Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Syfilishoppe og Feltmadras

Månedens artikel om Besættelsestiden i samarbejde med www.dengang.dk handler om ”Jammerlige hundyr med en rådden moral”. Ja sådan skrev Frit Danmark dengang og bragte lister af tyskerpigerne. De illegale blade mente, at de fysisk og moralsk udgjorde en smittefare i vores samfund. Det anslås, at der var 50.000 tyskerpiger. Antallet af tyskerbørn, der kom ud af disse forhold anslås til at være mellem 10.000 – 12.000. Læge Grethe Hartman publicerede i 1946 en rapport. Her mente hun, at tyskerpigerne var retarderede, de havde en mental anormalitet. De havde åbenbart haft en dårlig opvækst. Ja det var helt i tidens ånd. En undersøgelse i 1945 konstaterede da også, at 75 pct. af dansker mente, at de skulle straffes. I kirkebøgerne blev der sat hagekorsflag ved alle tyskerbørn.

Mange henvendelser
I 2011 skrev vi artiklen, Tyskertøser, Feltmadrasser, og Horeunger. Den afstedkom nogle bemærkelsesværdige henvendelser. Det er disse henvendelser vi har prøvet at indflette i en ny artikel om samme emne.
Efter antallet af henvendelser er emnet mere aktuelt end nogensinde.

Afkom gik ikke ram forbi
Jo de blev kaldt Tyskerpige, Tyskertøs, Tyskerluder, Syfilishoppe og Feltmadras. Og deres børn blev kaldt Djævleyngel, Horeunger eller Tyskerunger.

Gabestokken
De piger, der havde en affære med en tysk soldat blev hadet af andre danskere. Man anså dem for forrædere og kollaboratører. I illegale blade angreb modstandsbevægelsen dem på lige fod med værnemagere og stikkere.
Ja deres navn og mange gange også foto blev bragt. Der blev skrevet smædedigte m.m.

Den illegale presse brugte også begreber som møgtøser, beskidte ludere og tyskerhopper. Under faste rubrikker med overskrifter som Den sorte liste, Feltmadrasser og Gabestokken, kunne man følge, hvem der var kærester med tyske soldater.

Jammerlige Hundyr
I Frit Danmark i 1942 blev gerningsmænd ved klippeaktioner kaldt for friske unge mænd. I de illegale blade blev pigerne kaldt Jammerlige hundyr, der skamløst udstillede deres brunst luder.

Illegale agitation fortsatte
Man fortsatte med at fremstille Tyskerpigerne som ubegavede tøser, jammerlige hundyr med en rådden moral. De var både en fysisk og moralsk smittekilde i samfundet og deres bål var ”yngel”.

Modstandsbevægelsen fortsatte deres illegale agitation i form af flyveblade, plakater, skrivelser og fotoserier af klippeaktioner. Hvor modbydelig det kunne være, viser denne artikel - skrevet af modstandsbevægelsen i en af de illegale blade:

Lad Tyskland beholde sit ”Helteafkom” 

  • Hvad skal man egentlig stille op med de uægte Børn, som de tyske Soldater har efterladt paa deres Hærgnings – og Voldtogter gennem Europa? Man ved om dem, at deres Mor var en foragtelig Tøjte og deres Far en gennem Forbryder. Kan man ikke med nogenlunde Sikkerhed gaa ud fra, at det overvældende Flertal af denne Drageyngel vil slægte Forældrene paa? Bør vi modtage dem i vort Samfund? 
  • Har man blot noget Kendskab til tysk Mentalitet, ved man, at der kræves adskillige Generationer til at udrydde den. Selvom den muligvis i Barneaarene vil være ubevidst, vil den dog findes latent i hans eller hendes Sind. Han vil vide, hvordan hans Herkomst er, han vil uvilkaarligt have gjort sine egne Tanker om det tyske Islæt i hans Blod, og naar han er i Ynglingsaarene, eller naar han er blevet voksen, hvilket vil sige om 20 – 30 aar, vil han være en fredelig Grobund for den Tids tyske Propaganda. - Man behøver ikke at ligge inde med profetiske Evner for at forestille sig, hvordan den Tids Tyskere vil begynde at tale og skrive om det tyske Blods Sejrstogt over hele Europa i de ”store” Aar fra 1939 til 1945....Og dermed har man Begyndelsen til en ny Gemenhed, en ny international Femtekolonne, der maaske kan blive en haard Nød at knække for vore Børn og Børnebørn. 
  • Vilde det ikke være mest hensynsfuldt mod kommende Generationer, om vi – som ejer den dyrt købte Erfaring og vore Minder friske – sørgede for, at kommende Slægter ikke skal komme ud for en Tragedie, som den vi nu to Gange har gennemlevet? Vi kender jo Verden og Menneskerne – og vi ved, at om to eller tre Aartier har man i det store og hele glemt, hvor gement en Tysker kan opføre sig i det internationale Selskab. 
  • Lad os sørge for – nu medens Harmen er hed – at samtlige uægte Børn, som tyske Tropper har efterladt i de engang besatte Lande, med samt deres Mødre sendes til Tyskland. Det er ikke alene det klogeste i enhver Henseende – prevention is better than cure – det er også det mest humane, da Drageynglen alligevel engang vil føle sig ud som tysk, maa den hellere fra sin spæde Alder vænne sig til Livet i Ormegaarden.

