Nej selvfølgelig skal de ikke det? og der er ingen, der har ret til at sætte en bydel i undtagelsestilstand. Så galt gik det ikke denne gang. Men nogle har ingen respekt for andres ejendom. Kommunikation sker gennem vold og hærværk. Frustrationen over tabet af Ungdomshuset skal gå ud over butikker, Caféer og banker. Det var de mange parolers nat, hvor masket blev tilladt. Hvorfor ødelægger man det for fredelige borgere. Og skal arrangører af demonstrationer slet ikke stilles til ansvar? Vi har fået at vide, at det ikke var brugere af Ungdomshuset, der var de ansvarlige. Og vi har fået at vide, at man slet ikke havde forberedt våbenarsenalet. Demonstration for 10 året for Ungdomshuset udviklede sig.
Ingen ret til at sætte bydel i undtagelsestilstand
Ja egentlig siger, overborgmester Frank Jensen det jo meget rammende allerede den aften:
- København har plads til alle, men INGEN har ret til at sætte en hel bydel i undtagelsestilstand. Stop det.
Tonen blev aggressiv
Vi så det oppe fra. Demonstrationen i forbindelse med 10 – året for Ungdomshuset. Her var både cykler, ladvogne, barnevogne, børn, familier og meget mere. Men allerede under os, hvor vi holdt bestyrelsesmøde, var tonen aggressiv. De første bank – og butiksruder var smadret. Og de første hæveautomater var ligeledes smadret.
Respekten for andres ejendomsret er lille
Respekten for andres ejendomsret kan ligge på et ganske lille sted. Ja respekten for medmennesker og deres værdier kniber det også med. Men selv om man ikke kan tilgive det som, der skete for 10 år siden, kan man så bare gøre, hvad der passer en?
Man kæmper mod et system og en udefinerbar kamp for lighed. Men er det ikke nærmere anarki.
Kommunikerer gennem vold og hærværk
Nogle af demonstranterne var tildækkede. Det er sikkert blandt disse, at bøllerne skal findes. Flere gange blev det nævnt, at disse ikke tilhører de faste bruger af ungdomshuset. Vi kunne sagtens oppe fra anden sal se adskillige iførte autonomes påklædning, sorte gummisko, sorte bukser, sorte vindjakker med hætte, sorte handsker og sort ansigtsmaskering. Ja egentlig vil de ikke mere kaldes autonome, men venstreradikale.
Hvad mon de havde medbragt i de gule Irma – plastposer?
Men vi har tidligere fået at vide, at de unge i demonstrationen ikke anstifter vold og hærværk. Det er andre. Men hvorfor slipper så mange, når de kommunikerer gennem vold og hærværk.
Punkmusik, røde romerlys og nødblus
Punkmusik og røde romerlys samt nødblus sætter stemning. Kanonslag giver ekstra kolorit. En ladvogn med højttaler forstærker denne stemning. Herfra kommer der med jævne mellemrum diverse kampråb. Man var således advaret, da betjentene hoppede ud af bilerne.
Vreden er tiltageende
Allerede ved Nørreport Station bliver det første overvågningskamera smadret. Dronning Louise Bro forstærker stemningen måske også vreden
Der gås til bankerne
Politiet forholder sig afventende, da Danske Bank får diverse vinduer og automater smadret. Masser af sten bliver nu kylet mod bankens facade.
Inde i Arbejdernes Landsbank var der dikteret overarbejde. Her havde man vel næppe diskuteret om man skulle ud og forsvare bankens mure. Her efterlod man også nogle ordentlig mærker på den ramponerede facade ”69” med rød spraymaling.
De mange paroler
- 10 år – intet glemt, intet tilgivet
- Kampen fortsætter – systemet skal knuses
- Socialdemokrati, klasseforræderi
Jo, der var mange budskaber den aften, set fra anden sal. Alt imens overvågningskameraer, automater, vinduer m.m. blev smadret stod profit, kynisme og borgerskabets snæversyn i vejen for solidariteten, mangfoldigheden og den alternative ungdomskultur.
Hvorfor ødelægger man det for de fredlige brugere?
Man kan så undre sig over den måde, man taler om aktionen. Nogen tager kun halvt afstand andre helt og så hos andre igen er det hverken buh eller bah.
- Selvfølgelig synes jeg det er forkert at smadre ruder. Men jeg tager ikke afstand fra nogen af de unge, som jeg også arbejder med. Jeg tager ikke afstand fra dem. Jeg synes, de virker som nogen, der kunne bruge nogle voksne, der kunne lære dem nogle andre måder at kommunikere på. Andre måder at komme ud med frustrationer på. Jeg forstår dem. Jeg forholder mig rigtig solidarisk med dem.
Ja dette blev udtalt af Enhedslistens Gyda Heding til Ekstra Bladet. Det var ganske tydeligt at hærværket var forberedt. Og egentlig er det jo også maskeforbud ved demonstrationer. Hvordan man kan være solidarisk med nogle hærværksfolk, der kan ødelægge det for fredelige bruger af Ungdomshuset, det fatter ”Den Gamle redaktør” ikke.
Forældrene: Politiet optrappede situationen
Men han er enig med Gyda Helding, at de skal finde en ny metode at kommunikere på. Fordi unge er voldsparate behøver de ikke at være sårbare. Og straks efter aktionen var ”Forældre mod Politibrutalitet” på banen. Men havde politiet ikke grebet ind, hvordan havde Nørrebros virksomheder så set ud? Men forældrene mente at politiet optrappede situationen. De udtalte:
- Der var alt for meget politi. Civile betjente løb ind og ud af demonstranterne og skabte utryghed. Hollændervognen foran demonstranterne og i sidegaderne endte med at blive katalysator for urolighederne.
