Der er kommet skår i glæden. Et bagholdsangreb var planlagt. København skal af med endnu flere penge. Bispebjerg og Nørrebro, landets fattigste ”kommuner”. En god likviditet. Andre udfordringer i København. Tænk, hvad man kunne have fået. Anlægsloftet. Slut med statslige byfornyelsesmidler. Det flyder ikke med honning i gaderne, tror man. Der er masser af sociale udgifter. Byfornyelserne var ikke altid lige smarte. 80 milliarder er brugt i byfornyelse Enorm beboerudvikling. Leveomkostningerne er højere i hovedstaden. Det gavner hverken hovedstaden eller resten af landet at tale om et lokomotiv.
Der er kommet skår i glæden
Vi har været i gang med den store udligningsreform. Kigger man på reaktionerne, så er holdningen, at det simpelthen flyder med mælk og honning i Københavns gader. København skal i stigende grad afleverer milliarder til de kommuner, der ikke har det så godt. Men der er kommet skår i glæden.
Et bagholdsangreb var planlagt
Jyllands Posten modtog en mail, de nok ikke skulle have haft. Og det var en mail, der var fremstillet af Socialdemokratiets hær af spindoktorer, der handlede om et angreb på Venstre. Statsministeren har sagt undskyld og sagt ikke kendte til denne mail. Men det er vel noget, hun skal sige i den situation.
Det er ikke særlig befordrende for det politiske klima, når man midt i en forhandlingssituation planlagde et bagholdsangreb.
Og man kan vel fortænke Venstre, at de mistede tilliden.
København går imod regeringen
Også i denne sag havde Jacob Næsager fra De Konservative samlet både blå og røde. Man pålagde Frank Jensen at gå til regeringen og sige nej tak til regeringens forslag m.h.t. regeringens reform af udligningssystemet.
København skal af med endnu flere penge
18,5 milliarder kroner skal fordeles til 98 kommuner og blå blok mener, at socialdemokratiske kommuner blev forfordelt. Og det er ret kompliceret at finde ud af regnestykket og argumentere for det. Det er såmænd heller ikke lige det denne artikel handler om.
Det handler om, at nogle hovedstadskommuner plus København selv skal af med endnu flere penge. Man skulle tro, at der var en grænse for, hvor meget København skal af med. Men denne grænse er nok engang overskredet. I forvejen betaler Københavns Kommune 1,7 milliarder kroner. Nu skal det så lægges en halv milliard oven i. Ja det beløb holder heller ikke mere. Et kriterie er forsvundet nemlig udlændinges uddannelse så nu er København oppe på 700 millioner kroner ekstra.
Ja og p – pengene må man heller ikke beholde. Her har vi så yderligere 0,5 milliarder kroner.
Ikke plads til alle i København
I øjeblikket er det ikke plads til alle i København. Boligerne er alt for dyre. Og når de lavestlønnede skal til at betale mere i kommuneskat, så rammer det endnu flere. Det er også mærkeligt, at hovedstaden skal betale til kommuner, der har mindre serviceudgifter pr. borger end hovedstaden.
Højere kommuneskat kan forstærke uligheden i hovedstaden på den måde, at flere af de lavestlønnede flytter hurtigere.
Bispebjerg og Nørrebro – landets fattigste ”kommuner”
Det sker selv om man har dobbelt så mange i lavindkomstgruppen som landsgennemsnittet. Der er flere fattige, misbrugere, hjemløse og indvandrere. Hvis Bispebjerg og Nørrebro var selvstændige kommuner, ja så var det de to fattigste kommuner i landet.
I 1993 stod Region Hovedstaden for 34, 52 pct. af landets bruttonationalprodukt. I 2016 var dette tal steget til 40,81 pct. Der sker i den grad en udvikling, men der følger også udgifter med.
En god likviditet
Det er da også rigtig, at København har en solid likviditet. Men i realiteten er likviditeten øremærket til konkrete anlægsprojekter for eksempel cykelstier, veje, grundkøb, nye skoler, daginstitutioner med mere. Alt dette skal opføres for at følge med i de 10.000 af nye københavnere, der kommer hvert år.
