Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Der skal være plads til min cykel

Et styrt på cykelstien. Der mangler p-pladser til cykler. Kan man bruge Københavns Kommunes regnestykke? Hver fjerde cyklist har været tæt på højresvings – ulykke. Hvordan undgår vi den? En buspassager på cykelstien. Her er reglerne skåret ud i pap. Hvad koster en cykelreparation? En ny cykel, hvad skal jeg kigge efter? Udskift din skrotbunke med en delecykel. Københavns Bycykel atter i krise, koster stadig 10 millioner om året. Man holder bevidst konkurrenter væk eller gør man? Københavns Kommune er ikke bange for konkurrence, siger man. Ingen kørerkort til Super el – cykel herhjemme. Men det skal man i Holland. Måske er fremtiden endnu bredere cykelstier og hastighedsbegrænsning på cykelstierne. Der skal være plads til min cykel, men i fremtiden bliver der ikke plads til din bil!

Et styrt på cykelstien
Velkommen til vores nyeste artikel om, hvad der sker ude på cykelstien. Ja ”Den Gamle Redaktør” måtte en tur ned på cykelstien. Cykelstierne var i den grad glatte som brun sæbe. I Brønshøj var der noget kommunalarbejde på cykelstien. Og dette var ikke ordentlig afdækket, som ikke kunne ses på grund af sneen. Og der lå man så og sprællede. Stadig efter tre uger har ”Den Gamle Redaktør” smerter efter dette styrt.
Selvfølgelig var styrthjelmen spændt fast. På den lange tur hjem på 14 km sås ikke en eneste snerydnings-maskine.

Der mangler p-pladser til cykler
København mangler i den grad p – pladser til cykler, ja vel også til biler. Der er 180.000 offentlige cykel-p-pladser i byen, men københavnerne har i dag 675.000 cykler.

Men det har Teknik- og Miljøborgmesteren en løsning på, Hun har fundet ud af, at der er 120.000 biler i København til 126.000 p – pladser. På en bil-P-plads kan der stå 8-12 cykler. Derfor skal en del af p – pladserne til bilerne omdannes til cykel-parkering.

I 2025 vil der være 100.000 flere cykler og 20.000 flere biler i København. Derfor lægger en ny plan op til, at der skal bruges mellem 600 millioner og 2,7 milliarder kroner på at opprioritere cykelparkering i byen.

Kun 37 pct. tilfredse med cykelparkering
I dag er vi kun 37 pct., der er tilfredse med cykelparkering i København. Målet er at denne andel skal vokse til 70 pct. i 2025.

Måske er din sædvanlige p – plads en dag afløst af et symbol for cykelparkering. Teknik – og Miljøborgmesteren oplyser, at der er flere parkeringshuse uden for byen, der står tomme. Bilister bør vende sig til, at tage S-toget hen til deres bil.

De Konservative vil gerne gøre mere for cykelparkering, men de understreger, at det ikke skal gå ud over bil-parkering.

Kan man regne det ud på den måde?
Mon ikke vi lige skal tage dette tema op i næste artikel. Der kommer en masse pendlere til København hver dag for at holde erhvervslivet i gang. Mange af disse kan ikke bruge den kollektive transport. Daglig ser vi biler køre rundt for at finde en p – plads. Og erhvervslivet kan ikke lige tage S - toget hen efter varebilen.

I dag fylder bil-parkering 12 pct. Og cykel-parkering fylder 1 pct. DSB arbejder også med forskellige løsninger. De er spændte om cyklisterne vil smide deres cykel i en bunke eller bruge to minutter mere tid og så stille cyklen i et stativ. Man arbejder på 5 – 6 forskellige forsøgsanlæg.

Hver fjerde cyklist har været tæt på Højresvingsulykke
Hver fjerde cyklist har været tæt på en højresvingsulykke. ”Den Gamle Redaktør” er blevet kørt ned af en bilist. Det var grønt lys, og ”Den Gamle redaktør” mente, at bilisten ville holde tilbage. Men nej, hun kørte lige ind i ”Den Gamle”. Det lød et ordentlig brag. Folk stoppede op. Men ”Den Gamle” rejste sig op, med et ordentligt blå mærke på låret. Den kvindelige bilist var nok den, der var mest chokeret. Hun spurgte, om man skulle på skadestuen eller køres hjem, så ville hun gøre det. Og hun efterlod sig navn, adresse og telefonnummer, såfremt jeg fik det dårligere.

Siden 2005 har 65 cyklister mistet livet i højresvingsulykker. Særlig i København er det galt med højre svingende lastbiler og busser. 98 pct. af ulykkerne sker i byerne. I København sker disse ulykker oftest.

