Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er den danske model ved at kuldsejle?

Vi bliver fattigere. Dem, der melder sig ud bliver kaldt ”Usolidariske ignoranter. Kun 53 pct. af lønmodtagerne er organiseret i de traditionelle fagforeninger. Et usikkert arbejdsmarked er på vej. Erhvervslivet tier. I mange lande er fagbevægelsen alt for svage. Er det tale om ”falsk markedsføring”? De ”Gule” er vokset til 350.000. Er det bae kommercielle forsikringsselskaber? Man burde også holde øje med de uorganiserede. Og så findes der også en ”borgerlig” udlægning. EU vil presse mindstelønnen igennem. Det er ikke lykkedes for Danmark at overbevise de andre lande. De traditionelle fagforeninger skal overbevise lønmodtagerne om deres eksistensberettigelse.

Vi bliver fattigere
Når man daglig i baggrunden har radioen tændt og stillet ind på Oldies-stationen Radio Vinyl kan man ikke undgå at høre talrige reklamer for nye gule fagforeninger, der opstår. De reklamerer med prisen og sammenligner sig selv med de gode gamle etablerede fagforbund.

Samtidig er EU i gang med at indføre en EU – mindsteløn i alle medlemslande. Dertil kommer et stigende antal udenlandske arbejdere i Danmark. For det tredje er de fleste ligeglade med, om de er organiserede.

Hvis den danske model forsvinder, bliver vi alle fattigere. Det er behov for en værdidebat om fagbevægelsens rolle, hvis modellen skal bevares.

Usolidariske ignoranter
Unge vil hellere købe den nyeste iPhone og føle sig udødelig. De melder sig ikke ind på grund af prisen, Hvorfor skal man dog betale fagligt kontingent, når man allerede har en pæn løn, pensionsopsparing, feriepenge og ret til efteruddannelse, når man er 25 år? Vi får jo ikke noget for pengene i en fagforening?

Nu er det jo sådan at en almindelig fagforening forhandler og vedligeholder de kollektive overenskomster. Når medlemmer smutter ud ad bagdøren, bliver de kaldt usolidariske ignoranter.

Kun 53 pct. organiseret i de traditionelle fagforeninger
En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser at antallet af lønmodtagere, der er medlem af en traditionel fagforening er faldet fra ca. 70 pct. i 2000 til 53 pct. i 2018.
Analysen tegner et dystert fremtidsperspektiv for det kollektive aftalesystem. Og den berømmede danske model.

Den faldende organisationsgrad risikerer at kvæle den danske model og det bør den danske fagbevægelse også snart kunne indse.

Et usikkert arbejdsmarked er på vej
Det er den udvikling, der truer den danske model. I løbet af få år risikerer vi et usikkert arbejdsmarked med lovbestemte minimumslønninger, ringere arbejdsvilkår, mindre kompetenceudvikling, ringere konkurrencekraft og stigende ulighed.

På trods af faldende organisationsgrad betragter fagbevægelsen nærmest den dansk model som udødelig. Årets overenskomstforhandlinger gik dog også fint. Vi bilder os ind at der ikke er nogen alarm.

Værdidebatten handler vel også om fagforeninger og overenskomstens betydning for et roligt og rigt arbejdsmarked. Der er en lige linje mellem et velorganiseret arbejdsmarked til et stærkt velfærdssamfund.

Erhvervslivet tier
Erhvervslivet tier i stedet for at rose den danske model. Ingen topleder i erhvervslivet mener, at denne model er et klods om benet. Dygtige og ansvarlige medarbejdere bidrager til at skabe værdi for virksomheden.

Det koster dansk velfærd og dansk konkurrencekraft, hvis vi ikke i fremtiden kan mønstre over halvdelen af danske lønmodtagere i overenskomstbærende fagforeninger.

I mange lande er fagbevægelsen for svage
Se USA hvor fagforeninger er bandlyst i mange virksomheder. Den lave organisationsprocent betyder en svag fagbevægelse, der ikke har muskler til at sikre amerikanske arbejdere en løn, som de kan leve af.

Eller se bare til vores naboland Tyskland, hvor 8 millioner arbejdere i dag kan kaldes ”working poor”. I Tyskland er fagforeningerne i den grad blevet svækket. Man har godt nok overenskomster, men de bliver ikke overholdt. Fagforeningerne er ikke stærke nok til at gøre noget ved det. Hvis de ellers opdager det.

