Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Amazon og detailhandlen

Jeff Bezos er kongen af internettet. Han er verdens rigeste mand. Nu etablerer han sig også i Sverige. Aktiekursen under Corona-krisen er steget 57 pct. Indtoget vil koste arbejdspladser. Amazon Prime er et godt våben. Det er et unikt loyalitetsprogram. Som modsvar må detailhandlen opbygge en kombination af en fysisk og en netbutik. Allerede nu søger Amazon to fagforenings – spioner. De skal komme mod en virksomhed, der bruger mange midler for at opnå det de vil. Men hvor stor andel har Amazon? Hvor meget køber danskerne på nettet? Og så kigger vi på danskernes foretrukne websider.

Sverige – det 7. europæiske land
Sverige er det 7. europæiske land, som Amazon indtager, og flere er på vej. I et jobopslag fremgår det, at en kommende nordisk markedspladschef også skal kigge på ekspansion i både Danmark, Norge og Finland.

Det er ikke længere spørgsmål om, hvorvidt Amazon indtager Norden, men hvornår og i hvilken hastighed. Sverige er første marked, og deres timing af pressemeddelelse tyder på, at de vil teste sitet over efteråret, så det er klart og strømlinet til julehandlen 2020.

Nu er det sådan at Amazons indtog har påvirket de europæiske markeder forskelligt. I lande som Spanien, Italien og Frankrig har de kun haft en moderat indvirkning på markedet.

Kongen af Internettet
Jeff Bezos forlod sit gode job på Wall Street. Han havde fået en god ide. Han læste i en rapport at handel på internettet ville vokse 2-300 pct. hvert år. Han havde opbygget en passion for videnskab, matematik og computer, så den bølge var han med på.

I Seattle havde han og kæresten lejet et lille hus. Her oprettede han i 1995 en ny boghandel på World Wide Web og kaldte den for Amazon. Det første år solgte den for 12.000 dollars den første uge. Fem år senere blev han af Time Magasin udnævnt til ”Person of the Year”.

I dag 20 år senere, er han ikke blot kongen af internettet. Men han er også Verdens rigeste mand med en formue på 1.145 mia. kr. han har et selskab, der har en markedsværdi på 9.893 mia. kr.

Vil få en stor andel
Han har skabt et selskab, som både butikker, nethandler og producenter overalt i verden frygter, fordi Amazon med sin størrelse, adgang til data om forbrugerne og banebrydende hurtige leveringstider vil ændre vores shopping - vaner for altid.

Formelt har Amazon endnu ikke indtaget Danmark, men gennem den tyske hjemmeside har de andel på 1,3 pct. Ifølge Boston Consulting Group vil den stige til mellem 8 pct. og 20 pct. i løbet af de næste fem år.

Samtidig siger 78 pct. af de danske e- handlere i en undersøgelse som FDIH har foretaget, at Amazons indtog vil føre til lukninger af danske netbutikker.

Legetøj – den første kampplads
I andre lande har Amazon først satset på legetøjssalget. Man har udvalgt specifikke populære legetøjsprodukter og dumpet priserne. Og så er der ellers lavet et udskilningsløb. Det vil også ske i Danmark. Herhjemme er de største spillere: 

  • Fætter BR ejet af Salling Group 
  • Kids Coolshop 
  • Legkæden ejet af Index Retail

Det handler ikke mere om hvem der er dygtigst. Det handler om, hvem der vil betale mest for at få fat i kunderne. Amazon har en uudtømmelig krigskasse. De behøver ikke at tjene penge. Det er svært at konkurrere imod.

Hos BR – Legetøj vil man forsøge at udvikle butikkerne til oplevelsesbutikker. Man vil lave fysiske oplevelser for at modstå presset fra Amazon.

Aktiekursen steg 57 pct.
Jeff Bezos har fuld fart på og har haft tid til at opdrage fire børn. Han er for nylig blevet skilt fra konen Mackenzie efter 25 års ægteskab. Det var den dyreste skilsmisse som verden hidtil har set. Hun fik en ejerandel på 365 mia. kr., hvilket gør hende til en verdens rigeste. Ja hun ligger på en 12. plads.

Gennem Coronakrisen er gigantens aktiekurs steget med hele 57 pct.

En del herhjemme frygter at Amazon herhjemme om 10 år har en markedsandel på nethandlen herhjemme på 50 pct.

Amazon Prime
Og egentlig er det Amazon Prime – konceptet man frygter. Det er en fordelsklub, der er lige fordelagtigt om du bor i Tønder eller Los Angeles. Konceptet blev lanceret i 2005 og har nu 150 millioner medlemmer.

For et årligt beløb – i Storbritannien er det 650 kr. om året – får du gratis fragt hele året, levering på under 24 timer, rabatter på en lang række varer, streamingtjeneste Amazon Prime Video, e- bøger, lydbøger og magasin, en musiktjeneste og en masse computerspil.

Det er noget til alle i husstanden. Tendensen er, at når man har dette abonnement, så bliver Amazon det sted, hvor man køber alle varer. Og de har så godt som alle varer. Da de blev lanceret på det hollandske marked, kunne man få halv pris på markedet.

Kunder får bl.a. musik, film og bøger, gratis fragt. Og det er uanset om man bestiller en dåse hakkede tomater eller et tv.

Men klan Amazon finde nok chauffører i Danmark?

