Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandel i august 2017

Det er en høj forbrugertillid, men det kniber med forbruget i butikkerne. Der kommer flere kinesere til København. Og så er vi uhøflige over for turister. Danske netbutikker raser over Post Nord. Dansk Erhverv klager over urimelige vilkår for E-handelen. Lars Larsen udvider med 14 milliarder kr. Japansk Bageri prøver igen. Rema 1000 satser nu på fisk. Flying Tiger rummer butik nr. 800. Silvan er blevet tysk. Der er for mange fejl på kasseboner. Vi betaler gerne for ordnede forhold. Spørgsmålet er om Nets skal sælges, og så er vi vilde med Færdigretter. Jensens Bøfhus har tabt 100 millioner kr. Det kniber med omsætningen hos de store supermarkedskæder. Det går forrygende for Normal. Alle frygter Amazon og meget mere.

Høj Forbrugertillid
Trods det grå og regnfulde vejr er forbrugerne i godt humør. Således er forbrugertilliden oppe på 10 pct., som er det højeste tal inden for to år.

Det kniber stadig med at bruge pengene
Detailsalget i juni faldt med 0,1 pct. i forhold til maj. De seneste måneders tendens fortsætter dermed.

Beklædning med videre faldt med 1 pct. Salget af fødevarer og dagligvarer faldt med 0,4 pct. I forhold til første kvartal steg detailsalget med 0,5 pct. i forhold til første kvartal.

Det er bestemt ikke et kraftigt forbrugsopsving, som vi oplevede for 10 år siden. Men det samlede privatforbrug viser en årlig vækst på 2, 5 pct. Men de penge bruger vi på ferier, restaurantbesøg, kulturoplevelser og fritidsaktiviteter.

Faktisk er det også stigning i begrebet ”Genbrug”. Det kommer til udtryk via salg på nettet og på loppemarkeder.

Butiksbranchen gennemgår store omvæltninger, hvor salget flytter sig til discountbutikker og nettet. Når det sker samtidig med, at omsætningen ligger flad, så går det hårdt ud over dem, der taber i kampen.

Flere kinesere skal til København
Sidste år overnattede 220.000 kinesere i Danmark. Siden 2009 er antallet af kinesiske turister steget med 273 pct. VisitDenmark håber at kunne øge dette tal med 40 pct. Omkring 90 pct. af omsætningen ligger i København. Og denne omsætning er centreret omkring luksusbutikkerne.

VisitDenmarks mål er, at kineserne lægger mere end 520 mio. kroner i landet i 2018. Men det er stadig tyskerne, der topper hitlisten med 14,7 mio. overnatninger sidste år. Derefter kommer Norge og Sverige.

Mange af de eksklusive københavnske butikker har ansat kinesisk personale. Oftest kommer kineserne i grupper af 40 stykker. Men flere og flere rejser på egen hånd. En enkelt kinesisk turist kan sagtens købe for 10.000 kr. i en butik.

Vi er uhøflige
En ny undersøgelse placerer Danmark i bund blandt europæiske lande, når det kommer til høflighed. Vi bliver værre og værre. Vi viser ikke samme respekt som tidligere. Vi er det mindst høflige land i Europa. Som stigende eksempler på danskernes uhøflighed og hensynsløshed nævner samfundsforsker Michael Böss, skænderier på cykelstierne, de store mængder affald i naturen og uro i skoleklasserne.

Ja på den måde får vi jo nok ikke tiltrukket flere turister.

Danske netbutikker raser over PostNord
En kinesisk webbutik kan sende mindre pakker for næsten ingenting. Fra Kina kan du få tilsendt et kabel for 10 kr. inklusiv fragt. Herhjemme koster en forsendelse op til 100 gram 27 kroner.

Disse postregler er med til at skævride konkurrencen. Årligt er der ca. tre millioner e-handler med Kina. En af verdens absolut største webbutikker Alibaba har hjemme i netop Kina.

Dansk Erhverv klager over urimelige vilkår for e-handelen
Hvorfor skal forbrugere kunne klage over noget, som de har smidt væk? Og hvordan forestiller man sig en e-butik fastsætte en værdi, for en vare, der ikke kan ses, men som er smidt væk?

