Offentliggjort 28. maj 2006
28. marts 2006
VOC mener, at socialdemokraternes forslag er alt for uambitiøst og hviler på nogle grundlæggende helt forkerte principper, som f.eks. sociale klausuler og belønning. Integration skal ikke belønnes, fordi integration er i sig selv en belønning. Kommunen skal selvfølgelig være rollemodel, men må ikke belaste medarbejdere, private virksomheder og leverandører med uhensigtsmæssigt bureaukrati. VOC foreslår som udgangspunkt, at kommunens integrationspolitik tilføres følgende punkter:
- Sproglige kundskaber er en forudsætning for integration
Den mest afgørende forudsætning for integration i det danske samfund er, at man taler det danske sprog. Sproget er også vejen til forståelse af dansk kultur, dansk samfunds- og demokratiopfattelse samt til gensidig dialog på tværs af kulturer. Sproglæring skal vægtes med topprioritet for alle grupper af danskere af anden etnisk herkomst, uanset køn og alderstrin.
- Flere etniske kvinder og mænd til rådighed på arbejdsmarkedet.
Når man integrerer en etnisk kvinde eller mand, så integrerer man samtidig en hel familie.
Der skal ydes en ekstra indsats for at få indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet og for at skabe accept af, at kvinderne kan klare sig og kan trives udenfor hjemmets fire vægge.
Det kræver en målrettet indsats, gennem at motivere etniske kvinder med sprogtræning, jobtræning og jobaktivering, især når manglende sproglige og faglige kompetencer og et højt sygefravær holder kvinderne væk fra arbejdsmarkedet. Efter odenseansk forbillede bør iværksættes en undersøgelse af forskellige etniske gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. I Odense fandt man ud af, at en stor del af de indvandrere, som overvejende var kvinder, og som havde meldt sig syge og af den grund ikke blev aktiveret, slet ikke var syge. De er nu sat i aktivering af kommunen.
- Indsats specielt for piger af anden etnisk herkomst
En informationskampagne skal rettes mod forældre til etniske minoritetspiger, fordi kønsmæssig og kulturel ligestilling mellem piger og drenge er vitalt i det danske samfund. Når piger ikke længere vil affinde sig med at blive kostet rundt med af deres brødre og fædre, så vil integrationen langt bedre kunne lykkes. Der bør også iværksættes en informationskampagne rettet mod forældrene, så de får vished for, at der ikke er noget ”farligt” ved at lade pigerne udfolde sig i foreningsliv, fritidsaktiviteter og idrætsklubber.
- Iværksættere
Etniske iværksættere skal have mulighed for rådgivning og vejledning i virksomhedsetablering, drift og udvikling, herunder regnskabsprincipper, lovgivning og skatteregler osv.
- Klientgørelse
Der skal gøres stor indsats for dels at rekruttere, fastholde og opkvalificere kommunens socialrådgivere til at bringe indvandrere ud af den typiske passive klientrolle overfor systemet.
- Forebyggelse af kriminalitet
Fokus skal rettes på gadeplansarbejde, frivillige forældrenetværk og fritidstilbud til de unge med vægten på integration. Styrket SSP-indsats, hurtig indsats ved begyndende adfærdsvanskeligheder, krav om dialog med forældre og ekstra fokus på familier med børn, som fremstilles i Dommervagten. Der skal arbejdes med at synliggøre positive rollemodeller blandt de unge, som er trådt ud af en skæv løbebane. Der skal skabes bred tillid til, at danske myndigheder gerne vil hjælpe indvandrerfamilier med problembørn. Fordomme og barrierer skal nedbrydes gennem familiekontakt med krav om dialog og aktivt forældremedansvar overfor børnenes adfærd og dagligdag udenfor hjemmet.
- Folkeskolen
Styrkelse af integrationen på et tidligt tidspunkt gennem bl.a. før-skole sprogstimulering, sprogscreening ved skolestart, aktivt forældremedansvar ved deltagelse i undervisning og forældremøder, krav om dannelse, gensidig respekt, tværkulturel accept, effektiv konflikthåndtering og adfærdskonsekvens. Der skal etableres disciplin, ro og orden i læringsmiljøet og respekten for både lærere og kammerater er et krav. Der skal tales dansk i skolegården, og der skal lægges vægt på lektiecafeer med mulighed for forældredeltagelse, samt forældrenetværk, trivselskonsulenter, etc. Modersmålsundervisning skal erstattes af ekstra danskundervisning, som skal sættes ind hvor det er nødvendigt. Flere lærere skal kunne undervise i dansk som andet sprog, så flere tosprogede elever får muligheden for som minimum at klare en ungdomsuddannelse.
- Integration i det danske foreningsliv
Indvandrere har tendens til at søge sammen i de foreninger, som i forvejen er præget af indvandrere hvor der tales andre sprog end dansk. Det er afgørende for vellykket integration, at indvandrere møder andre danskere og ikke kun andre indvandrere. Etniske foreninger der modtager offentligt tilskud som integrationsfremmende tiltag, skal derfor mindst have 1/3 medlemmer, som ikke er indvandrere.
- Ghettodannelse
Det er nødvendigt at bryde ghettoerne op for at sikre bedre integration. Der bør evt. efter model fra Hvidovre overvejes forskellige muligheder for at placere indvandrere uden for de hårdest belastede almennyttige boligområder. Der bør arbejdes målrettet for en bredere etnisk spredning.
- Der er brug for rollemodeller for de unge
60% af de unge af anden etnisk herkomst dropper ud af en erhvervsuddannelse.
Der bør arbejdes med at finde rollemodeller fra de etniske minoritetsgrupper, som kan puste gejsten og optimismen ind i miljøer af unge indvandrere, så man dropper offerrollen og i stedet tager ansvar for eget liv og egen situation, så man føler sig som en aktiv medborger med værdifulde ressourcer og muligheder for uddannelse, læreplads og job til gavn for sig selv, familien og samfundet.
- Gennemgang af kommunalt ansatte integrationskonsulenter
Det er ikke mindst vigtigt, at de mennesker, der virker som gadeplansmedarbejdere i forhold til unge af anden etniske herkomst besidder den fornødne integritet og accept af dansk kultur. Der bør gennemføres en undersøgelse af de projekter som omfatter integrationskonsulenter, så der sikres en systematisk styring og evaluering af deres arbejde.
- Bekæmpelse af fundamentalisme
Ekstremistiske foreninger, som f.eks. Hizb ut-Tahrir, som aktivt og offensivt modarbejder demokratiet, skal ikke have adgang til at låne lokaler af Københavns kommune, såfremt deres aktiviteter kan anses for værende i strid med loven. Der skal foreligge klare kommunale retningslinier.
- Demokratiopfattelse
Konkrete og systematiske tiltag iværksættes til almen styrkelse af demokratiopfattelsen og danske kulturværdier målrettet mod skoleelever af anden etnisk herkomst.
--------------------
Spørgsmål vedrørende ovenstående protokolbemærkning bedes rettet til følgende partiers integrationspolitiske ordførere og medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Borgerrepræsentation:
Heidi Wang (Venstre)
E-mail: Heidi_Wang@br.kk.dk
Tlf: 30 54 04 14
Carl Christian Ebbesen (Dansk Folkeparti)
E-mail: Carl_Christian_Ebbesen@br.kk.dk
Tlf: 33 37 51 72
Peter Schlüter (Det Konservative Folkeparti)
E-mail: Peter_Schluter@br.kk.dk
Tlf: 60 10 10 26 |