Det vil koste arbejdspladser
Populære ting producerer de selv til billigere priser – alt fra køkkenudstyr til sengetøj.
Amazons indtog vil koste arbejdspladser. De store detailkæder vil kunne forvente en konkurrence, som de aldrig har oplevet før. Det er svært at klare sig i konkurrencen.

Nogle danske virksomheder vil sikkert samarbejde med Amazon og bruge dem som salgskanal.

Allerede nu kan byer mærke den stigende e- handel. Særlig i Aarhus er der mange tomme butikker og i København har man det største antal lukkede butikker i 17 år.

De har masser af penge
Når Amazon kommer, vil alt ændre sig i dansk detailhandel. Og har Amazon først besluttet sig for at tage Danmark, så tager de Danmark. De kommer med et direkte angreb på de eksisterende spillere.

Nemlig.com ikke bange for Amazon
Amazon satser på ar få en større bid af fødevaremarkedet med Amazon Fresh. Men i første omgang er nemlig.com ikke bange for den amerikanske gigant. Til Finans siger direktør Søren Plenge at levering af fødevarer nok ikke er gigantens førsteprioritet, når de kommer til Norden.

Det kræver lokal tilstedeværelse, når det er friske varer, man sælger og der skal være en kølekæde hele vejen fra lager til forbruger. I torsdags blev den første fysiske Amazon Fresh åbnet i Los Angeles. Det er den første butik i den nye detailkæde. Her kan indkøbskurvene selv registrere, hvad kunden putter i.

Amazon søger i øjeblikket danske leverandører til deres kommende svenske websider, men de har indtil nu ikke villet svare direkte på, om de også har planer om at rykke til Danmark.

Kombination af fysisk- og netbutik er løsningen
Amazon er også begyndt at åbne fysiske butikker. I 2017 købte Amazon den amerikanske supermarkedskæde Whole Foods Market. Dens 460 butikker solgte for 13 mia. kr.

Kombinationen af den fysiske butik og onlinebutik er vigtig for detailhandlen i da hvis man skal overleve.

Forbrugerne er i dag spredt på mange aktører. Men det kan ændre sig når Amazon kommer. Amazon tilbyder en række varer, tjenester og ydelser på samme sted. Jo det er et fedt sted at handle. Det er fantastisk markedsplads til gode priser.

Lever ikke op til produktsikkerhed
Men det er dog en væsentlig usikkerhed man som forbruger skal være bevidst om. Man lever nemlig ikke op til EU’ s krav om produktsikkerhed.

Dansk Erhverv købte 50 produkter hos Amazon, Wish og AliExpress. De 46 produkter levede ikke op til EU’ s regler. Amazon laver ikke selv kontrol, men fjerner dem, når de bliver gjort opmærksom på, at varerne ikke lever op til reglerne.

For en forbruger er det svært at se det negative. De betaler f.eks. ikke skat og de sælger også ikke-godkendte produkter.

Amazon hævder dog hele tiden, at de betaler den skat, som de er forpligtet til. Amazon er også blevet beskyldt for at kopiere varer som er solgt på deres platforme. Via disse kan Amazon se, hvor meget de sælger til hvilken pris.

Fagforenings-spioner søges
3F Transportgruppen vil byde Amazon ”Hjertelig velkommen”, når de kommer. Forleden kunne man i en jobannonce se, at Amazon søgte to ”Intelligence analyst’s”. Det fremgik af jobbeskrivelsen, at efterretningsanalytikerne reelt skulle fungere som fagforenings-spioner og holde øje med fagforenings – aktiviteter blandt de ansatte.

3F udtaler, at hvis de tror at den slags kan foregå på det skandinaviske marked, så gør de regning uden vært. Her er vi overenskomstdækkende. Her er ikke amerikanske tilstande, hvor fagforenings-busters er et kendt og udbredt fænomen.

Hvis de ikke følger de spilleregler som også deres konkurrenter følger, så har 3 F noget i værktøjskassen, siger de. Det kan for eksempel være sympatikonflikt. Men hos 3 F regner med at Amazon vil følge ”Den Danske Model”, når de kommer hertil.

Amazons andel af nethandel: 

  • USA – 60 pct. 
  • England – 25 pct. 
  • Frankrig – 30 pct. 
  • Tyskland – 46 pct.

Danskernes foretrukne webbutikker: 

  1. Zalando – 4,1 pct. 
  2. Just-Eat – 1,9 pct. 
  3. Nemlig.com – 1,7 pct. 
  4. H&M – 1,5 pct. 
  5. Matas webshop – 1,5 pct. 
  6. Coop.dk – 1,4 pct. 
  7. Amazon – 1,3 pct. 
  8. Wish.com 1,3 pct. 
  9. DSB 1,3 pct. 
  10. Danske Spil 1,2 pct.

Hvor meget handler danskerne på nettet?
I 2019 handlede danskerne for 145,6 mia. kr. på nettet. Det er en stigning på 13 pct. i forhold til året før. Danskernes samlede onlinekøb i udlandet satte også rekord og ramte 50, 2 mia. kr. Det udenlandske forbrug steg med 16 pct. og dermed mere end væksten i de danske netbutikker.

Det kræver opbakning fra kunderne
Egentlig handler det vel også om opbakning fra kunderne til at bevare den eksisterende detailhandel. Det gælder om at bakke op lokalt.

Kilde: 

FDIH 

Husk, at vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt. Læs også vores artikel ”Facebook og Bogbranchen”. Vi har tidligere skrevet om Amazon. Se vores digitale database og brug søgefunktionen.




Copyright 2020 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16