Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

De kæmper i Mjølnerparken

I strid med etnisk ligebehandling, uværdigt og udansk og forskelsbehandling. Ja sådan siger de beboere, der har stævnet transport – og Boligministeriet. 228 familier skal tvangsflyttes. Blok 2 og 3 skal sælges til en privat investor. Ni husstande er med i stævningen.

I strid med etnisk ligebehandling m.m.
En række beboere i Mjølnerparken har nu stævnet Transport – og Boligministeriet for etnisk diskrimination. Det er ni husstande, som er med i stævningen

De mener, at regeringens politik er i strid med lov om etnisk ligebehandling, EU-retten og Danmarks internationale forpligtelser. Omkring halvdelen af lejlighederne fra det meget omtalte boligområde skal sælges for at leve op til ghettopakken. Det har vi tidligere fortalt om.

Uværdigt og udansk
Muhammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken siden det blev opført i 1987. Han er en af hovedkræfterne bag det civile søgsmål. Han mener at det uværdigt og udansk at føre en politik, der diskriminerer en befolkningsgruppe med ikke-vestlig baggrund herhjemme.

Vi har tidligere omtalt stedet og ved at folk generelt er glade for at bo her. Selv har formanden foreslået en model, hvor 60 pct af de lejligheder, der som følge af ghettoloven skal omdannes, i stedet bliver udbudt som studie – eller seniorboliger.

Forskelsbehandling
Aslam mener, at vi nu har en lovgivning, hvor nogle bliver udsat for forskelsbehandling. Det er derfor sagen er så vigtig. Han påpeger, at folk har set sig blindt på navnlig en specifik gruppe i samfundet.

Og så nævner han, at hans hjem er ukrænkelig og hævder, at han og naboerne bliver behandlet ringere end folk, som bor i sammenlignelige områder, der ikke er klassificeret som ”hård ghetto”.

Advokaten, som skal køre sagen, mener netop, at beboerne skal fraflytte på grund af et afgørende kriterium, der har med etnisk oprindelse at gøre. Det betyder at det er ulovlig diskrimination.

Dagbladet Information har talt med en række juridiske eksperter, der mener at beboerforeningen har en god sag.

228 familier skal tvangsflyttes
Mjølnerparken defineres som ”hård ghetto”, bl.a. på baggrund af beboersammenhæng. 228 familier skal tvangsflyttes. Heriblandt også rent danske familier.

Opdelingen af vestlige og ikke – vestlige borgere bliver af FN-Komiteen for sociale. økonomiske og kulturelle rettigheder anset som diskriminerende.

Sagsanlægget får også støtte fra Almen Modstand, et landsdækkende netværk af beboere fra almene boligbyggerier, som startede som en reaktion mod ghettoloven. De accepterer ikke truslen om at skulle tvinges væk.

Også i andre byer er beboerne utilfredse.

Blok 2 og blok 3 skal sælges
Stævningen får ikke noget opsættende virkning på det planlagte frasalg. Advokatfirmaet har yderligere 30 klienter i Mjølnerparken.

Sagsøgerne bor alle sammen i de to blokke blok 2 og 3, der skal sælges til private investorer. Der vil nok gå et års tid, inden der kommer en afgørelse i den første instans i Københavns Byret.

Aslam menter, at det kan blive en lang og opslidende kamp, der også kan få betydning for de 14 – 15 andre steder i landet.

Mange beboere i Mjølnerparken har en god uddannelse og sørger også for at deres børn får en god uddannelse. De forsørger selv deres familie og lægger ikke samfundet til last. De skal også tvangsflyttes.

Boligministeren: Et flertal har godkendt planen
Boligministeren ser ikke noget problem i stævningen. Han mener dog at forarbejdet til ghettoloven er lavet godt nok til at man ikke kommer i konflikt med juraen. Men han anerkender dog at lovgivningen om ghettoloven er ”kontroversiel”. Han påpeger dog, at det ikke er et bredt flertal for at afprøve sagen ved domstolen.

Ministeren mener også at et flertal blandt beboerne har accepteret ghettoloven. Det handler netop at blande befolkningsgrupperne, siger han.

Der er også opbakning til projektet fra Københavns Borgerrepræsentation og kommunalbestyrelser rundt omkring i landet. 

  • Vi har flere gange skrevet om Mjølnerparken. Vi har også tidligere beskrevet Ghettoplanen og konsekvenserne. Gå ind i vores digitale arkiv.

Kilder: 


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16