Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bestyrelsesmøde

Referat af ordinært Bestyrelsesmøde i Nørrebro Handelsforening
afholdt den 20. februar 2007 hos Rie Nielsen, Bureauets bogføringscafe og revision - Slotsgade 2m 2 th. - 2200 København N.

Offentliggjort 13. marts 2007

Til stede:
Johnny Beyer (JB), Hans Mejlshede (HM), Rie Nielsen (RN), Uwe Brodersen (UB), Tommy Grüner–Petersen (TGP), Kurt Scheelsbeck (KS), Annette Wegener(AW), ,

Afbud:
Jørgen Holm

Som gæst:
Salgschef Piet Paaske (PP), Nørrebro Avis

  1. Godkendelse af dagsorden
    Dagsorden blev godkendt
  2. Godkendelse af referat fra 16. november 2006
    Referat blev godkendt Læs referatet fra den 16. november 2006
  3. Nyt fra formanden
    1. Diverse informationer

      Et møde i eftermiddag mellem Ungdomshuset og politikere var i første omgang positiv (men desværre kunne der om aftenen ikke findes en løsning).

      Eniro, der udgiver de Røde Lokalbøger, vil tilbyde os side 3 eller 4 samt diverse ”bjælker” gratis.

      Desuden tilbyder de google.card, gratis til vores hjemmeside. De tilbyder det, fordi de på den måde, kan få en lokal forandring. Desuden får vi et link til Erhvervslivet på Nørrebro. KS vil hjælpe til med det tekniske. Måske kan det blive tale om, at få solgt annoncer til vores hjemmeside.

      Nørrebro Festivalen søger om penge. Men da foreningen ikke har nogen, blev det igen i år et nej.

      Der er en debat i gang om skråparkering. UB vil lave en artikel på hjemmesiden.

      En debat er også igen om et bilfrit Indre Nørrebro. Det kan erhvervslivet ikke være tjent med. Også dette punkt vil komme som artikel på hjemmesiden.

      Vi er blevet bedt om, at komme med et høringssvar vedr. erhvervsparkering og udendørsaktiviteter. JB sender oplæg til AW og UB. Sammen vil de tre komme med et svar.

      HM oplyste at politiet har strammet reglerne omkring dispensationer ved parkering. Den ny ordning er mere restriktiv. Man skal i hvert tilfælde ringe til Parkering København. En generel erhvervstilladelse pr. bil pr. år koster 13.700 kr.

      Foreningen har fået en henvendelse fra S.R. Bistand. Det indeholder noget om sociale initiativer. RN og AW kigger nærmere på det.

      Der er kommet en henvendelse fra Nørrebros Bibliotek i Bragesgade vedr. Karriere Biblioteket. Bestyrelsesmedlemmerne vil gerne deltage i dette. En artikel vil komme på hjemmesiden.
      Politiet har henvendt sig vedr. løbeseddel. Den er blevet delt ud til butikker på Nørrebro, og lagt ind på vores hjemmeside. Den handler om, hvad man skal gøre i tilfælde af rydning af ungdomshuset. Vi henvendte os, derfor også til Ungdomshuset. Også deres opfordring blev lagt ind på hjemmesiden, ligesom vi selv lavede en opfordring. Da vi sendte meddelelser ud til pressen vedr. opdatering af hjemmesiden resulterede dette i en massiv pressedækning. Både Ungdomshuset og Politikken havde links til vores hjemmeside. Det afstedkom på et tidspunkt besøg på vores hjemmeside 4 gange i minuttet.

      Som bekendt har vi fået 200.000 kroner af Nørrebro Park Kvarterløft til markedsføring af detailhandelen. KS har lavet et udmærket markedsføringsoplæg. Der har været møde i Informateket i Stefansgade, hvor også Områdeløft Mimersgade deltog. UB redegjorde for dette møde. Indtil videre arbejder en gruppe bestående af KS samt to medarbejdere fra Informateket videre med forslaget. Foreløbig ser det ud til, at markedsføringen skal ske til oktober med Kulturnatten som afslutning. (KS har udsendt sit oplæg til bestyrelsen).
    2. Nørrebro Ahead

      10 måneder efter, at vi havde sendt en mail til borgmesteren vedr. vores ide, kom der en mail med invitation til et møde. Peter Schlüter havde også presset på, så det møde kunne komme i stand. AW og JB deltog i mødt med borgmesteren Det var meget positivt, og det var en yderst velforberedt borgmester, der tog imod.

