Der kommer nye beføjelser. Domstolen er Retssystemets adelsmærke. Men nu skal det overvejes bredere og ikke kun snævert. Der er uhyggelig mange data, der skal gennemses. I dag er det et videokamera for hver fjerde dansker. Der er ingen kriminalitetsforebyggende effekt. Vi lever i det ubemandede Danmark. København opgav video – overbygning. Meget stærk kritik af Rigspolitiets IT – system. Der burde være en gensidig tillid mellem myndigheder og borgere. Men sådan er det ikke mere i Danmark. Hvad vil Regeringen sætte i værk? Det er en glidebane. Og politiet har ikke tid. EU – regler brydes. Vi kan få en chip i nakken, det er den letteste og sikkert også billigste løsning. Pas på, hvem du sidder sammen med i det offentlige rum. Vi mister muligheden for privatlivets fred.
Nye beføjelser
Vores gamle serie kaldte vi Overvågning, Aflytning og Hacking. Den kom i 68 afsnit. Men der er stadig grund til at skrive om dette. Foruden disse temaer berører vi også et vigtigt tema, nemlig retssikkerhed.
Vi kan bare nævne regeringens nye sikkerhedspakke med nye beføjelser til politiet og PET samt endnu mere overvågning, desuden er det hele teledatasagen.
PET har via FE hentet teledata uden nødvendig dommerkendelse. Sådan noget krænker ens retsfølelse.
Domstolen er Retssamfundets adelsmærke
Det er sikkert også nogen, der har gjort sig fortjent til overvågning via deres handlinger. Men det kan også være forkerte, fejlagtige og fejlfortolkede informationer om dig og mig, der medfører uberettiget overvågning og registrering. Og dem kan vi overhovedet ikke forsvare os imod.
Retssamfundets adelsmærke er domstolen. Her afprøves anklagemyndighedens mistanke. Det handler ikke bare om at tro, at ”hvis jeg havde noget at skjule, så har jeg ikke noget at frygte”.
Nu overvåges det bredere og ikke kun snævert
Overvågning ændrer menneskers adfærd, menneskets måde at leve og tænke på. Regeringen har lagt op til, at nu skal det meget mere overvågning til. Ja hvad er det modsatte af tillid, ja det er netop overvågning og kontrol
Nu skal det være muligt at ”overvåge bredere og ikke kun snævert”. Der skal overvåges flere steder end i dag. Vi kan blive overvåget fra en hver tænkelig lygtepæl, vi måtte passere.
Uhyggelige mange data
Politiet har i dag vel 200 til 300 kamaraer som de kan live streame fra. Men regeringen vil gerne have dette tal fordoblet. Ja og så vil man give politiet lov til ubegrænset adgang til al overvågning.
Er det rimeligt at indføre masseovervågning af primært uskyldige borgere for at slå ned på en lille gruppe?
Men nu er det sådan, at der er mange forskellige systemer. Datamængden er også enorm. Det er enorme datamængder, der hver dag bliver optaget. Det er derfor at sådanne optagelser kun ligger gemt i 30 dage.
Et kamera for hver fjerde dansker
Sikkerhedsbranchen vurderer, at der findes omkring halvanden million video-kamaraer herhjemme. Men ingen ved, hvor de alle er. Derfor skal der i fremtiden være pligt til at anmelde ens videokamera.
I Danmark er der et overvågningskamera for hver fjerde dansker. Sammenligner vi os med andre lande, er Danmark på ingen måde bagefter, når det kommer til overvågning. Tværtimod.
Storbritannien er i lang tid regnet for at være et af de mest overvågede lande. Men her er blot et kamera for hver 10. indbygger. Danmark overgår Kina på overvågning, når det kommer til antal kamaraer pr. indbygger.
Men nu er det faktisk svært at sammenligne. Der er forskellige måder, at bruge kameraet på. Effekten med videoovervågning afhænger af, hvilken kriminalitet, der begås.
Ingen kriminalitetsforebyggende effekt
Det har en god effekt på biltyverier, hærværk mod biler i parkeringshuse og p – pladser. Men når det kommer til vold, gadeoverfald og den slags kriminalitet, så har det ikke så megen effekt. Måske er det tale om falsk tryghed, når videokameraer sættes op?
