Retsfølelsen er krænket. Ofre efterlades med en mærkelig følelse. Arbejder man efter teorier. Politibetjente frikendt efter overfald. Ekskæreste fik hemmelig adresse. Gerningsmænd for straffefrihed. Pludselig blev badelede ikke bevogtet. Allerede i 2010 blev politiledelse advaret mod fejl i teledata. Og en DNA – skandale har vi også. Vennetjeneste i Rigspolitiet var ikke strafbart. Man overholder ikke udbudspligten. Langt fra alt kan dokumenteres i Rigspolitiet. Mange mislykkede IT – projekter koster dyrt. IT – direktør belønnet med 170.000 kr. Bonusser på over en million. 47.000 ubehandlede sager. Landets anklagere løber stærkt. Ovebelægning i danske fængsler. Indbrud, narko og bedrageri må vente. Myndigheder i knæ. Politikredse har travlt. Der er et uhyggeligt alternativ.
Efterladt med mærkelig følelse
Vi har i en række artikler fokuseret på, hvad der er galt med politiet. De er vigtige i vores retsstat. Men noget tyder på, at der også er problemer andre steder i retsstaten. Der ker også ting og sager, der får vores retsfølelse til at krakelere.
Vi ser i dag love med tilbagevirkende kraft, skyldige uden dom. Regulering af handlinger uden ofre. Det sker daglige skred i, hvor langt danske politikere er villige til at behandle borgernes frihed og retssikkerhed.
Man overlader det til den udøvende magt (regeringen) at afgøre, hvorvidt den anklagede er skyldig og straffer vedkommende, uden at det forelægges for den dømmende magt. Dermed bryder man princippet om magtdeling og ånden i grundloven.
Hvis der er gået for lang tid så får overfaldsmanden rabat med straffefrihed til følge. Det efterlader offeret med en mærkelig følelse.
Er det en ghetto af teoretikere
Over de seneste 12 år er dansk politi blevet centraliseret. Det er blevet fra 54 til 12 politikredse. Dermed mistede den enkelte betjent lokalkendskab. Havde man det skulle man bruge mindre krudt til at efterforske indbruds – og voldssager. Nu skal man dække et meget større område. Og siden dette blev gennemført kneb det også med dialogen med borgerne.
Vi taler i øjeblikket i stigende grad om akademikere. De sidder også i dag i direktørledelsen i Rigspolitiet. Er det en ghetto af teoretikere og uden forbindelse til fagligheden?
Tilrettelægges politiarbejde efter et regneark?
Man skulle tro, at en politibetjent med sin faglige uddannelse er bedt til at prioritere indsatser og sager. Men det er som om, at Rigspolitiet og Justitsministeriet organisatorisk modarbejder de gode og fornuftige intentioner. Der sidder ikke en eneste med politifaglig baggrund og indsigt i direktionen i Rigspolitiet.
I alt for mange sammenhænge tilrettelægges politiarbejde efter papir eller regneark, som aldrig er trykprøvet i forhold til det egentlige arbejde og den viden, som politifaglighed kræver.
Intet under, at der skal bruges så mange ressourcer på at kommunikere problemer væk, måles så skævt, arbejdes med skadelige tidsfrister eller se indsatser bliver konstant undergravet.
Man arbejder ofte efter teorier
Den enkelte betjent opfatter ofte ordre ovenfra som et diktat. Og så arbejder man ofte efter teorier. Man skulle helst kunne arbejde i tæt kontakt med borgerne og efter omstændigheder. Det kræver et operativt ledelsesrum og muligheden for at agere i øjeblikket af de politiledere, som forstår kernen i arbejdet og kender fundamentet. Men sådan er det ikke rigtig i politiet. Det modsatte sker.
Teorien og det manglende kendskab til politifagligheden får ofte det sidste afgørende ord. Politiet indrettes således ikke efter virkeligheden, men virkeligheden forsøges indrettet efter den økonomistyring eller de projekter og processer, som udspringer fra konsulenter og akademikere langt fra politiarbejdet. Man ansætter kommunikationsfolk til at kommunikere problemerne væk i stedet for at ansætte politifolk til at løse problemerne. Der ansættes faggrupper, som intet kendskab har til politiets arbejde eller arbejdsvilkår og sammensætning.
Ingen politimæssig forståelse
Derfor lander projekter fra tid til anden skævt og halvt, når de rammer virkeligheden ude i kredsene. Det betyder at ting bliver dyrere, og at der oprustes med akademiske kompetencer eller andre faggrupper. Det tegner sig skræmmende perspektiver af, at akademikere uden politimæssig baggrund bliver ansat til ledende operative stillinger i politiet.
