Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Beregninger over erklærede konkurser

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9A, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT 07.08.06
Beregninger over erklærede konkurser i årets første 7 måneder baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik bearbejdet af Bent Aarrebo Pedersen

6% færre konkurser i Hovedstadsregionen i årets første 7 måneder

29% færre i resten af landet. 19% færre i hele landet.
24% færre i detailhandelen.

Med udgangspunkt i de nyeste tal for juli for erklærede konkurser viser beregninger for årets første 7 måneder, at antallet af erklærede konkurser på landsbasis er faldet med 19% i forhold de samme 7 måneder sidste år.

I Hovedstadsregionen, der består af København og Frederiksberg Kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde Amter blev det til 6% færre. I resten af landet 29% færre.

For resten af øerne udenfor Hovedstadsregionen blev det til 33% færre. For Jylland 27% færre erklærede konkurser i årets første 7 måneder.

For detailhandelen blev det til 24% færre erklærede konkurser.

Den dårligere udvikling i Hovedstadsregionen med kun 6% færre mod resten af øerne 33% færre kan skyldes flere faktorer. Dels startes der nok forholdsvis flere virksomheder i Hovedstadsregionen og dermed flere med risiko for at gå konkursvejen.

Men det kan også skyldes, at det i stigende grad er blevet svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft i Hovedstadsregionen, samtidig med at mange ressourcestærke familier er flyttet ud på Sjælland, udenfor Storkøbenhavn og dermed fristes, bl.a. af trafikårsager, til at søge og har fået beskæftigelse væk fra Hovedstadsregionen. Og også starte nye levedygtige virksomheder.

Den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft kan i den kommende tid komme til at betyde flere lukninger, opbremsninger, ja måske også flere konkurser ud over landet, hvis ikke det lykkes at rebe sejlene i tide. En udvikling især detailhandelen er meget sårbar overfor.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16