Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Dårlig situationsfornemmelse

Kære politikere – krisen er ikke over. En bilfri zone i Middelalderbyen. Beboerne foretrækker den mest restriktive model. Det bliver dyrt at få udskiftet badeværelset. Hvilke biler kører det ind i zonen? Det bliver mindre attraktivt at drive virksomhed. Mange brancher er stadig i knæ. Er forudsætningen for en bilfri by i orden? Protester mod ikke påbegyndt p – kælder. Er det nu også det, restauranter har brug for? Er det nu vi skal diskutere Roadpricing? Begrebet ”Den nødvendige trafik” er forsvundet. Mere effektive p – vagter på el – cykel. I år vil man atter kigge på skilte. Parkeringsbødernes ultimative Top – 10. Befinder politikerne sig i en anden verden.

Kære politikere – krisen er ikke over.
Krisen er ikke over for detailhandlen, restauratørerne og hotellerne endnu. Men det bekymrer ikke politikerne i Københavns Kommune. For nu skal der iværksættes forsøg med den bilfri middelalderby. Og mit i krisen sendte politiker så et budskab ud om, nu skal vi Roadpricing.

Er Københavner – politikerne slet ikke klar over at erhvervslivet lider. Kunne man ikke holde lidt igen og glæde sig over, at store dele af erhvervslivet alligevel overlever.

En bilfri zone i Middelalderbyen
Vi har tidligere beskæftiget os med, at et flertal af politikere vil skabe en bilfri zone i det område, der kaldes Middelalderbyen. Det er den del, der ligger mellem H.C. Andersens Boulevard, Nørre Voldgade, Gothersgade, Kongens Nytorv og Holmens Kanal og inkluderende Slotsholmen.

Man har tre forskellige scenarier. Efter overborgmesterens mening skal varebiler og håndværkere kunne komme til. Næste år skal der sættes ni millioner kr. af for at lave forsøg med de tre scenarier. I det mest vidtgående forsøg vil man begrænse trafikken med 75 – 85 pct. samt begrænse parkeringspladserne med 80 – 90 pct.

Beboere foretrækker den mest restriktive model
Og i det mest vidtgående forsøg vil man nægte taxaer, busser og håndværkere i at køre ind i området.

Der er blevet nedsat en borgergruppe på 36 personer, som har valgt den mest restriktive løsning. Så kan vi nok regne ud, at der ikke har været særlig mange detailhandlere og hotelejere i denne gruppe.

Det bliver dyrt at få udskiftet badeværelset
Man har ikke taget hensyn til borgere uden for hovedstaden. Og så har man ikke taget hensyn til handicappede. Fremover vil det blive meget dyrt for en familie i området, hvis de skal have et nyt køkken eller badeværelse, når håndværkeren ikke må køre ind i området.

Hvilke biler kører i dag ind i zonen?
Beregninger fra Københavns Kommune har tidligere vist, at 

  • 15.000 biler kører ind i Middelalderbyen pr. døgn 
  • 6 ud af 10 biler er personbiler 
  • 2 ud af 10 biler er varebiler 
  • 2 ud af 10 biler er taxaer, busser og andre køretøjer

Man har i byplanlægningen ikke taget højde for alle de p – pladser, der nedlægges.

Det bliver mindre attraktivt at drive virksomhed
Det hele er nok ikke så let som politikerne har forestillet sig det. For hvis man ikke passer på, så bliver det om nogle år mindre attraktivt og måske ligefrem umuligt for beboere, forretninger og virksomheder at have adresse inden for dette område.

Den mest restriktive model siger nemlig, at virksomhederne vil miste omsætning: 

  • Detailhandelen mister 2 til 7 pct. 
  • Restauranter mister mellem 0 og 5 pct. 
  • Liberale erhverv mister 7 til 9 pct. 
  • Hoteller mister 30 til 50 pct.

Man lukker helt eller delvist ned for biler og busser, der leverer gæster til hotellerne. På et tidspunkt bliver politikerne nødt til at tage stilling til, om de vil satse på erhvervslivet eller ej.

Mange brancher er stadig i knæ
Mange brancher er helt eller delvist i knæ efter krisen. Det har i den grad berørt virksomhederne i København. Så lugter i den grad af manglende situationsfornemmelse, hvis man allerede vil gennemføre forsøg.

Enkelte virksomheder oplever i øjeblikket milliontab hver måned. Hvorfor lader man ikke planerne ligge i skuffen fire - fem år til virksomhederne igen er ovenpå?

Men nej – det der koster med forsøg, skal absolut på kommunens budgetforslag allerede i år. Det vidner helt ærligt om manglende omtanke. Ved politikerne ikke hvad der sker omkring dem?

Er forudsætningerne for en bilfri by i orden?
Forudsætningen for en bilfri by er at infrastrukturen er i orden. En af de bedte løsninger ville være en Park and Ride service. Dette betyder, at pendlere kan parkere deres bil uden for byen og så tage den kollektive trafik ind til byen.

Vi har ganske rigtig fået City – ringen, men hvorfor har man ikke fået anlagt p – pladser ved Flintholm Station? Her er det kun plads 36 biler.

