Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Uenighed om placering af kulturhus

Ydre Nørrebro i forvandling

Mange visioner er i gang på Ydre Nørrebro. Grønne områder, pladsdannelser, et nyt stationsområde, DSB – grunden og meget mere. Men er det hele så positivt? Engstrøm Biler forlader området med cirka 80 ansatte, og i nærheden af Nørrebro station forsvinder butikker,, der giver arbejde til ca. 55 ansatte. En omsætning på cirka 65 millioner kroner forlader Ydre Nørrebro, måske kommer denne omsætning igen – med nye aktører?

De tre kvarterløft er i gang med at ændre hele billedet på Ydre Nørrebro, godt hjulpet af den nye Kommuneplan. Vi får masser af grønne områder. Ikke nok med at Nørrebroparken bliver shinet op, nej vi skal sandelig også have aktivitetspark på DSB – grunden, såfremt man finder ud af ejerskabet, og får renset jorden for gift og affaldsstoffer.

Et konsortium bestående af Københavns Kommune og Real Dania vil desuden gøre meget ved et parallelt forløb med ”parkerne” – nemlig Den Grønne Kile. Spørgsmålet er, om vi ikke får overbud af grønne områder?

Under Bispeengbuen er der planlagt en åbenbaring af den gamle Lygten Å. Hvor realistisk er dette projekt. Ifølge kilder ved Københavns Kommune vil det koste millioner af kroner til pumpeudstyr og frembringelse af vand.

Bydelens grønne træk

Bydelens grønne træk skal styrkes, og vil kunne danne en markant grøn ring i København. Sådan lyder det i en brochure fra de tre kvarterløft. Her indgår Lersøparken også, ligesom DSB – grunden og ikke mindst Nørrebroparken.
Forskellige cykelruter forbindes med hinanden, Grøndals ruten, Nørrebro ruten og Harreskov ruten forbindes på kryds og tværs.

Lersøparken

Parken ligger i dag temmelig skjult, bag et jernbaneterræn. Det bør åbnes. Økologi, motion og sundhed vil blive de bærende elementer i dette. En aktionsgruppe er allerede blevet dannet for at få dette realiseret.

DSB – grunden

Allerede for to år siden blev der udarbejdet en plan for denne grund. Dette blev aldrig realiseret. Beboerne i Mjølnerparken ønsker en aktivitetspark. Men der har også været planer om at en fodboldbane til en af de københavnske klubber skulle realiseres på grunden. I så fald ville den blive lukket for andre. Men måske bliver det hele ikke til noget. Fragtmandshallerne skal muligvis fredes, og hvis dette bliver tilfældet, hersker der en helt nu situation. Hvor galt det står til med forureningen, vides heller ikke.

En opførelse af et erhvervscenter har også været på banen, ligesom et basar – lignende projekt til 400 millioner kroner har været nævnt.
En genbrugsstation har også været nævnt, men bliver sikkert ikke til noget. I nordvest ikke langt derfra opføres der nu en.

Partnerskabet, der udgør Københavns Kommune og Real Dania har hver især lagt 50 millioner kroner på bordet, og en arkitektkonkurrence skal måske danner baggrunden for udnyttelsen af parken. Men trods alt, vil man give borgerne indflydelse. De har i høj grad også fortalt, hvad de vil have.

Skoda – grunden

Den samlende plads mellem Skodagrunden og Lyngsie Plads kan bruges til lige fra petanque til hinkeruder.
En markant bygning ud til Frederikssundsvej skal kombinere foreninger, kultur, cafeer med eksempelvis ungdomsboliger.
Den gang for to år siden talte man her om genhusning af de butikker, som man ville rive ned på Nørrebro – siden.

Nørrebro Station(Torv)

Den bygning, der bla. rummer Mathiesen Mode påtænker man, at rive ned, da den ikke er bevaringsværdig. I de papirer, som www.norrebro.dk har set, står der ikke et eneste sted beskrevet, hvad man gør ved tabte arbejdspladser eller genhusning. Det talte man trods alt om, for to år siden.

Begrundelsen for nedrivningen er at man vil skabe bedre plads for den kollektive trafik og for en forøget mængde af passagerer til og fra Nørrebro Station.

På pladsen skal der etableres springvand og gives mulighed for afvikling af koncerter m.m.

Nye butikker under højbanen

De omfattende planer går også ud på at åbne forbindelserne under højbanen. Endvidere er det tanken, at åbne nye butikker. I så fald bliver det nok til en betragtelig husleje. Her kan nogle af de penge detailhandelen taber, måske vindes ind igen.
Den øgede tilstrømning til Nørrebro Station kan også give detailhandelen en gevinst.

Folmer Bendtsens Plads

Pladsen anlægges med busstoppesteder, taxaholdepladser og cykelparkering. Fodgængere får bedre mulighed for ophold.
Men om cirka 8-10 år vil man her på stedet antagelig ligge en Metro – Station.

Glentehaven

Pladsen afslutter forløbet af højbanen. En lille plads for naboer kan mødes, legeplads, skating og basket er nogle af mulighederne. Her kan også anlægges cafeer med udendørs servering.