Er det ikke ude af proportioner at overvåge samtlige danskere, når der dybest set handler om, at det er nogle få kriminelle, der laver ulykkerne. Reelt har videokameraer ikke en reel kriminalitetsforebyggende effekt. For nogle vil sikkert fornemmes at give øget tryghed, mens andre vil føle sig overvåget og hæmmet.
Det ubemandede Danmark
Hver fjerde togpassager føler sig utryg viser nye tal fra Passagerpulsen. Og det er især om aftenen og om natten. Årsagerne er passagerernes asociale adfærd, som kan virke truende og ubehagelig. Det kan være at folk råber eller er fulde. Samtidig har man sparet på belysning og personale. Så skal videoovervågning tage over. Er det den rigtige vej at gå?
Stationer er ubemandede. Biblioteker er ubemandede. Flere funktioner i Borgerservice er ubemandede. Konkurrencestaten udrenser konsekvent den menneskelige faktor.
Så er det også lige det ved det, at mange gange blive data anvendt til ting, som slet ikke var formålet.
København opgav video-overvågning
I 2012 havde Københavns Politi planlagt udvidelse af politiovervågning i hele København. Men man opgav det, da det omkostningsmæssigt var for dyrt. Og dengang sagde politiinspektør Svend Foldager, at det ikke havde nogen præventiv virkning.
I 2010 blev det besluttet at politiet kunne bruge mobilekameraer på Nørrebro som kunne flyttes løbende. Men blot to år senere droppede politiet dette forsøg.
Det har ingen målbar effekt på vold og uorden, ligesom der i bedste fald er en meget begrænset effekt overhovedet i bycentre. Når det er for at begrænse bombesprægninger, at man vil indføre videoovervågning, så er det tale om falsk tryghed.
Studier viser video – kameraernes manglende effekt
Et omfattende studie i universiteterne i Cambridge, Boston og New York konkluderer, at overvågningen medfører et fald i hærværk mod ejendomme og især biler. Men det forhindrer ikke voldskriminalitet.
Et australsk studie fortæller, at videoovervågning hjælper med 18 pct. forbedret opklaringsniveau. Men også her er effekten kun til stede ved hærværk, tyveri og indbrud.
Og hvis man tror, at ansigtsgenkendelsesteknologi er begrænset til diktaturstater, ja så må man tro om igen. I Storbritannien og Frankrig bruger man det. Ifølge dansk politi anvender man det ikke herhjemme.
Meget stærk kritik af Rigspolitiets IT – system
De myndigheder, der skal varetage den stigende overvågning har lige været gennem en ren og skær teledataskandale. Allerede glemt er, at Rigsrevisionen mente at IT – sikkerheden hos Rigspolitiet er utilstrækkelig:
- Rigspolitiets Koncern IT har kritiske mangler i it – sikkerheden, som blandt andet omfatter it – infrastruktur.
Udover problematiske forhold i it – infrastrukturen peger Rigsrevisionen på, at der er mangler i de fysiske sikkerhedsforanstaltninger. De skal sikre, at serverrummene hos Rigspolitiets Koncern IT er i stand til at modstå ekstrem regn og varme.
- Rigsrevisionen finder, at Rigspolitiet skal sikre, at risikoen for de aktuelle sårbarheder reduceres snarest.
Allerede i 2014 blev it – sikkerheden vurderet som utilstrækkelig. Nogle af manglerne er blevet udbedret. Men en ny gennemgang har vist alvorlige problemer.
- Manglerne kan for eksempel i værste fald betyde, at politiets kritiske it – infrastruktur svigter, og at det vil tage uacceptabelt lang tid at genetablere driften.
Rigsrevisionen er mere end kritiske. De mener, at et svigt vil kunne ramme politiets alarmberedskab og mulighed for at slå op i registre i forbindelse med efterforskning. Dermed kan det gå ud over politiets evne til at varetage deres opgaver.
Det er så disse, der skal varetage endnu flere opgaver fremover. Det er nu ikke lige betryggende.
Der burde være gensidig tillid
Regeringen ønsker at følge bedre med i, hvad borgerne foretager sig. Samtidig afviser man at lempe offentlighedsloven, der mørklægger vigtige beslutningsprocesser i centraladministrationen.
I et åbent samfund må tillid bygge på gensidighed mellem borgere og myndigheder. Ikke blind tillid til myndighederne og mistillid til borgerne. Den balance bidrager regeringens sikkerhedspakke ikke til.
Hvad vil Regeringen sætte i værk?
Hvad er det nu, at regeringen gerne vil sætte i værk?