I USA fremhæves lønningerne i de danske McDonalds og så seks ugers ferie. Amerikanerne kan ikke forstå, at det er sket af forhandlingens vej indgået af arbejdsmarkedets parter. I Danmark vinder både arbejdsgivere og arbejdstagere ved at opretholde et godt forhold.

Hvis overenskomsten ikke overholdes, har arbejdstagere ret til strejke og arbejdsgiverne har ret til lockout. Det har amerikanerne svært ved at forstå. Men det system kan snart være forbi.

Er det tale om ”falsk markedsføring”?
Hvorfor melder danskerne sig ud af den danske model? Kun hver anden lønmodtager bidrager aktivt til at holde fast i denne model. Når denne ophører, falder lønniveauet, og staten mister en værdifuld samarbejdspartner.

Trepartsaftaler under en krise kan kun forhandles så længe, der er legitimitet til det.

Men hvad er der blevet af de mange uorganiserede lønmodtagere? Ja de har såmænd meldt sig ind andre steder. Tælles medlemmer af de gule fagforeninger primært KRIFA og Det Faglige Hus med i opgørelsen så er 64 pct. af arbejdsstyrken organiseret.

På papiret burde det ikke være nogen konkurrence. Men kigger vi på kontingentet, så koster det månedligt hos 3F 468 kr. om måneden. I Det Faglige Hus koster det 69 kr.

Egentlig kan man ikke forstå at politikerne ikke gør noget ved den ”falske markedsføring”, der sker i denne forbindelse. Hvis Folketinget ellers fortsat mener, at den danske model er en god sag, ja så må de til at tage affære.

I nogle af reklamerne har de ”gule” markedsført sig med prisen og sammenlignet denne med de traditionelle fagforeninger. Men kan de yde den samme service?

De ”gule” er vokset til 350.000 medlemmer
De gule fagforeninger er efterhånden vokset til 350.000 medlemmer. Disse har ingen udgifter til at opretholde den danske model. De indgår stort set ingen overenskomster, uddanner ikke deres tillidsfolk og bidrager ikke til at løse en række samfundsopgaver som driften af erhvervsskoler eller kontrol med udenlandsk arbejdskraft.

Uanset hvor effektiv de røde fagforeninger kunne drive butikken ville de aldrig kunne konkurrere på prisen. Åbenbart er politikerne ikke rede til at sikre en lige konkurrence mellem gule og røde fagforeninger. De kan ikke indse, at der er fagforretninger, der er sat i verden for at tjene penge frem for at tjene medlemmernes sag. De snylter på den anden parts resultater.

Er det kommercielle forsikringsselskaber?
Når virksomheder virker som kommercielle forsikringsselskaber burde også skulle betale skat og arbejde under kommercielle vilkår. Eller også skulle man differentiere fradraget for fagforeningskontingenter. I 2010 fjernede en borgerlig regering fradragsretten for fagforeningskontingenter over 3.000 kr. for på den måde at ramme de røde fagforeninger.

I øjeblikket er der ikke fair vilkår.

Og det virker i den grad underligt. For et næsten samlet Folketing forsvarer igen og igen den danske model over for udefra kommende kræfter, som for eksempel EU. Men de vil ikke forsvare den danske model på hjemmebanen.

De alternative organisationer har vundet 210.000 medlemmer. Og så har fagforeningerne mistet 110.000 som har valgt ikke længere at være organiseret.

Man burde holde øje med de uorganiserede
De traditionelle fagforeninger burde ikke kun fokusere på de gule. De burde i høj grad finde ud af, hvorfor så mange ønsker at være uorganiseret. Man må sige at den traditionelle fagbevægelse har fået massive udfordringer.

Det var jo sådan at a-kasserne i 2002 blev liberaliseret. Det betød at de gule fagforeninger nu også måtte drive a- kasser for at skaffe dem flere medlemmer.

Det spiller vel også ind at efterlønsordningen er blevet forringet.

Det stigende antal udenlandske arbejdere i Danmark er heller ikke interesseret i at blive organiseret. De finder det ikke naturligt at melde sig ind i en fagforening.

