Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Skævheder i samfundet

Nogle tankevækkende betragtninger her i et valgår.

De sociale skævheder i Danmark vokser. Årsagen er de stigende boligpriser og ikke alle har råd til at være med i festen. Nye velhaverghettoer er ved at blive dannet.

De færreste ansatte i detailhandelen har i dag råd til at bo i København. Deres alternativ er at bo til leje i områder uden for København. De må så pendle ind til deres arbejde.

Pendlerne må rejse endnu længere, eller helt forlade København, og finde bomuligheder eller arbejde i Jylland, på Fyn eller i Sverige.

Det er ikke alene de lavest lønnedes problem, hvis de ikke mere har råd til at bo i København. Det er ved at blive et samfundsproblem. Vi har stadig brug for sygeplejersker, politi, lærere og faglærte ekspedienter i butikkerne.

Den stigende efterspørgsel efter boliger til billige priser, er til stor glæde for ejendomsmæglere, boligspekulanter og boligejere.

Førstegangskøbere uden opsparing har ingen chance, selv om det er billigere end nogensinde at låne – med rekordlav rente og afdragsfrie lån.

På fire år har de danske boligejere stille og roligt inkasseret en formue på 390 milliarder kroner.

Danskerne fik sidste år 40 milliarder kroner mere til rådighed, som følge af reallønsstigninger og skattelettelser.

Den samlede friværdi er historisk høj – 1,156 milliarder kroner.

Lønningerne stiger procentvis mere end bistandshjælpen og arbejdsløshedsunderstøttelsen. Vi skal ikke glemme at 25 % af danskerne mellem 18 og 65 år er på offentlig forsørgelse.

Balancen mellem de 60 %, der bor i egen bolig, og de 40 %, der bor til leje, forrykkes også. Forskellen bliver større.

De fattigste 20 % af befolkningen har haft en lønfremgang på 0,9 %. De rigeste 20 % har haft en fremgang på 3,3 %.

Vi er også på vej til, at lave flere ghettoer. Det er de stigende boligpriser også med til. Velhaverghettoer vil stige i antal.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16