De slipper vel med erstatningsansvar
Og de unge hærværksmænd slipper vel også for erstatningsansvar. De kommer vel næppe til at betale for skader, rengøring rensning af graffiti. Dengang, da der var uro hele tiden, var det butiksejerne, der blev sorteper. Forsikringsselskaberne henviste til det, der stod med mini- skrift. Da politikerne fik sandheden at vide, troede de ikke på det.
Og her mene ”Den Gamle Redaktør”, at der var kommet nye retningslinjer for arrangører af demonstrationer.
I gang med Højtryksrenseren
Men dagen efter måtte butiksejere også have højtryksrenseren frem. Ja det slog ikke tid. Stærkere midler blev fundet frem.
- ACAB (dette er en forkortelse for All Cops are Bastards)
Ja denne graffiti var den mest udbredte dagen efter både på butiksfacaderne og den gule kirkegårdsmur.
Lad nu være at blåstemple vold og hærværk
Pas nu lige på derinde i Borgerrepræsentationen, at I ikke gang på gang blåstempler den vold og den hærværk, der med jævne mellemrum forekommer på Nørrebro, fordi I har sympati for en af parterne. Og så prøver på at gemme jer bag vat og andet.
Politiet vil i dialog
Politiet har fortalt, at de da gerne vil i dialog med de unge fra Ungdomshuset. Men som de selv siger, at de kan ikke se, hvem der er autonome og hvem der er almindelige bruger af Ungdomshuset. Der findes ingen medlemslister, siger man fra politiets side.
Våbenarsenalet var klar
Politiet havde en aftale med de unge, hvordan demonstrationen skulle forløbe, men den blev ikke overholdt. Ni personer, heriblandt to mindreårige blev anholdt. Og mon ikke politiet bruger timer foran diverse skærme for at lokalisere hærværksfolk.
Og hvad med dem, der fra Ungdomshuset kastede petanque – kugler, flasker, brosten, møtrikker til slangebøsser, glasflasker med maling og andet kasteskyts fra Ungdomshusets ”våbenarsenal”? Man må ikke håbe for Ungdomshusets faste brugere, at der var nogle af deres ligestillede imellem.
Ingen hjemmel til at fratage støtten
For med Imamloven i baglommen kan man fratage Ungdomshuset dets offentlige støtte. Dette kan ske såfremt man kan henføre voldelige handlinger til Ungdomshusets brugere. Og det er i dette tilfælde Folkeoplysningsloven, man anvender.
Fonden ”Jagtvej 69” afviser, at dette er tilstrækkelig hjemmel til at fratage støtten til Ungdomshuset. Her afviser man, at den uacceptable adfærd kan tilskrives brugere af Ungdomshuset.
I fonden ”Jagtvej 69” afviser man, at der har været våbenarsenal parat til at smide efter betjentene. Episoden må betragtes som et enkeltstående tilfælde, siger man.
Der skal håndfaste beviser til
Rent juridisk skal der sikkert kunne henføres nogle ret så håndfaste beviser for, at urolighederne var arrangeret i huset eller at der var aktive brugere af huset, der har stået for balladen.
Kulturborgmesteren undrer sig i den forbindelse, at der var stablet kasteskyts op klar til ”afsendelse” mod politiet. Men hvad var det lige, at der stod i Folkeoplysningsloven:
- §4 a: Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud eller anvises lokaler efter denne lov.
Brugerne får og har fået masser af støtte
Ud over at få huset på Dortheavej stillet til rådighed for unge støtter Københavns Kommune driften af stedet med 1,6 millioner kroner om året. Måske skal vi ikke glemme at fortælle at etableringen af det nye ungdomshus kostede 148 millioner kroner.
Mange af brugerne i det nye ungdomshus er ikke interesseret i at miste deres hus. De vil gerne have et sted, hvor de kan spille punkmusik og leve alternativt. Men nogle af dem, der gik forrest nærmest var fuldtidsaktivister. For dem betyder den politiske kamp mere end et ungdomshus.
Her troede man, at den militære bevægelse var gået bort, det vil sige vi har set dem ved Reclaim the Streets, et par gange imellem de ti år.
Hvad med Jagtvej 69?
Og hvad nu med grunden Jagtvej 69?
Ja hvis der bliver bygget på grunden, uden at de unge er blevet involveret, så eskalerer konflikten igen. Men spørgsmålet er om, man kan nå ind til dem, der egentlig starter vold og hærværk.
De unge brød sig i hvert fald ikke om containere og hjemløse. Det var for kapitalistisk og konstrueret. Kyniske kapitalister vil score millioner uden hensyn til de unges følelser. Nørrebro Lokaludvalg var heller ikke begejstrede. De vil hellere have en svømmehal.
Men egentlig kender vi de unges holdning. De udtaler selv:
- Grunden Jagtvej 69 kommer ALDRIG til at danne grundlaget for nogens økonomiske vinding. Kampen fortsætter. Intet glemt. Intet tilgivet.
Ungdomshuset foreslår i stedet, at grundens ejer sælger Jagtvej 69 til Fonden Jagtvej 69. De mener, at grundens historie gør det nødvendigt, at den også fremover skal tjene som et offentligt tilgængeligt frirum for hele København.
Vi har gennem årene skrevet talrige artikler om Ungdomshuset, bål, brand og hærværk på Nørrebro. Vi har også skrevet talrige artikler om, hvordan detailhandlen på Nørrebro følte sig efterladt i stikken af politikerne |
