Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Vækst i december på 3,5%

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 36 48 02 19 fax. 36 48 02 18 mobil 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT: 1. februar 2007
Værdiindeks (kroner) i december offentliggjort i Danmarks StatistikBank 1. februar 2007
Indeks for solgte mængder i december offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1. februar bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

December +3,5%. 2. halvår 2006 +3,1%. Året 2006 +4,0%

Den samlede detailhandel opnåede en vækst i december på 3,5% i butikkernes kasseapparater. For 2. halvår 2006 blev det til +3,2% mod 2. halvår 2005 på +5,5% og for hele året 2006 til +4,0% mod året 2005 på +5,6%.

Der har således været en markant opbremsning i væksten i detailhandelen i 2. halvår 2006. Dog med en bedre november på +3,7% og december på +3,5% en de første 4 måneder i 2. halvår på +2,8%. 

                                                Kroner                       Mængder
                                    december  12 måneder   december  12 måneder
 
Føde- og dagligvarer     + 2,1%        + 0,9%           - 1,2%       +/- 0,0%
Beklædning, sko m.v.    + 4,6%        + 8,7%          + 7,9%       + 9,6%
Andre forbrugsvarer     + 4,3%        + 6,5%           + 5,1%       + 6,6%
 
Detailhandel i alt           + 3,5%        + 4,0%           + 2,4%       + 3,4%


Føde- og dagligvarer
opnåede en fremgang i kroner på 2,1% i december men måtte nøjes med en beskeden fremgang på +0,9% for hele året 2006. I mængder blev det til minus 1,2% i december og på årsbasis til regulær nulvækst i mængder. Den større fremgang i kroner end i mængder især i december skyldes forbrugernes køb i bedre kvaliteter og dermed i et højere prisleje foruden formentlig prisstigninger i øvrigt.

Beklædning, sko m.v.
hentede i kroner en pæn vækst på 4,6% hjem i december og dermed en flot vækst for hele året +8,7%. I mængder blev det i december til +7,9% og for hele året 2006 til +9,6%.Der var der i december et væsentligt større salg i mængder end i kroner. Og dermed et større salg til lavere priser i december end for hele året 2006.

Andre forbrugsvarer
hentede også i kroner en pæn vækst hjem i december på 4,3% og dermed også en flot vækst for hele året på +6,5%. I mængder blev det i december til +5,1% og for hele året til +6,6%

Specialhandelen med udvalgsvarer
ikke mindst de mange nye og moderniserede og dermed spændende butikker især i bymidterne ud over landet har klaret sig rigtig godt både i forbrugsfeståret 2005 og også i 2006 trods den forbrugsdæmpede udvikling, der har kendetegnet 2. halvår. Det blev butikkerne med føde- og dagligvarer, der fik forbrugsopbremsningen i 2. halvår at mærke med en nulvækst i mængder og en beskeden vækst i kroner for hele året 2006

Detailhandelen på slankekur i 2007
Væksten kan flade ud i 2007 til omkring +3% med risiko for ned mod +2,5% for hele året

Detailhandelen er gået fra en forbrugsfest med en vækst på +5,6% i 2005 til +4,0% sidste år, fladet ud i 2. halvår sidste år til +3,2%. Skifter forbrugerne nu markant fra forbrugsfest til opsparingsfest, så må detailhandelen nok indstille sig på en slankekur med en mere beskeden vækst ned mod +2,5% for hele året. I bedste fald omkring +3%

Det kan blive en barsk omstillings- og slankekur for ikke mindst føde- og dagligvaresektoren, der de senere år har haft sværest ved at opnå vækst,

Derfor må det forventes, at de store supermarkeds-, varehus- og discountkæder vil kaste sig over en intens konkurrence for at kunne holde på og hente nye kunder hjem på en satsning på økologiske produkter i et højere prisleje. Der er allerede lagt hårdt ud i januar hos bl.a. Superbrugsen. Det bliver spændende at se, om de økologiske producenter magter at følge med. Det kan komme til at gå stærkt.

Det er givet ikke længere nok at satse ekstra på et øget salg i ugentlige tilbud i udvalgsvarer, som med stigende omsætningsandel har været "redningsplanken" alene for øget salg de senere år for flere af de store dagligvarekæder.

Udvalgsvarebrancherne har været forkælet de senere år med høje vækstrater, så de har ikke mærket så meget, at dagligvarekæderne har gnavet sig ind på deres marked. Det kommer de til at mærke nu, samtidig med at opbremsningen i vækst vil sætte et tydeligt præg på konkurrencen i og mellem udvalgsvarebrancherne og overfor dagligvarekæderne i løbet af 2007.

Dertil kommer, at regeringens indgreb mod kapitalfonde og Konkurrencerådets skrappe betingelser vedr. salget af Matas kan bremse op for, udskyde, måske helt stoppe for salget af andre frivillige kæder til kapitalfonde.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16