Ny Ellebjerg Station har været mange år undervejs. Efterhånden bliver det Danmarks næststørste station. Her smelter to S-togsruter sammen, godsbanen. To passagertogslinjer og Metroen sammen. Hvorfor har man ikke tænkt på at etablere p – pladser for pendlerne? Det virker ikke gennemtænkt.

Politikerne havde længe besluttet, at der skulle oprettes en P – kælder med plads til 214 biler under Dantes Plads. Nu har man fortrudt denne beslutning og forsøger at annullere dette på grund af omfattende protester.

Protester lukker måske ikke påbegyndt P – kælder
Så er det man spekulerer på om også Østre Ringvej med Havnetunnellen bliver opgivet på grund af protester eller fordi, at der ved næste valg kommer et rødere flertal. Filosofien her er, at når der bliver anlagt flere veje vil der komme flere biler.

At en sådant anlæg vil gavne trængslen i Indre København, ligger fjernt for et evt. sådan et flertal.

Er det nu også det, restauranter har brug for?
Det ser ud til, at et politisk flertal går ind for at inddrage p – pladser til servering for restauranter. Helt klart ser dette endnu ikke ud til at være. Men som en slags kompensation for restauranter må disse bruge p – pladser til at servere mad og drikke for deres gæster.

Restauranterne har i den grad lidt under krisen. Det skal vi da vi være de første til at erkende. Men hvor stor er behovet for dette og hvor mange p – pladser vil man i givet fald så nedlægge?

Således har det været fremme at en tredjedel af Københavns restauranter vil lukke. Det håber vi så sandelig ikke. Men restauranternes problemer løses ikke bare ved at give dem mulighed for at inddrage byens sparsomme p – pladser.

Er det nu, vi skal diskutere roadpricing?
Midt under krisen er der også kommet forslag om vejskat og roadpricing. Mon ikke man har andet at tænke på i disse tider?

Københavns Kommune har fået lovet en analyse, der viser hvordan man kan reducere biltrafikken kraftig i København. Man kunne forestille sig, at man indføre en kilometerpris på mellem 0,5 og 2,4 kroner, hvor det vil være dyrest i myldretiden.

Mængden af biler vil blive reduceret med 33 pct. i myldretiden. Og 19 pct. uden for myldretiden. Antallet af kørte kilometer vil blive reduceret med 23 pct.

Politikerne lægger ikke skjul på, at de vil have bilisterne til at ændre adfærd, og det sker det med Roadpricing.

Men de borgere i hovedstaden, der har samme kørselsbehov som i dag. Og som de ikke kan skifte ud med den kollektive trafik, ja de kommer af med årlige udgifter på mellem 2.300 kr. og 16.300 kr. viser regneksempler fra analysen.

Københavns Kommune håber at få lov til at lave forsøg med roadpricing.

Begrebet ”Den nødvendige trafik” er forsvundet
Hvis der kommer højere priser, ja så kommer der færre biler. Men det betyder også at man kommer hurtigere frem til sit mål. Og så bliver det måske mere attraktivt at køre i egen bil. Så dem der har råd vil fortsat køre i deres egen bil.

Målet med roadpricing er blandt andet at begrænse færdsel i bestemte tidsrum, begrænse CO2 – udledning og finansiere infrastruktur og vedligeholdelse.

I Danmark har vi eksempler på Storebæltsbroen, Øresundsbroen og Kronprinsesse Marys’ s Bro, hvor bilister betaler for færdslen på broen reguleret af type køretøj og tidspunkt.

Forsvundet er begrebet ”den nødvendige trafik” eller også kaldet ”erhvervstrafikken”.

Mere effektive P -vagter på cykel
Og så er Københavns Kommune stolte af at kunne fortælle at p – vagterne har været endnu mere effektive i år. Der er uddelt 25.000 flere P – bøder. Grunden til dette er, at P – vagterne har fået el – cykler. Nu er de blevet mere fleksible.

I 2019 blev der således pålagt 332.713 parkeringsafgifter. Men dertil skal nok også nævnes, at der er oprettet tre nye tidsbegrænsede parkeringszoner.

I år vil man atter kigge på skiltene
Men det virker lidt forkert, at det stadig er besøgende til Rigshospitalet, der bliver pålagt mange p – afgifter. Det er årsag til, at Blegdamsvej og Frederik den femtes Vej ligger på top – ti.

Atter engang taler man om bedre skiltning. Det gjorde man også sidste år.

Positivt for erhvervslivet er, at der er reserveret 500 erhvervsparkeringspladser, som er reserveret for biler med gule nummerplader.

Parkeringsbødernes Ultimative Top – ti liste: 

  1. Juliane Maries vej 
  2. Bådsmandsstræde 
  3. Nyropsgade 
  4. Øster Farimagsgade 
  5. Blegdamsvej 
  6. Østerbrogade 
  7. Frederik den femtes Vej 
  8. Dyrkøb 
  9. Gothersgade 
  10. Flæsketorvet

Befinder politikerne sig i en anden verden?
Men se egentlig burde politikerne tænke på noget andet i denne tid end at gøre forholdene værre for erhvervslivet. Mange virksomheder kæmper i øjeblikket for at overleve. Men måske befinder politikerne sig i en anden verden? 

  • Husk at vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16