      Også kontorchefen var der lovord over for.

      Projektet bliver sikkert omdøbt og bliver integreret i kommunens politik. Det bliver så det kommende lokaludvalg, der skal føre planerne ud i livet.
    3. Nyt fra Afviklingsselskabet

      Bestyrelsen vedtog, at der skulle overføres penge til Afviklingsselskabet.

      Der er kommet en stævning fra De Grønne Bude. Man forlanger blandt andet penge for noget, som måske er betalt. I øvrigt henvises der til mundtlige aftaler. AW har sendt et brev.

      Et brev fra Københavns Kommunes advokat er modtaget. Han spørger til nogle tal. Disse tal kunne kommunens embedsmænd sikkert have hjulpet ham med.

      Men AW og JB mødes torsdag med foreningens advokat for at forfatte et svar.
      Bestyrelsen opfatter denne henvendelse fra kommunens advokat som positiv.
    4. Nyt fra ELO (Erhvervslejernes Landsorganisation)

      Der er bestyrelsesmøde på fredag. Kontoret flytter hen til Advokat Morten Falcon. Forskellige advokater vil fremover besvare henvendelser.

      Der fremkom ideer fra bestyrelsen med, at vi i annoncer skulle gøre opmærksom på, at vi også kunne hjælpe med spørgsmål vedr. lejespørgsmål.

      Endvidere burde der foretages en undersøgelse over lejeudviklingen på Nørrebro
    5. Nyt fra Danmarks Handelsforeninger

      Generalforsamling afholdes i april. Ideer er fremme om, at der i fremtiden skal være områdeinddelinger, og færre bestyrelsesmedlemmer møder. Efter at Danmarks Handelsstandsforeninger har fået deres egen fane på vores hjemmeside har medierne vist større interesse for deres budskaber.
    6. Diverse

      Der forelå ikke noget til dette punkt
  4. Nyt fra SSH v. TGP og KS

    Det ser ud til at alle tvistigheder er bragt ud af verdenen. Den nye formand for Vanløse Handelsforening deltog i dette sidste møde.

    UB savner en tilbagemelding fra SSH om bidrag til hjemmesiden. Han havde sendt de første artikler, og brugt det meste af en weekend på det. Men artiklerne blev ikke brugt, UB hørte aldrig noget. I stedet blev artiklerne lagt ind på vores egen hjemmeside.

    Elever i detailhandelen er ved at afslutte.

    Man vil forsøge at få flere foreninger ind i sammenslutningen. Man vil også invitere ikke medlemmer til et møde omkring markedsføring. Det er KS, der står for dette.

    JB mente, at der om 5 år måske kun var en handelsforening i København – Københavns Handelsforening.

    Bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening håber, at SSH går videre med den aftale, der tidligere er indgået. Der har ingen formål, at lave vedtægtsændringer.
  5. Medlemsmøder - Orientering fra RN og KS
    1. Samarbejde med Nørrebro Avis

      PP fortalte om en omfattende omstruktureringer på Nørrebro Avis. Der kommet nye konsulenter, ja en helt ny salgsafdeling. Grunden er, at tidligere medarbejdere starter et konkurrerende foretagende på Østerbro og Amager. Foreløbig vil de dog ikke starte på Nørrebro.

      PP fastholder at tidligere aftaler fastholdes. Ambitionen er, at 20 – 30 skal være med i en kampagne.

      PP vil gerne stille en gratis notits til rådighed, så vi eksempelvis kan byde 3 – 4 nye medlemmer velkommen – med jævne mellemrum.

      På medlemsmødet den 22. februar 2007i KulturCentret vil der deltage 4 af avisens medarbejdere.

      PP beklagede, at der i morgendagens avis ikke ville være omtale af medlemsaktiviteten.

