Offentliggjort 7. februar 2006
Hvad er Ramadan
Når man som Nørrebro Handelsforening gør, arbejder sammen med muslimer, er der nogen ting, man må forstå. Det gælder også i integrationen. Man skal nok ikke planlægge de store møder sammen med islamister i ramadanen. Men hvad er Ramadan?
Den niende måned i den islamiske månedskalender indleder Ramadanen, som er den islamiske fastemåned og en af islams fem søjler (trosbekendelse, bøn, almisse, pilgrimsrejse). Ramadanen danner rammen om den måned, hvori de første åbenbaringer, at Koranen blev givet til Profeten Muhammad gennem ærkeengelen, Gabriel.
Ramadanen varer ikke kun en måned, den varer hele året. Det er en opfordring til muslimer om at udvise generøsitet over for Gud, samfundet og den næste. Det er mere end blot, at sulte og tørste.
Fasten under Ramadanen er en pligt for enhver muslim og den ypperste gave er at vække det generøse menneske til live.
Fasten vedrører flere forhold. Det handler om religiøs inderlighed. Muslimer, der har et aktivt forhold til deres religion læser Koranen intensivt denne måned og forretter ekstra bønner.
Til formålet er Koranen opdelt i 30 lige store dele.
Ramadanen handler primært, at være tæt på Gud.
Fasten har indbygget et spirituelt og socialt aspekt. Det handler om at udvise mådeholdenhed, selvdisciplin og at føle med de fattige. Det er derfor ikke tilladt at indtage spise eller drikke fra daggry til solnedgang. Det gælder også for rygning og seksuelt samkvem.
Man skal faste på øjne, øre og tunge, forstået således, at man skal afstå fra at betragte noget ”forkert” eller deltage i og lytte til sladder.
Det er undtagelser for fasten. Det gælder for syge, rejsende, psykisk syge og menstruerende kvinder.
Det er tilladt at ”ligge med sin hustru” om natten i fasten, altså i de timer, hvor det også er tilladt at indtage mad og drikke.
Fasten er som en beskyttelse. På fastedage bør man ikke føre usømmelig tale og han bør ikke råbe op og skælde ud. Hvis en anden fornærmer ham eller angriber ham, skal han blot sige ”jeg faster, jeg faster”
Når solen er ved at gå ned, er de fleste familier forsamlede. Kvinderne forbereder forskellige kulinariske specialiteter, da man sjældent nøjes med at servere en enkelt ret under Ramadanen.
Praktiserende muslimer bryder fasten med bøn, lidt vand og dadler, efterfulgt af et måltid.
Morgenmaden er rykket til sidst om natten
Fasten er den rene helseterapi for både legeme og sjæl. Kroppen bliver renset for affalds- og giftstoffer (hvis man da ellers nøjes med at spise beskedent, og ikke blot gør fastemåneden til et stort ædegilde). Kroppen genvinder sin naturlige balance.
Man viser ekstra barmhjertelighed, og mange sender penge til fattige i Syrien, Pakistan eller andetsteds.
Det handler også om, at kunne rumme andre, at være tålmodig i sjælen, og om at udvise næstekærlighed. Dette kaldes Djihad al – Kabir.
Leilat al Qadr betyder skæbnenatten, og er en betegnelse for selve den nat, hvor Koranen blev åbenbaret. Iflg. Muslimer er det den 27. dag i Ramadanen. Ifølge Koranen sura 97 ”bedre end tusind måneder”. For mange muslimer betyder det, at man tilbringer denne nat i moskeen. Det svarer til, at blive født på ny.
Efter Ramadanen følger den muslimske festlighed kaldet Eid al – fitr. Her fejrer muslimerne afslutningen på Ramadanen ved religiøse og festlige sammenkomster i moskeer og skoler. Eid fejres med fælles bøn og gaver til de små børn. |