Netbutikker kan ikke afvise at tage imod et brugt partytelt, en svedig festkjole eller et digitalkamera fuld af feriebilleder. Dekan ikke sælge varerne igen og må kassere dem. De kan godt nok fratrække et beløb for værdiforringelse men hvor meget fremgår ikke.
Disse betingelser er vanskelig at håndtere for mindre e-butikker.

Lars Larsen udvider med 1,4 mia
Det er fart i salget i Lars Larsens Jysk-butikker. Nu bruger Jysk 1,4 milliard kroner på to nye kæmpelagre, som skal servicere de nye butikker. Jysk er i gang med at udvide for 600 mio. kroner i den østjyske by Uldum.

De resterende 800 mio. kr. bruges på et nyt distributionscenter i Bulgarien. Det nye center skal tages i brug om ca. et år og skal forsyne Jysks butikker i en række østeuropæiske lande. Særlig dette område har været i vækst.

Jysk har i dag omtrent 2.400 butikker i 48 forskellige lande. I det seneste regnskabsår voksede omsætningen med seks pct. Dermed nåede man op på 23,2 mia. kr.

Japansk Bageri prøver igen
Et tab på 100 mio. kr. afholder ikke de japanske ejere til at prøve igen. Efter ti år i Danmark lukkede Andersen Bakery. Men snart åbner man igen med start på Islands Brygge. Økologi og bæredygtighed er nogle af nøgleordene.

Rema 1000 satser på fisk
Stigende efterspørgsel på bæredygtig fisk fra miljørigtige og landbaserede anlæg har skudt gang planer og investeringer i mere akvakultur. Rema 1000 er begejstret for rene laks fra firmaet Danish Salmon.

Målet er i første omgang en produktion på 800 ton laks om året

Flying Tiger har rundet butik nr. 800
Nu har kæden rundet 800 butikker i 30 lande. Man forsøger at gøre sortiment og indretning ens over det hele. I gennemsnittet åbner der 2-3 nye butikker hver uge. Man regner med, at der i 2020 vil være 1.500 Flying Tiger Copenhagen-butikker på verdensplan.

Det samlede overskud var sidste år 82 millioner kroner mod 210 millioner året før. Men det nye initiativ Tiger Music ligger i dvale.

Silvan er blevet tysk
Sidste år solgte Silvan for 1,6 milliarder kr. Nu er byggekæden blevet solgt til den tyske kapitalfond Aurelius Group. 42 butikker og 1.400 medarbejdere har dermed skiftet arbejdsgiver.

Lige efter finanskrisen faldt omsætningen med 50 pct. Men nu vokser omsætningen igen. Det er dog en barsk konkurrence inden for byggemarkederne. Skal vi lige kigge på byggemarkederne i Danmark: 

  1. XL-byg 115 byggemarkeder og ca. 2.500 medarbejdere. Selvstændigt ejede virksomheder. 
  2. Bygma 55 byggemarkeder og 1.200 ansatte. Ejet af familien Hellerung Christensen 
  3. Silvan 42 byggemarkeder og 1.400 ansatte. Hidtil været ejet af Stark Gruppen.
  4. Bauhaus 17 byggemarkeder og 1.557 ansatte. Schweizisk ejet.

For mange fejl på kassebon
For tre år siden havde 57 pct. fundet mindst en fejl i deres boner. I dag er det tal steget til 76 pct. Over halvdelen ønsker ikke kassebonen udleveret. Oftest er det tilbudsprisen, der ikke bliver registreret i stregkodelæseren.

Vi betaler for gerne for ordnede forhold
Damarks Statistik har lavet en undersøgelse for Fødevareforbundet NNF, og i denne undersøgelse siger 54,5 pct., at de gerne vil betale mere for varerne, hvis de er produceret på en virksomhed med overenskomst. 25,8 pct. har svaret nej.

Men nu er der stor forskel, hvordan vi svarer med hjertet og hvordan vores hånd bevæger sig i en køledisk.