Projekter og forventninger er langt hen af vejen kuldsejlet, fordi systemerne, algoritmerne og data ikke har haft den nødvendige kerne af politimæssig forståelse og kvalitetssikring. Politifagligheden og virkeligheden skal nødvendigvis inddrages, når nu politiet får en ny organisering.
Politibetjente frikendt
En 33 – årig blev forvekslet med en butikstyv på vej hjem efter en indkøbstur i Rema 1000 en lørdag aften. Han kom gående på Kastrupvej ved 21.30 – tiden, da to betjente gik på ham og lagde ham ned på jorden. De hverken kropsvisiterede ham eller fortalte, hvad det drejede sig om. Betjentene lagde ham derefter i håndjern.
Det uafhængige Klagenævn gav ham ikke medhold i hans udlægning af sagen. To civile vidner har begge forklaret, at anholdelsen så voldsom ud. Det ene vidne mente, at en betjent pressede hans hoved ned. Et andet vidne mente, at han ydede kraftig modstand ved at vride sig rundt.
Den 33 – årige fik hudafskrabninger i ansigtet. Men Klagenævnet mente ikke, at det stemte overnes med hverken betjentenes udlægning eller vidnernes udlægning. De to betjente blev frifundet. Der blev heller ikke rejst tvivl om de handlede rigtig i anholdelsesøjeblikket.
Ekskæresten fandt hemmelig adresse
For to år siden blev Cecilie stukket 46 gange af hendes ekskæreste. Inde ved siden af lå datteren på fire måneder. Med nød og næppe overlevede Cecilie. Men nu begyndte problemerne. Ekskæresten fik seks år og Cecilie fik hemmelig adresse. Men alligevel frygter hun for sit liv. En dag dumper et brev ind ad brevsprækken fra den voldelige ekskæreste.
Senere fik ekskæresten fik prøveudgang og stik mod alle aftaler fik Cecilie ikke besked. Moderen skrev til justitsministeren, der opfordrede til at kontakte Københavns Politi. Og moderen henvendte sig til dem. Her fik hun så at vide, at de ikke kunne gøre noget, såfremt Cecilie ikke henvendte sig selv.
Ofrene må kunne stole på politiet og vide at politiet vil beskytte dem.
Det tog for lang tid – dine tre måneder slipper du for
I marts 2018 blev en person overfaldet på Gothersgade. Han fik en skalle og salg med knytnæve i ansigtet. Han vidste gennem en bekendt, hvem gerningsmanden var. Det fortalte han politiet. Men alligevel gik det 532 dage fra at sagen blev anmeldt til gerningsmanden blev dømt, hvor han erkendte sig skyldig.
Overfaldsmanden blev idømt tre måneders fængsel for overfaldet. Men fordi sagsbehandlingen har været så lang – i 510 dage lå sagen stendød hos politiet, indtil BT begyndte at interessere sig for sagen, blev manden kompenseret for sin straf.
Han undgik at komme bag tremmer og betale 5.000 kr. i erstatning for smerterne. Han var i forvejen kendt af politiet. I 2016 fik han en betinget dom i en anden voldssag. Man kan godt forstå at offeret ikke tror på retssikkerheden mere.
Værdier for 70.000 kr. forsvundet – Sagen er henlagt
Berlingske kunne fortælle om en person fra Hørsholm, der var på ferie i Italien. Han anmeldte tyveriet. Politiet efterforskede sagen. Værdier for 70.000 kr. var forsvundet. To måneder efter modtog ofret en besked i sin e-boks, at politiet havde henlagt sagen. Der var ikke spor eller beviser nok til en sigtelse.
Tusindvis af alvorlige straffesager kommer aldrig for retten. Konsekvensen at mange forbrydere går fri. På villavejen i Hørsholm har nu seks af ti villaer haft indbrud. Tillidstabet til politiet er bestemt blevet større. Og som offeret siger, at den tillid har politiet jo brug for, når de står på gaden.
Pludselig var bandeleder ikke bevogtet
En 24 – årige bandeleder var blevet anholdt, bl.a. for overfald sammen med en masse andre på en anden bandeleder i en frisørsalon på Nørrebrogade. Han var blevet anbragt i en retspsykiatrisk afdeling i Slagelse. Her var der ikke andet en sundhedsfagligt personale til stede. Her var han heller ikke underlagt besøgskontrol. Besøgende havde smuglet pistoler ind i en kageæske.