Godt nok kommer mange med høje lønninger til hovedstaden. Der velstandsfremgang. Men det betyder også, at boligpriserne stiger. Der er efterspørgsel efter boliger. Dette betyder igen, at der ikke mere er alle, der har råd til at bo i København. Der skal bygges billigere boliger og almene boliger, men grundpriserne er blevet alt for dyre på grund af efterspørgslen.
Andre udfordringer i København
Der er også andre udfordringer i København, som det ikke er i provinsen. Og det er trængslen på vejene. Ifølge tal fra Vejdirektoratet spilder bilisterne i hovedstadsområdet samlet 140.000 timer om dagen på at blive forsinket i trafikken. Pendlerne på Hillerødmotorvejen er nok dem, der er hårdest ramt.
Men det er ikke kun trængslen, der er en udfordring. Det er også sociale og uddannelsesmæssige problemer.
Tænk, hvad man kunne have fået
Siden 2007 er udligningen steget fra 7 til 18,5 milliarder kroner. For de penge kunne hovedstadsområdets borgmestre have betalt løn til mere end 45 tusinde kommunale medarbejdere, anlagt 7.000 fodboldbaner eller bygget 80 spritnye tresporede skoler.
Infrastrukturen i hovedstaden trænger ifølge erhvervslivet til et løft. Der er behov for endnu mere Metro og avancerede trafikløsninger.
Anlægsloftet
Husk også, at fra at bo 480.000 indbyggere i København i 1970erne er der nu over 700.000 i storbyen. Men Københavns Kommune må nu engang ikke bruge de penge, der skal til for at sikre byens behov. Den store synder hedder ”Anlægsloftet”.
Disse penge er sat af til et formål, men de må ikke bruges. Resultatet er, at projekter bliver udskudt og nogle projekter bliver helt aflyst. Og det betyder også at ting som trafiksikkerhed bliver nedprioriteret.
I forbindelsen med Corona er reglerne om anlægsloft så lavet om. Af hensyn til beskæftigelsen kan man bruge løs med begrænsninger.
Slut med statslige byfornyelsesmidler
Det er lykkedes at fastholde københavnerne med en solid indtægt – godt hjulpet på vej af en galoperende urbanisering. Statslige byfornyelsespenge hjalp med til dette. Men den kasse er nu også lukket i.
Jo undertegnede har siddet i diverse område – og kvarterløft i tidens løb. Dette fandt sted i udsatte dele af kvarterer. Der er stadig mange lommer omkring i København med utidssvarende boliger og socialt udsatte grupper for eksempel i Nordvest - kvarteret og Sydhavnen. Her står en del af befolkningen også uden for jobmarkedet.
Det flyder ikke med honning i gaderne
Der er en opfattelse, at København er vanvittig rig og at der nærmest flyder med honning i gaderne. Det er rigtig, at København ikke er på fallittens rand og at vi har fået en mere mangfoldig by med bedre skatteindtægter. Men i takt med at byens indbyggertal stiger kommer der også flere udgifter.
Byfornyelsen var ikke altid lige smart
Den københavnske byfornyelse kom i tre bølger. Den første startede før Anden Verdenskrig. Og den kulminerede i 1980erne på Nørrebro, hvor kodeordet var sanering, hvilket betød at gamle bygninger og hele gader blev jævnet med jorden og erstattet med nybyggeri.
Det viste sig i sidste ende ikke at være en bæredygtig model – særlig saneringen af Den Sorte Firkant på Nørrebro. Det endte med et uhensigtsmæssigt resultat. Det blev grundlæggende miserabelt at se på og undervejs var der folkelige protester, også fra Nørrebro Handelsforening. Pludselig var kundeunderlaget væk. De var blevet tvangsforflyttet. En masse butikker måtte lukke.
Se engang på Strøget
Og når vi nu kigger på erhvervslivet. Så kig engang på Strøget. Her er op til 53 tomme lejemål på Strøget og de tilstødende gader. Det er en kedelig rekord. Usikkerheden om tiden efter hjælpepakkerne ulmer.
På Strøget er der også mangel på internationale brands på Danmarks dyreste kvadratmeter. Situationen med tomgang er værre nu end under finanskrisen. Men det er nødvendigvis ikke selve krisen, der er skyld i dette. Det er en årsag til at et stigende antal butikker flytter. Den negative spiral bliver man nødt til at få stoppet.
