtidig bliver det beslaglagt.

Særlig udpegede p – vagter fjerner køretøjet, hvis det er efterladt eller parkeret ulovligt. Udlejningsfirmaer kan få udleveret køretøjet mod at betale en afgift på 500 svenske kroner.

Det svenske udlejningsfirma, Voi har formentlig indtægter på 400 til 500 millioner svenske kroner. I august modtog Stockholm i alt 528 klager over el – løbehjul.

Københavnske rengøringsfolk har et problem
Henkastede el – løbehjul gør også livet svært for dem, der skal holde de københavnske fortove rene. Disse køretøjer skaber hver dag problemer. Omkring 70 gange om dagen må de fjerne disse løbehjul. Nu vil kommunen så skærpe reglerne.

I Berlin er der erklæret krig mod el – transportmidler
I Berlin har en gruppe af autonome erklæret krig mod de elektriske transportmidler. Hundredevis af el – lejecykler er blevet ødelagt ligesom et hav af el – løbehjul. De er enten blevet smadret eller smidt i Spree-floden.

I en onelinekampagne tilskyndes til sabotage især mod Ubers transportmidler: 

  • En lommekniv eller en skruetrækker kan altid være i din lomme.

Også brugere af de elektriske transportmidler bliver lagt for had. El – løbehjul bliver udråbt som ”klimasvin”.

Det tyske miljødirektorat (UBA) konkluderer i en rapport, at el – løbehjul er betydelig mere skadelig for klimaet end almindelige cykler. De har en gennemsnitlig levetid på 29 dage. Man sætter også spørgsmålstegn ved, hvordan batterierne produceres.

Ikke så grøn, som lovet
Herhjemme da fandt Politiken ud af, at de første modeller af el – løbehjul holdt to – tre måneder.

Man sagde om el – løbehjulet, at det var grønt. De produceres i Kina og bliver fragtet hertil af et oliedrevet fragtskib. Og energien kommer fra tunge CO2 – kilder.

Et amerikansk studie kom frem til, at både el-cykler, knallerter samt busser – såfremt der er nok passagerer – er mere venlige for klimaet end el – løbehjulet.

Kan man holde balancen?
Politiet klager over at folk på el – løbehjul ikke overholder færdselsloven. Men en video, som TV 2 har lavet viser, at det kan man næsten heller ikke. Det er ret basale regler, som man ikke kan overholde. At række hånden ud, når man skal dreje, eller række hånden op, når man skal stoppe.

Man skal både huske at bremse med venstre hånd, og så kommer der noget modstand, og så skal man holde højre hånd op. Så har man svært ved at holde balancen. Tre ud af fire signaliserer slet ikke, når de drejer.

Når et el – løbehjul er blevet træt af at ligge bag en flok cyklister, ja så hopper man lige ud på Nørrebrogade og giver den gas. Det var godt, at det var en vågen buschauffør.

Der sælges masser af el – løbehjul
I stedet for at give 1,50 kr. i minuttet for et lejet køretøj begynder folk at købe deres eget løbehjul. Diverse butikker melder om et kanonsalg. Prisen begynder allerede ved 3.000 kr.

I Dansk Cyklistforbund vækker meldingen om flere private løbehjul på cykelstierne ikke umiddelbart begejstring. Man er bange for at folk vil føle sig så utrygge, at de vil holde op med at cykle. Ja det er rigtig mange, der begår sig dårligt i trafikken både cyklister og el – løbehjul.

Har du oplevet en turist på el – løbehjul?
Det er jo næsten livsfarligt at se turisterne begå sig på disse el – løbehjul. Ja for den sags skyld også på cykler og el – cykler. Det er som om, at de alle er opvokset uden cykler eller cykelstier. De har overhovedet ikke lært, at man skal give tegn. Og på brede cykelstier bliver de modkørende. De stopper bare pludselig op for at tage en selfie uden at give tegn eller noget som helst.

Få nu vedtaget nye regler
El – løbehjulene kunne muligvis været et praktisk middel til aflastning af biltrafikken i byerne. Det kunne muligvis være et praktisk middel til befordring mellem tog – og busstationerne og arbejdspladserne. Men det vil kræve en genovervejelse af trafikreglerne for disse nye befordringsmidler. Det vil ført og fremmest kræve en anderledes ansvarlig trafikkultur hos brugerne. Indtil da må vi nok konkludere, at eldrevne løbehjul ikke hørerr hjemme på offentlig vej.

Flere ulykker
Nu advarer forsikringsselskabet Tryg om, antallet af ulykker med el – løbehjul er voldsom stigende. De mener, at forsøget snarest skal evalueres – før end beregnet.

Siden midten af januar er der konstateret 100 skader som følge af el – løbehjul. Det er enten folk, der er styrtet, folk, der er blevet kørt ned eller folk, der er snublet over et – el løbehjul.

Ifølge Akutberedskabet fra Region Hovedstaden har der fra juli 2016 til juli 2019 været i alt 400 tilfælde af skader forårsaget af el – læbehjul.

Det er jo heller ikke smart, at folk i aften og nattetimerne suser rundt på el – løbehjul spirituspåvirket. Man kører uden hjelm, uden lys og hen over fortove.