Svigtet de danske mænd
De illegale blade indeholdt også advarende artikler om, hvor landsskadelig disse kvinders optræden var. Man mente, at kvinderne havde svigtet de danske mænd. Det har altid været betragtet som landsforræderi, når kvinder havde foretrukken fjenden.
Kvinderne blev både psykisk og fysisk generet både under og efter besættelsestiden.

Tyskerpiger skulle fyres
Under August - opgøret i 1943 var der krav på arbejdspladserne, at tyskerpigerne blev fyret. Her var der masser af rudeknusning, klipninger og overfald.
De illegale blade havde været igangsætter og fortsætte med at hælde ild på bålet.

Mindst 5.500 børn
Det anslås, at der var ca. 50.000 tyskerpiger. Ud af de forhold kom der mindst 5.500 børn. Det var cirka det antal faderskabssager, der blev anlagt ved de danske retter. Danske Krigsbørns Forening skønner dog, at antallet af tyskerbørn i Danmark med en tysk far eller tysk mor er på omkring 10. - 12.000.

Samfundet accepterede afstraffelsen
Det danske samfund accepterede afstraffelsen af Tyskerpigerne. Det var ikke muligt at kritisere modstandsbevægelsen. Hvorfor skulle man også. Man var jo enige om afstraffelserne.

Syndebukke for kollaborationen
Tyskerpigerne havde under besættelsen og retsopgøret ingen retssikkerhed i både juridisk forstand og i forhold til deres almindelige omdømme og status. De var skyldige og havde ingen rettigheder. De blev gjort som syndebukke for kollaborationen.

Folkesport
Der gik næsten en folkesport i at indsamle tyskertøser. Store flokke af ganske almindelige danskere tog afsted i store flokke i gang med at ydmyge kvinderne. De blev lagt for had. Mange blev læsset på lastbiler, mens folk spyttede på dem. Efter at tøjet var hevet af dem, fik de påmalet hagekors på brysterne med cykellak.
Gadens parlament benyttede sig også af at befamle kvinderne.

Statsmagten accepterede det
Ja pigerne blev hentet ud fra deres boliger. Tilskuerne spyttede og slog dem. De skreg og hånede dem, og klippede dem skaldet. Tøjet rev de af dem. Nogle blev smurt ind i tjære og fjer, før de blev ført gennem byen. De var nu udsat efter forgodtbefindende efter en ophidset menneskeskare.
Statsmagten accepterede gadens parlament. Det var ikke kun Hipo – bøller, SS – bøller, nej det var skam også et opgør med tyskertøser. De var forsvarsløse og et let bytte.

Noget skulle de dømmes for
I efterkrigsdagene blev der rejst tiltale mod 546 tyskerpiger, ikke for at have fraterniseret med fjenden, men for angiveri. Af disse blev 300 dømt. Noget skulle de dømmes for. Mange af disse kvinder var slet ikke i en retssal eller for en dommer. Og en forsvarer havde de slet ikke.

