Tilhængere af en frilægning af Ladegårdsåen har fået julelys i øjnene. For nu taler Frederiksborg Kommune om at undersøge, hvad det vi koste at bortskaffe Bispeengbuen. Hvis den bortskaffes, så vil det være muligt at frilægge 40 pct. af åen. Men vi taler ikke om småpenge. Men hvordan så det egentlig ud før og i begyndelsen med Ladegården. Dette ser vi på i samarbejde med www.dengang.dk Det var en kæmpe lade der blev opført med plads til 500 okser/køer. Og oven over disse kunne man køre med vogn. Og der blev ledt vand ind til kvæget. Og hele 18 broer blev etableret på Ladegårds-området. Her blev også etableret fiskedamme. Men ak en voldsom storm ødelagde det hele. Og det gik et par år, inden Ladegården igen blev opført. Produktionen blev i den grad sat i system.
På grænsen mellem Frederiksberg og Nørrebro
Vi har her på siden efterhånden ret meget stof om Ladegården og den tilhørende å. Men der dukker hele tiden nyt op eller sagt på den anden måde, der dukker hele tiden gamle ting op.
Egentlig hører Ladegården til Frederiksberg, men den har jo også haft stor betydning for Nørrebro, så mon ikke det kan forsvares, at vi fortsætter med at ligge den under denne kategori.
Vi følger åen
Vi følger Ladegårdsåen fra det punkt hvor den under jorden løber ud i Peblinge Søen og til det sted, hvor Lygteåen støder til. På denne strækning har man Nørrebro til den højre side og Frederiksberg på den venstre side. Under Åboulevarden fortsætter den. Men i 1940erne var der et lille stykke, der endnu var åben til glæde for ungdommen. Langt om længe udløber åen i Damhussøen.
Længe før Ladegården
Vi skal ikke glemme, at Serridslev, Solbjerg, Valby og Vigerslev er ældgamle bebyggelser. De fire landsbyer nævnes i det velkendte pavebrev fra slutningen af det 12. århundrede. Men som bekendt så forsvandt Serridslev pludselig. Gad vide om Rosbæk gård og mølle, det senere Gammel Vartov var identisk med den middelalderlige Serridslev Kongsgård?
Tagenshus var oprindelig et vangehus, som Magistraten lod bygge på Serridslev tidligere bymark. Jo vi er langt tilbage i tiden. Se allerede i 1548 bebudede kongen, at han ville ”lade holde Avlsgaard i Nyby”. Men hvor Nyby Ladegård har ligget er de kloge uenige om. Før Nyby var der sandelig også en ladegård på Amager til Københavns Slot.
Nyby Ladegård
I de første tiår af det syttende århundrede kom også Ibstrup Ladegård. Det blev senere til Jægersborg.
Der var mange ansatte på Nyby Ladegård dengang i 1580:
- En ladegårdsfoged, en skriverdreng, en mælkedeje(Mejerske), to ladegårdspiger, to færøgtere om sommeren, seks om vinteren og fire faste tærskemænd.
I år 1600 var der kommet endnu en vangevogter og endnu en ladegårdspige til.
De blev lønnet dels med penge, dels med naturalier som det var tilfældet ude på landet til langt ned i det 19. århundrede.
Allerede i 1559 gjorde en del af kronens fæstere i Utterslev, Bagsværd og Værløse ugedagstjeneste til Ladegården i Nyby.
Byggeri- og anlægsvirksomhed
Under Christian den Fjerde blev den gamle Ladegård afløst af et storstilet ny anlæg. Kongens interesse for byggeri og anlægsvirksomhed satte smukke minder rundt om i vort land, ikke mindst i hovedstaden og dens nærhed.
Da han begyndte at bygge Rosenborg, knyttedes der til dette et kongelig lysthus. Oprindelig var det tænkt som en urte- og nyttehave. Men der skulle også være en ladegård, henholdsvis til afløsning af den gamle have ved Vingården og til fornyelse og forøgelse af Nyby og Amager Ladegårde.
Haven ved Rosenborg voksede til og blev stadig større og smukkere, mens det med Ladegården gik den modsatte vej. Efterhånden hørtes der ikke mere om den. Omkring år 1620 hørte man ikke mere om den.
