+4,9% i samlet fremgang i butikkernes kasseapparater i årets første 4 måneder mod 3,9% i de samme måneder sidste år.

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk

+4,9% i samlet fremgang i butikkernes kasseapparater i årets første 4 måneder mod 3,9% i de samme måneder sidste år.
Gennemsnit for 31 specialbrancher med udvalgsvarer +8,6%.
Samlet fremgang i april +7%. Specialbrancher +16%

De nyeste tal fra Danmarks Statistik over udviklingen i detailhandelen for januar-april i forhold til januar-april sidste år viser en samlet fremgang i butikkernes kasseapparater på 4,9%. 25% - 1/4 bedre vækst end sidste års fremgang i de samme måneder på 3,9%.

Kolonialhandel (købmænd, brugser m.v.) måtte registrere en tilbagegang på 1,7%. Supermarkeder ren nulvækst på 0,0% og discountkæderne i dagligvarer "kun "en vækst på 3,4% mod året 2003 på +16,0%, og 2004 skrumpet til +5,1% og nu de første 4 måneder i år yderligere skrumpet til kun +3,4%. Dagligvaresektoren er på hælene omsætningsmæssigt set i forhold til den øvrige detailhandel. Det bliver ikke bedre, når LIDL melder sin ankomst.

Beregninger og uddrag foretaget af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger over de nyeste tal fra Danmarks Statistik viser:

Samlet fremgang i april + 7%
31 specialbrancher med udvalgsvarer:
Branchegennemsnit +16%

April gav detailhandelen en samlet vækst på 7% i butikkernes kasseapparater. Bedre end ventet af de fleste. De 31 specialbrancher med udvalgsvarer opnåede som branchegennemsnit en fremgang på hele 16% i april. Det bedste i mange år for en enkelt måned.

Blandt specialbrancher med fødevarer klarede slagtere sig bedst med en fremgang på 13%, næstbedst blev gruppen: "andre specialforretninger med fødevarer" med +12% og trediebedst bagere med +7%

For brancher med beklædning og fodtøj m.v. blev det til +53% for lædervarer i april, til +27% for dametøj og +25% for herretøj som trediebedst.

For brancher med boligudstyr klarede byggemarkeder sig bedst med +33%, +25% til plade(musik)forretninger og trediebedst tæpper med + 18%.

Blandt øvrige specialbrancher klarede forhandlere af gaver og forbrugskunst sig bedst med en vækst på 48% i april næstbedst urmagere/guldsmede(blandet butik) med +33% og cykelhandlere med +22% som trediebedst.

Samlet fremgang på 4,9% i årets første 4 måneder

31 specialbrancher med udvalgsvarer:
Branchegennemsnit på +8,6%%

En samlet fremgang i detailhandelen på 4,9% i årets første 4 måneder er det bedste opnået i flere år. De 31 specialbrancher med udvalgsvarer opnåede som branchehennemsnit en fremgang på 8,6%.

For specialbrancher med fødevarer klarede gruppen: "Andre specialforretninger med fødevarer" sig bedst i årets første 4 måneder med +9,0%, +8,9% til slagtere og trediebedst bagere med +7,7%.

For detailbrancher med beklædning og fodtøj m.v. klarede lædervarer sig bedst med +29,2%, +20,5% til herretøj og trediebedst dametøj med +20,0%.

For brancher med boligudstyr gik det bedst for byggemarkeder med +31,5%, +10,2% for møbler og trediebedst for insenkram med +9,3%.

Blandt øvrige specialbrancher gik det bedst for butikker med gaveartikler og brugskunst med +41,6%, +14,2% for urmagere/guldsmede (blandet butik) og trediebedst for rene urmagerforretninger med +12,5%.

Lidt for løfterige (luftige)

ekspertforventninger til vækst og beskæftigelse med ny lukkelov

Efter vedtagelse af den nye lukkelov med en udvidelse af antallet af søndage til 20, er analyseinstituttet Retail Institute Scandinavia ud fra en undersøgelse og ekspert i forbrug og detailhandel ved Copenhagen Business School, dekan Ole Stenvinkel Nilsson begge citeret i Berlingske for, at en samlet stigning i detailhandelen på 10% er realistisk. Det er skudt ved siden af.

Måske ud over de 4,9% som opnået i årets første 4 måneder en tilbudspresset beskeden ekstra vækst i 2. halvår i år som overgangshalvår, hvor der vil være flere søndage at bruge af, end i 2. halvår til næste år.