Mange aktører

Det kan være svært at finde ud af alle de planer og alle aktører på Ydre Nørrebro. Ganske kort fortalt har vi

  1. Kvarterløft Nordvest
  2. Nørrebro Park Kvarterløft
  3. Områdefornyelse Mimersgade
  4. Handlingsplan Mjølnerparken
  5. Partnerskabet, bestående af Real Dania og Københavns Kommune

Meningen med det hele er, at borgerne skal være i den styrende rådgivning. Derfor foreslår Enhedslisten og SF, at der skal etableres en overordnet styregruppe, der skal koordinere alle aktiviteter.
Men bliver dette ikke for indviklet?
Administrativt bliver dette ikke til at overskue

Mjølnerparken

I Mjølnerparken er der mange initiativer i gang. Men det er som om, der mangler en koordinering. For det første har Landsbyggefonden stillet 25 millioner kroner til rådighed for Lejerbo til renovering af bebyggelsens friarealer og bygninger.

For det andet har Kommunen i samarbejde i samarbejde med Mjølnerparken udarbejdet en handlingsplan, som består af en række initiativer, der er rettet mod Mjølnerparken. Det drejer sig bl.a. om fleksibel udlejning. Desuden indeholder planen en del om uddannelse og praktikpladser, beskæftigelsesfremmende projekter og aktiviteter.

Det nye Byfornyelsesprogram vedtaget af Områdefornyelsen indeholder også en del ting.

Men ikke alt er lige godt. Mange af aktiviterne bliver ikke fuldført og overlapper hinanden. Man kan godt forstå, hvis afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken nogen gange siger stop. De føler sig sikkert som et udstillingsvindue.

Partnerskabet

Real Dania og Københavns Kommune giver hver 50 millioner kroner. Rambøll Managment er hyret til at varetage sekretariatsfunktionen, og har lavet en foreløbig status over, hvad pengene skal bruges til. Man vil satse på 3-4 store projekter. Sammen med Styregruppen i Områdefornyelsen udvælger man de endelige projekter. Det kan blive

  • Sleipners Plads, som påtænkes omdannet til Mimers Plads
  • Superkilen, som er selve cykelvejen og bygningerne på hver side. Partnerskabet har meget fokus lige på dette projekt.
  • Nørrebrohallen skal forbedres fysisk med lys, vindue og facade, men også pladsen foran. Dog synes, de midler, der er tiltænkt denne aktive hal meget små, og langtfra nok. Gennem 15 år har hallen selv forsøgt at finde midler til renovering. Områdefornyelse må nødvendigvis påvirke Partnerskabet til at afsætte flere midler til hallen. Borgerrepræsentationen har godt nok afsat 70 millioner kroner til forbedring af idrætsanlæg i København, men det forslår ikke rigtig noget. Hvis hallen bare nogenlunde skulle istandsættes og kunne vedligeholdes fremover, kræver det cirka 40 millioner kroner.
  • DSB grunden, her er der store planer. Men forudsætningen er, at ejerforholdet afklares, og at gift og affaldsstoffer fjernes. Desuden er fredningssagen omkring fragtmandshallerne ikke afklaret. Den 17. november bliver man klogere, her afgøres det antagelig. Måske bliver man nødt til at finde en alternativ løsning, hvis disse ting trækker ud.

Den alternative løsning

Den alternative løsning kunne være et kulturhus bestående af et bibliotek i nær tilknytning til Nørrebrohallen. Biblioteket i Bragesgade bruger i dag ca. 1,2 millioner kroner årlig i leje.

M – huset i Hillerødgade

Dette skulle have været slagskibet på ydre Nørrebro. Et kulturhus i nær tilknytning til Hillerødgades Skole og bad. Et omfattende projekt er udarbejdet. Men opbakningen fra Områdefornyelsen Mimersgade mangler. Man er enige om et kulturhus, men ikke, hvor det skal ligge.
Politikkerne har faktisk formået at spille de to styregrupper ud mod hinanden. Umiddelbart ser du ud til, at Styregrupperne har forskellige interesser. Men det skyldes i høj grad Partnerskabets interesser.

Tiden efter Nørrebro Park Kvarter

Kvarterløft Nørrebro Park slutter i 2007. En masse aktiviteter er sat i gang. Er der nok begejstring og engagement til at videreføre alle aktiviter?

  • Kulturelle Markedsdage er blevet en kæmpe succes. Med et budget på 120.000 kr. er der opnået meget. Men en stor del af forberedelserne blev varetaget af kvarterløftet. En forening er startet til bevarelse af foreningen med 70 medlemmer. I fremtiden bør der søges fondsmidler, for at bevare denne tradition.
  • Jægersborggade butikkerne er blevet en succes. Butikker står i kø for at få etableret en butik. Men desværre er det ved at ske en katastrofe. Der er gået svamp (skimmelsvamp) i butikkerne, hvilket er nær en katastrofe.
  • Borne Global fortsætter antagelig ikke i Kvarterløfts regi efter årsskiftet. Måske bliver projektet overtaget af Dansk Iværksætterforening. 106 iværksættere startede, der er stadig 60 tilbage og 30 % af disse er nydanskere. De har alle fået en mentor – ordning og bliver coachet.
  • Til februar vil der blive foranstaltet en erhvervskonference, hvor erfaringerne bliver fremlagt

Som det kunne læses er visionerne store på Ydre Nørrebro. Det er spændene at se, hvad der kommer ud af alle disse projekter. I Nørrebro Handelsforening følger vi planerne tæt
Det er også vigtig, at erhvervslivet tager mere aktiv del i debatten. De store planer skulle jo gerne i sidste ende også gavne erhvervslivet


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16