Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Muhammeds tegninger ødelægger integrationen

Offentliggjort 15. januar 2006

Jyllands Posten har fået meget plads i medierne. Men Danmarks omdømme er blevet skadet. Og foreninger som Nørrebro Handelsforening der forsøger at hjælpe med integrationen mærker en øget mistillid, takket være offentliggørelsen af de berømte tegninger.

Jyllands Posten har juridisk ikke gjort noget forkert. De har udfordret ytringsfriheden, og man skal næppe forvente en undskyldning herfra.

Denne beskyttelse af ytringsfriheden har kostet Danmark ufattelig meget. Også anseelse. Det skal gode markedsføringseksperter til at genoprette det tabte.
Vores udenrigsminister har dog forklaret sig over for Den Arabiske Liga, og Anders Fogh Rasmussens nytårstale er oversat til engelsk og arabisk. Men mon ikke disse initiativer kommer lidt sent?
Er det særlig gæstfrit, at afvise 11 muslimske ambassadører? Det er det modsatte af respekt, nemlig despekt.

Efter at en delegation fra Islams Trossamfund drog syd på, er der ingen grænser for, hvilken ondskab, den danske regering er skyld i. I den islamiske presse kunne man nu læse at

- nu var der pludselig 121 tegninger
- den danske regering støttede en anti muslimsk film
- den danske regering vil lave en censureret oversættelse af Koranen

Ja, Danmark er fremhævet som eksponent for Vestens had til Islam.

Pia Kjærsgaard kaldte det landsforræderi, og nu er der anlagt en sag. Muslimerne har hvis nok anket en afgørelse vedr. det lovlige i, at Jyllands Posten bragte tegningerne. De vil gå til Menneskerettighedsdomstolen.

Både paven og FN har også set på problematikken. Og et kulturarrangement, der skulle fremme forståelsen mellem Mellemøsten og Vesten blev aflyst.

At opfordre til fjendskab mod Danmark, samtidig med at nogle kæmper for en rigtig integration er forkert. Hvor er vi henne? Er vi bombet tilbage?

Muslimske imamer har brugt sagen til at fremme deres mærkesager. Og mange danske politikere har handlet meget nølende uden fornemmelse for takt, etik og moral.

Aviserne og de øvrige medier bringer hver dag nye historier om de famøse tegninger, og familien Danmark bidrager med et utal af læserbreve og kronikker.

Tænk, hvis de samme kræfter blev lagt i begrebet Rigtig integration.

Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker fortalte forleden, at der ikke er et sted i Danmark, hvor integrationen fungerer bedre end på Nørrebro. Men det fortsætter næppe på denne måde, hvis debatten om tegningerne fortsætter i det uendelige.

Det er en krænkelse af muslimsk tradition, at bringe de satiriske tegninger af Muhammed, et par af dem endda med våben. Det var næppe ondskab, snarere uvidenhed eller provokation.

Bladet siger selv, at tegningerne er bragt som en reaktion over for selvcensur, indskrænkning af ytringsfriheden og overgreb og drab på islamkritiske kunstnere i f.eks Holland.
I en leder i Jyllands Posten kunne man et par dage før læse

Ikke alle muslimer er terrorister, men så godt som alle terrorister er muslimer.

Kender Jyllands Posten ikke historien? Selvmordsbomben er opfundet af israelere. For 20 – 25 år siden var det kristne med IRA som modspillere, der var terrorrister.

Men er det hele ikke kommet ud af proportionerne. Nu vurderer udenlandske terroreksperter, at Danmark er et oplagt terrormål.

Begge parter må sluge kameler. Kulturelt er vi meget forskellige.

I Nørrebro Handelsforening vil vi fortsat hjælpe med integrationen på arbejdsmarkedet, men det er unægtelig blevet svære.

Nogle mere moderate muslimer har samlet sig i et netværk. Det er et godt alternativ til dem, vi hører atter og atter i medierne. Vi lever i det 21. århundrede, og blandt nydanskerne er der stor arbejdsløshed. Foren dog kræfterne og gør noget ved det.

I en række artikler vil vi her på siden forsøg at sætte os ind i den muslimske tankegang. Se tidligere artikler.

Hvad er Kalifatet Klik her
Hvad er Sharia Klik her

I en kommende artikel vil vi se på Ramadan.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16