Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebro Handelsforening anlægger retssag mod Københavns Kommune!

Presseinformation
udsendt 26. oktober 2005
Nørrebro Handelsforening anlægger nu en retssag imod Københavns kommune for kontraktbrud og dermed følgende lukning af Handelstandens Indkøbsordning – en indkøbsordning, som sikrede daglig vareudbringning til over 3.000 ældre i København.

Handelsstandens Indkøbsordning blev dannet som et nonprofit selskab af Nørrebro Handelsforening på grund af henvendelser og opfordringer fra Indre Nørrebro Ældreråd i slutningen af 1999 – og denne ordning voksede sig hurtigt stor og meget succesfuld.

I efteråret 2003 indgik Handelstandens Indkøbsordning en formel samarbejdskontrakt med Københavns Kommune om en udvidelse af ordningen. En kontrakt, som Indkøbsordningen baserede hele forretningen på. I februar 2004 fremsender Københavns Kommune pludseligt ny kontrakt med forringede betingelser, uden forudgående drøftelser med vores selskab, ensidigt ønskede en ændring af kontraktens underbilag – hvilket påførte vores selskab en ikke ubetydelig underkompensation for vores arbejde.

”Det var en fuldstædig grotesk oplevelse, at en mangeårig samarbejdspartner og landets største kommune fra den ene dag til den anden, ændrer i en kontrakt og sætter alle juridiske regler og intentioner ud af spil med store konsekvenser til følge. Disse nye ensidigt dikterede betingelser fra Københavns Kommune gjorde opgaven nærmest umulig for vores indkøbsordning”, udtaler Johnny Beyer, og tilføjer endvidere at ”en gensidig indgået kontrakt naturligvis ikke kan ændres ensidigt.”

”Det var samtidigt helt umuligt, at få København Kommune til at redegøre for baggrunden for de forringede betingelser og fremvise et reelt regnestykke for hvorfor at Indkøbsordningen skulle honoreres lavere for sit arbejde i forhold til den kontrakt, der var indgået blot et halvt år før”, fortæller Johnny Beyer.

Som konsekvens af Københavns Kommunes holdning, besluttede Indkøbsordningen sig for, at afvikle sine aktiviteter og overgive ansvaret for vores kunder til vores konkurrent Intervare A/S – så de ældre ikke blev gidsler i denne sag.

I perioden efter, at Intervare har overtaget kundeporteføljen, har Indkøbsordningen været meget fokuseret på, at vores selskab har betalt alle vores kreditorer og Nørrebro Handelsforening har skudt et ekstraordinært stort millionbeløb ind i selskabet – idet det er os magtpåliggende, at vi i enhver henseende optræder som værdige repræsentanter for erhvervslivet.

Handelsforening er dog ikke interesseret i, at være en evig garant for Københavns Kommunes manglende overholdelse af indgåede kontrakter – og vi har derfor besluttet, at give vores advokat en klar instruks om, at der iværksættes retslige skridt mod kommunen.

Johnny Beyer udtaler, ”vi har svært ved at acceptere, at Københavns Kommune ikke kan overholde kontraktlige aftaler - da de beregner vores ydelser på én måde og afregner os på en anden måde” – og tilføjer, ”at hvis det retslige system giver os medhold, vil den samlede erstatning beløbe sig til et betydeligt millionbeløb”

Slutteligt udtaler Johnny Beyer, ”at Handelsforeningen fortsat får utroligt mange henvendelser fra vores tidligere kunder samt fra ældrerådene – som klart oplyser, at vores indkøbsordning fungerede med stor tilfredshed – hvilket også flere undersøgelser foretaget af Københavns Kommune ubetinget har vist”.

Yderligere information kan indhentes hos

Johnny Beyer, Formand Nørrebro Handelsforening – Mobiltelefon 20 86 80 70

Såvel kontrakten samt diverse underbilag og korrespondancer kan læses på Nørrebro Handelsforenings hjemmeside. Klik her

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16