Dæmper på julehandelen

Ingen blandt de store kæder og storcentre i detailhandelen vil formentlig turde andet end at gøre brug af samtlige søndage. Det kan presse et ekstra salg igennem. Et ekstra salg i eftersommeren og efteråret, der sammen med markant øgede investeringer i charterferie her i sommer foruden stigende benzin/oliepriser måske tapper familiernes rådighedsbeløb så meget, at det sidst på året kan og vil sætte en dæmper på julehandelen. Mest realistisk er måske et par ekstra procenter end ellers opnåelig i 2. halvår for den samlede detailhandel , men næppe over 7% for den samlede detailhandel i 2. halvår og dermed næppe over 6% i samlet vækst for hele året 2005. I 2004 blev den samlede vækst i butikkernes kasseapparater på 3,6%

Færre fagligt vidende beskæftigede

Der er også forventninger om, at beskæftigelsen på kort sigt ryger i vejret. Det er sikkert rigtigt på kort sigt med øget ansættelse af ufaglært deltidsarbejdskraft på grund af søndagsåbent hos endnu flere end ellers.

Men på længere sigt vil den nye lukkelov omregnet til fuldtidsbeskæftigede (incl. ejere, medhjælpende ægtefæller og medarbejdere) betyde en reduktion af antallet af medarbejdere i detailhandelen, især en reduktion af antallet af fagligt kvalificerede/vidende. De vil i større udstrækning søge væk og blive erstattet af langt mindre produktvidende arbejdskraft især om søndagen i varehus-, supermarkeds- og discountkæderne foruden i storcentrene.

Et valg mellem pest og kolera eller måske efterløn

Dertil en uundgåelig fremtidig lukning af mange mindre og mellemstore specialbranchebutikker både i bymidter og centre, hvor ejere og medhjælpende ægtefæller ikke familiemæssigt og økonomisk kan holde til at arbejde hver eneste ugedag, samtidig med at deres medarbejdere i stigende grad siger nej tak til søndagsarbejde eller søger væk for at slippe for søndagene til trods for bedre løn om søndagen.

Og åbner butikkerne ikke om søndagen, så er kundernes tegnebog tømt af stordetailhandelens kæder med søndagsåbent. Butiksejere i stort tal kan komme til at vælge mellem pest og kolera eller gå på efterløn, hvis de er så heldige at være tæt herpå.

På kort sigt flere omkostninger med flere søndage
På længere sigt færre specialbranchebutikker

Flere søndage i brug vil uundgåeligt betyde samlet set flere omkostninger for detailhandelen og dertil et ekstra pres på priserne for at sikre sig kunderne om søndagen, samtidig med at der er overkapacitet i ikke mindst dagligvaresektoren, der øger sin overkapacitet til efteråret med LIDL`s indtog på markedet. Det vil uundgåeligt på sigt resultere i en hurtigere omkostningstilpasning for den samlede detailhandel med færre beskæftigede omregnet til fuldtids og langt færre butikker til rådighed især i første omgang i mange mindre og mellemstore by- og handelsområder.

Regeringen og DF har gjort i nælderne samfundsmæssigt set - eller har de haft en skjult dagsorden

Samfundsøkonomisk og servicemæssigt set på længere sigt har regeringen og Dansk Folkeparti taget skyklapper på og gjort i nælderne på forbrugernes og skatteborgernes vegne med den nye lukkelov. Det vil de nok aldrig gøre noget for at erkende. Men kortsigtet populistisk set kan og vil de helt sikkert sole sig i den nye lukkelov. Især hvis den skjulte dagsorden for nogle partier har været at få saneret kraftigt i antallet af butikker i Danmark uden forhåbentlig at komme i klemme hos vælgerne i de mange mindre og mellemstore byer/kommuner og handelsområder omkring de større byer.

Populistisk set ville Danmarks befolkning nok ved en folkeafstemning have sagt ja tak til flere søndage og også til efteråret have stemt nej til EU-afstemningen på grund af manglende forståelig viden om muligheder og konsekvenser m.m. Det EU-nederlag slap regeringen for og tabte DF at kunne hygge sig populistisk med. Nu kan DF populistisk set hygge sig med, at de fik flere søndage med søndagsåbent, end detailhandelen og andre partier fandt klogt.

Nu trækker Konservative i land med en klar valgkampsudmelding til detailhandelen og borgerne/vælgerne i mindre og mellemstore byer/handelsområder om ikke flere udenbys storcentre, og kunstige plasticbyer (se JyllandsPosten lørdag), der vil kvæle alt liv i lokalsamfundene. Givet som et led i kampen om borgmesterposterne til efteråret i de nye større kommuner, hvor vælgerne i de "gamle" mindre og mellemstore kommuner kan få afgørende indflydelse på valgresultatet: Borgerlig eller socialdemokratisk borgmester.