Kongen var på det tidspunkt kommet på andre tanker. Opførelsen af Rosenborg betød også en omlægning af hovedstadens befæstning. Der blev ledt vand ind til kongeslottet.
Kongen overtog Kalvehaven
Kongen overtog den sidste rest af den såkaldte Kalvehave mod at hovedstaden får Ryvangen ved grænsen til Gentofte. Tillige købte han Skt. Jørgens Mark af Vartov Hospital for en årlig afgift af 80 daler. De blev nu meget uregelmæssig betalt. Snart blev den gamle Skt. Jørgensgård nedbrudt.
Den ny Ladegård blev bygget blev opført i selve Kalvehaven ikke langt fra Kalvehavens Dæmning som var færdselsvejen mellem Peblinge- og Skt. Jørgens Sø.
En del af Ladegårdsmarken blev allerede i det 17. århundrede udlagt til byggegrunde ved Gammel Kongevej og overladt beboerne uden for Vesterport til erstatning for huse og haver, der måtte sløjfes til forandringer i fæstningsanlæggene.
Sankt Jørgens Sø
Omkring år 1600 var Sankt Jørgens Sø næsten udtørret, fordi den ikke holdtes tilstrækkelig inddæmmet- eller ”opstøvet” som det hed dengang. Vandet fik lov til at flyde i engdraget. Kongen forlangte søen ”opstøvet” af hensyn til forvaret. Men borgerne forsøgte at krybe udenom.
Under sidde forhold kunne forstanderen i Sankt Jørgens Hospital i 1587 indtage et stykke jord og stemme eller aflede vandet efter forgodtbefindende til størst udbytte for sin stiftelse.
Der måtte måles
Først da sandemænd fra Solbjerg og Valby erklærede, at denne jord havde ”altid været brugt til Københavns By til Aadrift uden Trætte” fik staden sin ejendom frigjort.
Historikere har haft svær ved at finde ud af Kalvehavens nøjagtige beliggenhed. Men heller ikke dengang kunne man finde ud af skel og grænser. Således måtte hollænderen Paul Buysser, der stod i kongens tjeneste som voldmester eller ingeniør foretage en opmåling.
Kalvehaven omfattede engdragene på begge sider af Sankt Jørgens Sø og gik helt ned til stranden. Og den havde næppe skarpe grænser. Og kongen erhvervede hele Kalvehaven. Man regner med, at den samlede Damhussø var 131 tdr. land. (72 ha.) Skt. Jørgens Sø med Kalvehaven har været endnu større. Ja man regner med at søen gik helt ned til Stranden på et tidspunkt.
Nyby Ladegårdsmark, der dannede kærnen i Christian den Fjerdes nye anlæg blev afrundet med dele af Kalvehaven, et stykke af hovedstadens fælled og Skt. Jørgens Mark.
Nyby blev nedlagt
Københavns ældgamle bydel blev begrænset af Valby, Vigerslev, Vanløse, Utterslev og Serridslev. Torpen Nyby blev dannet af bymarken nærmest hovedstaden. Skellet kom til at løbe lidt øst for det senere Falkoneralle. Mod nord når Nyby ud til Serridslev Mark, der siden blev til Københavns Nørre og Østre Fælleder. Mod syd gik det ned til Kongens Enghave og stranden. Allerede ved reformationstiden bliver en del til Vestre Fælled.
Samtidig forsvinder den gamle torp. Solbjerg fortsætter endnu i nogle menneskealdre som bondeby. Men så er det at Christian den Fjerde opførte en ny ladegård på de tørlagte enge på Kalvehaven Ved Skt. Jørgens Sø. Byen blev nedlagt og den gamle Ladegårds-areal blev fordoblet. Således kan historien skitseres ind til 1623, da den nye Ladegård tages i anvendelse.
Ladegården-et meget moderne anlæg
Ladegården var meget moderne, og fra gamle breve kan man se, at kongen var meget engageret i dette arbejde. I efteråret 1620, var der hugget tømmer til en stor stald- og ladebygning. Den var 100 bindinger lang og 30 alen bred og 15 alen høj.