      (Medlemsmødet var interessant og inspirerende, grundet snevejret kom der ikke flere iflg. JB – referenten kunne desværre ikke være til stede.
    2. Medlemsmøde den 22. februar 2007

      RN havde gået en tur ned af Nørrebrogade, og været inde hos ca. 25 medlemmer og lige så mange ikke medlemmer. Resten havde fået tilsendt indbydelse pr. post. Der var positiv respons, også fra ikke medlemmer. Enkelte var negative, de hørte aldrig om og af Nørrebro Handelsforening. Man ville have mere markedsføring og julebelysning.

      RN havde udarbejdet en telefonliste. Alle bestyrelsesmedlemmer skulle ringe til et antal medlemmer.
    3. Det Gamle Nørrebro den 28. februar v. UB

      Arrangementet afholdes sammen med Nørrebro lokalhistoriske Forening, www.dengang.dk og Stefans Kirken. Kirken stiller lokaler, personale, kaffe og te til rådighed. Der vil blive reklameret på diverse hjemmesider. Arrangementet bliver omtalt på to kulturkalendere og har været omtalt i Nørrebro Avis.

      Da vi ikke har råd til annonce har UB for egen regning fremstillet 50 A3 posters, samt 300 flyveblade, der er sendt til 25 udvalgte adresser.

      Sidste gang kom der 200 mennesker. Det gør det ikke denne gang, grundet manglende annoncering. (der kom ca. 135 tilhører)
  6. Siden sidst

    Der forelå ikke noget til dette punkt
  7. Handelsforeningen i medierne.

    Medieinteressen har været enorm. Vi har været omtalt i samtlige medier op til flere gange. Det er først fremmest vores holdning til Ungdomshuset, der har været interessante. Både før og efter den 16. december 2006. Også efterfølgende har vi været citeret livlig. Ofte er der blevet bragt citater fra vores hjemmeside.

    Den store medieinteresse har også afstedkommet mange vrede mails, men også opbakning. Ofte fra politikere, der har brudt partidisciplinen

    Ofte har det været ting på hjemmesiden, der har vakt mediernes interesse. JB er efterhånden blevet en kendis i samtlige medier.

    Vi er også blevet citeret på andre hjemmesider og i blogs.

    Også i spørgsmålet om ulovligt krudt og indvandrerbander er vi citeret.
  8. Hjemmesiden

    Hjemmesiden har oplevet rekordbesøg. Det er ikke kun de omtalte emner, der interesserer de besøgende. I løbet af en uge besøges cirka 200 forskellige artikler.

    Næst efter Ungdomshuset, er det fortegnelsen over medlemmer, der er mest besøgt. Folk bruger dem som indkøbsguide. De muslimske artikler har også stor interesse.

    Forsideartiklerne er citeret mange steder, de korte nyheder, samt lokalnyhederne hører også til de mest populære steder.

    Der er sket en ændring. Oversigten over besøg er ændret til fanen Meld dig ind. Her gives korte facts om, hvorfor man skal melde sig ind, og hvad det koster, at være medlem.

    Utroligt, at vi ikke kan finde flere annoncører.

    Af planlagte nye artikler er Det vilde vesten på Rådhuset, Tiden efter Ungdomshuset (bebyggelse omkring Runddelen), Er arbejdsløse – jagtet vildt?, Ændring i Dankort – systemerne, Hvad er et Lokal udvalg?
    Skal Nørrebro være bilfrit? o.s.v.
  9. Medlemsaktiviteter
    1. Nye medlemmer

      Foreningen har fået nye medlemmer. De to er RN`s fortjeneste. En er blevet medlem, fordi vedkommende synes, at vi har lavet en kæmpeindsats i forbindelse med situationen omkring Ungdomshuset. Ufattelig, at vi ikke har fået flere, med den store omtale vi har haft.
    2. Medlemsmøde