Ugen inden flugten var han anbragt på et psykiatrisk ambulatorium på Bispebjerg Hospital. Her var han bevogtet døgnet rundt af to tre politibetjente. Den massive sikkerhed var helt udover det sædvanlige. Hvorfor denne forskel? Ja se det vil justitsministeren også gerne vide.
Allerede i 2010 blev politiledelsen advaret om teledata – problemer
En erfaren medarbejder advarede allerede i 2010 den allerøverste ledelse i Rigspolitiet om alvorlige problemer i den enhed, der håndterede teledata. Men han hørte aldrig noget tilbage. Der var en helt utilstrækkelig håndtering af teleoplysningerne. Men man har i ni år set igennem fingrene med de advarsler.
Medarbejderne savnede grundlæggende teknisk viden. Og heller ikke engang rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg vendte tilbage. Den ledende medarbejder stoppede i politiet samme år.
DNA – skandale
Men det er ikke kun telesagen, som volder problemer. Det gør DNA – prøver også. Siden 2012 har Rigspolitiet benyttet sig af en såkaldt 16 – strenget DNA-analyse. Før den tid benyttede Rigspolitiet den mere unøjagtige 10 – strenget analyse. Selv om teknologien har været der, har man ofte kun brugt den 10 – strengede prøve.
Nu har det så vist sig, at nogle er blevet uskyldig dømt efter den mere unøjagtige kontrol. Dette kan føre til, at der også her skal genoptages en masse sager.
Det er formentlig endnu flere tilfælde, hvor DNA – beviser er brugt i straffesager end telebeviser. Forsvarsadvokaterne har ikke adgang til dette. Men åbenbart giver dette også en masse ekstraarbejde til Rigspolitiet.
Vennetjenester i Rigspolitiet var ikke strafbart
En tidligere afdelingschef i Rigspolitiet undgår en straffesag for vennetjenester. Mellem 2011 og 2013 sikrede hun tidligere samarbejdspartnere konsulenthonorerer for 43, 3 millioner kr. på bar tre år, uden at opgaverne kom i lovpligtig udbud.
Hun kendte de tre konsulenter fra sit tidligere arbejde i DR. Den ene af konsulenterne modtog eksempelvis 4,5 millioner kroner for rekrutterings-assistance.
En del af honorarerne til konsulenterne blev udbetalt til trods for, at der ikke var underskrevet kontrakter, ligesom aftaler uden budgetrammer, var årsag til at honorarerne eksploderede.
Der blev truffet afgørelse om at sagen lukkes, fordi der ikke kan påvises at afdelingschefen har modtaget bestikkelse eller gjort sig skyldig i andre strafbare forhold i forbindelse med hendes ansættelse i Rigspolitiet.
Afdelingschefen blev fyret i februar 2017. Kort efter landede så en rapport på tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens bord. I Rigspolitiet så man stort på udbudsloven.
Man overholdt ikke udbudspligten og der er ikke dokumentationer
I 2018 landede så den anden rapport i sagen fra revisionsfirmaet PWC, der vise, at der i hele Rigspolitiets organisation manglede dokumentation for overholdelsen af udbudspligten i forbindelse med indkøb for 2,5 milliarder kroner i perioden 2013 til 2016.
Afdelingschefens relation til de tre konsulenter blev også gransket af PWC. Ifølge advokatfirmaet var der indikationer i e-mails på, at aftalerne med konsulenterne ”var baseret på tætte relationer til afdelingschefen og med direkte tildeling umiddelbart efter ansættelsen af afdelingschefen i Rigspolitiet.
Dog kunne PWC ikke entydigt fastlægge tætte venskabelige forhold af privatlignende karakter.
Advokatfirmaet havde også svært ved at få det fulde overblik over, hvilke opgaver konsulenterne løftede for de mange millioner, fordi der manglede dokumentation for, hvad der var udført for de høje regninger.
Afledt heraf er det principielt risiko for, at politiet kan havde betalt for ydelser, som ikke er modtaget lød det i rapporten. Rigspolitiet valgte som konsekvens af rapporten at politianmelde den fyrede afdelingschef. Det er den anmeldelse, som nu munder ud i ingenting.
Mange mislykkede IT – projekter
Adgangen til politiets registre var en stor hjælp i dagligdagen. Men i løbet af tiden blev teknologien overhalet inden for tablets og applikationer. Tingene skulle nu gøres smartere med færre medarbejdere. De varme hænder blev sparet væk hos politiet. Nu blev der ansat IT – folk for at udvikle og vedligeholde de smarte programmer. Politiet har vel lige som Københavns Kommune vel sagtens 400 IT – medarbejdere ansat.
