Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Økologer

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT om økologi
v/ Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhvervsforening

Økologer forventer 25% vækst i år.
Er det for lidt? Op mod 40%??, hvis leveringsmuligt??
Det kan blive pænt mere på et sultent føde-/dagligvaremarked med nærmest nulvækst og med markant stigende overkapacitet.

Fødevarepriserne steg med 4,7% i 2006. Detailhandelen med føde- og dagligvarer steg kun med 0,8% i de første 11 måneder af 2006. Det viser beregninger over de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

En analyse omtalt i dagspressen i 2006 peger på, at salget pr. kvadratmeter butiksareal med føde- og dagligvarer er faldende de senere år bl.a. grundet en kraftig udbygning af discountkæderne sammen med flere nye varehuse og udvidelse af supermarkeder.

Discount-, varehus- og supermarkedskæderne har søgt kompensation herfor - flere med gode resultater - ved at satse på et øget salg af non food - udvalgsvarer. Et marked, der nok vil løje lidt af i år. Det kan blive stadig svagere at klare sig med denne vej for kompensation for manglende dagligvareomsætning, når alle søger at dræne det samme marked, samtidig med at produktviden herom svækkes med et uundgåeligt fortsat stigende behov for ansættelse af unge under 18 år i butikkerne.

(se også notatet nedenfor om: Priserne på fødevarer er steget langt stærkere end salget i føde- og dagligvarer. Kan det fortsætte?")

Derfor har nogle kæder bl.a. IRMA og NETTO da også sidste år i stigende grad satset på øget salg i økologiske produkter. Salget af økologiske produkter steg pænt mere sidste år end nok ventet af dagligvarebranchen som helhed.

Alle de store butikskæder vil nu med på den økologiske bølge og satser hårdt på vækst i de sunde varer. Det har fået Økologisk Landsforening til at vente en vækst i år på 25%.

Med nærmest nulvækst i føde- og dagligvarer i dagligvaresektoren trods en stigning i fødevarepriserne på 4,8%, så er alle kæder sultne efter et øget salg i produkter i det højere prisleje som økologiske produkter repræsenterer.

Hvor alle dagligvarekæder de senere år kastede sig over non food for at øge salg og indtjening, så må det forventes, at den nye slagmark for at kapre kunder fra hinanden i høj grad bliver økologi.

Det vil og kan resultere i stærkt øget markedsførings- og medieomtale af økologiske produkter. Kæderne er omsætningssultne. Og komme til at betyde, at Økologisk Landsforenings forventninger til en vækst i år på 25% godt kan lande på op mod 40%. Hvis leveringsmuligt?? Det bliver en spændende udvikling at følge.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16