Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

8% færre konkurser i Hovedstadsregionen

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT
Beregninger over erklærede konkurser i årets første 8 måneder baseret på de seneste opgørelser fra Danmarks statistik bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

Konkursdyk udenfor Hovedstadsregionen

8% færre konkurser i Hovedstadsregionen i årets første 8 måneder.
29% færre i resten af landet.
20% færre i hele landet. 22% færre i detailhandelen.

Med udgangspunkt i de nyeste tal for august for erklærede konkurser viser beregninger for årets første 8 måneder foretaget af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger, at antallet af erklærede konkurser på landsbasis er faldet med 20% i forhold til de samme 8 måneder sidste år.

I Hovedstadsregionen, der består af København og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Fredensborg og Roskilde Amter blev det kun til 8% færre. I resten af landet 29% færre.

For resten af øerne udenfor Hovedstadsregionen blev det til 35% færre. For Jylland 27% færre. For detailhandelen 22% færre.

Den dårligere udvikling i Hovedstadsregionen med kun 8% færre mod resten af øerne 35% færre kan skyldes flere faktorer. Dels startes der nok forholdsvis flere virksomheder i Hovedstadsregionen og dermed flere med risiko for at gå konkursvejen.

Men det skyldes nok også, at det i stigende grad er blevet svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft i Hovedstadsregionen, samtidig med at mange resoursestærke familier er flyttet og i stigende udstrækning flytter ud på Sjælland, udenfor Storkøbenhavn, og dermed fristes bl.a. og måske især også af trafikårsager til at søge og har fået beskæftigelse væk fra Hovedstadsregionen. Og også er med til starte nye levedygtige virksomheder foruden at være årsag til, at virksomheder flytter ud på Sjælland, flytter efter arbejdskraften.

Den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft, høje boligpriser i Hovedstadsregionen sammen med øgede trafikale problemer kan i den kommende tid komme til at betyde flere lukninger, opbremsninger, indskrænkninger , ja måske også flere konkurser især i Hovedstadsregionen. En udvikling, især detailhandelen foruden mange mindre og mellemstore virksomheder er meget sårbar overfor.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16