Lagen over Feltmadrassen
Pigerne blev offentlig ydmyget. De blev klædt nøgne og fik klippe håret af.
Grimme, tykke, mindre begavede, løsagtige og halvprostituerede, ja man kaldte dem mange ting.
Ja hvem husker ikke hende tyskerpigen i Matador, Frk. Hollenberg. Det var hende, der kun kunne sige, ja – ja, nej – nej og av min arm. Hun havde evige kæresteproblemer og faldt for Siegmund, den tyske soldat, der holdt vagt i Varnæs – familiens baghave. Affæren kostede pladsen hos Fru Varnæs. Da hun rejser derfra tager hun to lagner med sig; 

  • Nå det er vel ikke til at sprede ud over feltmadrassen, kommenterer direktør Varnæs syrligt.

Jo, kvinden blev set som Nationens ejendom.

Dum og grim ifølge Fru Hartmann
Hun blev beskrevet som dum og grim. Det var dette meget stærke og negative billede, der prægede folks bevidsthed.

I 1946 publicerede den danske læge Grethe Hartmann en sociologisk og videnskabelig rapport om tyskerpiger. Men undersøgelsen må anses, at være nok så betænkelig. Ved hendes kortlægning af årsagerne til at kvinder søgte tyske soldaters selskab, indgik faktorer som retardering, mental abnormitet, tysk oprindelse og miljøpåvirkninger.
Forelskelse manglede mærkelig nok som naturlig forklaring.

De havde åbenbart haft en dårlig opvækst. De havde kort sagt gjort noget forkert. De blev betragtet som ofre - ikke som aktører. Undersøgelsen viste tidens fordomme.

Efter sigende skulle pigerne være smittebærere, angivet af tyske soldater. Hendes undersøgelser blev ukritisk brugt som videnskabelig belæg for, at Tyskerpiger var retarderede, mentalt abnorme, at tysk oprindelse, påvirkede af miljøet, havde ægteskabelige problemer eller var prostituerede. På intet tidspunkt nævnes ordet forelskelse i undersøgelsen.
Hartmanns undersøgelse bidrog til en stigmatisering af disse piger.

Alle i kærestesøgende alder
Nye undersøgelse viser, at Tyskerpigerne udgjorde et bredt udsnit af den kvindelige danske befolkning. Deres motiver var meget forskellige.
Anette Warring konkluderer i sin bog, at kvinders seksualitet betragtes som national ejendom. Som Anette Warring sagde, så havde de både politiske – og politiske hensigter. De var både intelligente og uintelligente. Og de kom fra alle mulige sociale lag. En ting havde de dog tilfældes. De var alle i den kærestesøgende alder.

Æreskrænkende
Den tyske Wehrmacht tillod, at deres soldater havde omgang med danske kvinder, da disse blev anset for at være ariske.
Besættelsesmagten betragtede chikanen af Tyskerpigerne som allerede begyndte i sommeren 1940, som en fornærmelse mod Værnemagten, hvorfor den lagde pres på de danske myndigheder for at pådømme strenge straffe.

De tyske soldater opfattede det som æreskrænkende, når deres kærester blev chikaneret. Man følte det særlig æreskrænkende, når deres kæreste blev kaldt Tyskerluder.
Modstandsbevægelsen var ikke blind for, at tyske soldater kunne provokeres gennem en chikanering af deres danske kærester.

Retspraksis var svingende
Men retspraksis var svingende og vilkårlig. Ikke mindst fordi de danske myndigheder ikke lagde mere engagement end, det, der blev dem påtvunget dem af tyskerne.
Det danske retssystem dømte kun overfald på Tyskerpiger som fornærmelse og demonstration mod Værnemagten, og ikke som overfald.

Det Germanske folkeslag
Den nazistiske racelære var en central del af det ideologiske fundament for ekspansionspolitikken. Det blev grusomt praktiseret i race – og tilintetgørelses - krigen i Østeuropa og Sovjet. Her forbød man på det kraftigste al fraternisering med disse undermennesker.
I Danmark, Norge, Holland, Belgien og grænseområderne i Øst – og Nordfrankrig var det derimod tilladt for de tyske tropper at have seksuel samkvem med lokale kvinder. Her var befolkningen en del af det germanske folkeslag. Det mente nazisterne. Og Danmark havde en særstatus.

