Smiley smiler ikke mere

Af Uwe Brodersen, sekretær i Nørrebro Handelsforening

offentliggjort 9. august 2005

Smiley – ordningen har ikke kunnet forhindre, at 70 % af 71 frugt – og grønthandlere har fået en bøde, et påbud eller en indskærpelse. For kort tid siden skete det samme for 40 % af bagerne, 39,5 % af dagligvarebutikkerne og 30 % af restauranterne.

Problemet kan være bevidst omgåelse af regler og påbud. Men også problemer med forståelsen af den danske lovgivning.

Det er selvfølgelig ingen undskyldning med manglende sprogkundskaber, eller ukendskab til at drive virksomhed. Moral, etik og unfair konkurrence handler det om. Og det man glemmer i debatten er, at der altid er mulighed for, at afsætte de ulovlige varer til kunderne. Her er der vel også noget, der hedder moral og etik?

Told og Skat har nu fået et skræmmende våben. De kan fjerne ulovlige drikkevarer. For kiosker og grønthandlere kan dette få katastrofale følger. Ofte fører en sådan situation til, at kiosker og grønthandlere får et øjeblikkeligt krav fra leverandøren. Kreditmulighederne bliver opsagt. Kiosker og grønthandlere bliver ofte ladt i stikken af deres leverandør, de tror alt er i orden. Deres kendskab til virksomhedsorganisation er ofte lig nul. De tror på leverandørens udsagn. Og indbyrdes er butikkerne også gået i gang med at anmelde hinanden.

Det kniber ofte med pantmærkerne på flaskerne, samtidig med at den danske befolkning henter mellem 400 – 600 millioner pantfrie dåser syd for grænsen. Det gavner bestemt ikke naturen.

Hvad gør man for at komme alt dette til livs?

Manu Sareen har foreslået mini-kurser. Dette er en god ide, men er praktiseret før. For nogle år siden forsøgte Nørrebro Handelsforening at gennemføre” Etnisk regelintegration”. Dette var en introduktion i den danske lovgivning m.h.t. virksomhedsledelse, bogføring, told- og skatteregler m.m. Efter kort tid, måtte man opgive. De handlende mødte ganske simpelt ikke op. Grunden var, at man ikke kunne forstå underviserne. Der var ingen til at passe deres butik, og man tog ikke nok hensyn til kulturelle forskelle, religion, Ramadan med videre.

Den nye lov om næringsbrev stiller krav til nye virksomheder, men ikke til gamle. De skal bare sørge for, at tilmelde sig næringsbasen. Men blot den lille ting volder problemer. Man kan ikke finde ud af, at udfylde tilmeldingsblanketten. Mange er heller ikke klar over konsekvenserne af gentagende lovbrud.

Man har godt nok lavet oversættelser i brochure – form på forskellige sprog. I Nørrebro Handelsforening frygter man, at disse ændringer kan føre til butiksdød simpelthen fordi man ikke ved, hvordan man skal begå sig.

Fra forskellige sider har der været udtrykt ønske om, at de etniske butikker blev forenet i deres egne netværk. Det er nu ikke den bedste ide. Hvorfor går man ikke ind i et etableret netværk, som for eksempel de forskellige handelsforeninger? Her vil problematikken omkring bevidst snyd og uvidenhed blive mere nuanceret. Handelsforeningerne kunne bruge deres netværk til at få etableret kurser, som de deltagende selvfølgelig selv skal betale. Men nydanske butiksejere kunne bidrage til fællesskabet m.h.t. markedsføring, julebelysning m.m. Dette kan give kiosker og grønthandlere en samhørighed med andre butikker.

Selvfølgelig kan der aldrig være plads i en forening til nogle, der systematisk og bevidst overtræder lovgivningen.

Ofte er det prispolitikken, der fører til ulovligheder. Måske skulle man satse noget mere på kvalitet, også i forhold til hygiejne, bogføring og den øvrige lovgivning. En mere nuanceret form for butiksudbud ville måske gavne konkurrencen, når nydanskere med iværksætter – gen vil etablere sig.

Et spørgsmål er, hvor meget man kan forlange af en nystartet virksomhed. Hvordan kan man tilrettelægge lovgivningen, der sikrer, at en ny virksomhedsejer sætter sig ind i de mest almene regler for virksomhedsorganisation? Kan man komme videre af frivillighedens vej? Er den nye lov om næringsbrev tilstrækkelig? Uvidenhed må ikke føre til lovbrud.

Det systematiske snyderi kommer man nok aldrig til livs. Her må man give myndighederne endnu flere redskaber. Politikerne må også tænke sig om, når de fremsætter nye lovforslag. Hvis et forslag om salg af fødevarer direkte fra kassevogn bliver vedtaget, vil dette føre til øget indsmugling og snyd.

Uwe Brodersen