      Er behandlet under et tidligere punkt.
    3. Det Gamle Nørrebro

      Er behandlet under et tidligere punkt.
  10. Generalforsamling
    1. Valg

      JB siger ja til genvalg på formandsposten, UB modtager også genvalg på sekretærposten. JH, KS og AW modtager også genvalg. TGP modtager ikke genvalg. Han mener, at han er for langt væk fra begivenhederne (Skovlunde). PP vil gerne ind i bestyrelsen.
    2. Budget

      RN og JB mødes for at diskutere budget og regnskab. RN samler Loppemarked, Ejendom, Foreningen, Fonden og Afviklingsselskabet.
    3. Fonden

      Ifølge sidste års generalforsamlingsbeslutning skal bestyrelsen fremkomme med forslag til, hvad fondens midler kan bruges til.

      Et af formålene kan være, at anvende midlerne til udvidelse af ejendommen, såfremt dette er foreneligt med fondens formål. Dette forslag skal rejses over for ejendommens administrator.
    4. Diverse

      Generalforsamlingen skal finde sted torsdag den 29. marts kl. 18. Selve mødet starter 19.30. Hvor mødet skal finde sted, finder JB ud af. Sidste år deltog 23, det var lige på smertegrænsen, hvad der kunne være hos HM.
  11. Nyt fra kassereren

    RN mener, at revisorudgifterne er alt for store. Ved at samle regnskaberne kan disse minimeres. Der er forfaldne beløb til HM, UB, RN og JB. Bestyrelsen besluttede at overføre 100.000 kr. fra Ejendommen til Foreningen så disse forfaldne beløb kunne indfries.

    Desuden blev RN opfordret til at finde ud af, hvor meget der ellers lå. Der kan blive tale om yderligere overførsel fra ejendommen for at indfri disse beløb.

    HM, JB, RN og AW mødes sammen med ejendommens administrator for at diskutere låneomlægning. Bestyrelsen gav bemyndigelse til dette skridt.

    RN gjorde opmærksom på, at det er en tvungen nødvendighed, at vi skal have flere medlemmer, for at kunne bibeholde vores nuværende aktiviteter.
  12. Nyt fra Kvarterløft
    1. Nørrebro Park Kvarterløft

      Medarbejderne er i gang med at finde andre jobs, projektet slutter med udgangen af 2007.
      Man bakker nu op om Områdeløft Mimersgades planer om et Kulturhus ved Nørrebrohallen.
      Det ser ud til, at butikskonsulentordningen ikke bliver forlænget
    2. Områdeløft Mimersgade

      Både Verdens Kultur Center (Nørre Alle) og Nørrebro Bibliotek vil være med i et nyt kulturhus (Kultur huset bliver bakket op af Borgerrepræsentationen).

      Beboerne har udarbejdet en ny trafikplan. Man opererer med gågade, spærringer og bussluser. Man har dog ikke tænkt på, at der også sker dæmpende foranstaltninger på Nørrebrogade. UB savner generelt informationer fra andre handelsforeninger, der går ud på, hvad trafikreduceringer har betydet for detailhandelen. JB foreslog, at vi holdt møde med de berørte handelsforeninger (Vesterbro og Frederiksberg).

      Harraldsgade bliver antagelig spærret omkring årsskiftet grundet anlægsarbejder i forbindelse med anlæggelse af Metro.

      Der var 200 til borgermøde i det nye Områdeløft i Mimersgade

      En masse penge er tilfaldet Mjølnerparken fra Landsbyggefonden

      De første borgermøder i forbindelse med anlæggelse af Superkilen, er blevet afholdt
  13. Nyt fra Lokalrådet

    Der har ikke været afholdt møder siden sidst
  14. Nyt fra Loppemarkedet

    Loppemarkedet havde selv betalt for julearrangementet, som var forløbet godt. Som tak for vores støtte, blev vores træ væltet og julekæderne stjålet ved urolighederne den 16. december 2006
  15. Planlægning af de næste b – møder.

    Følgende datoer for afvikling af bestyrelsesmøder blev aftalt
    10. maj 2007
    9. august 2007
    8. november 2007
  16. Eventuelt

    To lejemål er ledige i vores ejendom pr. 1 marts 2007
    HM og KS havde emner.

Venligst
Uwe ref.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16