Fem gode råd til cyklister, så du undgår højresvingsulykker: 

  • Det farligste sted, du kan være, er tæt på lastbilens forhjul, lige når den skal vinge 
  • De fleste cyklister bliver ramt af lastbilens forhjul – ikke baghjulene. Her er 5 gode råd:
  1. Sæt farten ned, når du nærmer dig et kryds 
  2. Hold øje med lastbiler, især ved siden af eller bag ved dig 
  3. Kør først frem, når du har sikret dig, at lastbilen holder stille 
  4. Hvis du ikke er sikker på, at lastbilen holder tilbage for dig, så stop og vent, til den er kørt om hjørnet, før du cykler videre 
  5. Koncentrer dig om trafikken – tal ikke i mobil og hør ikke musik, når du cykler.

En buspassager på cykelstien
Igen engang har den ”Den Gamle redaktør” været ved at køre en buspassager ned. Bussen var over 100 meter fra stoppestedet. Vi har beskæftiget os med dette problem før. Men skal vi lige skære det ud i pap.

I Færdselsloven § 27 stk. 4 står følgende: 

  • Ved busstoppested, beliggende ved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykelstien holde tilbage og om fornødent standse for på – eller afstigende passager.

Det betyder loven: 3 forskellige situationer
Ved et busstoppested kan det være udgang fra bussen på følgende tre måder: 

  1. Direkte på fortovet 
  2. Udgang på cykelstien 
  3. Udgang på en lille helle mellem cykelsti og kørebane

Situation 1: Direkte på fortovet
Her har vi kun problemet mellem bus og cykel. Som cyklist skal du køre uden om bussen og dermed også passagererne.

Situation 2: Udgang på cykelstien
Her skal buspassagerne selvfølgelig have lov til at komme sikkert over cykelstien, både til og fra bussen. Cyklisterne skal i dette tilfælde stoppe ud for bussens bagende og må først fortsætte, når bussen starter fra stoppestedet. Ved enkelte busstoppesteder er det ligefrem lavet en stoplinje for cyklisterne.

Problemerne omkring denne situation opstår oftest af to grunde: 

  • Før bussen er fremme. Passagerne går ud på cykelstien, før bussen er helt fremme ved stoppestedet. 
  • Inden bussen skal køre: Cyklisterne mener at have ret til at mase sig frem til trods for, at ikke alle er kommet ud af bussen.

Det du skal gøre som cyklist: Du skal standse ud for bussens bagende og må først fortsætte, når bussen starter fra busstoppestedet. Passagerne må selvfølgelig ikke bare træde ud på cykelstien, når bussen ikke holder.

Situation 3: Udgang på en lille helle mellem cykelsti og kørebane
Her skal passagerne træde ud på hellen eller gå ud på hellen – uden at være til gene for cyklisterne.

Problemerne her opstår gerne af to grunde: 

  • Pladsmangel. Der er ikke tilstrækkelig plads til alle buspassagererne, der venter på hellen 
  • Buspassagerer skal krydse cykelstien: Fx når det regner, læskuret står inde på fortovet, og fodgængerne forcerer cykelstien for at komme i ly.

Det skal du gøre som cyklist: Du skal blot køre forbi hellen, uden at skulle holde tilbage for buspassagerne. Men et godt råd, hold alligevel et vågent øje med dem og vis hensyn, hvis nogen har overset, at du er på vej.

Hvad koster en cykelreparation?
”Den Gamle Redaktør” er glad for sin cykel og skal ikke have en ny, selv om den efterhånden er en del år gammel. Den har live været til eftersyn og reparation. Pris 500,- kr. Det dyreste er nok, når kranken er blevet slidt og skal udskiftes.

Den er blevet udskiftet et par gange på ”Den Gamles” cykel. Hvis du tager fat i pedalerne og kan bevæge dem fra side til side koster en reparation 700 – 800 kr. Hvis du kan tage i forbremsen og rokke den frem og tilbage så der kommer en knirkende lyd fra forgaflen og styrfittingen, så kan det være, at de er sidste. Ja så skal du af med mellem 500 og 1.000 kr. for at få dem udskiftet.

Den Gamle Redaktør har lige fået ny kæde på. Det kostede 200 kroner. Hvis gearene kører som de skal, er tandhjulene ikke slidte. Nye hjul er dyre. De ligger omkring 500 kroner.

Ja hvis du køber en brugt cykel er det også de overnævnte ting, som du skal tjekke.

En ny cykel, hvad skal jeg kigge efter?
Vælger jeg nu en ny cykel, hvad skal jeg så gå efter. Ja først er det stellet. De fleste hverdagscykler har rammer af aluminium, men der findes også cykler i stål. En aluminiumscykel er mest holdbart, den ruster ikke og lader sig ikke påvirke af den danske vind og vejr og salt på vejene.

Man kan da også få mange gode år med en cykel i stål. Det kræver dog bare mere vedligeholdelse. Man skal huske at tørre den af, så saltet ikke får lov til at side på stellet.

Nogle cykler har nylondæk. Disse revner lynhurtigt. De bliver møre, når de bliver udsat for varme og kulde.

Man kan også få punkterfri dæk. Men det holder nu ikke 100 pct. Rillerne i dækmønstret skal helst være dybe. Så står de også bedre fast i regnvejr. Det er vigtigt med en kædeskærm. Og så er det lige det med gearene.