Racemæssig bedømmelse
Tyske soldater kunne frit omgås den danske civilbefolkning. Men det indebar, at tyske soldaters frie omgang med danske kvinder, og dermed den potentielle fjende, at de blev dårlige soldater. Ja egentlig måtte de godt gifte sig i med en udlænding i Danmark, Norge og Holland. Men ikke uden tilladelse. Og det forudsatte blandt andet en racemæssig bedømmelse.

Tyske regler strammet
I løbet af 1942 blev de tyske regler strammet. Der kom en alvorlig henstilling om, at tyske soldater ikke burde gifte sig med kvinder i de besatte lande. Nu var de nordiske kvinder heller ikke mere en del af den tyske storfamilie. Indgåelse af et ægteskab var ikke mere et led i hele det tyske folks skæbnekamp.

Skulle forlade landet
Når en dansk kvinde fik tysk statsborgerskab ved indgåelse af ægteskab med en tysk soldat, mistede hun det danske statsborgerskab, hvis hun rejste ud af Danmark. De danske kvinder fik kun lov til at gifte sig med en tysk mand, hvis hun havde godtgjort, at hun agtede at forlade Danmark.

Helteafkommet skulle de have
Man var alene optaget af børnenes økonomiske belastning af det danske samfund. Mange gav udtryk for, at de var overbeviste om, at børnene senere ville blive draget mod deres tyske og nazistiske ophav. Andre igen mente, at børnene ville få et genetisk betinget tysk og nazistisk sindelag.

Anbragt på børnehjem
De sociale myndigheder holdt øje med kønssygedoms – bekæmpelsen. Mange blev anbragt på ungdomshjem og opdragelsesanstalter. Det førte til mange sammenstød mellem dansk politi og værnemagts – soldater. Det første ofte til kriser mellem lokale politimestre og tyske kommandanter.

Danske mænd følte det ydmygende
Danske mænd følte også, at det var ydmygende, at pigerne valgte tyske soldater frem for de unge danske mænd.

I september 1944 lykkedes det for modstandsbevægelsen at skabe intensive rygter om, at der var foregået massevoldtægt af danske kvinder kort tid efter, at politiet var interneret.

Tyskerpigernes seksualitet indgik på en sådan vis i den nationale konflikt mellem kollaboration og modstand som et ejendoms – og æres - fænomen.

De burde bøde
Retsopgørets love kriminaliserede ikke seksuel bistand til fjenden, men det var alligevel en udbredt opfattelse, at tyskerpigerne burde bøde for at besættelses – magten havde det fået det behageligt. Den omfattende selvjustits i befrielsesdagene gik ud over tyskerpigerne.

Ren hævn
Efter befrielsen fortsatte klippeaktionerne i betydelig større omfang og med meget større brutalitet. Tyskerpigerne udgjorde slet ikke nogen trussel. Mekanismerne bag ved måtte betragtes som ren hævn.
Det er lige før, at de motiver, der lå bag ved, lå tættere på nazismen, end på de frihedsidealer modstandskampen også rummede og påberåbte sig.

Pludselig 200.000 frihedskæmpere
I 1947 viste en undersøgelse at 200.000 danskere opfattede sig som frihedskæmpere. Det rigtige tal er måske langt under 1.000, hvis vi regner med sabotører. Måske regnede dem, der chikanerede tyskerpigerne sig også som frihedskæmpere.
Man sammenlignede tyskerpigerne med nazister og stikkere.

75 pct. mente at de skulle straffes
En undersøgelse i midten af juni 1945 konkluderede, at 75 pct. af danskerne mente, at tyskerpigerne burde have en eller anden form for straf. Bemærkelsesværdigt er det vel nok, at heller ingen kvindeorganisationer protesterede mod behandlingen af tyskerpiger.
En tyskerpige blev efterhånden aldrig betragtet som sagesløs. Selv om, det burde være dem, der klippede Tyskerpigerne, der burde være de anklagede, ja så blev det Tyskerpigerne selv, der blev de anklagede.

Politi og forsvarer førte vidner på, at Tyskerpigerne havde haft intim samvær med tyske soldater. Og det var ikke ualmindeligt, at modstandsbevægelsen søgte at forhindre retsforfølgelse især i tilfælde af, at det var folk fra modstandsbevægelsen, der var sigtet.