Politiets sags - styringsprogram Polsag kostede 500 millioner kroner at udvikle. Men det blev kasseret.
Ja i alt syv projekter til en samlet pris på 5,5 milliarder kroner, hvoraf kun to programmer kom til at virke og blev implementeret.
Den digitale tinglysning endte med at overskride budgettet med 193 millioner kroner til en samlet pris på 653 millioner kroner og Forsvarets DeMars kostede skatteyderne 1,15 milliarder kroner i udvikling. I 2008 tre år efter implementeringen, brugte Forsvaret 259 millioner kroner alene på konsulentbistand til DeMars.
IT – direktør belønnet med 170.000 kr.
Forleden kunne vi berette om, at Rigsrevisionen betegner politiets IT – system som meget utidssvarende.
Det mærkelige er, at IT – Direktøren er den person, der har fået udbetalt mest bonus hos Rigspolitiet. Hele 170.000 kr. på et år. Og det er foruden lønnen. Hvad er det han har gjort så godt. Ja det bliver vi egentlig ikke klogere på.
- Fokus på eksekvering. Prioritering og eksekvering af projekter (25 pct.)
- Samarbejde, Implementering og forankring og forankring af samarbejde med IBM (25 pct.)
- IT – sikker hed og databeskyttelse (25 pct.)
- Den kunderettede organisation. Ny Koncern It og serviceorganisationen (15 pct.)
- Effektivisering. Reduktion af udgifter til eksterne konsulenter (10 pct.)
Bonusser på over en million
De 13 øverste ledere af politiet får samlet 1.010.000 kr. ekstra i resultatløn for 2018. Rigspolitichefen fik ud over sin løn en bonus på 90.000 kr.
Det virker underligt, at der skal udbetales de høje bonusser for man kan da ikke lige påstå, at politiet har styr på sagsbehandlingstiderne og heller ikke deres IT – system.
Langt de fleste steder er bonus en anerkendelse af særlig dygtigt arbejde. Der er opnået særlige resultater, der er vigtige og kan måles. Sådan er det ikke i politiet eller vi ved det ikke. De 13 har fået bonusser fra 35.000 kr. til 170.000 kr.
Sagsbehandlingstiden er rekordstor
Sagsbehandlingstiden er steget og steget og er nu oppe på rekordlange 376 dage. Den borgervendte kriminalitet som det hedder i bureaukratsprog – er altså ikke en del af det lønprogram, som cheferne bliver målt på.
Der skal være en fornuftig sammenhæng mellem bonus og de resultater, der er opnået. Der skal være en mening med at den udbetales. Politiets indsats bør aldrig afhænge af chefernes lønsystem. Rigspolitiet vil ikke konkret offentliggøre, hvad der konkret har haft betydning for bonussen.
Måske er det betjentene, der skal opfylde særlige mål, der sikrer chefernes bonus.
47.000 ubehandlede sager
Anklagemyndigheden har over 47.000 ubehandlede sager liggende som er over et halvt år gammel. Papirbjerget er firedobbelt på fire år. Man har indtryk af, at Danmark er blevet et juridisk galehus, hvor retfærdighed og lige behandling af borgerne er et fjernt minde. Retsplejen er i gang med at degenerere.
Problemet med ophobning af straffesager må være et ledelsesproblem. Der er nogen, der ikke i tilstrækkelig grad har fulgt med i, hvordan det går. Anklagemyndigheden har ikke kunnet følge med, fordi politiet har leveret flere sager, end anklageren har kunnet håndtere.
Straffesagskæden er et samlebånd
Når man taler om retsfølelse, råber man på politifolk. Men vi glemmer, at straffesagskæden er et samlebånd. Det er en fødekæde, hvor output skal matches med input.
Straffesager om våben, vold og voldtægt har første prioritet. De skal behandles inden for 30 – 60 dage for at overholde politisk bestemte målsætninger. Og det sker på bekostning af andre og nogle gange mere alvorlige sager – som for eksempel trafikdrab og narkokriminalitet.
Landets anklagere løber stærkt
Det er også indtrykket, at de kolossale sagsbunker og mange uerfarende anklagere skaber retssikkerhedsmæssige problemer. Her troede man, at der i retsstaten var en balance mellem forsvarer, anklager og dommer. Men der er sket en skævridning mellem især forsvarer og anklager. Man skal have erfaring for at kunne begå sig i retten.
