Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandelsvæks

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 mobil 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  

NOTAT
Detailhandelens udvikling i dette årti v/Bent Aarrebo Pedersen

Detailhandelsvækst NU på "slankekur" i smult vande i 2007
Det begyndte i 2. halvår 2006

De seneste 5 år har den gennemsnitlige vækst i detailhandelens kasseapparater været meget flot på 4,8%. Det bedste år var forbrugsfeståret 2005 med en vækst på 5,6%.

En forbrugsudvikling, der har været trukket af et eksplosivt forbrug af udvalgsvarer, især langvarige forbrugsgoder. Udviklingen for føde- og dagligvarer har ligget mere underdrejet nærmest i nulvækst de seneste år.

Udviklingen fra og med 2000 for hele detailhandelen har i henhold til indekstal fra og beregninger over tal fra Danmarks Statistik været følgende:

2000 + 2,3%
2001 + 2,7%
2002 + 4,8%
2003 + 4,5%
2004 + 3,6%
2005 + 5,6%
2006 + 4,0%? (de første 11 måneder +4,0%)

Mere bid (kunder, indtjening og renomme) i økologi

Detailhandelens vækst kommer NU på slankekur, i smult vande, her i 2007 og lander nok på en årsvækst på omkring måske lidt over 3%. Det begyndte i 2. halvår sidste år med en vækst på lidt over 3%.

Udviklingen i 2007 vil bl.a. også afhænge af, hvor godt dagligvaresektoren vil lykkes med at øge salget af økologiske produkter, der jo ligger i et højere prisleje end øvrige fødevarer. Indsatsen herfor har fået en god start med COOP`s kampagne i januar og følges nu op af flere af de store dagligvarekæder. Der er nok også langt mere bid (kunder, indtjening og renomme) i at tiltrække kunder til økologi end til kaffe og øl m.m. på tilbud.

                        2005       2006
 
1. halvår           + 5,7%   + 4,8%
2. halvår           + 5,5%   + 3,2% (bedste skøn ud fra december optimistisk bedømt til +4,0%)
 
10 måneder      + 5,9%   + 4,0%
november         + 5,0%   + 3,7% (foreløbigt tal)
11 måneder      + 5,8%   + 4,0% ?
december         + 4,2%   + 4,0% (optimistisk skøn)
hele året           + 5,6%   + 4,0% ? (måske snarere +3,9%)

Rekordjul år efter år

Som det ses af tallene lå december 2005 med +4,2% under (1/4 lavere end) årets første 11 måneder på +5,8%. December sidste år på henved 4% lå på niveau med årets første 11 måneder på omkring 4%. Når der år efter år tales om en rekordjulehandel, altså december-rekord, så er det jo rigtigt, så længe omsætningen i december år efter år er højere, blot 0,1% højere end året før.

Shopamok i udvalgsvarer,
især i langvarige forbrugsgoder

De seneste 5 år har afgjort overgået manges forventninger til udviklingen i detailhandelen, især i specialbrancherne med udvalgsvarer, med langvarige forbrugsgoder. Skal man tale om shopamok-forbrug, som nutidens betegnelse herfor, så er det sket i øget forbrug af udvalgsvarer, i nogle brancher et eksplosivt større forbrug.

Men det har jo også en mætningsgrænse. Den tonede frem i 2. halvår sidste år og vil nok gøre sig lidt mere gældende her i 2007, som en hovedårsag til, at detailhandelen nok bør og vil være være glade for en samlet vækst i 2007 på omkring måske lidt over 3%.

Men det er der jo også sund og realistisk optimisme i, selvom det ligner en væksthalvering i forhold til feståret 2005, der overraskede med +5,6%.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16