Der var masser af folk til Johnny Beyers 60 - års fødselsdag. - som blev holdt den 7. marts inden sundhedsmyndighederne og regeringens restriktioner - Engang var han formand for Nørrebro Handelsforening. Det var i den grad en udsat post, som man kan læse om i denne artikel. Flere gange er han blevet truet, fået sin butik smadret og meget mere. Men han har sandelig også modtaget priser. I dag er Johnny kasserer og næstformand og kan kalde sig malermester. Nørrebro Handelsforenings sekretær og redaktør af www.norrebro.dk, Uwe Brodersen har skrevet denne hyldestartikel til ham.
Formand for Nørrebro City
Johnny var i 1991 blevet valgt som formand for gadeforeningen ”Nørrebro City”. Fra Nørrebro Handelsforening var han blevet pålagt ikke at bruge ordet ”handelsforening”.
Formand for Nørrebro handelsforening
I december 1995 gik de tre gadeforeninger sammen. Johnny fungerede sammen med Hans Thomsen som formand for Nørrebro Handelsforening, indtil han efter generalforsamlingen blev eneformand.
I 1996 gik Johnny i HK Bladet og fortalte, at ikke alle arbejdsgivere var bussemænd.
Den tidligere formand Alfred Borenhof var bestemt ikke tilfreds med Johnnys udtalelser i dagspressen. Så han meldte sig ud af foreningen i protest. De er dog siden blevet gode venner. Og Borenhof var sammen med sin hustru med til vores jubilæums-middag.
De små butikkers store kæft
Så var det lige erhvervslejeloven. Her fik Johnny et fint samarbejde op at stå med minister Jytte Andersen. Efterhånden blandede Johnny sig mere og mere i medierne og medierne opsøgte ham, for han var altid frisk til at komme med et udsagn. Efterhånden fik han da også et par øgenavne:
- De små butikkers store kæft
- Kongen af Nørrebro
Ja selv Enhedslisten roste ham allerede dengang.
Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede
Til EU-topmødet var der travlt. Sammen med HK og politiet udarbejdede han en sikkerhedsplan.
Autonome smed brosten gennem Mc’ Donalds vinduer. Det var kun få centimeter fra gæsterne. Politiet kom, optog rapport og kørte igen. Indehaveren var rasende. Under devisen:
- Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede
Inviterede Johnny de unge fra Ungdomshuset til en middag og en øl, for at diskutere situationen.
Mange ideer væltede ud
Og så fik han ideen med, at Nørrebro eller nærmere ”Det farverige Nørrebro” skulle sælges på aktier. Men nu var myndighederne ikke oplagt til fest og farver, så de nedlagde forbud mod dette.
I Informateket i Stefansgade oplevede Johnny og sekretæren Uwe Brodersen at overborgmester Jens Kramer Mikkelsen udtalte:
- Jeg er glad for at være på Vesterbro
Det var for resten en tale som Uwe havde skrevet i sin egenskab af medlem af Nørrebro Park Kvarterløft.
Mange ideer væltede ud af hovedet på Johnny, men det var nu ikke alle, som Københavns Kommune var lige begejstrede for. Det var Etnisk regelintegration, lejeundersøgelser m.m. Og så synes Johnny det var hul i hovedet, at skulle betale for at hul i jorden. Men det skulle butikker plus en masse andre tåbelige afgifter.
Et eventyr, der endte brat
Trafikgruppen i Nørrebro park Kvarterløft meddelte offentlig, at Johnny ikke ville mødes med dem. Vi overvejede at trække os helt ude af Kvarterløftet. Johnny var oppe i det røde felt.
Efterhånden var Johnny også blevet formand for SSH (Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger) og ELO (Erhvervslejernes Landsorganisation). Han havde også hovedansvaret for NH-Distribution, hvis historie går tilbage til 1999. Københavns Kommune ville påtvinge de ældre til at handle i et supermarked, der lå uden for Nørrebro. Og det var starten til et farverigt eventyr, der endte brat.
