Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Meld dig ind i Nørrebro Handelsforening

Senest redigeret 13. oktober 2010

Nørrebro er en kreativ bydel, med en meget farverig detailhandel. Bydelen fortjener en engageret og dynamisk handelsforening. Det har Nørrebro Handelsforening været siden 1891. Vi er i dag Københavns ældste handelsforening og måske Danmarks mest aktive.

Vi har altid været synlig i den offentlige debat, og har fortsat stor gennemslagskraft hos politikerne, hvilket er noget vi prioriterer meget højt.

Foreningen er repræsenteret i

  • ELO (Erhvervslejernes Landsorganisationer).
  • Dansk Erhverv
  • Danmarks Handelsstandsforeninger.

Lokalt er foreningen repræsenteret i

  • Lokalrådet
  • Nørrebro Park Kvarterløft
  • Områdefornyelse Mimersgade
  • En række sociale organisationer og netværk

Foreningen inviterer jævnligt medlemmer og personale til

  • Medlemsmøder
  • Kulturarrangementer
  • Rundvisninger
  • Sociale arrangementer.

Som medlem har du indflydelse på, hvad der skal diskuteres på medlemsmøderne.
Foreningen inspirerer til en forbedret drift af virksomheden og vil styrke Nørrebro som et godt handelsområde. Det gør vi blandt andet ved

  • Fælles markedsføringsaktiviteter

Vi informerer om nyheder inden for detailhandel, lovgivning, trafik, kvarterløft, lokale forhold m.m. Ingen skal være i tvivl om vores holdning til aktuelle spørgsmål. Alt dette sker via vores meget velbesøgte hjemmeside (21.000 månedligt) www.norrebro.dk

Her ligger også en medlemsliste, der af besøgende kan bruges som indkøbs – eller brugerguide. Har du en hjemmeside ligger vi et link ind til denne. Hver måned bliver der læst cirka 250 artikler fra denne side, hvor du også kan annoncere.
På siden kan du naturligvis studere vedtægter og referater.

Cirka en gang om måneden udsender vi et nyhedsbrev med henvisning til vores hjemmeside, Dette nyhedsbrev kan du få tilsendt, når vi har din mailadresse. Dette er endnu en grund til at indmelde sig

  • Nyhedsbrev

Er du i knibe, og mangler rådgivning, så henviser Nørrebro Handelsforening gerne, når det eksempelvis drejer sig om:

  • revision
  • jura
  • PR og markedsføring
  • Erhvervsleje – forhold

Hvad koster det?
Priserne er ekskl. Moms, beløbet opkræves kvartalsvis

  • Kontingentgruppe 1 under 4 ansatte kr. 725.00
  • Kontingentgruppe 2 under 8 ansatte kr. 900.00
  • Kontingentgruppe 3 under 12 ansatte kr. 1.100,00
  • Kontingentgruppe 4 under 16 ansatte kr. 1.275,00
  • Kontingentgruppe 5 over 16 ansatte kr. 1.450,00

10 argumenter til at indmelde sig nu:

  1. Vi varetager detailhandelens interesser, og gennem os har du direkte kontakt til de politiske beslutninger
  2. Vi gennemfører markedsføringstiltag, der sikrer fokus på lokalområdet
  3. Vi tilbyder både dig og dine ansatte at deltage i faglige og sociale arrangementer
  4. Vi sikrer et højt informationsniveau, fordi du jævnligt modtager elektroniske nyhedsbreve
  5. Vi tilbyder dig vejledning og rådgivning vedr. erhvervslejelovgivningen
  6. Vi er i direkte dialog med politikerne om bedre trafik – og parkeringsforhold på Nørrebro
  7. Vi arbejder sammen med miljøforeningerne for at sikre et bedre miljø på Nørrebro
  8. Vi deltager i netværksgrupper for at udvikle nye tiltag, der kan fremme beskæftigelsen (f.eks. Mesterlærens genindførelse)
  9. Vi støtter kulturelle aktiviteter og kvarterløft på Nørrebro
  10. Vi har med succes kæmpet for indførelse af en butikskonsulent – ordning.

Noget for noget
Vi er ikke stærkere end det, som medlemmerne vil gøre os til. Og jo mere opbakning vi har, des stærkere er vi. Det gælder også på det økonomiske område. Hvis bare halvdelen af butikkerne på Nørrebro, var medlemmer, så behøver vi ikke at tænke på julebelysning. Så var det rigeligt råd til det.

Hvor henvender jeg mig?
Nørrebro Handelsforening,
Nørrebrogade 84,
2200 København N
Tlf. 35 37 18 91
info@norrebro.dk

NØRREBRO HANDELSFORENING
- hvor holdninger, bliver til handlinger


Copyright 2017 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16