Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Stabilitet i antallet af butikker

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk


NOTAT
Antal butikker, der modtager adresseløse forsendelser.
Opgørelser fra Post Danmark pr. 01.10.05 og 01.09.06 bearbejdet af Bent Aarrebo Pedersen.

Stabilitet i antallet af butikker det sidste års tid.
Mangel på arbejdskraft og søndagsåbent lukker butikker fremover

Efter den i sommeren 2005 nye opgørelsesform hos Post Danmark over antallet af butikker, der modtager adresseløse forsendelser, er det nu muligt at sammenligne udviklingen for næsten et år - for 11 måneder fra opgørelsen pr. 01.10.05 til den seneste opgørelse pr. 01.09.06. Det viser set på landsbasis en stabil udvikling , en mindre stigning i antallet af butikker, der modtager adresseløse forsendelser.

Der er en stigning på landsbasis på 1,1%. En stigning ,der også gælder samlet set for antallet af butikker øst for Storebælt og antallet af butikker vest for Storebælt. Altså samme udvikling både øst som vest for Storebælt.


Antallet af butikker i henhold til opgørelser fra Post Danmark 
Post-nr. (hovedpostområde)                   01.10.05    01.09.06    Udvikling
 
1-2 Stor-København                              13.864          13.893           + 0,2%
3    Nordsjælland, Bornholm                   3.077            3.125           + 1,6%
4    Sjælland, Lolland-F., Møn                 5.722           5.886            + 2,9%
 
Øst for Storebælt                                  22.663         22.904            + 1,1%
 
5    Fyn med omliggende øer                   3.903           3.935           + 0,8%
6    Syd-sydvestjylland                            4.557           4.489            - 1,5%
7    Midt-nordvestjylland                           4.605           4.582            - 0,5%
8    Østjylland, Samsø                             6.734           6.986            + 3,7%
9   Nordjylland, Læsø                              4.640           4.723            +1,8%
 
Vest for Storebælt                                  24.439         24.715             + 1,1%
 
 Hele landet                                          47.102         47.619            + 1,1%

Dog er der 3 områder der skiller sig ud:

Hovedpostområde 4: "Sjælland, Lolland-Falster, Møn", med en fremgang på 3,7% og område 8: "Østjylland, Samsø" med en fremgang på 2,9% og dertil område 6: "Syd-Sydvest-Jylland" med en tilbagegang på 1,5%.

For Sjælland, Lolland-Falster, Møn , altså området syd for Stor-København og Nordsjælland, hvor postnumrene starter med et 4-tal, skyldes det nok, at udflytningen af mange familier til billigere boliger på Midt- og Syd-Sjælland her de senere år med væksten i boligpriserne i Stor-København og Nordsjælland har stor betydning for en positiv udvikling i detailhandelen og i antallet af butikker på Midt og Syd-Sjælland.

En udflytning, der også gavner det øvrige lokale erhvervsliv, der får bedre muligheder for at tiltrække gode medarbejdere. En udflytning, der dertil kan få virksomheder til at flytte til eller etablere sig syd for Hovedstadsområdet - følge efter arbejdskraften..

For område 8: "Østjylland, Samsø" med en fremgang på 2,9% i antallet af butikker er det en udvikling, der hænger nøje sammen med en generelt positiv erhvervsudvikling i Østjylland de senere år.

Størst tilbagegang i antallet af butikker ses i hovedpostområde 6: "Syd-, Sydvestjylland" med en tilbagegang på 1,5%. Det skyldes i høj grad etableringen af Kolding Storcenter, der tiltrækker omsætning fra mindre og mellemstore byers udvalgsvarebutikker i hele området. Det gør det samtidig svært at generationsskifte mange mindre og mellemstore butikker i en støre radius til Kolding Storcenter. Den omsætning, Kolding Storcenter har, kommer jo ikke ud af den blå luft. Blot en tur til Kolding Storcenter om måneden kan på årsbasis flytte mere end 10-15% af en families årskøb i detailhandelen væk fra de lokale butikker og til Kolding Storcenter.

Mangel på arbejdskraft og søndagsåbent lukker butikker fremover.

En ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen HTSI viser, at 85% af virksomhederne indenfor detailhandelen på Sjælland har ubesatte stillinger, medens det samme gælder hver 4. butik i Jylland.

En undersøgelse i sommer fra Dansk Handel & Service (DH&S) viste, at 14% af butikkerne uden held havde søgt efter nye medarbejdere i 1. halvår.

En udvikling, der er gået stærkt og kan blive meget værre op til Jul og fremover. Ikke mindst også på grund af konkurrencen mellem de store kæder og centre om søndagsåbent. Søndagsåbent har fået en del til at flygte fra detailhandelen og over til bl.a. banker, der er sultne efter dygtige butiksfolk.

Kampen om kunderne fremover bliver i høj grad en kamp om at kunne holde på, tiltrække og stille med dygtige medarbejdere både for de store butikskæder og for specialhandelen med fødevarer og med udvalgsvarer.

Det bliver i høj grad en kamp om medarbejdere mellem de store discount-, supermarkeds- og varehuskæder foruden storcentre, der alle satser på mest muligt søndagsåbent , og den øvrige detailhandel, specialhandel med føde- og udvalgsvarer i bymidterne, hvor lysten til søndagsåbent i mange bymidter nødtvungent er til stede og yderst begrænset hos medarbejderne. Medarbejderne vil ofte ikke med på søndagsåbent, skal de, så rejser måske flere, og så står butiksejerne og skal klare det hele selv med for dårlig tilfældig arbejdskraft.

Der er ingen tvivl om, at det bliver meget svært at holde på og sikre sig dygtige medarbejdere i detailhandelen i fremtiden. Hvis det vil tage måneder at finde en ny, hvis en god medarbejder vælger at rejse, så vil mange mindre og mellemstore butiksejere med få beskæftigede blive tvunget til at lukke og slukke de kommende år. Tilværelsen som selvstændig vil blive for sur. En udvikling, der nok først mest vil betyde lukninger og udtynding i antallet af butikker i mindre og mellemstore byer.

Det kan ikke undgås, at manglen på arbejdskraft og konkurrencen om søndagsåbent vil lukke butikker fremover. Det vil dertil betyde, at bemandingen i mange større butikker med søndagsåbent i stigende grad vil være ved ufaglært arbejdskraft både ved kassefunktionen og på gulvet om søndagen. Uvidende, dårlig faglig betjening om søndagen kan få mange forbrugere til at fravælge søndagen som indkøbsdag.

Medarbejderulyst til søndagsåbent vil for mange butiksejere, der ellers kommer til at stå alene i butikken, være en stopklods for fælles søndagsåbent i mange bymidter ud over landet.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16