Landets anklagere løber meget stærkt i øjeblikket. Justitsministeren har da også bestilt en analyse, der skal afdække, hvordan forholdene kan forbedres i anklagemyndigheden.
Der går hundredevis af dage før den mistænkte finder ud af, om han er skyldig. Og det samme gælder offeret, der gerne vil have en opfattelse af at retssystemet virker.
Overbelægning i danske fængsler
Også presset på Kriminalforsorgen er i den grad presset. Således er der i dag 16 pct. flere indsatte og 10 pct. færre fængselsbetjente end i 2016. Det betyder at hver enkelt fængselsbetjent skal tage sig af flere fangere.
Men det kniber med plads. I dag har man en overbelægning på 101 pct. Dette er langt over den politisk fastsatte grænse på 95.pct. I 2015 var dette tal på 91 pct.
Ligeledes er sygefraværet mere end tre gange det statslige gennemsnit. Risikoen for tidlig nedslidning er ni gange så høj som landsgennemsnittet. En politiassistent tjener således også 5.000 kr. mere end en fængselsbetjent.
Indbrud, narko og bedrageri må vente
Ofre for hasarderet spirituskørsel må vente. Det samme gælder for chikane, tyveri og bedrageri. Anklagerne har fået besked på, at det er sager om personfarlig kriminalitet, der skal behandles. Alt andet må vente.
Dette får konsekvenser. Sager kan blive forældet. De blive sværere at løfte, når de endelig kommer frem i retten, beviser kan være forsvundet og vidner kan have glemt det som de har set.
Narkosager, færdselssager m.m. må vente. Men det er politikerne, der har bestemt prioriteringen. Det kan i den grad få alvorlige konsekvenser. Det fører til mildere straffe og som vi allerede har læst også til frifindelser.
Myndighederne er i knæ
Myndighederne er i knæ. Dette svækker i høj grad retssikkerheden. Politikernes prioritering har betydning for borgernes tryghed, siger man. Men mon ikke andre kriminelle ser en fordel i denne beslutning.
Hvis en narkohandel er under opsejling i dit nabolag, skal du ikke være sikker på, at politiet dukker op. Årsagen er at politikerne har bestemt, at sagsbehandlingstiden for personfarlig kriminalitet skal være nedbragt med 10 pct. ved årsskiftet.
Politikredse får travlt
Men andre politikredse har endnu mere travlt. Her skal sagsbehandlingen være nedbragt med 15 pct. inden årsskiftet.
Man tvivler på at Fyns og Københavns Politi kan nå dette. Men i hvert fald så må andre typer kriminalitet vente endnu længere.
- Det går ud over retsfølelsen. Folks retssikkerhed tager skade. Hvis jeg ringer til politiet, tror jeg slet ikke på, at der sker noget som helst.
Ja sådan lyder det fra formanden for Odens Marineforening. I februar tømte kasseren foreningens bankkonto, hvilket betød, at foreningen manglede 97.000 kr. Sagen blev anmeldt til politiet. Men siden har foreningen absolut intet hørt fra politiet.
Politi, anklagemyndighed og fængselsvæsen utrolig stressede
Antallet af sager hos anklagemyndigheden, hvor der ikke er taget stilling til, om der skal rejses tiltale, er eksploderet. Fra 2000 til 2016 steg disse sager fra knap 29.000 til 83.000 – tæt på en tredobling.
I øjeblikket har vi et politi, en anklagemyndighed og et fængselsvæsen, der er utrolig stressede. Først næste år skal der træffes aftale om et nyt politiforlig. Det bliver ekstremt dyrt at få løst.
Et uhyggeligt alternativ
Men kære læser indtil da skal du stole på politiet.
Alternativet er et kommunalt korps som man vil etablere i Gentofte. Eller et selvbestaltet korps som i Raders, der kalder sig Guardians of Denmark. Sidstnævnte er en gruppe på 10 – 12 personer, der vil skabe tryghed i Danmark. De vil have et Danmark tilbage ”før immigranterne” ødelagde freden, siger de.
Alle kan blive medlemmer, dog med undtagelse af nazister og muslimer. Det er da hvis på tide, at politiforliget bliver forhandlet.
Kilde:
Du kan læse meget mere om politiet i vores database med omkring 3.000 artikler. Brug vores søgefunktion. Husk også, at vores Facebook opdateres flere gange dagligt.
|