Det er hverken sjovt for butikkerne eller udlejerne. Strøget er i den grad afhængige af turisterne, der er blevet væk.
80 milliarder i byfornyelsesmidler
Belært af erfaringen valgte man anderledes på Vesterbro. Her blev målet at opgradere de eksisterende boliger, som i mange tilfælde blev slået sammen til familieboliger. Samtidig bevarede man den kendte Karréstruktur.
Som modsætning til Nørrebro handlede det om at bevare kvarterets identitet og fysiske struktur. Fra 1980 til 2010 blev der brugt 80 milliarder kroner på byfornyelse i København.
Enorm beboerudvikling
Beboerudviklingen er enorm. I dag taler man om den gentrificeringsproces, der skete og som stadig sker, som noget negativt. Men det var meningen, at de oprindelige beboere skulle flytte. Det handlede om at gøre København attraktiv for børnefamilier.
I dag er det ikke svært at få ressourcestærke danskere til at slå sig ned i København, som ifølge prognoserne står over for en befolkningstilvækst på over 100.000 frem mod 2030.
Særlig erhvervslivet på Nørrebro har mærket til modstand af denne udvikling.
Leveomkostningerne er højere i hovedstaden
Leveomkostningerne er højere i hovedstaden. Flere borgere plages af trafikstøj. Man glemmer også at syv ud af landets ti hårdest belastede områder findes i hovedstadsområdet. Bliver man ved med at forhøje hovedstadens bidrag så kan man risikere manglende vækst og udvikling. Det vil også gå ud over resten af landet.
Jobmaskinen København
Danmarks Statistik inddeler landet i 11 forskellige landsdele og kun i fire af landsdelene er beskæftigelsen i dag højere, end den var i 2008. Her må vi nok erkende, at København er stukket af. I dag har man et indeks på 116 målt i forhold til første kvartal 2008.
Landsdelen Københavns Omegn havde den næststørste fremgang med et index på 109, 3. I det jyske er det kun landsdelen Østjylland, hvor der i dag er flere personer i arbejde end for 11 år siden. Vækst og beskæftigelse er rykket markant øst på og især til København.
Skiftet i erhvervsstruktur i retning af servicesektoren og oplevelsessektoren spiller en stor rolle. Samtidig er internationale investeringer strømmet til hovedstaden. Jobfesten kører i højere tryk i hovedstaden.
Væksten i Region Hovedstaden har været højere her, end i resten af landet.
Vi har også set en udflytning fra København af dem, som er på kanten af arbejdsmarkedet. De bosætter sig i provinsen. Det gør at de landsdele får sværere ved at indhente de tabte job.
Hertil kommer, at der er nogle områder i landet, der er knyttet mere op på industrien. Der har været fremgang i beskæftigelsen i industrien, men slet ikke i det omfang, vi har set i servicesektoren.
Udviklingen i København er kommet til trods for, at byen konstant dumper i disciplinen med at få skabt et godt erhvervsklima. Ambitionen er, at det skal være en af de bedste byer at drive forretning i. Men så er det vel på tide at føre en mere erhvervsvenlig politik. Og så lige se på, hvad det er, at erhvervslivet efterlyser.
Tårnby ekstra hårdt ramt
Corona- krisen har ført til at masser af ansatte i lufthavnen er blevet fyret. Det fører til at Tårnby nok den dag i dag er en af de værst ramte kommuner i landet. Det bør der tages hånd om.
Det gavner hverken hovedstaden eller resten af landet
Det er alt for simpelt at betragte hovedstaden som et vækstlokomotiv med resten af landet som et viljeløst påhæng, der blot tøffer med. Det er lige så misvisende som at sige, at borgerne i hovedstaden lever fedt af resten af landets hårde slid.
Hvis vi fortsætter diskussionerne om hvem der er lokomotivet og hvem der snupper en gratis billet, gavner det hverken hovedstadsområdet eller resten af landet.
- Vi har tidligere beskæftiget os med byudvikling og modstand mod gentrificering. Ja vi har også skrevet om de store saneringer dengang på Nørrebro, hvor over halvdelen af butikkerne forsvandt. Brug søgefunktionen og gå ind i vores digitale database. Her ligger der over 3.000 artikler.
Husk også vores Facebook – vi opdaterer flere gange dagligt. |
