Offentliggjort 23.januar 2008
www.norrebro.dk
Allerede for to år sidenfremsatte Nørrebro Handelsforening en plan for, hvordan man kunne forbedreinfrastrukturen i og mindske forureningen i København. Derfor havde vi storeforventninger, da vi blev inviteret med til at diskutere den fremtidige trafik påNørrebrogade. Hvad vi ikke vidste var, at resultatet var givet på forhånd.Det havde politikerne bestemt.
Man vil hellere diskutere, hvorbrede cykelstierne skal være, end lave en konsekvensberegning fordetailhandelen. En detailhandel kan sagtens eksistere med en cykelgade, men detbliver bare ikke med den nuværende detailhandel som aktører.
Befolkningen på Nørrebro vilikke være tilfredse med udelukkende cafeer og kaffebarer.
Bedrevidende politikere affejervores argumenter. Ja, de kalder ligefrem vores argumenter for ”skræmmekampagne”.Tydeligvis har de ikke meget begreb om hvordan erhvervslivet fungerer. Man harjo også nedlagt Erhvervsrådet, som kunne have været vejleder.
Erhvervslivet på Nørrebroskal gøre plads for trafikken. En virksomhed med cirka 50 medarbejdere ligger ivejen for en ”cykelvej”. Hele ”bazarbygningen” ved Nørrebro Station med65 medarbejdere skal også lade livet for en trafikplads. Nedlæggelse af størrebutikker har også en negativ effekt på nabobutikkerne
Politikerne har forsøgt atmanipulere Nørrebros befolkning med, at hovedparten af trafikken gennem Nørrebrogadeer gennemkørende, samtidig med at man ikke handlede i bydelens butikker. Det erikke korrekt, og det har vi tidligere udtalt.
Dagligt kører der 17.000 bilerpå Nørrebrogade. En analyse fra ”Vej og Park” fastslår at 80% har et ærindepå gaderne eller sidegaderne.
Mange af butikkernes kunderkommer fra andre bydele, og bruger bilen. De har fundet ud af, at Nørrebrosfarverige butikker er et besøg værd. Men man kan ikke uden videre slæbe 4malerbøtter eller 2 kasser kopipapir med op i bussen eller på cyklen.
Hvis politikernes udspil blivertil virkelighed vil disse kunder finde andre bydele, at handle i. Med andre ord,bliver politikernes udspil til en form for konkurrenceforvridning.
Men også beboerne påsidevejene på Nørrebro vil mærke en forværring. Det vil få alvorlige miljøkonsekvenser.
Hvordan har politikerne tænktsig, at biltrafikken fremover skal afvikles?
Langs Åboulevarden – Ågadekører der cirka 41.000 biler. På tværs af Nørrebrogade kører der langs Nørreog Øster Søgade 30 – 40.000 biler.langs Nordre Fasanvej, Lygten, Mimersgadeog Hillerødgade 10 – 20.000 biler.
På Nørrebros Runddel kørerder flere biler på langs af Nørrebrogadepå Jagtvejen end på selve Nørrebrogade. Trafikken i nogle af de centralekryds på Nørrebro vil ændre sig katastrofalt. Fra Jagtvejen til Ågade kander ikke presses flere biler ind.
I flere områder på Nørrebroønsker man også trafikreguleringer. Det bliver fremover et kaos. Den manglendefremkommelighed vil også bevirke, at håndværkerne vil forsvinde ud af Nørrebro.
Politikerne forsøger atsammenligne Nørrebrogade med Strøget. Butiksmixet og kundegrundlaget er johelt anderledes. Der findes så godt som ingen butikker tilbage på Strøget fradengang. Et ekstremt højt lejeniveau begrænser, hvem der har råd til at væreder. Desuden forsyner Nørrebrogade og de andre gader på Nørrebro 71.000indbyggere.
Hvis politikerne i deres iverhavde kigget på statistikker, kunne de også se, at butikkerne på Nørrebroleverer en stor del af deres varer til andre - uden for Nørrebro.
Man skal heller ikke glemme denintegrationsmæssige og sociale effekt, som de små indvandrerbutikker på Nørrebroudøver.
I forvejen kæmper Nørrebrosbutikker med eftervirkninger fra Ungdomshus – uroen. Et bøn om hjælp frapolitikerne blev hånligt afvist af politikerne, med en bemærkning om, at detvar en sag mellem forsikringerne og de enkelte butikker.
Mange butikker har fået forhøjetderes lejeudgifter med op til 30 %. Og en ændring af erhvervsparkerings -ordningen, der nu kun omfatter biler på gule plader, vil betyde væsentlig højereudgifter for de mindre og mellemstore detailhandlere.
Klaus Bondam har udtalt: Byenegner sig bedst til fodgængere og cyklister. Det vil da helt sikkert glædedisse. Men når København og Nørrebro i fremtiden skal være dynamisk, så kræverdet et erhvervsliv. Og disse skal have plads til den nødvendige transport.
Det nytter ikke, at tage Nørrebroud og indføre restriktioner. Skal Københavns infrastruktur forbedres, så kræverdet en helhedsplan, der indeholder
-
en østgående ringvej via en havnetunnel
-
en ny Ring 5 mellem Hellerup og Køge
-
motor – og motorvejene bør udbygges
-
elektronisk kø – melding
-
myldretidskørsel i nødsporet bør overvejes
-
grøn bølge, for at spare på energien
-
nedsættelse af rejsetiden for pendlere
Det nytter heller ikke, at DSBog Movia sætter priserne op for pendlerne. Det skaber mere biltrafik.
Færrest mulige p – pladser løserheller ikke problemet.
Politikkerne bør tænke bådeog, i stedet for ente eller. Nørrebro Handelsforenings plan går ud på, atpendlerne bruger deres bil frem til fødelinierne, for derefter at bruge denkollektive trafik. Og politikkerne har helt glemt letbanerne i deres planlægning.
Det skal understreges at NørrebroHandelsforening ikke har det fjerneste imod, at cykelkulturen forbedres og atman forbedrer miljøet. Men det gør man ikke ved at indføre hovsa – løsninger.
UweBrodersen – Sekretær, Nørrebro Handelsforening
JohnnyBeyer – Formand, NørrebroHandelsforening
|