Johnny tilbragte mere og mere tid i NH-Distribution, og til sidst var det 75 timer om ugen. Der måtte ansættes en ekstra til butikken på Nørrebrogade. I begyndelsen indbragte det en erhvervspris på 50.000 kr. og Københavns Kommune var stolte.
Morgenkrydderen
En morgen fik Johnny og Marianne morgenkrydderen galt i halsen. I Jyllands Posten kunne de læse, at Johnny havde lavet bedrageri på i alt 200.000 kr. i forbindelse med Handelsstandens Indkøbsordning.
Der blev udtaget stævning, og Sven Grønsund, formanden for Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforening blev dømt til at betale en bod på 40.000 kr. samt indrykke en beklagelses-annonce.
Men et halv år efter fortsatte beskyldningerne, efter at Johnny og resten bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening ikke kunne godkende det regnskab, der var forelagt. Antagelig har Sven aldrig betalt boden af sin egen lomme.
Og hvordan kan en avis bare viderebringe beskyldninger uden at undersøge de faktiske forhold?
Tvunget hjem fra ferie
Den 21. oktober 2004 blev der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Handelstandens Indkøbsordning. Der skulle tages stilling til en række alvorlige spørgsmål. Københavns kommune havde sat ydelserne ned og lavet om på indgåede aftaler. Retten gav Københavns Kommune dog med en løftet pegefinger.
Københavns Kommune informerede aldrig de ældre, hvad der var årsag til problemerne. Kommunen holdt bevidst penge tilbage. Embedsmænd vildledte politikerne. Takket være Københavns Kommune viste egenkapitalen et minus på 1,7 millioner kroner. Budgettet viste et minus på 200.000 kr. om måneden.
Johnny måtte hives hjem fra ferie. Og en hel nat sad vi og forhandlede. Men vores besværligheder var langtfra løst. Der blev også stillet krav om bestyrelsesansvar og meget mere. Der kom også trusler fra fagbevægelsen. Aldrig mere skulle vi samarbejde med Københavns Kommune. Stakkels Johnny og familie.
Mere vrede på rådhuset
Ungdomshuset på Nørrebro skulle nedlægges. Men Johnny gik foran for at redde dette hus. Og pludselig fik Johnny og bestyrelsen trusselsbreve. Politiet mente, at vi skulle tage dette som en oplevelse.
Sammen med Uwe skrev Johnny en kronik, hvor de spurgte om Københavns Kommune var lige glade med en omsætning på 2,4 milliarder kroner, 1.600 erhvervsvirksomheder og 3.400 ansatte. Dette skabte endnu mere vrede på rådhuset. Nørrebro Handelsforening mente flere gange, at politikerne lod detailhandlen på Nørrebro i stikken.
Og Johnny fik ideen med Butikskonsulentordningen og en butiksundersøgelse. Uwe og Johnny var henne og snakke med Per Pallesen, da han var direktør for Nørrebro Teater. Han menter, at hvis man ikke havde råd til at tage syd på, kunne man bare gå en tur gennem Nørrebrogade.
Det runde bord foran boden
Vi deltog til Kulturelle markedsdage. Johnny var efterhånden så berømt eller berygtet at alle vil tale med ham. Det gjaldt politikere og det gjaldt også de unge fra Ungdomshuset. Derfor havde vi placeret et rundt bord foran vores bod.
Den 10. nov. 2003 var trafikministeren på besøg. Også han havde en masse roser til Hr. Beyer.
Det havde Peter Olesen, forfatter, tv-mand m.m. dog ikke. Johnny og ham kom op at diskutere om, hvor dyrt og hvor billigt facadeprojekter var.
Duet med Bjørn Tiedeman
Til vores 110 års fødselsdag i handelsforeningen sang Johnny duet med Bjørn Tideman. Man kan så diskutere, hvor smukt, det så var.
Natten efter, at Johnny og en journalist havde besøgt Ungdomshuset var butikken på Nørrebrogade blevet raseret.