Fra december til april var arbejdsfolk og daglejere beskæftiget med at opfylde og planere grunden i Kalvehaven. Det mægtige bygningsværk kunne rejses i foråret 1621. Allerede i sommeren stod den næsten helt færdig. Der var mur mellem stolperne og blyfattede ruder. Samtidig var der lagt vold og grav uden om den indre ladegårdsgrund ligesom ved Ibstrup og Rosenborg.
Næste sommer (1622) rejstes taget på et grundmuret hus. Det var indrettet til ”Vaaninger” med Gemakker og kamre. Samme efterår blev fire store kampsten tilhugget til en muret portbygning, som tømmermændene satte spir på.
I dette og følgende år blev der muret flere tusind alen tavlemur, skorstene og gavle i bygninger på den nye Ladegård. Til ”det store hus”, hvor der var lagt stenbro og mindre, lige til et tømmerhugget duehus. Arbejdet skred rask frem. Skifertækkerne havde travlt med at afdække husene. Vinteren igennem var glarmestrene i færd med at forfærdige vinduer af glas, bly og tin til bygningerne på den ny Ladegård.
Plads til 500 okser/køer
Christian den Fjerde hørte til den type, der ville have tingene gjort færdige med det samme. Han satte fart i tingene. Kongen havde bestemt, at der skulle opstaldes 250 okser på Ladegården. Men senere blev antallet af køer og okser udvidet til fulde 500.
Svinehuset var på 32 bindinger med en vældig ”svinehave” indhegnet med et plankeværk på mange hundrede fag. Samtidig blev en svanehave indhegnet. Erindringen om denne ”have” er bevaret i navnet Svanemosegård.
Fiskedamme
I den fugtige engbund, hvor Ladegården blev bygget, blev der som skik var i datiden anlagt fiskedamme. Og det var ikke kun for fiskeriets skyld. Det var også af hensyn til dræning og tørlægning. Ladegårdsåen blev ledt gennem voldgraven rundt om den egentlige Ladegårds-grund.
18 broer
Udenfor på terrænet var der mindst 18 broer. Over de mange grøfter og vandløb. For vandtilførselen til den ny Ladegård sørgede en ”Vandkunst” med kobberindretning, det var nærmest tale om en slags trykvandsanlæg. Vandet blev ledt ind i kostalden og i mælkestuen. Ved søen blev der indrettet et temmelig bredt vandingssted for kreaturerne.
Fyrstesønnen var begejstret
I marts 1623 var det enorme anlæg så godt som færdig. En tysk fyrstesøn var på gennemrejse og besøgte Københavns særværdigheder. Til dem hørte den nye Ladegård. Han fortalte bl.a., at i den underste etage var der vinterkvarter for 500 stykker kvæg opstillet i seks rækker.
Vandet førtes ind i rørledninger ind mellem krybberne, der fyldtes med foder fra det ovenover liggende loft, hvor kornet blev tærsket. Her oppe i laden kunne man køre med hest og vogn, uanset om køerne var opstillet nedenunder.
Nyby ladegård blev ribbet
Det gamle Nyby Ladegård var efterhånden blevet ribbet for sine bygninger og anlæg. Det var bindingsværk det meste men godt gammelt kram, der kunne tages ned og bruges igen. To af husene i alt 62 bindinger blev den ny Ladegård og forsynet med otte nye kviste. Andre kom til fjernere egne. Den store lade på 33 bindinger blev bragt til en af haverne i Kongens Enghave.
I marts 1624 er Nyby ladegård væk. I begyndelsen af 1630erne tager kongen igen fat på Ladegården uden for Vesterport. En medvirkende årsag til dette kan være den ravage der skete under en voldsom storm i 1628 der skete på den nybyggede Ladegård.
Den frygtelige storm
Sivert Grubbe anførte i sin dagbog under 29. januar, at der denne nat rasede en meget stærk og usædvanlig storm. Ole Worm fortalte, at den Kongelige Ladegård ved den lejlighed blev total ødelagt. Også i Pontoppidans ”Origines Hafnienses” læser man om denne ”Stormvind”, der ”mentes at have et jordskælv ifølge med sig” og som:
- blandt anden stor Skade paa Bygninger nedblæste den nyligen paa kongelig Omkostning med stor Kunst og Flid opførte Ladegaard, hvis Bygning holdtes for en særdeles rar Invention
Hvor omfattende skaden var, og om den virkelig var så stor som de gamle beretninger giver indtryk af, er ikke til at få rede på.