Indvendige gear er at foretrække. De er lidt tungere i længden. Men de passer mere sig selv i længden. Og så siger min cykelhandler, at man skal holde sig fra de billige cykler under 5.000 kr. De kommer sjældent igennem den første vinter.

Udskift din skrotbunke med en delecykel
De fleste kender synet af skrotbunker af ubrugelige cykler. Københavns Kommune håndterer tusindvis af efterladte cykler. I 2016 blev der indsamlet 11.050 efterladte cykler. Og det er ikke en billig fornøjelse. Det koster i udgifter 213 kr. pr. cykel.

Men nu lancerer delecykel-virksomheden Donkey Republic i samarbejde med Budha Bikes et nyt tiltag. Hvis du afleverer din ”skrotbunke” hos Budha Bikes får du seks måneders gratis abonnement til Donkey Republics delecykler.

Københavns Bycykel atter i krise
Og når vi nu er ved delecykler, så er Københavns bycykel atter i krise. Der er færre brugere og færre tilgængelige cykler. Ifølge kontrakten skal operatøren sikre at 90 pct. af de 1.850 hvide elcykler, der placeres i ladestanderne skal være tilgængelige. Men i månederne fra oktober til december sidste år var antallet af tilgængelige cykler helt nede på 60 pct.

Og mens der var 90.000 lejede ture i december 2016, dykkede tallet i december sidste år helt ned til 35.000 ture. Der betales hvert år 10 millioner kroner for disse bycykler. Men når en tredjedel ikke er tilgængelig, er det penge lige ud af vinduet.

Man holder konkurrenterne væk
Dette sker samtidig med, at man forsøger at holde konkurrenterne væk. Ja de røde partier og Alternativet har besluttet at skærpe kurset over for det danske bycykelfirma Donkey Republic.

Fra Liberal Alliances side mener man, at den skærpede holdning er for at beskytte den Københavnske Bycykel. I et notat fra Teknik – og Miljøforvaltningen peges der på, at private Donkey-cykler placeres i kommunale cykelstativer ved stationerne. Og dette sikkert medfører mindre kørsel med Københavns Bycykler.

Nu kan dykket i brugen af de hvide cykler også skyldes, at de har været til sikkerhedstjek eller at stellet er brækket. Cyklerne har også været udsat for omfattende hærværk.

Københavns Kommune har ikke noget imod konkurrence
Donkey Republic forsøger at efterkomme kommunens krav med at de kun må stå i små klynger. Deres cykler findes ellers i et halvt hundrede europæiske byer.

Fra Københavns Kommune påpeger man dog, at man ikke har noget imod konkurrence. Cyklerne skal bare ikke stå i de kommunale stativer. Og så mangler københavnerne, som vi tidligere har skrevet også at få plads til at stille deres cykler.

Ingen kørekort til Super – el – cykler
Og så har vi igen diskussionen om de superhurtige el-cykler med top – hastighed på 45 km/t. Cykelstierne herhjemme er bygget til en maksimal hastighed på 36 km/t. Dette svarer til hastigheden på de små knallerter.

Problemerne er nået til Holland. Og her stiller man større krav til dem end herhjemme. Brugerne af 45-cykler skal have kørerkort, sidespejl og nummerplade på cyklen. Og så må de ikke køre på almindelige cykelstier.

Transportministerens krav om at fjerne sikkerhedskravene har mødt masser af kritik fra diverse organisationer. Rådet for Sikker Trafik forudser markant flere ulykker på cykelstierne med disse spinkle men ”potente” cykler.

Endnu bredere cykelstier
Også DTL – Danske Vognmænd advarer mod flere højresvings-ulykker. FDM mener, at de udgør en fare på cykelstien, hvor der i forvejen er trængsel.

Cyklistforbundet er mere positiv, og siger, at den nye cykel er et godt alternativ til biltrafikken, hvor man kan komme hurtigere frem end i dag. Og Alternativet mener, at løsningen er endnu bredere cykelstier.

Rådet for Sikker Trafik peger desuden på, at det kan stride mod EU’ s forordning, at man ikke stiller krav om kørekort. Men dette afviser transportministeren, der mener, at de nye cykler er underlagt færdselslovens almindelige krav om at tilpasse farten til forholdene og medtrafikanternes sikkerhed.

Hastighedsbegrænsning på cykelstien?
Måske skal cykelstierne i fremtiden opdeles i en hurtigzone og langsomzone, eller måske skal der nu indføres hastighedsbegrænsninger på fremtidens cykelstier. Spændene er det, om der overhovedet i fremtiden bliver plads til bilen i byområder. 

  • Du kan læse meget mere om cykler og cyklister inde på vores elektroniske database. Vi er ofte i Nørrebro Handelsforening blevet beskyldt for, at vi er modstander af cyklisme. Men der findes nok ikke en handelsforening, der har skrevet så meget om cyklister og cyklisme som os. Vi skriver både negative og positive ting. Vi håber, at vi med disse skriverier kan højne Københavns cykelkultur. Følg os også på Facebook, hvor vi opdaterer flere gange dagligt.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16