En somalier henvendte sig til Johnny og bad ham løse et khat-problem. Ja så var vi til møde med politi, amtslæge, eller hvad det nu hedder, og mange flere såkaldte eksperter.
Julekort fra statsministeren
Tænk engang, så fik Johnny julekort af selve statsminister Anders Fogh Rasmussen. Ja så kan det da ikke blive større.
Nu er sandheden ofte ilde hørt. For da Johnny fortalte medierne, at bankerne på Nørrebro havde for vane, at skrue op for gebyrerne, når det gjaldt indvandrer-butikker, ja så meldte en del banker sig ud af handelsforeningen.
Ungdomshuset til en krone
Det var dengang, da Johnny to gange om året mødtes med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. Ved en af de møder fik Johnny et tilbud, om at købe Ungdomshuset for en krone.
En hel uge med Skat
Når man nu er så kendt, så skal man ned med nakken. Og det forsøgte TV3 med en person, der hed Kaare Quist. De havde hyret en straffet person, som skulle lyve sig til at få malet hele lejligheden sort. Ved hjælp af trick, skjulte tv – optagelser og sammenklip skulle det så se ud som om Johnny arbejdede sort. Udsendelsen bevirkede, at Skat kom på besøg. Og en hel uge tilbragte de hos Johnny uden at denne fik betaling for det og uden at de fandt noget som helst.
Send regningen til politikerne
Ved årsskiftet 2006/2007 var Johnny atter engang i TV. Han proklamerede, at vi ikke havde noget til overs for de voldelige i Ungdomshuset. Nu måtte der findes en politisk løsning. Johnny mente også, at der var gået ild i Nørrebro. Han blev ikke videre populær, da han mente, at vi skulle sende regningen videre til Københavns Rådhus.
Men politikerne lyttede ikke. En af hans egne fortalte ham, at kommunen aldeles ikke var et forsikringsselskab. Der kom en masse hademails fra politikere og politibetjente. Men der kom også rosende mails fra uventet kant.
En weekend gik det helt galt. Da måtte Uwe sidde hjemmefra og dirigere Johnny rundt til diverse medier, der ville have fat i ham.
Da Johnny skulle til et møde på Blågårds plads for at diskutere balladen i Ungdomshuset måtte han havde livvagter på. Johnny var blevet truet af folketingsmedlemmer.
I en artikel i Jyllands Posten fortalte Ungdomshusets talskvinde, Maja, at Johnny havde et torn i siden på beboerne i huset.
Det var lige før, at Ritt havde givet et knus
Det var i den periode, hvor politikerne plejede deres eget renommé i stedet for sammen at løse et alvorligt problem. Overborgmesteren truede Johnny og foreningen. Og det gjorde Klaus Bondam såmænd også men det var i forbindelse med trafikreguleringen på Nørrebro.
Men så pludselig en dag, mødte Uwe og Johnny op på Rådhuset med to Tv-kameraer ryggen. Nu var tonen en helt anden. Det var lige før at overborgmesteren havde givet et knus. Klaus Bondam nøjedes med at give hånd. Der skulle optages noget til et program, der handlede om demokrati eller mangel på samme.
Johnny beskyldt for at være manipulerende
Da Johnny kunne bevise, at kommunens undersøgelse var fup, og vi foretog vores egen undersøgelse, blev Johnny beskyldt for at være manipulerende af medier og politikere.
En kæmpe artikel i Weekendavisen afslørede, at selv unge med ring i næsen hilste på Johnny ude på Nørrebrogade. Der var også flere unge, der mødte op i malerbutikken og gav udtryk for deres frustrationer. Ja til sidst blev Johnny inviteret med til mandagsmøder i Ungdomshuset.
Beskyldt for ikke at ville møde Trafikudvalget
I april 2007 modtog Johnny PG-Prisen stiftet af bladet PaaGaden. Bladet var normalt venstreorienteret, men egentlig var Nørrebro Handelsforening altid blevet godt behandlet i dette blad.