En sport at smide el – løbehjul i vandet
I Frankrig er det blevet en ny leg blandt teenagere at smide el – løbehjul i havnen ”Løbehjulskasket”. På en enkelt dag fiskede dykkere 35 løbehjul op af havnen i Marseille. El-løbehjul er i flere tilfælde også end i Københavns Havn.

Saltvandet ødelægger løbehjulene, men det sker ikke kun materiel skade. Løbehjulene skader også miljøet, fordi løbehjulenes batterier er giftige, når de nedbrydes af saltvand. På et tidspunkt eroderer batterierne, og så frigøres de stoffer, der er i dem. For eksempel litium, kobolt og andre kemiske stoffer, der forurener og er skadelige for miljøet.

De kemiske stoffer, der flyder ud, kan være blysyre, nikkel og som nævnt litium.

Farligt at være fodgænger på ny bro
Der er kommet en ny cykel- og gangbro ved Langebro. Men Fodgængerforbundet er ikke begejstret. De mener, at færdselsreglerne overhovedet ikke bliver overholdt. Det er blevet en sport at sno sig uden om fodgængere og handicappede. Der er lavet en kridtstreg, hvor man skal holde sig indenfor. Men dette bliver ikke overholdt.

Der burde have været en fysisk adskillelse, mener forbundet. Alene sidste år drejede 75 pct. af alle trafikuheld i København sig om fodgængere og cyklister.

I det hele taget føder fodgængerne sig overset i debatten. De føler, at de lever livet mere farligt nu. Utallige gange har de oplevet både cyklister og el – løbehjul på fortovene. De skal i stigende grad se sig for og lytte på en anden måde.

Søruten er også farlig for fodgængere
Cykelstien langs søerne er ikke bred nok til at klare den voksende trafik med el – cykler, ladcykler, racercykler. Løbehjul og almindelige cykler. Desuden har de mange nye restauranter parkerede cykler på de fredede arealer. Der er ikke etableret nok p – pladser til gæsternes cykler. De havner typisk på skråningerne.

Nytilflyttere ha fundet det hensigtsmæssig at parkere op af de fredede kastanjetræer. . Cykeltrafikken har trængt de mange fodgængere væk fra gangstien langs husene. De søger nu ned til stien langs søerne.

Hundeejere og især svagelige fodgængere har skabt deres egen gangsti langs kastanjetræerne, hvor de kan færdes i nogenlunde fred. Promenadestien mellem husene og skråningerne var i mange år forbeholdt gående, forældre med barnevogne, legende børn og hundeluftere.

Søruten skulle være en sikker forbindelse for både fodgængere og cyklister på tværs af byen. Men sådan er det ikke mere.

Stigende antal fodgængere dræbes i trafikken
Ifølge trafiksikkerheds – forskningen på DTU har 15 – 18 pct. af de dræbte i trafikken i Danmark i de sidste fem år været fodgængere. Risikoen for fodgængere er ti gange større end for bilister. Vejdirektoratet taler om, at antallet af fodgængere, der blev dræbt steg med 50 pct. i 2018 fra 20 til 30. Antallet af dræbte cyklister steg fra 27 til 28 fra 2017 til 2018.

Der skal være plads til mange på cykelstien
Både cykler, el – løbehjul, el – biler, fodgængere, el – cykler og sågar svævende skateboards har plads i morgendagens storbyer. Alle skal tage hensyn til hinanden og overholde færdselsloven. Problemet er meget ofte trafikanterne selv.

Ja vi skal ikke glemme de såkaldte speedpedelecs, som er cykler med el – motor De må køre op til 45 km/t. Det er samme fart som store knallerter, som er henvist til kørebanen. Her er også cykler med børneanhængere, ladcykler, motionscyklister, små knallerter på gule plader og racercyklister på letvægtscykler, som på hver tur forsøger at sætte personlig hastighedsrekord.

Forslag til nogle af de nye regler
Antal af trafikulykker på cykelstiener er vokset markant. Man kunne måske indføre følgende: 

  • Påbud om, at bære cykelhjelm, ved færdsel på cykelsti 
  • Krav om maksimal bredde for ladcykler og cykeltaxa på for eksempel 80 – 100 cm 
  • Krav om sikkerhedsseler for passagerer på cykeltaxaer 
  • Bedre lysforhold på cykelstien 
  • Mere politi – fokus på trafiksikkerheden på cykelstier, herunder respekt for trafiklys og fodgængers manglende respekt for trafiklys.

Det er nødvendig med bedre regler
Trængsel og dårlig cykelkultur gør livet farligere for cyklisterne i København. I 2018 kom 218 cyklister til skade i trafikken. Det er det højeste antal siden 2004. Man påstår, at det skyldes det gode vejr, fordi der blev cyklet 3,6 pct. mere end det forrige år. Man bliver nødt til at indføre bedre regler. 

  • Dette var endnu engang nye oplevelser på cykelstien og områderne omkring denne. Vi har masser af andre artikler om cykler, cyklister og cykelkultur eller mangel på samme her på vores hjemmeside. Brug søgefunktionen og find artiklerne i vores arkiv. Husk også, at vi hver dag opdaterer vores Facebook flere gange.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16