- 300 flere kameraer
- Overvågning i realtid
- Mere overvågning af offentlige bygninger
- Politiet skal bestemme overvågning af myndigheder
- Kommuner skal kunne overvåge nattelivet
- Obligatorisk registrering
- Politiet skal kunne opbevare skanninger mere end et døgn
- Politiet og PET skal kunne overvåge Danmark i realtid i særlige tilfælde
Man kan så undre sig over, at mange af disse ting forudsætter mere politiarbejde. Og der er ikke afsat flere midler til politiet, der i forvejen er ret presset.
Det er en glidebane
I udspillet er der tale om en tredobling af nummerpladekameraer. Data skal kunne gemmes i dobbelt så lang tid som hidtil, inden de skal slettes. Det er ligesom en glidebane, hvor man vil iværksætte social kontrol af anderledes tænkende.
Sandheden er, at kriminaliteten er faldende.
Politiet har ikke tid
I de fleste butikker har man videoovervågning. Men politiet komme jo ikke engang eller nærmere meget sjældent, når der er butikstyveri. Organiseret butikstyveri er også blevet dokumenteret på video, men politiet har ikke tid til at gennemse det. Frustrerede butiksejere griber så til selvtægt og deler selv overvågningsbilleder.
Ifølge BT får en ung pige stjålet sin taske i bussen. Politiet meddeler hende, at de ikke har tid til at kigge overvågningen igennem.
I Valby ved København vader tyve ved højlys dag ind i Meny og slæber hele kasser ud af butikken. De er fuldstændig ligeglade, selv om der er overvågning. De ved, at politiet ikke kommer, siger ejeren til TV2 og mener, at han og kollegaer i branchen efterhånden ikke henvender sig til politiet.
Så længe der er for få hænder og for mange opgaver i retsvæsenet, så kan man som politiker skubbe ressourcerne rundt alt det de vil – tryghed for borgerne opnår man ikke.
EU – regler brydes
Egentlig er danskerne generelt meget lidt overvågnings-kritiske. Men EU har nogle regler, der har det formål, at begrænse med hvilket formål, hvor og hvor længe du må overvåges. Men i de senere år har vi set adskillige bøjninger og deciderede brud på reglerne. Jo mere overvågning, jo større risiko for problemer.
Ulovlig opsatte kameraer interesserer politiet sig ikke for. De kan selv bruge de data disse kameraer optager. Og de teledata men bruger er for resten også ulovlige.
Retten til privatliv er både en del af Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Vi kan bare få en chip i nakken
Mest effektivt ville det være, hvis vi alle sammen fik en chip indopereret i nakken. Det ville løse kriminalitetsproblemet en gang for alle.
Pas på, hvem du sidder i nærheden af
Regeringen vil give politiet udvidet mulighed for at tage billeder af bandemedlemmer ”og deres følge” på frit tilgængelige steder. Mennesker, der aldrig har gjort noget kriminelt eller har planer om det kommer til at optræde i politiets registre. Folketinget bør klart afgrænse, hvem der tæller med som et af bandemedlemmets ”følge”.
Der har været situationer på Skt. Hans Plads, hvor undertegnede har siddet langt fra formodede bandemedlemmer, som undertegnede tilfældig kender. Og da undertegnede er kommet i både Politiforeningen og PET’ s søgelys i forbindelse med en bogudgivelse, ja så kunne man jo få en ide. Og sådan en ”ide” kan i den grad få konsekvenser.
Vi mister muligheden for privatliv
Staten kan få adgang til hele vores privatsfære og bedrive digital masseovervågning. Vores liv bliver til råstof for tech – virksomheder, der høster data til kommercielle formål og søger at påvirke vores adfærd.
Vores adfærd bliver fortolket og vurderes af mennesker. Et andet problem er, at vi skaber et samfund, hvor almindelige, lovlydige borgere mister muligheden for privatliv. Hvis vi ikke vil overvåges, må vi udvikle nye former for digital selvforsvar og udvikle de kompetencer, der skal til at navigere uden om statens drøm om et gennemsigtigt samfund.
Antagelsen om at mere information er en kilde til mere indsigt og bedre kontrol er også drivkraften her.
Kilde:
Du kan inde i vores arkiv se samtlige artikler i serien ”Overvågning, Aflytning og Hacking. Du kan også finde første del af denne serie. Brug søgefunktionen. Husk også, at vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt. |