Det var bestemt ikke altid lige let, at være formand, således fik Johnny vide, at han i 15 år ikke havde bevæget sig med hensyn til trafik, og at han gik ind for forurening. Det kunne han læse i det lokale ugeblade. Der stod så endvidere, at han nægtede at møde det lokale trafikudvalg.
Hvad fanden har du gang i?
Alt imens havde Ungdomshus-konflikten kostet samfundet 150 millioner kroner, 1.200 anholdte, frustrerede politikere, trætte betjente, lukkede butikker og en bydel med et dårligt omdømme. Butikkerne havde mistet en anseelig omsætning. Havde man nu lyttet til Johnny var dette undgået. Men han blev ved med at modtage hademails:
- Tror, at det er på tide, at du stikker piben ind.
- Hvad fanden har du gang i?
- Er du klar over, hvor mange politibetjente, der arbejder i døgndrift?
- Vil du have endnu et sted, hvorfra deres terror og hærværk skal finde sted?
- Du må være snotdum. Hvordan kan du seriøs mene, at Københavns Kommune skal betale for en flok autonommes hærgen på Nørrebro.
- Du har vel solgt maling til dem, og så vil du sende regningen til kommunen. Prøv hellere at bruge dine kræfter på at fortælle forældrene til disse børn, at de skal leve op til det ansvar, de har påtaget sig ved at få børn og så tage hjem til deres ville og opdrage dem.
Også mails fra fans
Vi lavede sammen en presseinfo, som skabte en del medieopmærksomhed:
- Hvorfor skal 71.000 borgere være gidsler for manglende politisk vilje.
Dette vakte endnu mere politisk vrede. Men så var det jo rart, at Johnny modtog denne mail:
- Kære Johnny Beyer og andre i handelsforeningen. Jeg synes, at I stiller rigtig gode spørgsmål og laver fine beskrivelser af, hvordan det er, at være på Nørrebro p.t. Jeg stiller mig til rådighed for jer. Hvordan kan jeg hjælpe?
En partiformand skrev følgende til Johnny:
- Hej Johnny, ville bare lige give dig min fulde støtte i din ageren i den ulykkelige ungdomshussag, det er godt gået. Det er ærgerligt, at I er blevet uskyldige gidsler i en voldelig konflikt, som alle kunne se, komme. Jeg vil håbe, at der kommer løsninger, der kan gøre, at I slipper for mere hærværk.
Ja selv et folketingsmedlem fra Socialdemokraterne skrev dette:
- Godt gået i medierne. Jeg bakker jer fuldstændig op.
Havde Johnny glemt de borgerlige værdier?
Men uha-uha. Igen engang fik Johnny at vide, at han havde glemt de borgerlige værdier.
Truet på Facebook
Ja så blev vi også truet på Facebook, at hvis vi ikke fjernede en bestemt artikel på Facebook, så ville man smadre nogle af Nørrebro Handelsforenings butikker
Gik rundt og samlede ind til julebelysning
Mange gange gik Johnny selv rundt for at samle ind til julebelysning. Marianne var også med. Ja de fleste gange blev butikkerne besøgt flere gange. Disse besøg i Nørrebros butikker var bestemt ikke altid lige sjove.
Ofte tog det 14 dage. Der var ikke nogen til at lede virksomheden i den tid. Og hver gang måtte Nørrebro Handelsforening selv betale det som manglede for at man kunne få julebelysningen op hænge.
Der var så ballade, hvis ikke der hang julebelysning over hele Nørrebrogade. Hvert år skulle Johnny så høre på lokalpolitikerne, der kritiserede handelsforeningen, fordi man ikke var i stand til at samle penge ind. Det var de samme politikere, der havde besluttet, at tilskuddene fra det offentlige skulle mere end halveres.
Vi kunne fortælle meget mere
Vi kunne fortælle meget mere, men så ville denne artikel blive alt for lang. Men tillykke med de 60 år. Nu er du både kasserer og næstformand. Du har fortjent ti gange Hurraaaaaaaaah
Uwe Brodersen – sekretær Nørrebro Handelsforening |