Der blev trukket et skarpt skel mellem de såkaldte landsforrædere og dem, der ville have æren af befrielsen. Tyskerpigerne blev grupperet over i den afdeling med landsforrædere.

Bare rolig – det er ikke en Prøjser
De dansk – tyske krigsbørn blev som tidligere nævnt betragtet som ikke dansk i kraft af deres tyske gener.
I sommeren 1945 i forbindelse med Fagenes Fest havde en kvinde et skilt foran på barnevognen, hvorpå der stod: 

  • Bare rolig, det er ingen Prøjser

Civile faderskaber gemt væk
Pigerne kunne selvfølgelig ikke se, at de havde gjort noget som helst forkert. De havde fulgt deres følelser: 

  • Jeg har aldrig syntes, at jeg gjorde noget forkert. Jeg har nok altid været af den mening, at det kommer an på, hvad man selv føler

De civile faderskabssager blev gemt væk. Alle fik nægtet aktindsigt. Men Tyskertøserne og deres børn blev med navn og adresse udstillet i Statstidende. På den måde kunne statsmagten udstille dem.

Tysker – børn blev diskrimineret
Tyskerbørnene blev diskrimineret af det danske retsvæsen. Man gennemførte ikke faderskabssagerne, som loven krævede. Derved blev børnene holdt fra at lære deres fædre at kende. Når de forsøgte at finde dem, blev de mødt af lukkede arkiver. Først i 1999 blev arkiverne åbnet, men da var de fleste fædre døde.

Mange svigtede
De internationale børnekonventioner blev tilsidesat. Mødrehjælpen og Retssystemet svigtede. Tænk, at man i Danmark har en af verdens mest restriktive arkivlovgivninger, de har forhindret krigsbørn i at søge oplysninger om deres afstemning.
Børneloven af 1937 var tilsidesat. Det samme var retsplejeloven.

Tysker – børn er civil ulydige
Da mange forsøgte at lede efter deres ophav, fik de at vide, at arkiverne var lukkede til 2025. Efterhånden blev arkiverne åbnet. Men børn der søgte i Lands – og Rigsarkivet måtte underskrive en Tavshedserklæring/ Fortroligheds – erklæring. Med andre ord, man gjorde det strafbart at tage kontakt med mødre og fædre.
Man overtræder arkivloven og kan få bøde/straf. Men man har åbenbart accepteret at tyskerbørn er civil ulydige.

Norske piger har fået undskyldning
De danske Tyskerpiger har aldrig fået en undskyldning. Men det har de norske. Den daværende statsminister Kjell Magne Bondevik var stor nok ved en nytårstale, at give en officiel undskyldning til de norske krigsbørn.
En stat kan forholde sig ret til historiske beslutninger. Og tænk hvis en dansk statsminister en dag er stor nok til at gøre tilsvarende skridt i Danmark. Dagens politikere skal erkende, at der var grupper i befolkningen, der blev uretmæssigt behandlet og som led overlast.

Hagekors i kirkebogen
Tænk oppe i Nordjylland i Hals Sogn satte præsten i alt 15 små hagekors i kirkebogen ud for de børn, der havde tyske fædre. Født i dølgsmål og dræbt straks efter fødslen, står der ud for et af børnene.

Tyskertøsernes børn blev mobbet
Mange af tyskertøsernes børn var så udsatte, at de måtte stå model til chikane og mobning fra jævnaldrene kammerater, lærere, stedfædre. Ja selv af deres egne mødre blev de mobbet og chikaneret.
Disse børn gik ofte under betegnelsen horeunger, djævleyngel og nazi – svin.

Kilde: Se 

  • Drolshagen: Det skal de ikke slippe godt fra 
  • Anette Warring: Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør 
  • Kirsten Mejlhede Krog: Tyskertøs 
  • Erik Oluf Galvit: Inger min Mor 
  • Arne Øland: Horeunger og helligdage 
  • Lotte Tarp: Det skulle nødig hedde sig 
  • www.kirgsboern.dk

www.dengang.dk rummer efterhånden ca. 194 artikler om Besættelsestiden


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16