Genopbygningen af Ladegården
I februar 1628 huggedes der 86 nye båse til Ladegården uden for Vesterport. I oktober blev der også foretaget tømmerarbejde herude. Ellers fik man ikke rigtig noget at vide om katastrofen.
Man i foråret 1630 tog man for alvor fat igen ude på den ødelagt Ladegård. Det kunne nu se ud som at byggerierne bredte sig til den gamle Nyby Ladegårds arealer. Ud fra regnskaberne kan man ikke rigtig se, hvornår hele Ladegården blev taget i anvendelse.
Hvem var ansat
Allerede i 1630erne blev Ladegården udvidet. I juni 1623 var den første foged, Rasmus Jensen startet. Hans løn var årlig 26 Daler kurant. Dertil kom 3 daler i kostpenge om måneden. Og det var nok at se til.
Der skulle ikke være flere ansatte end højst nødvendig. Man kunne ikke have unyttige mennesker gående. Der var to vognsvende, der tillige skulle skiftes til at passe svinene. Så var der to ”mælkedejer” en dansk og en tysk. Det holstenske mejeri stod i ”høj anseelse”. Fremdeles skulle der være en malkepige for hver atten køer og en røgter for hver hundrede okser.
Desuden var der brændevins-piger. Man brændte nemlig også brændevin på Ladegården. Ja så var der hønse-piger, svinedreng, buddreng m.m. Man blev også nødt til at tage daglejere, der skulle hjælpe i marken.
Produktionen sat i system
Kornet skulle rengøres og behandles omhyggeligt, så det kunne bruges til malt og anvendes i kongens store bryghus i København. Det korn, der blev til overs skulle bruges som føde til svin og småkræ. Ellers gik en masse af produktionen til Københavns Slot.
Men ellers skulle alt resterende sælges på torvet. Fogeden fik besked på at samle pengene sammen og hver onsdag og lørdag skulle det afregnes med Hans Hagedorn, som var en af kongens ”Edelknaber”. Denne havde en slags overopsyn med Ladegården og for dette hverv oppebar han ”Skjorte- og Støvlepenge”.
Laden blev aldrig så stor igen
Laden blev dog ikke nær så stor som den ødelagte. Laden blev ”kun” på 77 bindinger. I 1654 beskrives Ladegården som uberørt af krige. Ja lad os lige dukke ned i Johannes Wolfs ”Encomion Regni Daniæ:
- Uden for København, imellem Vester- og Nørre Port ser man Slottets Ladegaard, hvis mægtig og anselig grundmurede ypperlige Bygning med Gemakker, Kornhus, lade, Lo, Fæhus og Stalde, som saadan en sted bekvemmer og fornøden er, men der med stor Lyst kan se, hvor der nogle Hundrede Stude kan staldes og fores, foruden Kør, Faar og Svin, som der mangfoldig tillægges og holdes kan.
Kilde:
- Se Litteratur Nørrebro (under www.dengang.dk )
- Se Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse)
- Eiler Nystrøm: Frederiksbergs Historie (1)
- O. Nielsen: Københavns Historie og beskrivelse
- Both: Københavns Historie
- Chr. Nicolaisen: Amagers Historie
Hvis du vil vide mere: Om Ladegården, så læs på www.dengang.dk
- Den gale præst på Ladegården
- Livet på Ladegården
- Ladegården-dengang
- Fattiglemmer på Ladegården
- En tur langs Ladegårdsvejen
- Skal Ladegårdsåens vand atter flyde?
- Ladegården-dengang
- Fattiglemmer på Ladegården
- Hvad skete der med Serridslev?
Hvis du vil vide mere: Om tiden før Ladegården, så læs på www.dengang.dk
- Skt. Jørgen, helgen, hospital og Sø
- Solbjerg, Nyby og Ny Amager
- Søerne foran Nørrebro
- Hvad skete der med Serridslev?
|