Skal Nets sælges?
Nets har bekræftet, at de er blevet kontaktet af nogle eventuelle købere. Og sker det et salg, vil det i sidste ende gavne forbrugerne. Der vil blive skærpet konkurrence mellem Dankort, MobilePay og andre betalingsløsninger. Nets har en markedsværdi på 30 milliarder kroner.

Nets havde i 2015 en omsætning på 6,84 milliarder kroner og en driftsindtjening på 2,25 milliarder kroner. Flere end 90 pct. af alle danske husholdninger benytter Betalingsservice, som administreres af Nets.

Vi elsker færdigretter
Vi elsker færdigretter. En analyse fra Coop Analyse viser, at salget af convenience-produkter fra 2010-2017 er syvdobbelt.

Man har fra koncernens side iværksat nye initiativer med samarbejde med Cofoco og Meyers, ligesom man har indledt samarbejde med Catering Danmark.

Restauranternes salg er steget med 30 pct. på fem år. Ja se bare på 7-eleven, der sælger grød og sundere alternativer. Salatblandinger og sunde alternativer er der også gang i. Smurte sandwich og udskårne frugtsnacks er også noget, man sælger.

Folk vil have serveret et ordentligt hjemmelavet måltid mad, som gør alle mætte og glade. Men de mangler tid, fantasi og overskud til det.

Men så kan man købe måltider i foliebakker, der bare skal varmes 15-20 minutter.

Jensens Bøfhus tabt 100 millioner kr.
Det var landets mest kendte restaurationskæde. Men den har aldrig imponeret madanmelderne. Her er salatbar og tag-selv-soft-ice.

En årrække fulgte med dårlig regnskab, hård konkurrence og shitstorn, der fik store dele af de tidligere trofaste gæster til at vende kæden ryggen.

I de seneste tre år har kæden tabt 100 millioner kroner. En svensk bank har 160 millioner kroner til gode i kæden. Den helt store nedtur startede, da man forsøgte at tryne et lille foretagende.

I dag tæller kæden 30 restauranter, og de tidligere planer om at udvide i udlandet er lagt på hylden. Men Palle Skov Jensen mener, at allerede i 2018 vil kæden igen give overskud.

Det kniber med omsætningen hos de store
Coop Danmark har mistet omsætning det senere år. Allerede før påske fik vi at vide, at koncernen havde tabt en halv milliard i omsætning.

Godt nok steg omsætningen hos Dansk Supermarked, men overskuddet oplevede et duk grundet en række afskrivninger. Omsætningen steg cirka 1 pct. Den samlede omsætning nåede 57,9 milliarder kroner. På bundlinjen opnåede Dansk Supermarked et overskud på 1,8 milliarder kroner.

Det går forrygende for ”Normal”
På fire år er butikskæden Normal gået fra en enkelt butik i Silkeborg gået til 78 butikker i hele landet med flere på vej i både Danmark og Norge. Normal solgte parallelimporterede varer for 665 mio. kr. i 2016. Bundlinjen lyder på 11,8 mio. kr.

Nu vil man vende blikket mod København. Her håber man at finde gode lejemål.

Alle frygter Amazon
Amazon er for længst vokset ud af boghandelen. Alle frygter giganten. I årevis forsøgte Nike at holde sig væk. Men Amazon fik bare varerne via andre platforme. Og nu kan man få 73.500 Nike-produkter hos giganten.

Og da Amazon overtog den amerikanske supermarkedskæde Whole Food, røg aktierne ned hos Walmart. Måske bliver næste etape shipping. Og så kan det være at A.P. Møller Mærsk skal passe på.

Det er ingen grænser for, hvad Jeff Bezos vil kaste sig over. I dag er Amazon 3.000 milliarder kroner værd. De 341.000 medarbejdere kunne i 2016 præstere et overskud på 15 milliarder kroner. 

  • Vi er frygtelig tilbage i september igen. Følg vores daglige opdateringer på Facebook. Gå ind i vores elektroniske database. Her ligger over 3.000 artikler. Brug søgefunktionen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16