Problemer i AC
Akademikernes Centralorganisation (AC) vokser og vokser. Men Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der er en sammenslutning af LO og FTF taber medlemmer. Op til 500.000 medlemmer er der tabt. AC’ s medlemstal er steget med 109.000 medlemmer.

Det kan jo undre at netop denne fagforeninger vokser måske ikke så meget fordi der kommer flere og flere veluddannede, men mere fordi at netop denne fagforening har været ramt af skandaler.

Således har formanden og to medlemmer af direktionen trukket sig. AC’ s A- kasse har således brugt 400.000 kr. til en reception i anledning af formanden 50 – års dag. Flere andre folk fra AC har også trukket sig.

Der har været problemer med vinindkøb m.m.

Det er sådanne historier, der i sidste ende får medlemmer til at forlade den traditionelle fagforening.

Den borgerlige udlægning
Nu findes der også en borgerlig udlægning af situationen. Den fortæller, at fagbevægelsen havde et historisk monopol på statsstøttede a-kasser. Man mener, at det er derfor, at der herhjemme var den høje danske organisationsprocent. Det hævdes også, at kvaliteten hos de ”gule” fagforeninger er konkurrencedygtig. De borgerlige mener også, at de traditionelle fagforeningers omkostninger er alt for høje.

EU vil presse europæisk mindsteløn igennem
Hvis EU får presset deres vilje igennem, kan det betyde at vi får lovbestemt mindsteløn i Danmark. Frygten er at det vil skade danske løn- og arbejdsforhold, mere end det gavner. EU mangler at forklare, hvordan man vil tage højde for allerede velfungerende arbejdsmarkedsmodeller. Spændende bliver det også om forslaget fra EU ender som henstilling eller direktiv. Et direktiv kan smugle EU – mindsteløn ind ad bagdøren.

Det er selvfølgelig flot at EU vil kæmpe for gode løn- og arbejdsforhold for europæerne, men forslaget viser grundlæggende mangel på forståelse over for den danske model. En overenskomstmæssig løn sikrer lønmodtagerne en bedre løn og arbejdsgiveren mere stabil arbejdskraft.

Danmark har også en af de højeste mediaindkomster af alle EU – medlemslande, samtidig med at den danske lavindkomst – forstået som 50 pct, af mediaindkomsten – også er den højeste blandt EU – medlemslandene.

Det er ikke lykkedes for Danmark at overbevise de andre lande
I de sydeuropæiske lande er mange ansat under dårlige løn- og arbejdsforhold. Arbejdsløsheden i især Spanien, Italien og Grækenland er fortsat mellem 10 og 20 pct. Lønniveauet er næsten lige så lave som i Østeuropa.

Lande med allerede indførte mindstelønninger har ikke haft den tiltænkte gevinst. For eksempel er lavindkomsten i Luxembourg stort set identisk med den indførte mindsteløn. En mindsteløn virker som et glasloft. Man går ikke over dette.

Det er ikke lykkedes for Danmark at overbevise kollegaer i andre lande om at det er en dårlig ide at indføre mindsteløn. Således er det kun Sverige og Malta, der støtter Danmark. Og der sker mindst en tredjedel til, hvis forslaget skal tages op igen.

Et europæisk ID – kort
Man burde i stedet indføre et europæisk ID – kort, der kan hjælpe vandrende arbejdstagere. En EU – mindsteløn er som at stikke resten af Europa blår i øjnene. Den danske model er et langt sejt træk. Vi skal senere her på siden bringe en artikel om forhistorien til den danske model.

De traditionelle fagforeninger skal overbevise deres eksistensberettigelse
Nej alt er nu ikke som det skal være herhjemme. Det er stadig alt for meget Social Dumping. Det er som om politikerne ikke tager dette alvorligt. Men dette kigger vi også på i kommende artikler.

De gamle dages tvang kan ikke bruges i dag. Hvis den traditionelle fagbevægelse ikke kan overbevise medlemmerne om deres eksistensberettigelse og effektivitet, vil de fortsat miste legitimitet og medlemmer.

Kilde: 

Vores Facebook bliver opdateret flere gange dagligt – Gå også ind på vores digitale arkiv – her ligger over 3.000 artikler.


Copyright 2021 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16